Transcript Pædagogisk praksis - Albertslund Kommune

Udviklingsstrategi for dagtilbud 2010-2014
i Albertslund Kommune
Strategi for udvikling
af kvalitet og kapacitet
på dagtilbudsområdet
2010-2014 i Albertslund
Kommune
Program

Introduktion til udviklingsstrategien/v Ulla
Schmidt Nielsen – Institutionschef
Oplæg om grundelementerne i strategien
og status på processen/v
Udviklingskonsulent
Lone Johansen

Baggrund
I Børne- og Undervisningsforvaltningens virksomhedsplan 2008/2009 er det
beskrevet, at der skal udarbejdes en Strategi for udvikling af kvalitet og
kapacitet på dagtilbudsområdet 0-6 år.
Strategien skal løbe fra 2010-2014.
Udviklingsstrategien tager afsæt i de allerede formulerede
visioner og politikker i Albertslund:
De vigtigste er:
- Vision for Albertslund.
- Albertslundstrategien
- Børn og unge –politik i Albertslund
Samt lovgivning på området, først og fremmest:
- Dagtilbudsloven
Strategi – erfaringer og ny viden
Den samlede strategi følger samme dobbeltspor som også er
beskrevet i Albertslundstrategiens indledende afsnit ”Fra vision til
handling”:
”Vi fokuserer på de kvaliteter, vi har, og på hvor vi
har behov for at gøre en ekstra indsats for at
fremme eller understøtte udviklingen.”
Det betyder at vi vil dele den viden og lære af de erfaringer, som vi har.
Samtidig med at vi vil hente inspiration og ny viden udefra. Bl.a. fra
videnscentre og fra forskning.
Formålet med strategien
- at medvirke til at sikre et trygt og
sammenhængende børneliv, der
fremmer alle børns trivsel, udvikling,
læring og sundhed i kommunens
dagtilbud
Samle alle dokumenter og
tiltag






Udgangspunkt i dagtilbudslovens
formålsbestemmelser
Samle arbejdet med læreplaner og
børnemiljøvurderinger
Omsætte politiske vedtagne målsætninger i
praksis
Skabe bæredygtige enheder
Sikre tidssvarende bygningsmæssige
rammer
Skabe fleksible økonomiske- og kapacitets
styringsvæktøjer
Rammen for udviklingsstrategien
– dagtilbudsområdet 2010-2014
Fokus for den pædagogiske udvikling:

Pædagogisk praksis
Vilkår for og udvikling af
den daglige pædagogiske praksis
og

Relationer
Vilkår for og udvikling af
det daglige relationelle arbejde
Udviklingsstrategien
2010 – 2014 i Albertslund Kommune
De 4 første delprojekter overlapper
hinanden på det indholdsmæssige
Det første delprojekt omkring
´Pædagogisk udvikling´ er
indholdsmæssigt styrende
for de øvrige delprojekter.
Det strategiske arbejde med
´Fysiske rammer´ og med
´Ledelse og medarbejdere´ skal tage
højde for strategien for den
pædagogiske udvikling.
koordineringsgruppe,
Der er nedsat en
som skal sikre denne vigtige koordinering
mellem delprojekterne
Delprojekter:
1. Pædagogisk udvikling
2. Ledelse og medarbejdere
3. Fysiske rammer
4. Dagplejen
5. Administrative
styringsredskaber og
kapacitet
Processen-temamøder
Workshop
Alle pædagogiske medarbejdere
deltaget i workshop– områdevis
 Repræsentanter for
forældrebestyrelsen inddraget i
workshops
 BU inddraget i processen

Delprojektgrupper

Der har været oprettet projektgrupper
til hvert enkelt delprojekt.

Deltagere: medarbejdere, ledere og
områdeledere

Styregruppen; følge processen,
koordinere og samle op
Formålet med processen – høj grad af bruger
inddragelse og medarbejderinnovation
At skabe ejerskab til
udviklingsstrategien
• I Albertslund
• I området
• I det enkelte dagtilbud / personalegruppen
Den pædagogiske udvikling


Alle dagtilbud skal beskrive, målsætte,
dokumentere og evaluere den pædagogiske
praksis indenfor rammerne af et praksis- og
læringsdokument.
Strategien peger på en række temaer, som
skal være omdrejningspunktet for arbejdet i
den konkrete praksis og i beskrivelser af og
refleksioner over relationerne, samt børns
hverdagslæring
TEMAER

Børneperspektivet

Børns medindflydelse

Børnefællesskaber

Forældresamarbejdet

Børns legerum

Inklusion

Sprogindsatsen

Miljøpædagogik

Overgange i børns liv

Sundhed

Børn og IT
Tidsplan i arbejdet med
Praksis- og læringsdokumentet
Marts 2010
INTRODUKTION TIL
PRAKSIS- OG LÆRINGSDOKUMENT
herunder ´hverdagslæring´ og ´praksisfortællinger´
August 2010
INKLUSION
SPROG
evt. i samarbejde
med NVIE
Udfoldelse af
Sprog- og
læse -handleplan
Januar 2011
Juni 2011
1. ste EKSEMPLAR AF
PRAKSIS- OG LÆRINGSDOKUMENT
- dagtilbuddets læringssyn / læringsforståelse
- dagtilbuddets overvejelse , mål og dokumentation
vedr. inklusion
- dagtilbuddets overvejelser, mål og dokumentation
vedr. sprog
BØRNEHYTTEN,
2013
INKLUSION
-
-
-
Morgenmodtagelsen
Frokost
Garderoben
Rytmik
Ture ud af huset
Dialogisk oplæsning
Dukkekrogen
Puderummet
Legepladsen
BØRNEHYTTENS LÆRINGSFORSTÅELSE
SPROG
BØRNEFÆLLESSKABER
BØRNS
LEGERUM
BØRNS
MEDINDFLYDELSE
Faglig proces i arbejdet med
Praksis- og læringsdokumentet
Praksisfortælling, el.a
- beskrivelser af
kerneydelsens
praksisfelter og
´Praksis-fortællinger´
Faglige refleksionsprocesser
- faglig analyse,
tolkning af læringsbetingelser og
børnemiljø
Dokumentation
Evaluering
Pædagogisk
praksis
- børnenes
hverdagslæring og
voksnes understøttelse og bidrag.
Læreprocesser
Voksenlæring
- undersøgelse af
betydningen af de
voksnes tilgange,
praksis og børnesyn.
Perspektivering
Status – første halvår 2010
Kurser praksisfortællinger, Vrids:
pædagoger
pædagoger
pædagoger
medhj.
medhj.
medhj.
pædagoger
støttepæd.
ledere
Springkilden
Kursusaftener praksisfortællinger, i dagtilbud:Lærken
Spætten
Solstrålen
Blæksprutten
Jægerhytten
Lærken
Solstrålen
Lærken og
Femkløveren
Introduktion til praksis og læringsdokument:
Vognporten
Spætten
Galaksen
Femmeren
Dagplejen
Vest
Rosenly
Poppelhuset
Hyldespjældet
Tranekæret
Introduktion til praksis og læringsdokument/ Kærmosen
kursusaftener praksisfortællinger,
i dagtilbud:
Trinbrættet
Trykt
Delprojekt Tidsskrift
udviklingsstrategi
gruppe
Andet:
Glæden og
Frydenlyst
Hyldespjældet
Tranekæret
Kærmosen
Trinbrættet
Tidsskrift
Aktiviteter – efterår 2010
Kompetenceudvikling inklusion alle medarbejdere:
medhjælpere
Ledere
støttepæd.
pædagoger
Pædagogisk lørdag - opstart:
Oplæg NVIE
Fremtidsværksted
Udviklingsarbejde
Vejledning ved NVIE i praksis:
NVIE
Alle institutioner
Tidsskrift - metoder
Refleksionsprocesser i institutionernes hverdag:
Alle institutioner
Pædagogiske konsulenter
Næste tema
Forældresamarbejdet
– partnerskab og dialog
Børn og unge politik

Kommunens indsats skal tage
udgangspunkt i samklangen mellem
forældre, barnet og de professionelle.
Samarbejdet skal bygge på dialog og
inddragelse af familien og barnet.
Dialog og partnerskab

Der skal i forældresamarbejdet
fokuseres på, at samarbejdet mellem
børns voksne foregår i dialog og
partnerskab omkring det at skabe
trivsel og udvikling og læring for
barnet
Anton; en dreng der helst
leger alene
”Vi vil så gerne have, at de er gode venner alle
sammen, men det er faktisk ikke alle børn, der
har behov for, at vi partout tvinger dem ind i
legene.”
”Der er nogle der er enspændere og bedst kan lide
at drysse rundt for sig selv. Det synes jeg, de skal
have lov til, så det ikke bare bliver vores behov
der kommer til at styre.”
Pædagog i Antons børnehave
Emnenavn
13. april 2015
Anton; en dreng der helst
leger alene
Antons far fortæller om Anton, at han tidligere legede meget alene
i de perioder, hvor der var oplæg til ´fri leg´i børnehaven, I en
periode har Anton været en del af et drenge fællesskab, hvor hans
adgang har været defineret af at være den, de andre løb efter og
drillede ´for sjov´.
Men nu:
´Den anden dag, der sagde han: ´nu leger jeg næsten aldrig alene
mere´. Og det har vi gået lidt med, for det har han gjort meget, når
vi har hentet ham. Der har han sådan forskanset sig i et hjørne, og
så sidder han der med sit eget og kigger over på de andre. Og det
er jo både gpdt og ondt. Med det var lidt påfaldende, ar han siger
det på den måde der, for så betyder det jo, at det alligevel har
generet ham`”
Anton; en dreng der helst
leger alene
Det, der ifølge Antons far, ender med at forandre
mulighederne for drengens afgang til børnefællesskabernes
lege er, at en ny pædagog lytter til forældrenes bekymring.
Antons far fortæller:
” og når der har været optræk til noget, så har Torben
(pædagog), som er der nu, været god til at sige, at det
kunne han godt se, og så har han snakket med børnene.
Og så er alt forsvundet. Og det er jo genialt, at der skal så
lidt til”.
Når forældresamarbejde
virker – kilder til situeret
viden
Forældresamarbejdet handler om dialog og at etablere
partnerskaber
”Endelig kan der i det pædagogiske arbejde være en ambition
om at udvikle forældresamarbejdet, så forældrene bliver
inddraget som deltagere i en udveksling af viden om barnet.
En viden, der kan gøre både forældre og pædagoger klogere
på, hvordan man kan udvikle praksis, så den passer til det
enkelte barn og til den børnegruppe, barnets er en del af.”
Kilde: Børnefællesskaber – og de andre børns betydning
Opstart i børnehave, klub
eller skole
Spørgsmål til forældrene:
´Hvad kommer vi og de andre børn til at
holde af ved at skulle være sammen
med jeres barn i børnehaven?´
Eksempel:
Kilde: Fra vulkan til stjernekaster – at få øje på ressourcerne hos socialt
udsatte børn.
Aktiviteter

Dagtilbuddene skal i deres praksis- og
læringsdokument beskrive, målsætte,
dokumentere og evaluere
forældresamarbejdets praksis
Aktiviteter

Udviklingsarbejde der fremmer nye
måder at inddrage forældre i
institutionens liv, vil blive en af
udviklingsstrategien med henblik på i
højere grad at gøre
forældresamarbejdet til en ressource
for det pædagogiske arbejde