Transcript Det narrative og narrative undervisningsformer

Det narrative og narrative undervisningsformer.
DET NARRATIVE – Hvad er det ?
FORTÆLLING: fortælling i en snæver forståelse.
bevidst – genrekonventionel – fiktion.
F.eks. Nu skal i høre en god historie…
DET NARRATIVE: fortælling i en bred betydning.
Ubevidst – struktur – virkelige hændelser.
En fortællestruktur bag ved noget vi ikke
umiddelbart forbinder med en fortælling.
Den narrative vending: Ny bevidsthed om fortællingens betydning
indenfor de humanistiske fag fra 1980erne og frem.
F.eks. Narrativ psykologi, narrativ organisationsteori, identitet som
narrativ konstruktion, professionsfortælling osv.
Hvad kendetegner fortællingen.
Fortællingens grammatik.
1. Person. 2.Handling eller aktivitet. 3. Rammer eller forhold.
4. Mål.
5. Midler.
Den basale grundfortælling omfatter en person der handler for at opnå et bestemt mål i nogle
bestemte rammer ved hjælp af bestemte midler.
PLOT og emplotment: Problem, konflikt eller modsætning….
Plot rummer et værdisæt. Hvad er godt/ondt. ”Kanon”
Hvad kendetegner fortællingen.
Tid og årsag.
Fortællingen ordner hændelser i tid og
årsag så de giver menneskelig mening.
Natur tid: hændelser uden mening. (historisk tid)
Hændelse a. b. c. osv. kongen døde og dronningen døde..
Fortællingens tid: hændelser med menneskelig mening. (fortalt tid)
Hændelse A. b. C. osv. kongen døde og dronningen døde af sorg..
Paul Ricoeur:
Mennesket bruger fortællingen til at give den historiske tid en
menneskelig mening…
Natur tid som f.eks. kalender og generationsrækkefølgen, bliver
”pakket ind” i myter, historier, højtider eller ritualer.
Hvor kommer det narrative grundskema fra ?
Perception af menneskelig adfærd har narrative træk (vi opfatter hændelser som intentionelle)
Skemaer og scripts rumme narrative grundelementer
Små børn viser tidligt en narrativ kompetence
Script-teori:
En ”drejebog” for bestemte hændelsesforløb. ”og så”.. ”og så”.. struktur
Fra 14 måneder ..
Restaurant- script, Fødselsdags-script, ”besøg hos lægen” script osv.
Bevægelses-skema. Udgangspunkt – vej – mål skema. (Source-path-goal scheme)
At bevæger sig fra et sted til et andet med et bestemt mål..
Fortælling som undervisningsform.
Traditionel forståelse:
Knyttet til fag som Historie og Kristendom.
Knyttet til en deduktiv undervisningsform.
Den historiske fortælling. Fokus på national identitet. (dem/os)
Fortælling som middel til en bestemt kristen og national
opdragelse.
Kritik af fortælling som undervisningsform
Den progressive pædagogik: barnecentreret og fokus på selvaktivitet
– fra det materiale mod det formale..
Kritik: National opdragelse – det deduktive – uvidenskabelig.
Fortælling som undervisningsform.
Fortællingens renæssance: Hvorfor ?
Ideologisk: Det nationale og kulturarv – ”folkets fælles kulturelle erfaringer”
Fortælling som modvægt til moderniteten og de store fortællingers død.
Fortælling som et grundtræk ved den menneskelige erkendelse og tænkning (det narrative)
Moderne forståelse:
Fortællingen for sin egen skyld.. (narrativ bevidsthed)
Fokus på det brede fortællebegreb og fortællingens form
Pædagogiske dilemmaer:
Narrativitet versus objektivitet.
Fiktion versus virkelighed.
Tre bud på narrative undervisningsformer.
1. Kieran Egans tanker om Undervisning som fortælling..
Grundtanker:
Fokus på det narrative som barnets erkendelsesform.
Små børn forstår fortællinger og fortælling kan ses som et redskab barnet bruger til at
ordne verden med.
Ikke højtlæsning af eventyr,(fortælling) - men fortælling som form overført på temaer og
projekter man arbejder med i undervisningen. (det narrative)
Opgør med ad hoc princippet bag undervisning af børn.(nærhedsprincippet)
F.eks. fra konkret til abstrakt. Kritik af Piaget.
Kritik af den traditionelle fokus på logiske og matematiske aspekter ved læring.
Grundlæggende hypotese:
1. I sin forståelse af eventyret viser barnet en evne til at forstå abstrakt tænkning.
F.eks. indebærer Askepot at man forstår abstrakte modsætninger. godt og ondt, osv.
2. Ved at lægge denne fortælleform over på andre emner end eventyr,
kan man fremme børns læring.
Den mytiske planlægningsramme
Fortællemodellen som didaktisk model.
1 Find det væsentlige.
Hvad er det vigtigste i emnet ?
Hvorfor er det vigtigt for barnet ?
Hvad kan i dette emne kan spille på barnets følelser ?
2 Find binære modsætninger.
Hvilke slagkraftige binære modsætninger kan bedst illustrere
emnets betydning ?
3 Organiser indholdet i en fortælleform.
Hvilket indhold kan bedst illustrere de binære modsætninger og dermed give en nøgle til
emnet ?
Hvilket indhold egner sig bedst til fortælleformen ?
4 Afslutning.
Hvordan kan man bedst løse den dramatiske konflikt som er indbygget i de binære
modsætninger ?
I hvilken grad skal nuanceringer og mellemformer mellem disse modsætninger trækkes
frem ?
5 Evaluering.
Hvordan kan vi vide om barnet har forstået emnet, indset emnets betydning og lært
indholdet ?
Tre bud på narrative undervisningsformer.
2. Livshistorie og identitetsdannelse.
Livshistorier hvorfor ?
Identitet som en narrative konstruktion
Modernitetens udfordring: identitetsdannelse bliver ”selvets refleksive
projekt ”
Løsning: Skabelse af livshistorier som pædagogisk projekt (narrativ
pædagogik.)
Livshistorier hvordan ?
Hjælpe barnet med at se sig selv som en del af en meningsfuld
fortælling…
F.eks. Livstræet, Livshistoriebog eller Livslinje
Identitet som historiebevidsthed.
Tre bud på narrative undervisningsformer.
3. Storyline-metoden.
Grundelementer i en storyline
STORYLINE
Tid
Sted
Personer
Hændelser
Storyline
Overskrifter
Nøglespørgsmål
Nøglespørgsmål
Nøglespørgsmål
Aktivitet
Organisation
Materialer
Produkt
Faglige intentioner
spørgsmål
der holder
læreproces
sen i gang.
Hvad skal
der
foregå?
Hvordan skal
eleverne
arbejde
Hvilke materialer
er der brug for?
Hvad skal
arbejdsprocessen
munde ud i?
færdigheder
kundskaber
holdninger
Hvorfor storyline ?
Tværfaglighed, projektarbejdsform, kreativitet, erfaringspædagogik.
Storyline-metodens fortællebegreb ?
Litteratur:
Om det narrative og den narrative vending.
Marianne Horsdal: Livets fortælling. Borgen 1999.
Peter H. Christensen. Det Narrative. Kroghs Forlag.1997.
Om fortælling som undervisningsform:
Edith Aller. Fortælling som undervisningsform. Gad & Grafisk 1995.
Om fortællemodellen som didaktisk model.
Kieran Egan: Undervisning som fortælling. Ad notam –Gyldendal 1996.
Kieran Egan: Evolution og Læseplan. Gyldendals Lærerbibliotek 2003.
Om Livshistorier, identitet og fortælling
Marianne Horsdal. Livets fortællinger. Borgen 1999.
Birthe Juhl Clausen. Narrativ pædagogik. Semi-forlaget 2004
Kenneth Gergen. Virkelighed og relationer. Dansk psykologisk forlag 1997
Om storyline-metoden.
C.Falkenberg og E.Håkonsen. Storylinebogen. Kroghs Forlag. 2000
Per Nytrup(1995) Den skotske metode, tid og historie. Historie og samfund.s.18. nr.3 1995
Birgit Knudsen(1995) På Rejse med Columbus. Historie og samfundsfag. Nr. 2 1995.
.