Transcript Dansk som andetsprog - Raffaele Brahe

Begrebsafklaring og et blik på sprogets betydning for tosprogede børn
1.
2.
3.
4.
5.
6.
Praktiske spørgsmål – studieplan, kopier
m.m.
Introfilm om danske dialekter
Begrebsafklaring 2 og 2 (fang en makker) +
opsamling
Gennemgang af teori og begreber
Hurtigskrivning med opfølgende samtale/
diskussion i små grupper
Gennemgang af teori og begreber (fortsat)
Ud fra teksten til i dag, definér begreberne og
forskellene imellem dem:
Sproglige perspektiver – Hvilke særlige sproglige
vanskelligheder har mennesker fra de forskellige
lande?
Psykologiske perspektiver – mentale processer, samt
indre og ydre faktorer, der påvirker tilegnelsen af
andetsproget
Sociologiske og socialpsykologiske perspektiver –
holdninger hos den, der lærer til det omkringliggende
samfund og samfundets holdning til den der lærer
Pædagogiske perspektiver – klasserumsforskning, hvor
der forskes i, hvilke betingelser, metoder og hvilken
organisering, der fremmer andetsprogstilegnelsen

Norm om dobbelt etsprogethed
 Betragtes af mange som den mest ideelle form for
tosprogethed
 Individet behersker begge sprog lige godt uafhængigt af
kontekst

Norm for integreret tosprogethed
 Her betragtes sprogene hos den tosprogede ikke som separate
størrelser
 Barnet benytter hele sin sproglige kompetence og tilpasser
sprogbrugen efter konteksten
Sprogvalg – kompliceret indirekte forhandling
samtalepartnere imellem (handler om magt,
loyalitet, hensyntagen og status)
Kodeskift – skift imellem sprog inden for
samme samtalesekvens eller ytring
Lån – import af et ord fra det ene sprog, hvor
ordet integreres lydligt og/eller grammatisk i
det andet sprog
Lån og kodeskift er i moderne definitioner for
tosprogethed og undervisning i andetsprog
anerkendte strategier, der anses som
naturlige og legitime. I modsætning hertil
står den dobbelte etsprogethed som norm
for sprogtilegnelsen
Tosprogethed og identitet hænger sammen –
det er dog individuelt og afhængig af en
række faktorer, hvordan de hænger sammen:
 Personligt forhold til sprogene
 Samfundets vurdering af de enkelte sprog
(status) engelsk vs. Somali
Emne: En afgørende hændelse i mit liv
”ein entscheidendes Ereignis in meinem Leben”
”A crucial event in my life”
Skriv i 10 min.
Diskussion efterfølgende:
 Hvad betød det for skriveprocessen, at det foregik på et
fremmedsprog?
 Hvordan indgik modersmålet i processen?
 Tænk over sprog, I selv har tilegnet jer, og diskutér med hinanden,
hvilke faktorer der har virket fremmende og hæmmende for
processen
 Tænk på dig selv som lærer (gerne på konkrete oplevelser fra
praktikken): Hvilke udfordringer ser du i forbindelse med arbejdet
med tosprogede elever?



Sproget som et system af regler for
anvendelsen af sproget – grammatik og
syntaks
Sproget som et sæt af symboler med
formålet om at studere ordenes betydninger
– semantik
Sproget som kommunikationsmiddel i
særlige situationer, med særlige deltagere,
der har særlige forudsætninger - kontekst




Pointerer grammatikkens rolle i forhold til at
”give ordene og teksterne liv”
Sproget ses som en ressource, ”som vi
sprogbrugere vælger elementer fra, når vi
skaber tekst.”
Ressource = ordforråd og reglerne for sprogbrug
Valgmulighederne er mangfoldige, og det er ud
fra de regler om sprogbrugen (grammatikken)
at vi vælger og dermed kan variere vores sprog
uendeligt – altså:
 Hurra for grammatikken!




Sprogets indretning
Sprogets sociale funktioner
Sprogets psykologiske funktioner
Et helhedssyn på sproget

Den litterære bevidsthed – Marc Turner
 Hjernen er struktureret narrativt
 Den narrative kompetence er grundlæggende og kognitiv
– vi organiserer vores liv i narrative strukturer
 Denne kompetence omfatter bl.a. evnen til at: (Turner
1996)
▪ Kunne forudse og evaluere (konsekvenser)
▪ At lægge planer – at forestille sig en narrativ sti ad hvilken et mål
kan opnås
▪ At kunne se objekter og begivenheder i små fortællinger
▪ At kunne se enkelte objekters rolle som aktør i fortællinger
▪ Projektionen – fra en fortælling til en anden fortælling
▪ At forstå modsatrettede og komplekse mulige narrative fremtidige
scenarier og handle ud fra dem


Man kan godt have begreb om et fænomen,
uden nødvendigvis at have ord for det
Ordene for begreberne er en slags etiketter,
disse er knyttet til de forskellige sprog
Sprogets
psykologiske funktion
- kritisk sproglig
bevidsthed
Lag 2:
Formålsbestemte
handlinger - Diskursiv
praksis
Lag 3: Indlejret i
magtforhold - Diskurs
som social praksis
Sproget som socialt
skabt og skabende
samt som et kreativt
middel til dannelse og
udvikling af identitet
Sprogets sociale
funktioner
Fokus på sprogets
funktionelle og
kommunikative
aspekter
lag 1: Mønstre –
(korrekthed)
Diskurs som tekst
Sprogets indretning:
lyde og strukturer –
grammatik, syntaks,
fonologi m.m.
Formel sproglig viden (leksikalsk,
grammatisk, fonetisk, ortografisk)
 Sproglig bevidsthed
 Strategisk kompetence (evnen til at løse
sproglige opgaver og til at omsætte viden til
flydende sprogbrug)
 Social baggrundsviden
 Viden om verden
Obs. Dialektisk sprogteori
