Transcript kvalitet i de kommunale opgaver aarhus

Mainstreaming i kommunerne –
“Best practice” eller “no practice”?
Kvalitet i de kommunale opgaver
Århus Rådhus 12. december 2006
Anette Borchorst, FREIA, Aalborg Universitet,
Fibigerstræde 2, 9220 Aalborg SØ,
Lovgrundlaget
Ligestillingsloven 2000
§ 4 Offentlige myndigheder skal inden for
deres område arbejde for ligestilling og
indarbejde ligestilling i al planlægning og
forvaltning.
Anette Borchorst, FREIA, Aalborg Universitet,
Fibigerstræde 2, 9220 Aalborg SØ,
Mainstreamingsbestemmelsen
• Svag håndhævning
→underimplementering
• Symbolpolitik?
• Prioriteringskamp om ressourcer, magt og
positioner
Anette Borchorst, FREIA, Aalborg Universitet,
Fibigerstræde 2, 9220 Aalborg SØ,
Ligestilling i Danmark i skandinavisk belysning
• Mindre vidtgående lovgivning end Norge og
Sverige
• Stærk bottom-up orientering, men svag
institutionel forankring (partier, regeringer)
• Svag diskurs – stærk norm?
• Del af den danske flexicurity-succes
• Velfærdspolitikker afgørende (fx
børneinstitutioner og barselsorlov)
Anette Borchorst, FREIA, Aalborg Universitet,
Fibigerstræde 2, 9220 Aalborg SØ,
Ligestillingsredegørelser
§ 5 a Kommunalbestyrelsen og amtsrådet skal over for kommunens
og amtskommunens beboere mindst hvert andet år redegøre for
situationen med hensyn til ligestillingen mellem kvinder og mænd
blandt de kommunalt og amtskommunalt ansatte. Redegørelsen
skal vedtages af kommunalbestyrelsen og amtsrådet i et møde.
Stk. 2 Redegørelsen skal indeholde oplysning om, hvorvidt
kommunen eller amtskommunen har formuleret en
ligestillingspolitik, og i givet fald det nærmere indhold af denne, den
kønsmæssige fordeling i forhold til de enkelte stillingskategorier og
andre forhold, der skønnes at have betydning for kommunens eller
amtskommunens indsats på ligestillingsområdet.
Anette Borchorst, FREIA, Aalborg Universitet,
Fibigerstræde 2, 9220 Aalborg SØ,
Kommunalpolitik er kønnet
• Ansatte:
♀ 77pct, ♀ 18 pct. topchefer
Borgere og demokrati:
♀ repræsentation 27 pct. (siden 1993)
• Brugere og klienter
- systematiske og vedvarende kønsforskelle
i holdninger til velfærdsydelser
Anette Borchorst, FREIA, Aalborg Universitet,
Fibigerstræde 2, 9220 Aalborg SØ,
Strukturkommissionen
okt. 2002-jan.2004, 11♂/12
Fra kommissoriet
I vurderingen af fordele og ulemper ved forskellige
indretninger af den offentlige sektor skal bl.a. følgende
kriterier lægges til grund og afvejes i forhold til hinanden:
- Effektivitet og bæredygtighed
- Demokratisk kontrol
- Borgerinddragelse og dialogen mellem borgere og
politikere
- Kvalitet i opgaveløsningen
- Nærhed til borgerne
- Borgernes retssikkerhed og valgmuligheder
- Klarhed i ansvarsfordelingen og sammenhæng mellem
- kompetence og økonomisk ansvar.
Anette Borchorst, FREIA, Aalborg Universitet,
Fibigerstræde 2, 9220 Aalborg SØ,
Køn i strukturkommissionens betænkning
“En undersøgelse af kønsfordelingen ved
kommunalvalget i 2001 viser, at andelen af kvindelige
kandidater udgør 28 pct. i kommuner med under 15.000
indbyggere, mens andelen af opstillede kvinder for
kommuner med over 50.000 indbyggere er 32 pct.
Ses på andelen af mandater, er skævheden mere udtalt.
I kommuner med under 15.000 indbyggere udgør
kvinderne ca. 25 pct. af mandaterne, mens de i de
største kommuner udgør ca. 36 pct.
Undersøgelsen viser, at skævheden i kønsfordelingen
forstærkes fra kandidat- til politikerniveau.”
Anette Borchorst, FREIA, Aalborg Universitet,
Fibigerstræde 2, 9220 Aalborg SØ,
Kvinder i kommunalpolitik
(Rapport udarbejdet for Ligestillingsafdelingen, Aalborg Universitet, okt. 2005)
• Store variationer i kvinderepræsentationen
mellem kommuner og over tid
• Svag sammenhæng ml. kommunestørrelse og
kvinderepræsentation
• Sammenhængen forsvinder, når der ses bort fra
hovedstadsområdet
• Urbaniseringsgrad og kvinders erhvervsfrekvens
stærkere forklaringsfaktorer
Anette Borchorst, FREIA, Aalborg Universitet,
Fibigerstræde 2, 9220 Aalborg SØ,
Ligestillingens placering i
statslige og kommunale jobcentre
”Det er i den forbindelse vigtigt at understrege, at omdrejningspunktet for
det fremtidige arbejde med de fire nuværende indsatsområder vil være
princippet om mainstreaming.
Det betyder, at det forventes, at medarbejdere i de kommende
jobcentre vil have viden om og kompetencer til at servicere alle borgere,
herunder også borgere med særlige problemstillinger, der hidtil har været
løst af konsulenter med specialviden indenfor indsatsområderne.”
(Beskæftigelsesministeren i notat til Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg, marts 2006)
•
“Alle medarbejdere i jobcentre og hos eksterne aktører skal have en
grundlæggende viden om ligestilling på arbejdsmarkedet og ligestilling i
beskæftigelsesindsatsen” (jobcenter guiderne)
•
Tidligere: 29 ligestillingskonsulenter placeret i AF systemet,
fra 07: 6-8 ligestillingsansvarlige placeret i specialenhed i Aalborg
Anette Borchorst, FREIA, Aalborg Universitet,
Fibigerstræde 2, 9220 Aalborg SØ,
Velfærdskommissionen
dec. 2003 – dec- 2005, 5♂/9
• Køn og ligestilling ikke nævnt i
kommissoriet
• “On and off” kønsperspektiv
• Nytte orienteret velfærdsbegreb
Anette Borchorst, FREIA, Aalborg Universitet,
Fibigerstræde 2, 9220 Aalborg SØ,
Gennemsnitlige nettobidrag til den offentlige sektor,
mænd og kvinder, 2001
Gennemsnitlige nettobidrag til den offentlige sektor, mænd og kvinder, 2001
Velfærdskommissionen (2004). Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv, København
Anette Borchorst, FREIA, Aalborg Universitet,
Fibigerstræde 2, 9220 Aalborg SØ,
Anette Borchorst, FREIA, Aalborg Universitet,
Fibigerstræde 2, 9220 Aalborg SØ,
Familie- og arbejdslivskommissionen
dec. 05- …., 5♂/12
Kommissorium
• Kommissionen skal endvidere tage højde
for faktorer som køn, etnicitet og forskelle
mellem land og by i kortlægnings- og
analysearbejdet.
• Fædreorlov handler først og fremmest om ligestilling,
og det er ikke kommissionens opgave at løse ligestillingsproblemer.
(Et kommissionsmedlem ifølge ugebrevet A4)
Anette Borchorst, FREIA, Aalborg Universitet,
Fibigerstræde 2, 9220 Aalborg SØ,
Mainstreaming som værktøj
• Dominerende ligestillingsstrategi siden
midt 90erne
• Især intieret udefra og oppefra
• Metode eller politisk målsætning?
• Mainstreaming i sig selv hverken et
radikalt værktøj eller noget, der udhuler
ligestillingsindsatsen
Anette Borchorst, FREIA, Aalborg Universitet,
Fibigerstræde 2, 9220 Aalborg SØ,
Mainstreamingsdefinition
(UN, Economic and Social Council, 1997)
At mainstreame et kønsperspektiv består i at vurdere
konsekvenserne for kvinder og mænd af alle forslag til
handling, herunder lovgivning, politiske beslutninger,
programmer på alle områder og alle niveauer. Det er en
strategi, der går ud på at gøre både kvinders og mænds
anliggende og erfaringer til en integreret dimension af
politikkers og programmers udformning, implementering,
overvågning og evaluering inden for alle politiske,
økonomiske og samfundsmæssige områder, således at
kvinder og mænd får lige meget ud af dem, og at
uligheder ikke opretholdes. I sidste ende er målet at
opnå lighed mellem kønnene.
Anette Borchorst, FREIA, Aalborg Universitet,
Fibigerstræde 2, 9220 Aalborg SØ,
Intersektionalitet
• Sammenfletning eller sammenvævning
af køn, klasse, etnicitet,seksuel orientering etc.
Anette Borchorst, FREIA, Aalborg Universitet,
Fibigerstræde 2, 9220 Aalborg SØ,
Intersektionalitet
• Hvad nyt?
• Differentieringer kan forstærke eller
modvirke hinanden
• Ikke enten køn, klasse eller etnicitet
• Forskellige dynamikker og mekanismer:
køn, klasse….
Anette Borchorst, FREIA, Aalborg Universitet,
Fibigerstræde 2, 9220 Aalborg SØ,
Mainstreaming og intersektionalitet
•
•
•
•
•
Begge komplekse pg kontroversielle begreber
Styrkelse eller svækkelse af hinanden?
Kønsforståelse
Sammenlægning i klagenævn og håndhævelse
Hidtidige erfaringer med at samle køn, etnicitet
osv.: bedre til antidiskrimination end til konkrete
aktiviteter
Anette Borchorst, FREIA, Aalborg Universitet,
Fibigerstræde 2, 9220 Aalborg SØ,
Danske kommunerligestillingsfortrop eller bagtrop?
• Tese om, at ideer spredes fra centralt til decentralt
hold
• Hvad sammenlignes?
- ligestillingsaktiviteter?
- politisk repræsentation?
- ansatte/ledere?
• Stor variation mellem kommuner, ligesom mellem
ministerier
Anette Borchorst, FREIA, Aalborg Universitet,
Fibigerstræde 2, 9220 Aalborg SØ,
Kommunal ligestillingspolitik historisk
• Personalepolitik dominerende (flere
dispensationer til positiv særbehandling)
• Personafhængig implementering –
ildsjæle afgørende
Anette Borchorst, FREIA, Aalborg Universitet,
Fibigerstræde 2, 9220 Aalborg SØ,
http://www.ligestillingidanmark.dk
Anette Borchorst, FREIA, Aalborg Universitet,
Fibigerstræde 2, 9220 Aalborg SØ,
Best practices eller no practices?
Strategi for mainstreaming:
ja 8 pct., nej 81 pct., ved ikke 11 pct.!
Afsnit om ligestilling i deres generelle personalepolitik:
ja 65 pct., nej 34 pct.
Handlingsplaner med konkrete, ligestillingsmæssige
indsatsområder:
ja 19 pct., nej 77 pct.
Hverken ligestillingspolitik, afsnit om ligestilling i
personalepolitikken, eller handlingsplan for ligestilling
26 pct.
Ligestillingsudvalg:
14 pct.
Anette Borchorst, FREIA, Aalborg Universitet,
Fibigerstræde 2, 9220 Aalborg SØ,
Mainstreaming og intersektionalitet
i den kommunale praksis
• Ansatte
ledelse, ny løn, arbejdsliv-familieliv
• Borgere og demokrati
repræsentation
• Brugere og klienter
mainstreaming af budgetter
sundhed
børnepasningstilbud
fritidstilbud
Anette Borchorst, FREIA, Aalborg Universitet,
Fibigerstræde 2, 9220 Aalborg SØ,
Hvor skal vi hen du?
• Arbejdet med mainstreaming og intersektionalitet afspejler
ligestillingsvilje og rådende magtforhold
• Statistik og viden nødvendigt, men ikke tilstrækkeligt
• Målsætninger, benchmarks, instrumenter, evaluering
• Ligestillingsvurdering af politiske forslag
• Best practices
• Mainstreaming skal komme indefra og forankres i toppen
• Gennemsigtighed for borgerne→hjemmesider
Anette Borchorst, FREIA, Aalborg Universitet,
Fibigerstræde 2, 9220 Aalborg SØ,
Anette Borchorst, FREIA, Aalborg Universitet,
Fibigerstræde 2, 9220 Aalborg SØ,
Anette Borchorst, FREIA, Aalborg Universitet,
Fibigerstræde 2, 9220 Aalborg SØ,