Transcript Hvad er en akademisk opgave? - University College Syddanmark

Hvad er en akademisk
opgave?
Ved Robert Jepsen - formidlingscenter
Hvad er en skriftlig opgave?
1:Hvilke kriterier gælder for valg af emne?
 Det valgte emne skal kunne relateres til fagets mål
og centrale kundskabs- og færdighedsområder
 Det valgte emne skal stå central i faget og være
relevant for lærerarbejdet
 Det valgte emne må gerne have din/jeres interesse
 Det valgte emne skal kunne perspektiveres til andre
dele af fagets indholdsområder.
Hvad er en skriftlig opgave?
2: Hvordan afgrænse og begrunde valg af emne?
 Emneafgrænsningen kan bestå i nogle få sætninger
om, hvad der er rammerne for, det du vil skrive om,
og hvad der falder uden for eller bliver for stort at
medtage i denne omgang, Og dertil skal der helst
være en begrundelse for at foretage afgrænsninger.
 Afgræsninger skal især foretages, hvis læseren
(eksaminator og censor) kunne have en berettiget
forventning om, at det udgrænsede kunne have haft
en naturlig plads i teksten.
Hvad er en skriftlig opgave?
Eksempel på en emneafgrænsning:
 En studerende skal skrive om ”Det delte – kontra det
udelte menneskesyn”. Det emneområde er stort. Det
kunne omfatte store dele af de vestlige ideers historie
vedrørende menneskesyn. For ikke at kaste sig ud i
denne umulige opgave at redegøre for hele den
vestlige idéhistorie, har den studerende afgrænset sit
emne til at omfatte renæssancens og reformationens
opfattelse heraf, mere specifikt Martin Luthers.
 Stoffet kan altså afgrænses i tid, rum,
personer/fænomener.
Hvad er en skriftlig opgave?
 En anden måde at afgrænse på er i forhold til
de teorier eller begreber, man vil inddrage.
 En gruppe studerende skriver om
”Frihedsbegrebet med særligt henblik på
menneskesynet”. Her er det ”frihedsbegrebet”
sat i relation til ”menneskesyn”, der
undersøges i forskellige historiske epoker.
Her er begrebet altså set i sin historiske
foranderlighed. Det er projektets fokus.
Hvad er en skriftlig opgave?
3: Hvad er en problemformulering, og hvordan
udformer man en sådan?
 En problemformulering er et spørgsmål, som bliver
formuleret i indledningen til en faglige opgave, og
som resten af opgaven prøver at besvare eller
belyse.
 At have en problemformulering er ikke det samme
som at have et emne eller en titel. Et emne er et
område, hvor der kan ligge mange problemer fx
”Danske skoleelevers læsevanskeligheder”. Det
emne er stort, endda meget stort. Vi kan afgrænse
emnet og fokusere på de ældste elever i folkeskolen,
dvs. de 15-årige elever, men ingen af disse emner er
et problem.
Hvad er en skriftlig opgave?
 Derimod formulerer man et problem, hvis man
spørger: ”Hvorfor har relativt mange 15-årige
skoleelever læsevanskeligheder i den danske
folkeskole?”. Det er et godt spørgsmål, fordi der ikke
findes noget fyldestgørende og velkendt svar på
dette spørgsmål.
 Spørgsmålet har også en vigtigt anden egenskab.
Det giver anledning til forundring. Flere andre
nordiske lande, fx Finland og Sverige har ikke så
mange 15-årige elever med læsevanskeligheder.
Hvorfor har vi det i Danmark? Det er et spørgsmål,
som kalder på et svar eller på at blive belyst.
Hvorfor problemformulering?
Meget tyder på, at opgaver, som er skrevet ud
fra en problem-formulering, gennemsnitligt får
bedre karakterer end opgaver uden problemformulering.
En god problemformulering handler altså om et spørgsmål,
som der ikke findes et velkendt og fyldestgørende svar på,
og som kalder på at blive belyst.
Hvorfor en problemformulering?
 Opgaven har en større chance for at virke interessant
og samlet omkring en ”rød tråd”, hvis der er en
problemformulering. Problemformuleringen er med
andre ord ”en opgaves hjørnesten”.
 Men vigtigst af alt er, at opgaver med
problemformulering lægger op til at undersøge et
spørgsmål og derved bruger andres viden i form af
bøger, artikler osv. Opgaver, der tager udgangspunkt
i en problemformulering, er/bør være vidensbrugende og ikke så meget videns-refererende.
Vidensrefererende
Vidensrefererende opgaver:
 er emneorienteret
 er refererende og genfortællende
 har ingen rød tråd
 afspejler ikke den skrivendes
lærerpersonlighed
Vidensbrugende
Vidensbrugende opgaver:
 er problemorienteret og
 undersøgende
 forholder sig til andres viden og
 anvender den i løsningen af et problem
 problemet er styrende for valg af kilder
 ofte en rød tråd gennem opgaven
 afspejler den skrivendes lærerpersonlighed
At disponere
4: Hvordan kan man disponere sin opgave?
 Når man har valgt emne, afgrænset og
begrundet sit valg, udformet sin foreløbige
problemformulering, har man lagt kursen for
sit arbejde. Problemformuleringen er nu
styrende for de bøger, artikler og øvrigt stof,
man skal arbejde videre med i forsøget på at
finde mulige svar på problemformuleringen
Kilder og litteraturhenvisninger
5: Hvordan anvender man kilder og laver
litteraturhenvisninger?
 Et vigtigt element i en opgave er, at der anvendes
kilder, dvs. litteratur, bøger, faglige artikler som led i
udarbejdelsen af den færdige opgave. Det siger sig
selv, at de bærende dele i en opgave, ikke skal være
lange citater og referater. Men det er alligevel vigtig
at vide lidt om, hvordan man skal anvende kilder.
Man skelner mellem
 primære kilder og
 sekundære kilder.
Kilder
 Hvis der i opgaven indgår analyse af en tekst,
fx dele af en bibeltekst eller
roman/noveller/digte/film, som gøres til
genstand for analyse, så er der tale om
primære kilder.
 Det er den slags tekster, som gøres til
genstand for bearbejdning, analyser,
fortolkninger
Kilder
Hvis der indgår bøger, faglige artikler m.m. som
handler om, bearbejder, fortolker, forklarer
eller fremsætter teorier om dit emne/problem,
er der tale om en sekundær kilde.
Det er altså den slags tekster som har
bearbejdet, analyseret og fortolket et emne
eller en tekst. Man kunne kalde det en metatekst i forhold til de primære kilder.
Primær og sekundær kilde
 Et eksempel:
 Forfatteren Johannes V. Jensen har skrevet en kendt
roman med titlen ”Kongens Fald” (1901).Denne tekst
er en primær kilde, som kan gøres til genstand for en
litterær fortolkning.
 Det er der mange litteraturforskere, der har gjort og
skrevet om i bøger og artikler, bl.a. Morten Giersing
og Mikael Westergaard-Nielsen. I en antologi
bestående af analyser af danske romaner har de
analyseret og fortolket „Kongens Fald“. Artiklen er et
eksempel på en sekundær kilde.
At citere
 I kommer alle til at bruge både primære kilder/
litteratur og sekundære kilder/litteratur om jeres emne
og i nogle tilfælde også tertiære. Men det vigtigste er,
at du kan anvende kilder på en vidensbrugende
måde i forhold til jeres problemformulering og at du
angiver de kilder, som du har anvendt.
 Når man tilegner sig viden gennem bøger, artikler og
tekster andre har skrevet, skal man oplyse om, hvilke
af disse kilder, man har anvendt.
 Hvis man citerer fra en kilde, skal citatet i din tekst
være med dobbelt citationstegn (”……..”).
 Efter citatet skal kilden anføres i en parentes
umiddelbart efter citatet.
At citere
Et eksempel:
 Den nordamerikanske kulturpsykolog, Jerome Bruner
har i sin bog ”Uddannelseskulturen” gjort sig nogle
vigtige overvejelser om skolen set i et
kulturperspektiv: ”Nu er det sådan, at skolen er en
kultur i sig selv, ikke bare en ”forberedelse” eller en
opvarmning til den. Kulturen et værktøjssæt af
teknikker og metoder til at forstå og håndtere verden,
som nogle antropologer kan lide at udtrykke det.”
(Bruner 1998: 166).
Reference
Hvis man refererer en andens tekst, anvender
man referatmarkør:
 Jerome Bruner skriver i sin bog
”Uddannelseskulturen” (1998), at skolen ikke
alene kan ses som en forberedelse til
kulturen, men at den også i sig selv er kultur,
fordi kultur er…..
Litteraturliste
 Til slut i opgaven skal I anføre jeres litteraturliste. Den skal








udarbejdes på følgende måde:
Inddeles i primærlitteratur og sekundærlitteratur
Ordnes alfabetisk
Efternavn/ e først, dernæst fornavn, en parentes med årstallet
for udgivelsen. Titlen på bogen eller artiklen, udgivelsessted,
forlag.
Et eksempel:
Litteraturliste:
Andersen, Dines (1995): Skolebørns dagligdag: de 7-15-årges
levevilkår og fritidsanvendelse i 1993 sammenlignet med 1987,
København: Socialforskningsinstituttet.
Bay, Joi & Kirsten Drotner. Red. (1986): Ungdom, en stil, et liv,
København: Tiderne Skifter.
Bruner, Jerome (1998): Uddannelseskulturen, København:
Munksgaard.
Litteraturliste
Hvis man kun har brugt en artikel fra en antologi eller et
tidsskrift og ikke hele bogen, henviser man på
følgende måde:
 Jerslev, Anne (1996): ”Mellem latter og gru:
Horrorfilmen og ungdomspublikummet”. In: Kirsten
Drotner & Anne Scott Sørensen. Red.: Øjenåbnere:
Unge, medier og modernitet, København:
Dansklærerforeningen: 92-122.Nabe-Nielsen, Bent
(1996): ”Lærerperson og profession”, Kvan 45, 16.
årgang: 45-56.
 Herved fremhæver du, at du alene har anvendt en
bestemt artikel, skrevet af en navngiven forfatter, fra
en bog/ tidsskrift, hvori andre også har bidraget, og
hvem der har redigeret denne bog/dette tidsskrift
m.m.
Fodnoter
 6: Hvad bruger man fodnoter til?
 Fodnoter er kommentarer og henvisninger, som ikke direkte skal




indgå i den løbende formulering
i opgaven. Det kan dreje sig om korte kommentarer i
behandlingen af et delemne
i selve teksten, men som ikke umiddelbart hører til eller vil
forstyrre den løbende fremstilling.
Der kan også være tale om henvisning til en kilde, som
behandler det aktuelle emne på en anden måde end du gør,
men som du henviser til for at gøre opmærksom på, at der
findes andet litteratur, som du i dette tilfælde ikke har valgt som
grundlag for din opgave.
Det generelle råd er: Prøv at undgå for mange fodnoter.
Opgavens struktur og
fremstillingsformer
Opgavens struktur
Fremstillingsformer
Indledning,
opgavespørgsmål,
fremgangsmåde
Beskrive, redegøre
Teori og metode
Redegøre, begrunde,
argumentere
Undersøgelse
Analysere (referere, citere)
Resultater
Fortolke, sammenligne,
kategorisere
Diskussion
Diskutere, argumentere,
vurdere
Konklusion, opgavesvar
Sammenfatte,
perspektivere, handleforslag
Beskrivende, karakteriserende
afsnit:
 Giver væsentlige kendsgerninger om et emne, et
forhold, en person, en genstand, en proces som
oftest er objekt for ens undersøgelse.
 At uddrage det karakteristiske vil sige, fokus på det
særprægede – udeladelse af de træk som er fælles
og deles med de andre.
 Bruges ofte i feltrapporter: ”arkæologiske fund”.
 Skriv hvad du vil bruge beskrivelsen til – marker
synsvinkel og gør opmærksom på kriterier for
udvælgelse, klassifikation og kategorisering
(nøgleord).
Berettende, fortællende,
redegørende afsnit:
 Gengiver forløb – historiske, narrative og
processuelle.
 Fortællingen er historien – indgår som
objekt for undersøgelsen eller som
dokumentation.
 God til at påvise enten udvikling eller det
modsatte (degenerering)
 Fortid, nutid, fremtid (konklusion og
perspektivering) – kronologi, årsag/virkning,
kausale sammenhænge.
Beretning og fortælling
vil som regel alene indeholde faktuelle
informationer ”Hvad skete der”, mens
redegørelse også vil beskrive
sammenhænge og årsagsforhold.
 Fortælling og redegørelse er afsæt for at
kunne analysere, fortolke osv. senere i
teksten.
 Faren ved denne type fremstilling: ”Bed to
bed story”: og så…og så…og så…
Sammenlignende, modstillende
afsnit:
 Meget undersøgende arbejde går ud på at finde
forskelle og ligheder mellem to eller flere emner,
tekster, forhold, udsagn m.m.
 Formålet med at finde ligheder er f.eks. at finde flere
udsagn (eller fællestræk ved en række udsagn) der
kan støtte et synspunkt.
 Ved modstillende afsnit forholder det sig selvsagt
modsat: man kan eksempelvis lede efter psykologiskemotionelle, stilmæssige og indholdsmæssige
forskelle på forfatteres tekster selvom de er skrevet i
den samme tid og under de samme påvirkninger.
 Denne form for fremstilling styrker overblikket og
sætter ting (emner, forhold…) i kasser.
Analyserende og fortolkende afsnit:
 Analyse er …
 At se en genstand/tekst osv. ved at adskille,
opdele, inddele og fordele den i dele.
 Når man skal analysere, gør man det ud fra
mindst én faglig systematik: begreber, teorier,
metoder.
 Ud fra den/de faglige systematikker kigger
man på udvalgte elementer af
genstanden/teksten.
Fortolkning
 Fortolkning er …
 Analysens resultat er kategoriseringer som kan gøres
til genstand for
forklaring/fortolkning/helhedsforståelse af analysens
genstand.
 Fortolkningen kan bruges til (del af et) svar på
problemformuleringen.
 Efter fortolkningen kigger man på de faglige
systematikker (analyseredskaber): var de egnede til
at se noget vigtigt med? Havde de begrænsninger?
Analyse fører til fortolkning
 Analysen er god hvis …
 Der er mange og velvalgte elementer og
dokumentation
 og disse er klart strukturerede (brug
underoverskrifter!)
 den fører til en fortolkning som er rigtig og
vigtig
 de faglige systematikker er velvalgte til
formålet.
Diskuterende afsnit:
 Introduktion af diskussionens emne, en problemformulering





der præciserer, hvad der skal diskuteres i opgaven, og en
præsentation af ”diskussionsparterne” (forfattere, teorier,
tekster…)
Fremstilling af diskussionskriterier eller kategorier der skal
diskuteres ud fra (..for at holde diskussionen til emnet).
Analyse af diskussionsparterne (teksterne) ud fra
kriterierne/kategorierne.
Selve diskussionen: modstilling af holdninger, argumenter,
kontraster, positioner, tese/antitese…
Resultat af diskussionen: diskussionens rationale,
konsekvens, konklusion, kompromis, kombination.
Diskussionens formål, brug, kontekst, perspektiv,
konsekvens, handleanvisning
Opgaven som ét argument:
 Betragt din opgave som ét argument, som du
fremfører i den faglige debat.
 Hent dokumentation for dine påstande i:




egne undersøgelser
andres undersøgelser
faglige autoriteters udsagn
en kombination af disse
 Tag højde for de relevante modargumenter
som kan rettes mod din argumentation.
Opgaven som ét argument:
 Foretag en kritisk vurdering af kildens argumentation




når du henter belæg i andres undersøgelser og/eller
faglige autoriteters udsagn.
Sørg for at din konklusion kun fremføres med den
sikkerhed som din undersøgelsesmetode og din
metodediskussion tillader.
Vis argumentationen i din disposition.
Brug argumentationsord, f.eks. ”derfor”, ”som følge
af”, ”for at kunne vise”, ”konklusionen er”, ”grunde til”,
”i modsætning hertil”…
Fremfør dine argumenter og dine kritiske vurderinger
af andres argumentation i en sober og nøgtern tone.
Indholdsargumentation og
metodeargumentation
 Argumentationen i videnskabelige tekster foregår
på to planer:
 1: Indholdsargumentation for den faglige
konklusion, dvs. al den dokumentation du fremfører
for opgavens påstand.
 2: Metodeargumentation for din
undersøgelsesmetode (fremgangsmåde) og for valg
af din(e) (evt. andres) metoder, bagvedliggende
teorier osv. til at nå frem til konklusionen.
Elementer i den akademiske opgave –
Brug den som huskeseddel















Indledning
Problemformulering
Begreber
Teorier
Metoder
Empiri, eksempler
Analyser
Diskussioner
Argumenter
Metoder/teori diskussion/kritik
Konklusion
Perspektiver
Litteratur
Bilag
Evt. andre relevante stikord