Den specialpædagogiske historie” (Ifølge Thomas - PU

download report

Transcript Den specialpædagogiske historie” (Ifølge Thomas - PU

Byggesten til en (mere) inkluderende skole
Susan Tetler
[email protected]
DPU, Aarhus Universitet
Maj 2011
1
Inklusionsdebattens omdrejningspunkter
Idealverden
Etisk diskurs
Politisk diskurs
Individ
Kollektiv
Pragmatisk diskurs
Økonomisk diskurs
Virkelig verden
2
Aktuelle udfordringer ...
At håndtere to former for krydspres:
Implementering af visionen om inkluderende fællesskaber for børn
><
Medikaliseringens fremvækst
Mangfoldighed som værdigrundlag
><
Standardbaseret indhold i og mål for skolen/dagtilbud
3
Et ændret syn på ...
børns komplicerede læringssituationer
Fra at se ’problemet’ forankret i det enkelte barn
Afvigelse forstås som resultatet af en individuel patologi
Primært kompensatorisk læring rettet imod det enkelte barn
Til at se ’problemet’ som opstået i mødet mellem det enkelte barn
og dets omgivelser
Problem i skoler/dagtilbud forstås som resultatet af en organisatorisk
patologi
Organisatorisk læring og skoleudviklingsstrategier er centrale
4
En dobbeltstrategi
Indsatser, som gør det muligt at hjælpe børn med at
tilpasse sig en situation eller deres ’institution som system’
OG
Indsatser, som gør det muligt for institutionen at tilpasse
sig de børn, den skal være til nytte for
At se barnet i sin hele kontekst
5
Inklusionsudfordringer på flere niveauer

På et kommunalt niveau



På et institutionsniveau



Udvikling af en kultur og valg af strategier
Skole- og dagtilbudsledelsen og Ressourcecentret/ressourcepersoner
I det enkelte læringsfællesskab




Kommunal udviklingsplan som ramme for indsatsen
Samarbejde mellem forvaltning, skole- og dagtilbudsledere og PPR
Udvikling af en inkluderende pædagogisk og didaktisk tænkning
Forståelse hos forældregruppen
Det enkelte medarbejderteam
I forhold til det enkelte barn


Forpligtende samarbejde mellem hjem og skole/dagtilbud
Det enkelte barn og dets forældre
6
Udfordringer … for en holdbar udvikling
På institutionsniveau

Single-loop læring
Forbedringer af eksisterende virksomhed uden fundamentale refleksioner
over, hvilke antagelser man lægger til grund for denne virksomhed
 Vægt på nye effektive metoder

Double-loop læring
Overvejer de underliggende mål for den eksisterende virksomhed samt de
teorier, der underbygger disse mål
 Vægt på forståelser og antagelser … som udgangspunkt for udvikling
7
Inklusionsledelse
Inklusionsledelse må være velbegrundet …
i eksplicitte præmisser
Hvorfor skal skolen være inkluderende?
 Hvad forstår vi ved inklusion?
 Hvordan kommer vi derhen?
 Hvem skal gøre arbejdet?
 Hvornår skal vi gøre det?

Lars Qvortrup, 2008
Inklusionsforståelser
Lars Qvortrup, 2008
At gøre ligesom-inklusion
Tolererende inklusion
Forskellighed gør stærk-inklusion
Princippet om inklusion er ikke kun etisk (”vi bør inkludere de andre”), men også
funktionelt, fordi det bidrager til at forberede børnene på at agere i et samfund,
der er karakteriseret ved funktionel, social og kulturel differentiering
Skolen styrker ved at gennemføre en konsekvent inklusionspædagogik elevernes
kompetence til at fungere i et samfund, som ikke efterspørger mennesker, der er
som alle andre, men mennesker som gør en forskel, og som kan håndtere disse
vilkår.
9
Kendetegn på et inkluderende læringsmiljø

Fysisk tilstedeværelse


Accept og anerkendelse


I hvilken grad man bydes velkommen som fuldgyldig og aktiv deltager i
fællesskabet
Aktiv deltagelse / Delagtighed


I hvilken grad man er til stede i fællesskabet
I hvilken grad man bidrager aktivt i fællesskabets aktiviteter
Udvikling af et positivt selvbillede (fagligt og personligt)

I hvilken grad man lærer og udvikler positive selvbilleder
Peter Farrell, 2002
10
Inkluderet?
På hvilke præmisser?
Under et børnemøde, arrangeret af Københavns amt på Bank Mikkelsensvej, er der en legeplads med
forskellige legeredskaber, gynger, vipper, klatrestativer mm. Efter andre aktiviteter er der mulighed for de
10 børn at lege på legepladsen. N (som er blind) er vaks og ivrig på legepladsen, og har hurtigt været alle
redskaberne igennem, derefter klatrer han selv op i basketkurven - først op ad stolpen, så ud over pladen
og derefter ned i kurven, hvor han sætter sig til rette. I øvrigt kravler han selv samme vej tilbage.
Med til historien hører, at samme N fortæller, at han i store dele af klassens gymnastiktimer har passet sig
selv inde i redskabsrummet, mens de andre har boldspil eller lignende. Som faderen udtrykker det: ’En
gang imellem kunne man måske godt finde på et eller andet, hvor de (N og en anden blind dreng) kunne
11
være med?’
Tre hovedfaktorer, støttende for læring

Relationer med fokus på, i hvilket omfang deltagerne i
gruppen/klassen støtter og hjælper hinanden.

Personlig udvikling med fokus på, hvordan der støttes op
om personlig vækst og udvikling.

Læringsledelse med fokus bl.a. på behov for ændringer i
undervisningen generelt eller i forhold til den enkelte
elev
David Mitchell, 2008
12
Byggesten til ’god’ inkluderende praksis
(Tetler m.fl. 2009)










’Bredt tænkte’ kollegialt konsultative funktioner
At integrere støtten i læringsfællesskabets aktiviteter
At styrke børnenes indflydelse på egne læreprocesser
At skabe rum og nicher for inkluderende processer
At skabe rum for aktiv deltagelse og samarbejdsrelationer
At inddrage et relationelt perspektiv til forståelse af børns
komplicerede læringssituationer
At udnytte IKT’ens varierede muligheder
At forhindre, at børn kommer på hårdt overarbejde
At differentiere mål, indhold, materialer, metoder og tid
At inddrage forældrenes mangfoldighed af ressourcer
13