Transcript Dannelse i Dansk - Raffaele Brahe

Litteratur og medier i et
dannelsesperspektiv
Program:
1.
2.
3.
4.
5.
6.
7.
8.
Opsamling fra sidst – grundpositioner i dansk
Dannelse og Dansk – oplæg ved Raffaele
Tænkeskrivning i 10 min.
Vi ser filmen ”Skyggen af tvivl”
Gruppearbejde med ”Skyggen af tvivl”
Debat på Kanal 9
Gruppearbejde
Opsamling
Som dansklærer vælger vi de tekster, vi vil læse
med eleverne – vi vælger ud fra hvad vi synes
er væsentligt?! Vi vælger ud fra hvilket
grundlæggende fagsyn vi har
Artiklen om grundpositioner i dansk giver et bud
på det spektrum af politiske, kulturelle og
videnskabelige retninger, der har haft og har
indflydelse på danskfaget
”Oplysning er menneskets
udgang af dets selvforskyldte
umyndighed” (Immanuel Kant)
Wolfgang Klafki:
(Ud)dannelse i skolen er uadskillelig fra
Samfundsdannelse den globale udvikling
Enhver dannelse må tage udgangspunkt i
menneskets: (Grundfähigkeiten)
1. Selvbestemmelse
2. Medbestemmelse
3. Solidaritetskompetence
Disse er knyttet til nogle epokaltypiske nøgleproblemer,
der kendetegner vores nutid og vil have betydning for
vores alles fremtid:
1. Fredsspørgsmålet
2. Miljøspørgsmålet
3. Social ulighed
4. Mulighederne og farerne ved nye tekniske styringsinformations- og kommunikationsmedier
5. Den enkeltes subjektivitet og forhold mellem
mennesker
Dermed er dannelse et mål for al
undervisning, der peger ud over skolens
rammer og har til hensigt at forme
”bedre” mennesker
Nøglespørgsmålet er:
Hvordan kan danskfaget bidrage
til denne dannelse?
 Det narrative i det senmoderne samfund – Anthony
Giddens:
 I forlængelse af Bruner – Identitet er narrativt
 Det senmoderne samfund – individualisering
 Identitet her er at den enkelte konstant skal konstruere og
opretholde sin egen livsfortælling
 Kompleksiteten gør så, at det faktisk kan være rigtig svært
og kræver valg og fravalg hele tiden
 Samtidig kan det være svært at kommunikere med
hinanden, da vi trækker på mange forskellige sproglige og
kulturelle diskurser
 Livspolitikken hos Giddens = fordringen om det myndige
menneske
Fortællingen og identitet er uadskillelige:
 Fortællingen som kognitiv urgenre ligger til
grund for identitetsdannelsen
 Den er ekstra vigtig i det senmoderne samfund,
hvor:
” Selvidentitet er ikke noget, der bare er givet som
et resultat af kontinuiteten i individets
handlingssystem, men derimod noget, der
rutinemæssigt må skabes og opretholdes i
individets refleksive aktiviteter” (Giddens)
Mødet med
teksten – et
andet syn på
verden
Mig selv og
mit syn på
verden
Mig selv –
med
selvfordobling
– jeg ser på
mig selv fra et
nyt perspektiv
under
indflydelse af
teksten
Den enkelte må konstant skabe og opretholde
en identitetsfortælling
Litteraturen er eksempler på stiliserede,
konfigurerede fortællinger, der ikke er vores
egen
Selvfordoblingen ligger i mødet med den
fremmede og dog mere eller mindre
genkendelige verden
”Fagets arbejde er altså dobbelt-fokuseret: DE
forståelsesformer teksterne udfolder og de
forståelsesformer læserne udfolder i arbejdet
med disse tekster. På den måde er
litteraturundervisningens ideale grundfigur
selvoverskridelsen – den selvfordobling, der er
forbundet med at læse og forstå forskellige
udtryk og med de muligheder, der herved skabes
for indblik i en række kulturelt og historisk
forskellige udtryks- og bevidsthedsformer,
herunder elevernes egne.” (Mortensen)
I den hermeneutiske proces sker der en fusion
af horisonter:
En fusion, der skal bidrage til at vi kan forstå
os selv (og verden) bedre
Litterær dannelse ligger altså i refleksionen over
andre fortællinger (i stiliseret form) og
muligheden for derved at opretholde og skabe
(udvikle) ens egen livsfortælling:
Den personlige og kulturelle
identitetsdannelse (obs. fælles mål)
Hertil arbejdes der i dansk med:
Læsning (konsumption) af tekster i bred
forstand
Analyse og fortolkning af tekster i bred
forstand
Produktion af egne tekster i bred
forstand
Tekstbegrebet skal ikke
alene udvides, så det
omfatter alle slags tekster i
forskellige modaliteter, i
forskellige medier og på
forskellige platforme tekster i dansk skal
grundlæggende undersøges
i forhold til deres potentiale
til at sige noget væsentligt
om verden, hvor dette
"noget" kan vinde genklang
hos eleverne, og hvor det
rummer et potentiale til ny
erkendelse hos eleverne
Hvordan Danskundervisningen
Hvad - Tekstbegrebet i dansk
Hvorfor - Dansk som
dannelsesfag
Eleverne skal kunne indgå i
en fælles proces hen imod
en ønskværdig fremtid for
mennesket. Undervisning
der sigter imod en almen
dannelse tager
udgangspunkt i
epokaltypiske
nøgleproblemer og gør
eleverne i stand til at tage
stilling til det gode, det
skønne, det sande og det
retfærdige i livet samt til at
handle på baggrund heraf dette skal danskfaget
bidrage til
Meningsdannelsen i dansk
foregår igennem elevernes
arbejde med tekster i
situerede praksisser, hvor
de udvikler et funktionelt
metasprog til at kunne
analysere tekster
funktionelt og kritisk og
dernæst inddrage den nye
erkendelse i nye/ andre
sammenhænge - herunder
ikke mindst i deres egen
tekstproduktion
Hvorfor - Undervisning
med udgangspunkt i
epokaltypiske
nøgleproblemer hen imod
en ønskværdig fremtid for
mennesket
Hvordan Meningsdannelse
igennem tematisk
orienteret
undervisning i
situerede praksisser
Hvad - Mundtlige og
skriftlige tekster der
forståes som
diskursive dele af
sociale begivenheder
Den parallelle skole – en elitær skole
Skoleverden – elevernes verden
”En bevidst undervisning i og med medier
inddrager og udnytter elevernes kompetencer
og kan være med til at bygge broer mellem de
parallelle skoler.”
 Inddragelse af elevernes parallelle verdens
medier har sit udgangspunkt i det udvidede
tekstbegreb
 Jan Thavenius pointe er: ved at definere tv og
film som medier i danskundervisningen
opretholder man den forskel, der traditionelt har
været mellem litteratur og andre tekster
 Det er litteratur der danner
 En mulighed: man kan skelne mellem gode,
relevante tekster og kvalitativt mindre gode og
mindre relevante tekster??!
 Kan selvfordoblingsteorien principielt ikke
anvendes på alle tekster?
 Er det kun litteraturen, der kan danne?
 Hvad er forskellen mellem litteratur og andre
tekster?
 Hvad forstår jeg lige nu ved ”dannelse i dansk”?
 Hvilke muligheder er der i en inddragelse af
massemedierne i forhold til dannelsen i Dansk?
 Vurdér filmen med henblik på dens dannelsespotentiale
– brug de tekster i har læst til i dag. Overvej bl.a.:
 Hvem er den intenderede læser?
 Er Klafkis nøgleproblemer på spil? Hvilke?
 Hvordan kan Klaus P. Mortensens tanker om
dannelse i dansk komme i spil i forhold til teksten?
 Forestil jer en litterær tekst (en novelle) med samme
indhold. Hvordan ville den tage sig ud? Hvad er
forskellen mellem det litterære sprog og filmsproget?
 På hvilken måde er den personlige og kulturelle
identitetsdannelse på spil i filmen?
 I er med i en paneldebatudsendelse på Kanal 9 (nieren).
Temaet er ”unges hverdag og medieforbrug”
 En studievært leder debatten
 I panelet kan eks. sidde:
En mor til tre unge, en skoleleder, en
underholdningschef fra nærsynet, en psykolog, en
ivrig nærsynsseer på 45, politikkere fra forskellige
partier m.fl.
 Vi udpeger 8-10 personer til panelet
 Resten på holdet er med i studiet og kan komme med
spørgsmål
 Debatten skal afspejle det samfund og den mediesituation,
der beskrives i novellen
Diskuter fordele og ulemper ved øvelsen
 Hvad kan eleverne lære?
 Hvilke epokaltypiske nøgleproblemer er på spil i
novellen?
 Drag paralleller mellem ”Skabt for hinanden” og ”Skyggen
af tvivl”
 Hvad siger de to tekster om kærlighed og parforhold?
 Hvad siger de to tekster om det moderne liv, som vi
lever det i dag?
 Kan I forestille jer at bruge de to tekster i jeres
undervisning? Hvorfor? Hvorfor ikke?
 Hvilke grundpositioner vil I arbejde ud fra og med?
