Transcript Susan Tetlers oplæg
Inklusion i skole og samfund … nye tanker, muligheder og faldgruber
Susan Tetler Professor v/ DPU, Aarhus Universitet [email protected]
7. februar 2012
1
”
Inklusionsdebattens” omdrejningspunkter
Idealverden Etisk diskurs Politisk diskurs Individ Kollektiv Pragmatisk/pædagogisk diskurs Virkelig verden Økonomisk diskurs
Inklusion: hvorvidt, hvordan og hvorfor
Inklusion er blevet et politisk besluttet anliggende
Sat på spidsen: vi er færdige med at diskutere ’hvorvidt inklusion’
Snarere handler det nu om ’hvordan inklusion’
Men vigtigt til stadighed også at drøfte ’hvorfor inklusion’
3
Integration / Inklusion
Hvad retter indsatserne sig imod?
Integration (opfattes som en reform af specialundervisningen)
Relaterer sig til særforanstaltninger under en eller anden form Opgaven forstås som et spørgsmål om at tilpasse forskellige kategorier af børn og unge til et allerede etableret system af holdninger, værdier og normer, adfærdsmæssigt og fagligt?
Båret igennem af professionelle ildsjæle
Inklusion (opfattes som en reform af den almene skole)
Relaterer sig til skole- og institutionsudvikling Opgaven forstås som et spørgsmål om at udvikle en institutionskultur, som accepterer og anerkender alle de i lokalmiljøet hjemmehørende børn og unge? Kræver en systemisk tilgang
4
To problemforståelser
Fra at se ’ problemet ’ forankret i det enkelte barn Afvigelse forstås som resultatet af en individuel patologi Primært kompensatorisk læring rettet imod det enkelte barn Til at se ’problemet’ som opstået i mødet mellem det enkelte barn og dets omgivelser Problem i skoler forstås som resultatet af en organisatorisk patologi Organisatorisk læring og skoleudviklingsstrategier er centrale
5
Under et børnemøde, arrangeret af Københavns amt på Bank Mikkelsensvej, er der en legeplads med forskellige legeredskaber, gynger, vipper, klatrestativer mm. Efter andre aktiviteter er der mulighed for de 10 børn at lege på legepladsen. Simon (som er blind) er vaks og ivrig på legepladsen, og har hurtigt været alle redskaberne igennem, derefter klatrer han selv op i basketkurven - først op ad stolpen, så ud over pladen og derefter ned i kurven, hvor han sætter sig til rette. I øvrigt kravler han selv samme vej tilbage.
Med til historien hører, at samme Simon fortæller, at han i store dele af klassens gymnastiktimer har passet sig selv inde i redskabsrummet, mens de andre har boldspil eller lignende. Som faderen udtrykker det: ’En gang imellem kunne man måske godt finde på et eller andet, hvor de (Simon og en anden blind dreng) kunne være med?’
Hvad forstår vi så med ’inklusion’?
Lars Qvortrup, 2008 At gøre ligesom-inklusion Tolererende inklusion Forskellighed gør stærk-inklusion Princippet om inklusion er ikke kun etisk (”vi bør inkludere de andre”), men også funktionelt, fordi det bidrager til at forberede børnene på at agere i et samfund, der er karakteriseret ved funktionel, social og kulturel differentiering Ved at gennemføre en konsekvent inklusionspædagogik styrkes børnenes kompetence til at fungere i et samfund, som ikke efterspørger mennesker, der er som alle andre, men mennesker som gør en forskel, og som kan håndtere disse vilkår.
7
Udfordringer … for en holdbar udvikling
Single-loop læring
Forbedringer af eksisterende virksomhed uden fundamentale refleksioner over, hvilke antagelser man lægger til grund for denne virksomhed
Vægt på nye effektive metoder
Double-loop læring
Overvejer de underliggende mål for den eksisterende virksomhed samt de teorier, der underbygger disse mål
Vægt på forståelser og antagelser … som udgangspunkt for udvikling
Inklusionsaktører på flere niveauer
På et kommunalt niveau
Kommunal udviklingsplan som ramme for indsatsen Samarbejde mellem forvaltning, skole- og SFO-ledere samt PPR
På et institutionsniveau
Udvikling af en kultur og valg af strategier Skole- og SFO-ledelse, skolebestyrelse og elevråd Ressourcecentret/ressourcepersoner
I det enkelte læringsfællesskab
Udvikling af en inkluderende pædagogisk og didaktisk tænkning Forståelse hos forældregruppen Samklang i det enkelte medarbejderteam
I forhold til det enkelte barn
Forpligtende samarbejde mellem hjem og skole/SFO Det enkelte barn og dets forældre
9
Kendetegn på et inkluderende læringsmiljø
Fysisk tilstedeværelse
I hvilken grad man er til stede i fællesskabet
Accept og anerkendelse
I hvilken grad man bydes velkommen som fuldgyldig og aktiv deltager i fællesskabet
Aktiv deltagelse / Delagtighed
I hvilken grad man bidrager aktivt i fællesskabets aktiviteter
Udvikling af et positivt selvbillede (fagligt og personligt)
I hvilken grad man lærer og udvikler positive selvbilleder Peter Farrell, 2004
10
Et inklusionsberedskab på institutionelt niveau
En inkluderende institutionskultur (værdigrundlag)
Ændrede forståelser af ’børns vanskeligheder’
Opmærksomhed på ressourcer/ potentialer og mulige bidrag
Institutionens ledelse af inkluderende processer (strategier)
Forskellighed i kompetencer Arbejdsdeling Fælles sprog
Valg af strategier og metoder
’Ressourcecentret’ som distributør af viden
Bred vifte af pædagogiske og didaktiske kompetencer
11
Et inklusionsberedskab i læringsfællesskabet
En inkluderende kultur i læringsfællesskabet
Social inklusion Differentieret undervisning Inkluderende klasse- og læringsledelse
Viden om, hvor og hvem man kan hente råd og sparring fra
Metoder, redskaber og procedurer
Teamets samlede inklusionskompetencer
12
Muligheder og faldgruber
Systematisk arbejde i et flerårigt perspektiv
Samarbejdsprojekt
Udviklingsressourcer Kompetenceudviklingsforløb Værdigrundlag OG metodeudvikling
Fælles anliggende og derfor reform af almenområdet
Overføring af flere børn til almenområdet
Politisk beslutning Besparelser ’Det går nok helt af sig selv’
Metodeudvikling Reform af specialundervisningen
13
Udfordringer ...
for udvikling i og forskning om inkluderende praksis
Udvikling og forskning i praksis ... og med praksis Partnerskaber Aktionslæring Børneperspektivet Organisationsudvikling Udvikling og forskning på tværs af kontekster ... og professioner Børns lærings- og deltagelsesmuligheder på forskellige arenaer Det tværfaglige samarbejde i praksis ... og om praksis Udvikling af multi-case designs Udvikling og forskning i longitudinelt perspektiv Ikke bare nedslag i praksis ... men udviklinger over tid
14
INKLUSION … set i et dilemmaperspektiv
Fra begrebets kerne af radikalitet til dets pragmatiske dimension Fra udgrænsning til inddæmning Hvordan undgå enten/eller … og i stedet insistere på et både/og Kan det overhovedet lade sig gøre? Og hvad er risici?
Susan Tetler, DPU, AU 15