Transcript PowerPoint-præsentation

Pædagogisk
forår
i København
Om at arbejde
med
fortællinger i
refleksionsfællesskaber
Indhold
•
•
•
•
•
•
•
•
Hvad er praksisfortællinger?
Hvad fortællinger kan
Udgangspunkter i arbejdet med fortællinger
Refleksionsfællesskabet fortællingstype
Fortællingens karakteristika
Fortællinger er indgange til refleksioner
Hvordan kommer vi i gang?
Vil du vide mere?
Hvad er praksisfortællinger?
• Praksisfortællinger er fortællinger om pædagogisk
praksis fortalt af de professionelle
• Praksisfortællinger fortælles i bestræbelserne på, at
nogen skal blive klogere på praksis
• Praksisfortællinger er et grundlæggende element i
refleksionsfællesskaber – vi fortæller os selv og andre
om den kontekst og virkelighed, vi oplever, i
bestræbelserne på at skabe forståelse, mening og
sammenhæng, udvikling og kvalitet
• Vi skaber mening gennem dialog
Hvad fortællinger kan
• Fortællinger er stedfortrædende erfaring
• Fortællinger har et anerkendt videnskabsteoretisk
fundament, der kan danne basis for at beskrive,
analysere, forstå, udvikle og dokumentere pædagogisk
praksis
• Fortællinger fortælles i hverdagslivets sprog og handler
om, hvordan vi kan forstå den kompleksitet, vi befinder
os i
• Fortællinger skaber struktur og fokus
• Fortællinger skaber identifikation
• Fortællinger skaber fælles virkelighed og faglige
fællesskaber
Udgangspunkter i arbejdet med fortællinger
• Alle kan fortælle
• Det er godt at kende til fortællingens opbygning og
karakteristika
• Vi arbejder med fortællinger med et fokus fremfor
beretninger
• Fortællingerne skal ikke stå alene, de skal tilføjes en
systematik og en metode, her konceptet for
refleksionsfællesskaber
• Man skal have noget på hjerte og vise tillid
Refleksionsfællesskabernes fortællingstype
Fortæl om en episode i relation til pejlemærket, som du er optaget af
af én af følgende grunde:
• Den beskriver en god erfaring, som du ønsker at udbygge
• Den er udfordrende eller dilemmafyldt for dig
• Du tænker, at den ville være lærerig for andre at få indblik i
I alle tilfælde gælder det, at der skal være aspekter ved fortællingen,
som du selv er optaget af at forstå bedre.
Fortællingen skal kunne fortælles på 3 minutter.
Brug Hjælpearket til at strukturere episoden som en fortælling.
Fortællingens karakteristika - fire strukturelle
elementer
• En titel, der i en sætning beskriver, hvad fortællingen
handler om
• Orienteringen – de nødvendige oplysninger, der gør,
at andre kan forstå fortællingen. Tilpasning af
information til lytteren
• Handlingssekvensen – hvad skete der, hvem gjorde
og sagde hvad – evt. stigende spænding
• Afslutning/afrunding/pointen – meningen med
fortællingen bliver tydelig – evt. spændingsforløsning
Fortællinger som indgange til refleksion
• Ingen ejer sandheden, der er mange oplevelser af og
perspektiver på den samme hændelse
• Min fortælling er kun et øjebliksbillede i en stor
kompleksitet
• Når jeg fortæller systematiserer jeg, jeg samler indtryk,
observationer, stemninger, følelser og tanker til en
meningsfuld helhed. Jeg skaber en konstruktion, men nye
detaljer og forståelser kan ændre den
• Det er den helhed, som fortællingen skaber, der kan give
anledning til nye spørgsmål og nye perspektiver
• Hvis jeg skal blive klogere, må jeg dele og lukke andre
perspektiver ind
Hvordan kommer vi i gang i institutionerne?
• Alle kan fortælle
• Fortællingerne er der allerede – det handler om at skabe
rum for deling og refleksion
• Hvor kommer de til syne i institutionen, hvem fortæller
og deler, og på hvilken måde?
• Hvilke fortællinger er der tale om?
• Kan der skabes større opmærksomhed på fortællingen?
• Hvem kunne ellers tænkes at have glæde af
fortællingerne?
• Mundtlig eller skriftlig – fordele og ulemper
Vil du vide mere?
• Susanne Idun Mørch (red.): Pædagogiske
praksisfortællinger, Academica/Hans Reitzel (2004 2012)
• Susanne Idun Mørch: Praksisfortællinger som
dokumentation af pædagogisk arbejde. I: Tanja Miller
et al.: Innovativ evaluering i dagtilbud. Dafolo, 2012
• Susanne Idun Mørch: Kommunikationskultur. Samtaler
i pædagogisk arbejde. Academica/Hans Reitzel (20082012)
• Tanja Miller: Praksisfortællinger og kvalitet i
pædagogisk arbejde. I: Cepra-striben. Tidsskrift for
evaluering i praksis, nr. 2, 2008