Introduktionsdag

Småbørnenes Forsamlingshus 18. februar 2013

”Vi tager udgangspunkt i det enkelte barn.” ”Vi arbejder med anerkendende pædagogik og respekterer forskellighed”

Dagens temaer

Inklusion Familiepladser Praksisfortællinger Anerkendelse Forældresamarbejde

Inklusion

Ofte stillede spørgsmål

•Kan ’de svage børn’ beskyttes mod nederlag i børnefællesskabet?

•Kan alle børn drage nytte af samvær med jævnaldrende?

•Går det ikke ud over de velfungerende børn?

•Er det nu forbudt at bruge diagnoser?

•Kan børn med særlige behov undvære støttepædagoger?

•Skal al slags adfærd bare accepteres?

•Er alle børn inkluderbare?

•Er inklusion ikke bare et nyt begreb for besparelser?

Hvad går det med inklusion egentlig ud på?

Hvor kommer begrebet fra?

Er det en ny pædagogisk retning?

Hvilke børn er der tale om?

Er inklusion det samme som

Rummelighed?

Integration?

Plads til forskellighed?

Eksklusion

Formålet med inklusion er at undgå eksklusion.

Ordet eksklusion betyder at holde nogen ude som allerede er uden for eller støde nogen ud, som hidtil har været inden for.

• • • • •

Inklusion i lovgivningen

FN Konventionen om børns rettigheder (1989) FN standard regler om ligebehandling og muligheder i uddannelse for personer med handicap(1993) handicapkonventionen (2007) UNESCO Rapport om specialundervisning for børn med handicap – Salamanca erklæringen (1994) Folkeskole loven (med tillæg om den rummelige folkeskole) (2000) Pædagogiske læreplaner i dagtilbud (med krav rummelighed i dagtilbudene) (2004) – dagtilbudsloven (2007)

Social inklusion tager afsæt i FN’s miljørelaterede handicapbegreb, der skelner mellem funktionshæmning og handicap.

• Det miljørelaterede handicapbegreb indebærer, at vi definerer et handicap som en funktion af mødet mellem et menneske med en funktionsnedsættelse og de krav, forventninger og barrierer, der opstilles af det omgivende samfund. Hvorvidt en person med en given funktionsnedsættelse er handicappet (og hvilket kompensationsbehov det afsætter) afhænger helt af situationen og i langt mindre grad af diagnosen. (…) Det afgørende er det kompensationsbehov, der affødes af funktionsnedsættelsen. Ud fra et kompensationssynspunkt er en registrering baseret på diagnoser ikke særlig relevant. Stort set al dansk handicaplovgivning bygger af samme grund netop på en konkret vurdering af behov – ikke på diagnoser.

(Center for ligebehandling af handicappede, 2003)

• •

Læreplaner og hindringer for læring

I Socialministeriets informationshåndbog om indførelsen af pædagogiske læreplaner i dagtilbud siges det bl.a.;

I stedet for at tale om børn med særlige behov skal der fokuseres på at tale om ”børn med hindringer for læring”. ”…Disse hindringer er med til at true eller handicappe børnene – og de ligger ikke nødvendigvis i barnet selv. Selv når barnet har fysiske, medicinske, neurologiske eller andre problemer, vil en af hindringerne også ligge i barnets relation til det omgivende miljø. Hindringerne kan også have at gøre med samfundets måde at klassificere og diagnosticere børn, de kan have at gøre med kommunale strukturer og organiseringsformer, eller de kan have at gøre med forhold i hjemmet eller dagtilbuddet. ..”

Refleksion

• Hvem er det, som møder hindringer for leg, læring og deltagelse?

• Hvilke hindringer er der tale om?

Integration

Inklusion

Integration: Det er os der er ”rigtige” og dig, der er ”forkert”, men vi vil godt prøve at rumme dig.

Inklusion: Vi er begge forskellige, men vi har lige meget ret til at være del af fællesskabet.

Inklusion betyder ikke, at alle børn skal behandles ens - men alle skal have lige muligheder for at være forskellige.

Hvorfor tale om fællesskaber?

• • •

Mennesket er et socialt væsen.

Læring forudsætter deltagelse i fællesskab. Inddragelse af børn giver mulighed for læring og udvikling. Børn er ressourcer for hinandens læring og udvikling.

Den pædagogiske praksis, der skaber betingelserne for barnets læring og udvikling, udgøres af fællesskaber.

Begrebet social inklusion forstået som ønsket om at:

• • • • Udvide og differentiere normalitetsforventningerne Anerkende mangfoldighed og se det som en ressource.

Skabe adgangsbetingelser for deltagelse i de sociale fællesskaber og dermed de læringsarenaer og potentialer der ligger der. Undgå segregering (udskillelse).

Inspireret af Madsen, Bent (2005): Socialpædagogik – integration og inklusion i det moderne samfund. København. Hans Reitzels Forlag. 1. udgave, 1. oplag.

Begrebet social inklusion indebærer:

•

At de professionelle tager ansvaret for at udvikle og udvide mulighederne for, at børn får adgang til at deltage og opleve deres deltagelse som meningsfuld for fællesskabet.

Ændret syn på barnet

• Børn med vanskeligheder børn i vanskeligheder.

• Børn med hindring for læring.

Flyt fokus fra hvad der er galt med barnet, til hvordan du kan spille en positiv rolle for barnets udvikling.

Udsatte positioner

Der er fokus på udsatte positioner – ikke udsatte børn. Det pædagogiske mål er at fjerne hindringer for børns læring gennem ændring af konteksten/situationen. Dette kræver parathed til forandring og ændringer i egen organisation.

Den inkluderende daginstitution

Aktiviteter og samværsformer må tilrettelægges efter de konkrete børn, der lige her og nu udgør institutionens fællesskaber.

Inklusion er fællesskabets pædagogik

I et inkluderende pædagogisk miljø flyttes fokus fra individet til relationen mellem individ og fællesskab. Det er måden at opfatte og skabe fællesskaber der problematiseres – ikke individet i sig selv.

Inklusion er fællesskabets pædagogik

Det er ikke et spørgsmål om, hvorvidt barnet har ret til deltagelse, men om hvordan deltagelsen kan muliggøres.

De voksne har en væsentlig betydning i barnets udvikling og læring

• • • På den måde de planlægger og tilrettelægger den pædagogiske praksis På det kendskab de har til børns udvikling, læring og muligheder for deltagelse i fællesskaber På den konkrete måde de møder barnet og støtter det i dets udvikling og læring

Kendetegn ved en inkluderende institutionskultur:

 Inklusion er en fælles opgave for hele institutionen  Pædagogikken afspejler børnegruppen og der arbejdes med differentierede fællesskaber og fleksible gruppestrukturer.

 Fokus er på relationen mellem barnet og den sociale kontekst.

 Barnets handlinger og adfærd ses som resultatet af samspillet mellem den sociale kontekst og de individuelle forudsætninger.

(Bent Madsen: Inklusionens Pædagogik)

Relationer og samspil

Hvis I skulle forestille jer en hverdag, hvor alle børn indgik i betydningsfulde fællesskaber, hvordan ville de voksnes roller og opgaver så være forandret?

Familiepladsprojektet

Børne- og Ungdomsforvaltningen søgte og fik midler fra Familiestyrelsens pulje til forbedret kvalitet i dagtilbud under temaområdet ”Midler til udsatte børn”.

August 2007 til december 2009: Familieplads som koncept udvikles og afprøves som en ny mellemform. 40 nye familiepladser oprettes.

Familiepladser - hvad er det?

• • • • En forebyggende foranstaltning Mindst mulig indgriben, hvor barnet ikke bliver registreret – ikke en socialsag.

Styrkelse barnets mulighed for at deltage i fællesskabet i dagligdagen. Et familieinddragende tiltag.

Projektets to spor

• • Individsporet tager udgangspunkt i barnets kompetencer.

Institutionssporet skal modarbejde eksklusion og skabe inkluderende læringsmiljøer.

De vigtige begreber i projektet og deres relation til hinanden Trivsel Læring Forældre samarbejde Inklusion

Hvordan påvirker projektet institutionernes hverdag. • • • • I skal deltage i dette udviklingsprojekt på flere planer: Der er 2 der deltager i selve workshops, seminar, konferencer og netværksmøder. I skal alle på forskellige niveauer arbejde med jeres besluttede udviklingsprojekt – fokus. Der skal dokumenteres fra hverdagen – praksis skal afdækkes.

Effektmåling ved Bente Jensen fra DPU

Refleksion over inklusionsbegrebet

• Hvad forstår vi ved inklusion i vores institution?

• Hvordan gør, vi når vi arbejder inkluderende?

• Hvis man kommer til vores institution som udenforstående, hvordan ville man da kunne se, at vi her arbejder med inklusion?

• Hvad vil man bemærke, at vi som personale gør i forhold til børnene, forældrene, hinanden?

• Hvad kræver inklusionen, at vi i særlig grad er opmærksomme på?

• Hvad siger vi til forældrene, når vi fortæller dem, at vi arbejder med inklusion – at vi har en inkluderende pædagogik – her i institutionen?

Vulkanen Anton

Tillukket Voldsomt reagerende Meget ulykkelig Afvisende over for hjælp

Legebarnet

Omsorgsfuld Kontaktsøgende Fantasifuld Tillidsfuld over for Mie 1. Hvad fremmer disse egenskaber?

1. Hvad fremmer disse egenskaber?

2. Hvad skal vi gøre for at skabe flere af disse situationer?

Hvad er en praksisfortælling?

En iagttagelse, en hændelse, en situation fra pædagogisk praksis genfortalt som en fortælling med en begyndelse, en midte og en slutning.

Praksisfortællinger

”Praksis fortællinger er fortællinger om centrale og udvalgte episoder eller virkelighedsudsnit fra det pædagogiske arbejdes hverdaglivspraksis, oplevet og fortalt af de mennesker, der arbejder i denne praksis med henblik på at forstå, udvikle eller dokumentere denne praksis.” Susanne Idun Mørch

Arbejdet med fortællinger kan inddeles i 4 faser: – – – – Iagttagelsesfasen Nedskrivningsfasen Tolkning og refleksionsfasen Formidlingsfasen Smidt og Kopart (1998): Iagttagelser og fortælling

Fortællingens opbygning

• • • Begyndelse: Præsentation af scenen og fortællingens personer.

Midten: Personerne og hændelsen udspiller sig. Det iøjefaldende, det overraskende, det modsætningsfulde eller der konfliktfyldte.

Afslutning: Trådene samles. Mere eller mindre tydelig eller overraskende pointe.

Pædagogiske praksisfortællinger

• • • • • Er ikke neutrale Er i udgangspunktet altid subjektive Fortælles i dagligdagssprog Eksisterer i en social kontekst Men har et budskab der rækker ud over situationen og dermed skabes refleksion

Refleksion og analyse

• Hvad får praksisfortællingen mig til at tænke over? • Hvordan tror jeg, barnet oplevede situationen? • Hvordan er mit syn på barnet i praksisfortællingen? • Hvilke pædagogiske værdier udtrykker praksisfortællingen? • Er der tale om en inkluderende eller ekskluderende praksis? • Er det barnet/børnene, der er enten inkluderende eller ekskluderende eller er det pædagogen? • Hvilket læringssyn kommer til udtryk i praksisfortællingen? • Hvad tror jeg barnet/børnene lærte i situationen?

Refleksion og analyse

1. Voksenperspektiv 2. Barne/forældreperspektiv 3. Pædagogiske værdier 4. Læringsresultater

Praksisfortællin gen Refleksioner Ny erkendelse Målbeskrivels e Nye handlinger

Temaer i fortællingen.

Aktørernes perspektiv.

Tanker og intentioner.

Værdier.

Nye opfattelser.

Hvad ved vi nu?

Mål for det videre arbejde.

Mål for egen praksis.

Hvad kræves for at nå målene?

Hvem gør hvad?

Nye fokuspunkter?

Fortælling

Alle skal rydde op, vi skal have samling. Jeg vælger, at R og jeg bygger færdig, mens de andre rydder op og starter samlingen. Vi sætter os roligt ind til samlingen, der er i gang. R. virker glad og følger med når børnene på skift taler om ugens dage og måneder osv. Vi synger en sang, derefter en sangleg – En elefant kom … Et barn starter og byder det næste barn op. Da nr. 6 skal til at bydes op rejser R sig. ”Det er kedeligt”, og går ud på gangen. Vi fortsætter sanglegen. Han kommer ind, og går ud på legepladsen og står og kigger ind gennem vinduet. Han kommer ind og sparker til skraldespanden, der vælter. ”Det er kedeligt”. Han ser vred ud.

Mikkel løber rundt i børnehaven med Ole i hælene. Fra den ene stue til den anden mens de råber. De løber bevidst ind i de andre børn, kalder de voksne ”dumme” og ”idiot”, når de løber forbi, mens de samtidig griner. Mikkel er en dreng med et meget veludviklet sprog, jeg synes faktisk han er meget dygtig, men hvor er det dog irriterende, at man altid skal skælde ud på ham. Det ender altid sådan her, hvor han og et par andre drenge løber rundt og generer alle. De skaber faktisk en dårlig stemning i børnehaven, fordi alle skælder ud.

Begrebet anerkendelse

• Anerkendelse er en holdning – ikke en metode. • Et menneskesyn og ideal om gensidig ligeværd. • Anerkendelse er respekt for menneskets ret til at føle og opleve som det gør.

Hvad er anerkendelse

• • • At blive set, hørt og forstået. Den voksnes evne og vilje til at forholde sig åbent, sensitivt og inkluderende til barnets virkelighed og selvforståelse. En undersøgelse af barnets intentioner.

Anerkende pædagogik handler ikke om … • • • • at give barnet ret i alt, hvad det foretager sig.

at være enig med vedkommende. en udelukkende børnecentreret orientering.

at alting er lige godt eller lige meget.

Berit Baes 4 anerkendelsesdimensioner: 1. Forståelse og indlevelse. 2. Åbenhed. 3. Bekræftelse. 4. Selvrefleksion og selvafgrænsning.

DET ER MENNESKELIGT AT FØLE OG PROFESSIONELT AT VIDE, HVAD MAN FØLER.

”Jeg giver dig retten til at have dine erfaringer og oplevelser. Jeg behøver ikke godtage dem som rigtige, men jeg er villig til at lade dig have dit synspunkt.

Anerkendelse betyder, at jeg er villig til at lade dig være ekspert på egen tilværelse.” B. Bae, efter Løvlie Schibbye.

Fortælling

En pædagog og en gruppe på fem børn er på vej hjem fra tur. De kommer forbi den opgang, hvor et af børnene – Sofus på 3 år – bor. Pædagogen havde ikke tænkt på, at de kom forbi Sofus bopæl, det var helt tilfældigt. Men Sofus vil hjem til sin mor nu. Han får at vide, at det ikke kan lade sig gøre. Han smider sig ned på jorden og begynder at græde. Pædagogen tænker på, at de skal tilbage til institutionen, og at de andre børn står og venter. Pædagogen siger derfor: ”Det kan ikke lade sig gøre. Vi ved jo heller ikke om hun er hjemme.” Sofus bliver bare mere ulykkelig, græder og vil ikke rejse sig op. Resten af turen foregår ved, at pædagogen skiftevis bærer Sofus og skiftevis trækker ham af sted, mens hun forklarer, hvorfor de skal tilbage nu, og at de skal hjem og spise. Både Sofus og pædagogen er helt udmattede, da de endelig når hjem til institutionen.

Forældresamarbejde

• • • Forældresamarbejdet tager afsæt i kommunens værdigrundlag. Det betyder, at samarbejdet mellem forældre og personale skal bygge på gensidig tillid, ligeværdighed og respekt for den enkelte og den enkeltes baggrund. Samarbejdet mellem personale og forældre skal være ligeværdigt. Det er forældrene, der kender barnet bedst, mens det er personalet, der har en faglig indsigt og ved mest om, hvordan barnet trives og håndterer sine kompetencer i daginstitutionen. Et af målene med dialogen er at kæde barnets to verdener sammen. Ved at være i dialog om barnet, ud fra det udgangspunkt henholdsvis forældre og personale har, kan der sikres en forståelse for barnets hele liv og dets udvikling. Ligeværdigheden skal altså forstås i et samarbejdsperspektiv, hvor hver part er lige vigtig, og hvor målet er – i samarbejde - at gøre rammerne for barnets trivsel og læring komplette.

Forældre som

•

Forbrugere

•

Brugere

•

Klienter

•

Medborgere

•

Samarbejdspartnere

Tre typer samarbejde

• • •

Det daglige samarbejde.

Det regelmæssige samarbejde.

Det problemorienterede samarbejde.

Forældre samarbejde med udgangspunkt i fællesskabet

• • • Fra at se forældre som forbrugere til at se forældre som samarbejdspartnere og sam ansvarlige for barnets trivsel, udvikling og læring Alle voksne er parter i et fællesskab om barnet Forudsætter indsigt i barnets mange deltagelsesrum, med dertilhørende deltagelsesmuligheder og positioner = nysgerrighedens dialog

Diskussionspunkter

• • • • Hvilket perspektiv har jeres forældre – forbrugerens ellers fællesskabspartnerens?

Hvilken forskel ville det gøre, såfremt samarbejdet blev til et fællesskab om barnet?

Hvad skulle der til for at få forældrene til at indgå et partnerskab?

Hvilke tiltag kan I gøre, for at introducere partnerskabsperspektivet?