Transcript UCC Genvej til Viden

UCC Genvej til Viden
3. Oktober 2012
Tekla Canger, Læreruddannelsen Zahle
Sharmila Holmstrøm,Videreuddannelse UCC
Lone Brøndsted, Pædagoguddannelsen Frøbel
Lisbet Rask, Læreruddannelsen Zahle
Lakshmi Sigurdsson, Læreruddannelsen Blaagaard/KDAS
Projektfokus
Hvordan kan UCC’s grunduddannelser
fremme praksisformer, der inkluderer og
fastholder unge med minoritetsidentitet.
 Fokus:
 at undersøge institutionelle inklusions- og
eksklusionsmekanismer
 at kortlægge uddannelsesinstitutionernes
produktion og reproduktion af kategorier og
kategoriseringer
 at udpege praksisformer, der kan fremme
inkluderende praksis.
Metode
Observation af undervisning
Fokusgruppe-nterview med frafaldne
studerende med etnisk minoritetsbaggrund
Fokusgruppe-interview med studerende fra
læreruddannelserne Zahle og BK og
pædagoguddannelsen Frøbel
Interview med undervisere fra lærer- og
pædagoguddannelser
Teoretisk inspiration
Gretty Mirdal: lykkelig selvforglemmelse
 Jacob Boye: uddannelseskulturer
 Jan Frederiksen: kulturel selvforståelse
 Thomas Gitz-Johansen: minorisering
 Stuart Hall: repræsentationens byrde

Analysekategorier
Tålmodighed
 Strategisk deltagelse
 Anerkendelse af ressourcer
 Internalisering af uddannelseskultur

Den tålmodige
minoritetsstuderende

”Lærerne, der siger, at det er fordi du er
tosproget […] at opgaven ikke er gået særlig
godt […]det er noget jeg faktisk har lært at leve
med – jeg ved, at det er noget jeg kommer til at
opleve igen i fremtiden – det har jeg oplevet før,
det oplever jeg nu og det vil jeg også opleve i
fremtiden, så det er jeg indstillet på – […] jeg
kan godt forestille mig, at når jeg kommer ud på
en arbejdsplads så vil jeg sikkert bliver udsat for
noget lignende igen – nåja – det er fordi du er
tosproget at det ikke er gået så godt. […]”
(Zahle p12)
Tålmodighed
Tålmodighed som en mere aktiv end
passiv strategi.
 Tålmodigheden optræder som reaktion
på omgivelsernes tendens til
overkategorisering - etnicitet/
tosprogethed som forklaring på
underpræstation (i undervisningen, med
andre studerende og i praktikken)

I praktikken

”Jeg stod med hendes barn, og så er det lige uheldigt den
dag hun står og råber af mig. Så går jeg selvfølgelig […]
hen til lederen, […] hvor jeg sagde at jeg tror at denne
her mor havde haft en lang arbejdsdag og jeg kunne se
på hende at hun var søvnig, og hun var træt og irriteret,
[…] så stod jeg og fumlede med det barn, og så kunne
hun så ikke forstå hvorfor hendes barn ikke var færdigt til
levering. […] Så kom [institutionslederen] ind, og så siger
han ”jamen jeg tror at grunden er, at hun ikke kunne lide
at du stod med hendes barn mens du havde tørklæde på,
så hun har kigget på dig med et helt andet blik end du
tror. Så han undskyldte det hele tiden og satte det ind på
den der vinkel ”du er muslim, og det er derfor alle de her
ting sker for dig” (Frøbel p4)
I samarbejdet mellem studerende

”jeg er i studiegruppe med tre drenge, og den
ene han spørger hele tiden ”nå men hvordan
er det nu i din kultur? Gør I også sådan –
holder I også jul” og ”hvornår er det? Og
holder I også nytår og undskyld jeg spørger,
det er fordi jeg er uvidende og ved ikke.. ”
han spørger tit, og så forklarer jeg ham det
så, ik (Zahle p11).
Internalisering af uddannelseskultur

I KLM der sagde vi ikke noget - jeg sagde
aldrig noget til KLM og da vi så kom ud og
fik 10 og 12 til eksamen så var dem fra
klassen sådan lidt.. ”nå, fik I det” I sagde
aldrig noget i timerne og sådan noget” jamen
vores fokus ligger bare og vores strategi er
bare.. generelt siger jeg ikke så meget BK
Dialogisk selvfølgelighed

Altså, jeg er en type der skal have lidt tid til
at åbne mig op, så det tog lige en hel måned
tror jeg der gik (ja) som faktisk er for lidt for
at åbne mig op, men øh.. så det var jo at jeg
var sådan ikke særlig aktiv, altså ikke særlig
aktiv – altså inaktiv på den måde at jeg var
der, men jeg kunne ikke sige så meget fordi
jeg ikke er en type der kan bryde ind i en
samtale (Zahle)
Strategisk afslapning

”De gange du for eksempel gerne vil have en
afslappet dag, hvor du ikke har så meget lyst
til at sige din mening, det er de gange hvor
du også skal sige din mening.”
Lykkelig selvforglemmelse





Gretty Mirdal: selvforglemmelse er noget,
man (som etnisk minoritet) tillader sig.
De studerende tillader sig at slappe af – dvs.
de slapper af fra noget:
hvordan man ideelt ’gør’ den gode
studerende
uddannelsens/lærernes bedømmelse af dig
som studerende.
De studerende er bevidste om, at det
handler om deltagelse og sprog – det er her,
at du skal være vågen og det er dette du kan
vælge at slappe af fra.
Perspektiver
Skabe mulighed for at minoriteter kan
indtage forskellige positioner i og uden
for undervisningen
 Kompleksitet - to yderpoler:
 Den farveblinde (jeg behandler alle lige
uden at tænke på etnicitet, tosprogethed
mv.)
 Den overkategoriserende (her fokuserer
vi særligt på etnicitet/ tosprogethed/
mangfoldighed)

Diskussion
Brud på etablerede uddannelsesmæssige
logikker
 Opgør med en dialogisk undervisning?
 Klare grænser mellem profession/ fag/
undervisning og privatliv/ privatperson
 Retten til at være stille og lytte =
forskellige former for deltagelse
 Klar formidling af faglige pointer – gode
oplæg til forberedelse, klare opgaver
