Transcript Danskfagets Didaktik

DANSKFAGETS DIDAKTIK –
GRUNDPOSITIONER
Arbejde med grundpositioner ud fra to noveller
Program
Præsentation af studieplan + spørgsmål
Frokost
1. Læring, dannelse og kompetencer i forhold til
fiktive tekster – oplæg ved rabo
2. Grundpositioner anvendt på to noveller
3. Grundpositioner i dansk – opsamling og
perspektivering i plenum
1.
Didaktik og pædagogik
 Didaktik er læren om undervisning
 Hvad skal vi undervise i?
 Hvordan skal undervisningen struktureres?
 Hvorfor skal vi undervise i det udvalgte stof på den og
den måde?
 For at besvare spørgsmålene foroven har vi brug
for at kende til en række fagområder:
Filosofi, sociologi, psykologi, læringsteori, metodik,
pædagogik, samfundsvidenskab…
Fagdidaktik og almen didaktik
 Almen didaktik er læren om generelle forhold i en
undervisningssituation
 Fagdidaktik er den didaktik, der har med de enkelte 1)
fags indholdsområder og 2)mål for undervisningen i
disse at gøre:
 Hvad er danskfagets kerne?
 Hvordan skal vi undervise børnene i forhold til denne
indholdsmæssige kerne?
 Hvorfor skal vi undervise dem i det valgte indhold på den
og den måde…?
Dansk på læreruddannelsen –
professionshøjskolerne
Praksis i
folkeskolen –
barnet
Universitetsfaget
dansk
Hvor er læreruddannelsesfaget i dag?
•Hvad virker?
•Hvilke
udfordringer?
•PISA-resultater?
Professionel viden fra
folkeskolen
Teoretisk viden i sprogog litteraturvidenskab
fra universiteterne
•Hvordan skal
tekster fortolkes?
•Hvad er sprogets
systemer?
Didaktisk viden fra
professionshøjskolerne
•Hvordan lærer børn?
•Hvad skal de lære?
•Hvorfor skal de lære det?
Dansk er tekster – fiktive og faktiske
 Dansk handler om at læse, forstå og producere




tekster
Formålet hermed er at skabe mening i forhold til
livet (ens eget liv og omverden)
Når vi skaber mening, fortolker vi!
Fortolkningskunsten (Hermeneutikken) er derved
en væsentlig grundsten, når vi vil frem til
danskfagets kerne… og måske især i forhold til
fiktive tekster
Til grund herfor ligger dog det narrative:
Sprog, tænkning og det narrative
 Den litterære bevidsthed – Marc Turner
 Hjernen er struktureret narrativt
 Den narrative kompetence er grundlæggende og kognitiv –
vi organiserer vores liv i narrative strukturer
 Denne kompetence omfatter bl.a. evnen til at: (Turner
1996)
 Kunne forudse og evaluere (konsekvenser)
 At lægge planer – at forestille sig en narrativ sti ad hvilken et mål




kan opnås
At kunne se objekter og begivenheder i små fortællinger
At kunne se enkelte objekters rolle som aktør i fortællinger
Projektionen – fra en fortælling til en anden fortælling
At forstå modsatrettede og komplekse mulige narrative
fremtidige scenarier og handle ud fra dem
Sprog, tænkning og det narrative
 At hælde kaffe op i en kop er et eksempel på en
menneskelig handling, hvor denne kompetence er
i brug og kan studeres. Handlingen kræver, at vi
ser den for os, som en lille rumlig fortælling:
 Vi skal kunne forudse og sætte et mål (kaffen skal op i
koppen)
 Vi skal kunne knytte an til tidligere fortællinger (hvor
vi eks. spildte kaffe på gulvet)
Og så begynder det at blive lidt nørdet…
Sprog, tænkning og det narrative
 Fortællinger (mundtlige og skriftlige) og vores
identitet – Jerome Bruner
 Konstruktivist: ”Stories” do not ”happen” in the real world
but, rather, are constructed in peoples heads. (Bruner 1987)
 Identitet og fortælling hænger uløseligt sammen:
Narrative imitates life, life imitates narrative
 Vi fortæller os selv på en særlig måde, hvilket giver os en
særlig identitet – denne fortælling om os selv, af os selv har
indflydelse på, hvordan vi lever og vice versa
 Bruner har forsket i livsfortællinger for at finde belæg for
tesen ovenfor, hvor medlemmer af en familie skulle
fortælle deres livsfortælling. Konklusionen var: ”Life is not
how it was but how it is interpreted and reinterpreted, told
and retold.”
Sprog, tænkning og det narrative
 Det narrative i det senmoderne samfund –
Anthony Giddens:
 I forlængelse af Bruner – Identitet er narrativt
 Det senmoderne samfund – individualisering
 Identitet her er at den enkelte konstant skal konstruere
og opretholde sin egen livsfortælling
 Kompleksiteten gør så, at det faktisk kan være rigtig svært
og kræver valg og fravalg hele tiden
 Samtidig kan det være svært at kommunikere med
hinanden, da vi trækker på mange forskellige sproglige og
kulturelle diskurser
 Livspolitikken hos Giddens = fordringen om det
myndige menneske
Dannelse i Dansk
Fortællingen og identitet er uadskillelige:
 Fortællingen som kognitiv urgenre ligger til
grund for identitetsdannelsen
 Den er ekstra vigtig i det senmoderne samfund,
hvor:
” Selvidentitet er ikke noget, der bare er givet som et
resultat af kontinuiteten i individets
handlingssystem, men derimod noget, der
rutinemæssigt må skabes og opretholdes i
individets refleksive aktiviteter” (Giddens)
Dannelse og dansk
Den enkelte må konstant skabe og opretholde en
identitetsfortælling
Litteraturen er eksempler på stiliserede,
konfigurerede fortællinger, der ikke er vores
egen
Selvfordoblingen ligger i mødet med den
fremmede og dog mere eller mindre genkendelige
verden
Hermeneutikken – den hermeneutiske
kompetence
 Teori om forståelse og fortolkning af tekster og
andre værker
 Forståelse og fortolkning er essentielle i den
humanistiske videnskab
 Dermed er humaniora ikke en eksakt videnskab,
men må ifølge Gadamer bero på et
sandhedsbegreb, der defineres som
intersubjektivt gyldige forklaringer på
fænomener (teksters betydning)
Den hermeneutiske cirkel på to niveauer
Den hermeneutiske cirkel
 Gadamer siger, at vi ikke kan forstå noget uden de
synspunkter, vi allerede har
 Synspunkter der ofte er del af normen i samfundet
 Når vi prøver at forstå har vi således nogle legitime
fordomme
 Fordommene er ikke problemet – det vi skal lære
er at være bevidst omkring vores fordomme og
derved kunne skelne mellem det væsentlige og det
uvæsentlige
Den hermeneutiske cirkel
 I den hermeneutiske proces sker der en fusion af
horisonter:
 En fusion, der skal bidrage til at vi kan forstå os
selv (og verden) bedre
 Hvad betyder dette for undervisningen i dansk i
folkeskolen?
En kompetencetilgang til fiktive tekster
 Etiske og empatiske kompetencer
 Scenariekompetencer
 Æstetisk kompetence
 En kompetencetilgang i arbejdet med fiktive
tekster i dansk er udtryk for et fagsyn, hvor dansk
er et dannelsesfag.
 Målet er her elevernes udvikling af kompetencer til
livet
Dannelse og uddannelse (P. Kemp i
”Verdensborgeren…”
Dannelse (Bild-ung) – gør mennesket til et
kulturvæsen, hvor det får blik for det sande, det
skønne, det gode og det retfærdige
 Dannelse er dermed en slags etisk-kulturel
formning af mennesket
 En form for grundindstilling, der kræves for at vi
kan leve sammen i (verdens)samfundet
 Kræver forståelse og refleksionsevnen
1.
Dannelse og uddannelse (P. Kemp i
”Verdensborgeren…”
2. Uddannelse – gør mennesket til et vidende
væsen
 Har med færdigheder, kompetencer, viden og
teknisk dygtighed at gøre
 Den er del af dannelsen – uddannelse gør, at vi kan
forstå bedre og på et mere kvalificeret grundlag
Dannelse og uddannelse (P. Kemp i
”Verdensborgeren…”
 Dannelse og uddannelse er dermed to sider af
samme sag, hvor uddannelse er en del af
dannelsen, og ikke omvendt
 Kemp foreslår med P. Ricoeur, at enhver
pædagogisk filosofi må være antireduktionistisk i
sit udgangspunkt – vi må ikke reducere
undervisningens indhold til hverken nogle
tekniske færdigheder eller til at være rent
dannelsesorienteret
Dannelse og kompetencer
 Traditionelt er disse to begreber langt fra hinanden
– den ene er traditionelt brugt omkring færdigheder
løsrevet fra spørgsmålet om det gode liv i et kulturelt
fællesskab, og det andet beskæftiger sig netop med det
gode liv for mennesker i samfundet (Kant, Dilthey,
Gadamer)
 I ”Kompetencer i dansk” er de to forsøgt forenet –
kompetencer er her også etiske, empatiske og
scenariekompetencer, og endnu mere afgørende:
 En kompetence defineres her som noget, hvor man vil,
kan og ved noget – omfatter altså også indstillingen og
evnen til at kunne gøre noget ved det… (Bundsgaard)
Kompetencehjulet
- en fagdidaktisk model
6 grundpositioner til diskussion
 Den Eksistensorienterede position
 Beskæftiger sig grundlæggende med den menneskelige
eksistens og fortolkningen af den;
 Hermeneutikken - Hvordan opstår sandhed og mening
 Eksistentialisme – filosofisk retning, der beskæftiger sig med en række
grundlæggende begreber som angst, frihed, identitet, ansvar, valg, og den
menneskelige bevidsthed om både eksistens og død
 At forstå det der ligger bag teksten – eks. At forstå H.C
Andersens eventyr ud fra den person, han var
 Den hermeneutiske cirkel: vekselvirkningen mellem et
værks dele og helhed – ”et værks helhed forstås ud fra delene,
men omvendt kan delene kun forstås ud fra helheden. Når vi
læser, indoptager vi gradvist detaljerne i den helhed, vi
sideløbende konstruerer.” (def. fra ”Mosaikker…”
 at overskride ens for-forståelse af teksten, fokus på skiftet mellem fordom
og forståelse
6 grundpositioner til diskussion
 Den samfundsorienterede position
 Kontekstens betydning for teksten fremhæves
 Interesse for magt og ideologier
 afsløring af sproglige magtstrukturer
 Frigørelse som ideal
 Især i 70-erne
 Den elev-, problem-, og projektorienterede
pædagogik
 Socio-lingvistik
Danskfaget må orientere sig ved og forholde sig til det
omgivende samfund for at opretholde relevans
6 grundpositioner til diskussion
 Den symbolorienterede position
 Freudiansk påvirkning
 En slags dybdehermeneutik, hvor de
dybere lag skal findes frem og fortolkes
 Typiske genrer: reklamer, gysere,
kunstværker, erotik
 Optræder oftest sammen med andre
positioner – eksistens og samfund
6 grundpositioner til diskussion
 Den tekstorienterede position
 Teksten ses som tegn fri for eksistentielle
undertoner
 Selve teksten er genstand for analysen og
fortolkningen
 Tekstvidenskabelige retninger:
Nykritik, strukturalisme, poststrukturalisme
og receptionsæstetik
6 grundpositioner til diskussion
 Nykritikken
 Fokus på den autonome tekst
 Tekstens kontekst er uvedkommende
 Hvad står i teksten?
 Hvad er værkets intention?
 Den foretrukne genre er lyrik – Hvorfor ?
 Er stadig meget præsent i undervisningen i dag,
når vi eks. forlanger, at eleverne begrunder deres
fortolkning ud fra tekstuelle faktorer
6 grundpositioner til diskussion
 Strukturalisme
 Russisk formalisme – analyse af eventyr
 Teksten er stadig autonom, men ikke unik
 A.J. Greimas udviklede en narrativ grammatik på
baggrund af den russiske formalisme
 De fleste fortællinger kan beskrives ved hjælp af den
narrative grammatik
 De mest kendte og anvendte modeller er
aktantmodellen og betydningens grundstruktur
 Tematologien og Narratologien
6 grundpositioner til diskussion
 Receptionsæstetikken/ Reader-respons
 Fokus på læseren og læserens intention
 De tomme pladser i teksten (Iser: blanks)
 Elevernes fortolkningsfællesskab
konstruerer teksten/ giver teksten mening
 ”is there a text in this class?” (S.Fish)
 Obs. En moderat udgave (interaktionsteori)
hos Umberto Eco og Wolfgang Iser:
fortolkningen findes et sted mellem tekstens
og læserens intention
Grundpositioner, tekster og undervisning
 Dansklæreren planlægger og gennemfører
undervisning ud fra nogle grundpostitioner
 Bevidsthed omkring hvilke grundpositioner, der er i
spil, kvalificerer undervisningen – hjælper læreren
med at sætte faglige mål!
 Bevidstheden omkring danskfagets forankring i
videnskabelige retninger og samfundsmæssige
strømninger hjælper læreren med at få øje på de
mange muligheder, der er udover dem, man naturligt
griber til, fordi det ligger til ens egen personlige
”grundposition”.
Skriv og snak
 Hurtigskriv 5 minutter:
 Hvilke grundpositioner er du primært optaget af på
nuværende tidspunkt?
 Snak 5 minutter med sidemanden:
 Hvad har i skrevet?
 Hvad kan grundpositionerne bruges til?
Grundpositioner og dagens tekster (4-6
grupper)
1.
Læs teksterne
2.
Start med ”ordet rundt” omkring jeres umiddelbare forståelse af
teksten
3.
Diskutér hinandens udsagn og kvalificér så diskussionen, hvor I
inddrager jeres viden om tekstanalyse og grundpositionerne fra kap.
3 i Mosaikker…
4.
Analysér nu teksten i fællesskab – reflektér over de positioner, I
er inspireret af
5.
Hvilke grundpositioner og kompetencer er det ”oplagt” at
inddrage, når dansklæreren skal arbejde med teksten i en givet
klasse?

Hvorfor? Hvordan?
6.
Hvilke grundpositioner kan I se indeholdt i de opgaver, der er
lavet til teksterne?

Begrund jeres bud
Grupperne fremlægger for hinanden
 En gruppe der har arbejdet med ”Drivhuset”
finder sammen med en grupper der har arbejdet
med ”Frem og tilbage”
 Grupperne fremlægger pointerne fra
gruppearbejdet for hinanden
 Hvert medlem af en gruppe har ansvar for et punkt
– redegør for gruppens overvejelser
Opsamling i plenum
Fælles refleksion:
 Hvad kan grundpositionerne bidrage med, når læreren planlægger
undervisning ud fra en givet tekst?
 På hvilken måde kan de bidrage til, at læreren sætter faglige mål?
 Hvordan kan kompetencer i dansk indgå i lærerens planlægning af
undervisning i og med fiktive tekster i dansk?
Individuel refleksion
 Hvilke grundpositioner har jeg med mig i bagagen og hvordan vil de
have indflydelse på min undervisning?
 Er dette hensigtsmæssigt/ ikke hensigtsmæssigt? Hvornår, hvorfor og
hvordan?
 Hvilke grundpositioner vil jeg gerne blive klogere på? Hvordan gør jeg
det?
 Hvordan indgår elevernes forudsætninger i mine overvejelser omkring
grundpositioner og mål?