KMAarhusKommunemajl2008

Download Report

Transcript KMAarhusKommunemajl2008

Politik og Køn –
Barrierer og muligheder for flere kvinder i kommunalpolitik
Nordisk Ligestillingskonference Aarhus 2008
Kvindemuseet i Danmark / Aarhus d. 22.maj 2008
Christina Fiig, Ph.d., adjunkt
Center for Kønsforskning
Institut for Historie, Internationale Studier og Samfundsforhold
Aalborg Universitet, DK
[email protected]
1
Politik og Køn –
Barrierer og muligheder for flere kvinder i kommunalpolitik
•
De nordiske verdensmestre i ligestilling? Gruppe-billede med dame?
•
Den danske, norske og svenske magtudredning udfordret verdensmesteren!
•
I de skandinaviske eliter er ca. 80% mænd og 20 % kvinder
•
I DK er 12 ud af 100 danske elitepersoner kvinder og 88 mænd
•
En tilnærmet kønsbalance inden for politik og få % eller ingen kvinder i toppen af
forsvaret, det private erhvervsliv, offentlig ledelse og videnskab
•
’Det nordiske paradoks’: den politiske elite afspejler en vis kønsbalance, Andre eliter
er karakteriseret af en udpræget mandsdominans
•
Kvinder har relativt gode muligheder for at få magt og indflydelse inden for den
politiske verden
2
Politik og Køn –
Barrierer og muligheder for flere kvinder i kommunalpolitik
Hvorfor er ligelig repræsentation af kvinder og mænd i (lokal) politik vigtigt? (Helga Hernes, Norge)
•
Retfærdighed: Uretfærdigt, at nogle individer udelukkes fra bestemte positioner i samfundet,
fordi de er kvinder. Alle samfundsgrupper har lige ret til deltagelse
•
Forskellige ressourcer: Deltagelse anskues som udnyttelse af kvinder og mænds forskellige
erfaringer, værdier og viden
•
Lige udnyttelse af ressourcer i samfundet. Det betragtes som ineffektivt at fravælge i øvrigt
velkvalificerede kandidater på grund af deres køn, fordi ressourcer hermed går til spilde
•
Interesser: Kvinder og mænd har konfliktende interesser, og at begge køn derfor bør være
repræsenterede til at kvalificere en given beslutning.
3
Politik og Køn –
Barrierer og muligheder for flere kvinder i kommunalpolitik
Hvorfor er ligelig repræsentation af kvinder og mænd i (lokal) politik vigtigt?
•
Betydningen af en kritisk masse – fx 33 % kvinder i en forsamling – gør en
forskel
•
Betydningen af tilstedeværelse i politiske beslutningsfora – en norm om
lige grad af deltagelse
•
Et inklusionsperspektiv og et eksklusionsperspektiv på kvinder i politik
•
Flere centrale kategorier i diskussionen om politisk repræsentation: køn,
uddannelsesmæssig baggrund, alder,seksualitet, etnicitet, race
•
Diversitet / mangfoldighed i politisk repræsentation
4
Politik og Køn –
Barrierer og muligheder for flere kvinder i kommunalpolitik
Hvorfor er ligelig repræsentation af kvinder og mænd i (lokal) politik vigtigt?
•
Hvilken forskel gør kvinder i politik? Kvinder sætter spørgsmål om
ligestilling, om familie og arbejdsliv og om velfærd på den politiske
dagsorden
•
Forskelle i kvindelige og mandlige partimedlemmers holdninger fx til den
offentlige sektor og kriminalitetsbekæmpelse
•
Kvinder udviser større grad af parti-identifikation end identifikation med
køn
5
Politik og Køn –
Barrierer og muligheder for flere kvinder i kommunalpolitik
•Kvindeandel i kommunalpolitik i de
nordiske lande
Kilde: De enkelte landes statistiske
databanker og Women in the Nordic
Countries – A Statistical Overview
•Stagnation i kvindeandel?
•Stadigvæk relativt få kvindelige
borgmestre
Land
/ K%
DK
Finland
Norge
Sverige
Island
1966 1968 1967 1970 1970
10% 11% 10% 14% 2%
1989 1984 1987 1979 1982
26% 25% 31% 29% 12%
1993 1992 1991 1991 1990
28% 30% 29% 34% 22%
1997 2000 1995 1998 1998
27% 34% 33% 42% 28%
2005 2004 2007 2006
27%
38% 42%
6
Politik og Køn –
Barrierer og muligheder for flere kvinder i kommunalpolitik
Andelen af kvinder i dansk lokal-politik udgør en undtagelse blandt de
nordiske lande
•
FN’ s Kvindekommission CEDAW understregede i 2006, at Danmark har
en høj kvinderepræsentation inden for politik og høj
arbejdsmarkedsdeltagelse for begge køn, men også, at den skæve
kønsbalance i kommunalpolitik, i ledelse og i det private erhvervsliv udgør
et ligestillingsmæssigt problem
•
CEDAW opfordrer den danske stat til at fremme andelen af kvinder i
beslutningstagning i blandt andet lokalpolitik fx ved at skabe kampagner og
andre tiltag og til at evaluere disse tiltag
•
De danske politiske partier profilerer sig ikke på ligestilling
7
Politik og Køn –
Barrierer og muligheder for flere kvinder i kommunalpolitik
Forskningens forklaringer: kvinderepræsentation i kommunalpolitik
•
Opstillingsfasen / nomineringsfasen har stor indflydelse på kvinderepræsentationen
•
Vigtigt fokus på portvoktere/ ’gatekeepers’ fx de lokale partiformænd
•
Hvordan opfatter portvokterne / ’gate-keepers’ kvinder i politik, ligestilling og lighed
i politisk repræsentation?
•
Partiernes prioritering af kvindelige kandidater og kvinderepræsentation: hvor
interesserede er partierne i at nominere kvinder, give dem førsteplads på
opstillingslisterne og / eller profilere dem på anden vis
•
Vigtigt fokus på kvinder? Hvad kan den enkelte person gøre? Er kommunalpolitik en
attraktiv politisk mulighed?
8
Politik og Køn –
Barrierer og muligheder for flere kvinder i kommunalpolitik
Forskningens forklaringer: kvinderepræsentation i kommunalpolitik
•
Organisering af det lokalpolitiske arbejde /kommunestyrets arbejde: hvordan sikrer
vi, at det politiske arbejde kan forbindes med et aktivt arbejds- og familieliv?
•
Kommunernes ligestillingsideal / politiske kultur: store lokale forskelle
•
Køns-stereotyper/forestillinger om, hvad kvinder og mænd gerne vil i politik
•
Vigtig debat om, hvad en god politiker er. Hvad er politisk kompetence? Et
spørgsmål om øjnene, som ser: Faglige, politisk viden, ledelses-kompetencer og
personlige egenskaber?
•
Vigtig debat om køn, kvinder og ligestilling i de lokale / nationale politiske partier
•
Kvoter i lokalpolitik: til opstillingslister og til politiske udvalg
9
Politik og Køn –
Barrierer og muligheder for flere kvinder i kommunalpolitik
Argumenter for kvinders ikke-deltagelse i kommunalpolitik
•
Kvinder har andre prioriteringer end mænd – kvinder prioriterer
familielivet
•
Kvinder vil ikke være politisk aktive i kommunalpolitik – vi kan ikke finde
kvindelige kandidater
* Argumenter fra debat blandt danske kvindelige politikere (april 2008)
• Kvindelige politikere profilerer sig ikke på ligestilling – vil ikke
karakteriseres som ’beton-feminister’
• Kommunalpolitik har ry for at være ’kedelig’ – vigtigt fokus på arbejdsform
• Ligestillings-debat ’overskygger’ debat om alle andre politik-områder –
derfor er ligestillingsdebatten usynlig
10
Politik og Køn –
Barrierer og muligheder for flere kvinder i kommunalpolitik
Hvilke værktøjer virker for at fremme kvinderepræsentationen i lokalpolitik?
•
Kvoter (internt i partierne) og i forhold til besættelse af politiske poster i
lokalpolitik (anvendes i Norge og Finland / anvendes ikke i Danmark)
•
Statsfinancierede kampagner for at fremme andelen af opstillede/
nominerede og valgte kvinder i (lokal)politik?
•
De lokale partiformand som vigtige ”gate-keepers” i opstillings/
nomineringsprocessen – Hvad betyder lighed i repræsentation for dem?
•
En lokal og national debat om betydning af kvinderepræsentation og
mangfoldighed i repræsentation generelt
11
Politik og Køn –
Barrierer og muligheder for flere kvinder i kommunalpolitik
Køn og medier
•
Mediemagt: medier som arena for forhandling af troværdighed, synlighed,
køn, magt og politik
•
Dobbeltsidet betydning i et kønsperspektiv: profilering og diskriminering
•
Medierne bruger rutine-journalistik i beskrivelse af kvindelige politikere:
ved blik, alder, hår, tøj og seksualitet
•
Ophævelse af skel mellem det offentlige og private /intime for kvindelige
politikere
12
Politik og Køn –
Barrierer og muligheder for flere kvinder i kommunalpolitik
Køn og politik: Åbne spørgsmål: Hvordan styrkes kvinderepræsentationen i
kommunalpolitik? Hvad kan vi lære på tværs af de nordiske lande?
•
’Tricks of the Trade’….Hvilke tiltag / instrumenter virker for at få flere
kvinder til at stille op / blive nomineret og at blive valgt i lokalpolitik?
•
Hvilke argumenter bruger de politiske partier for kvinders deltagelse / for
diversitet? Profilerer de nordiske politiske partier sig på ligestilling?
•
•
•
Hvilke initiativer tager de politiske partier for at styrke en lige kønsbalance
– fx i opstillingsfasen /nomineringsprocessen?
Hvad kan den enkelte person gøre?
13
Politik og Køn –
Barrierer og muligheder for flere kvinder i kommunalpolitik
•
Hvad beskriver de politiske partier som centrale politiske kompetencer og
erfaring for politisk magt? Hvem definerer disse kompetencer?
•
Får kvinder og mænd i politik forskellige arbejdsopgaver og politiske hverv?
Er der en kønsmæssig arbejdsdeling i lokalpolitik?
•
Gør (forskellige grupper af) kvinder en forskel i politik? Internt i
partiorganisationen og i det politiske arbejde?
•
Udgør den lokale/ nationale medierepræsentation af kvindelige politikere
et problem for den enkelte kvindelige politikere / for de politiske partier?
14
Litteratur
Bach, Tina Kjær. 2005. Kvinder i kommunalpolitik – Rapport udarbejdet for Ligestillingsafdelingen. The
Feminist Research Center in Aalborg (FREIA) working paper, Department of History,
International and Social Studies. Aalborg, Denmark: Aalborg University.
Bergqvist, Christina et al. 1999. Equal Democracies? Gender and Politics in the Nordic Countries. Oslo,
Norway: Scandinavian University Press.
Munk Christiansen, Peter, Birgit Møller & Lise Togeby (2001). Den danske elite. Magtudredningen.
København: Hans Reitzels Forlag
Dahlerup, D. (1988). “From a small to a large minority: Women in Scandinavian Politics”. Scandinavian
Political Studies,11, 4:275-298.
Dahlerup, D. (2004). Feministisk partipolitik? Om skillnader i dansk och svensk jämstalldhetsdebatt. In
Framtiden i samtiden. Könsrelationer i forändring i Sverige och omvärlden, ed. Christina Florin and
Christina Bergqvist, 234–263. Stockholm, Sweden: Institut for Framtidsstudier.
Dahlerup, Drude (eds.) (2006). Women, Quotas and Politics. London and New York: Routledge.
Göransson, A.(2007). “Politiken ger Kvinnor makt”, DN Debatt, January 29th 2007.
15
Litteratur
Heidar, Knut and Karina Pedersen. 2006. Party Feminism: Gender Gaps within Nordic Political
Parties. Scandinavian Political Studies 29 (3): 192–218.
Hernes, Helga Marie. 1987. Welfare state and Woman power: Essays in State Feminism.Vojens, Denmark:
Norwegian University Press.
Inter-Parliamentary Union IPU (2006).Women in Politics: 60 years in retrospect. Geneve.
Karvonen, Lauri and Per Selle, ed. 1995. Closing the Gap.Women in Nordic Politics. Dartmouth, UK:
Aldershot.
Moustgaard, Ulrikke (2004). Håndtasken, heksen og de blåøjede blondiner. Danske, kvindelige politikere
ifølge pressen – og dem selv. Roskilde Universitetsforlag.
Raaum, Nina C. 1995.Women in local Democracy. In Closing the Gap.Women in Nordic Politics, ed. Lauri
Karvonen and Per Selle, 25–58. Dartmouth, UK: Aldershot.
Hege Skjeie & Mari Teigen (2003). Menn imellom. Mannsdominans og likestillingspolitikk. Makt- og
Demokratiutredningen. Oslo: Gyldendal Akademisk
Wängnerud, Lena. 2000.Testing the Politics of Presence: Women’s Representation in the Swedish
Riksdag. Scandinavian Political Studies 23 (1): 67–84.
16