Transcript KU Social diff prek re mande positioner december 10 2012 MD Munk final

Martin D. Munk, CMR, AAU-CPH
http://www.cmr.aau.dk og
http://personprofil.aau.dk/110005
Prekære mande-positioner
KU Sociologi
Social differentiering
10. december 2012
Centre for Mobility Research (CMR)
• Intergenerationel reproduktion,
stratifikationssystemernes forandring og
samspillet mellem opvækstmiljøer,
uddannelse og livsløb, med særligt fokus på
drenge og mænd (køn)
• Beregninger fra Danmark og USA
Trends over tid
• Drenge fra bestemte ressourcesvage miljøer ligger lavere i
performance og uddannelsessucces end piger (mere sårbare)
• Forældres uddannelse, stilling og indkomst er afgørende
parametre for hvordan drenge og piger klarer sig
• Mænd uden uddannelse og med en lavere position klarer sig
dårligere (ringere levekår), på arbejdsmarkedet og på
ægteskabsmarkedet
• Uddannelseshomogami blandt gifte er udtalt, og det bliver
vanskeligere for mænd (og kvinder) at krydse grænsen
• Enlige mænd (og kvinder) lever oftest alene (single). Dog har
de uddannede kvinder opnået en bedre position
Hvem bor alene?
• Hvem bor alene?
• Hvem bor sammen?
• Klasse og køn over tid
It’s (Almost) All About the Money:
Why Danish Children Do Badly in Test Scores
(McIntosh and Munk submitted paper)
• Studie hvor vi undersøger 11-årige børns
performance,
• I analysen indgår af en helt masse baggrundsvariable:
forældres uddannelse, indkomst, antal søskende,
forældreholdninger angående værdien af
uddannelse, og forældrenes opfattelse af kvaliteten
af deres børns skole, om forældrene var skilt,
separeret eller ej, hvor meget moderen arbejder, og
børnenes generelle helbred, om børnene har
emotionelle eller adfærdsmæssige problemer eller
ikke kan koncentrere sig i skolen
Drengeproblematik eller social klasse?
• Forældrenes indkomst er vigtig for
performance, for såvel drenge som for piger.
• Drenge fra lavindkomsthjem klarer sig noget
dårligere end tilsvarende piger: Kunne tyde på
at disse drenge er mere sårbare og/eller, at de
klarer sig ringere i den type systemer den
danske velfærdsstat har bygget op!
Levevilkår
• Hvordan ser det ud med hensyn til
levestandarden for mænd og kvinder?
• Hvad er tendensen til at være depriveret
blandt mænd og kvinder?
Kvinders forhold er markant blevet
forbedret
• Kvinderne ligger markant bedre end mændene
hvad såvel angår levestandard som
deprivation i hvert fra omkring 1960 og 1970.
Tallene er her fra USA, men her antager jeg, at
de er ret ens med danske forhold.
DiPrete og Buchmann 2006
• Generel tendens for kvinder og mænd med
uddannelse over tid. Kvinderne har overhalet
mændene!
McIntosh og Munk 2012 WP
• Sammenligning af kohorter født i 1962 (1985)
og født i 1982 (2005)
• En gruppe af børn fra familier med ingen
uddannelse relativt set har større chance for
at få en akademisk uddannelse.
• Vi finder dog at en gruppe af især drenge fra
hjem uden uddannelse klarer dårligere, også
over tid.
• Studie fortsætter i 2013-2015
McIntosh og Munk 2012:
fødselsårgange 1962 og 1982, mindre afhængighed af
forældrebaggrund
 Mellem 1985 og 2005 ændrede chanceforholdet sig markant når de
der fik en gymnasieuddannelse og ingen ungdomsuddannelse
sammenlignes (sammenholdt med fædre med mindst en
gymnasieuddannelse og ingen uddannelse).
 Akademisk gymnasium: Chanceforholdet gik for mænd fra en faktor
11 til en faktor 6½. Tilsvarende for kvinder, fra en faktor 6½ til godt
2!!
 Påbegyndelse af universitetsuddannelse: Chanceforholdet gik for
mænd fra en faktor 8 til 6,8. Tilsvarende for kvinder, fra en faktor 8
til godt 6,4.
 Unge mennesker fra familier uden så mange ressourcer har fået
bedre adgang til gymnasium og universitetsuddannelse og faktorer
ikke relateret til observerbare familiekarakteristika er blevet mere
betydningsfuld (formentlig generel social norm)
Hovedkonklusion
• Vi viser, at unge mennesker fra familier uden
så mange ressourcer har fået bedre adgang til
gymnasium og universitetsuddannelse og vi
fandt, at faktorer ikke relateret til
observerbare familiekarakteristika er blevet
mere betydningsfuld, dette gælder især for
piger.
Problemstilling
• Hvem gifter sig med hvem? Her ser vi på
partnersammensætning ud fra social klasse og
uddannelse.
• Ser på såvel mønstre i ‘bunden’ som i ‘toppen’
• Uddannelse og Position vigtig for objektive
muligheder
• Analyse 1: Mænd
• Analyse 2: Kvinder
Uddannelseshomogami
• Klar tendens
• Sværere at krydse grænse mellem forskellige
uddannelsesbaggrunde
Mekanismer
• Kombination af intergenerationelle
mekanismer, uddannelser, ægteskab,
levevilkår:
• Kønnet mekanismer i retning af mænd som er
i mere prekære situationer står dårligt
• Social reproduktion ændres fordi kvinderne er
blevet bedre uddannet og klarer sig bedre i
skolen
Table 2. Income elasticities for father and children. Earnings and total income. Spline
regression.
P0-25
P25-50
P50-75
P75-90
P90-95
Earnings
Son
0.022**
0.304**
0.413**
Daughter
0.018**
0.241**
0.264**
Married son
0.016**
0.323**
0.430**
Married daughter
0.017**
0.236**
0.265**
Son-in-law
0.008
0.241**
0.286**
Daughter-in-law
0.017**
0.213**
0.193**
Total income
Son
0.065**
0.390**
0.428**
Daughter
0.038**
0.331**
0.319**
Married son
0.040**
0.350**
0.446**
Married daughter
0.025**
0.327**
0.317**
Son-in-law
0.006
0.314**
0.329**
Daughter-in-law
0.029**
0.319**
0.200**
* 0.05<p<0.10. ** 0.01<p<0.05. *** p<0.01
Note: First row is identified using father's income percentiles (in subscript)
P95-99
P99-99.9
P99.9-100
0.243**
0.181**
0.236**
0.179**
0.187**
0.079**
0.281**
0.148**
0.256**
0.139**
0.147*
0.01
0.220**
0.012
0.239**
0.023
0.099*
0.041
0.162**
0.038
0.111**
0.093*
0.141*
0.01
-0.076
-0.239**
0.135
-0.328**
-0.249*
-0.308*
0.345**
0.243**
0.355**
0.250**
0.226**
0.175**
0.252**
0.173**
0.252**
0.184**
0.177**
0.034
0.288**
0.094**
0.310**
0.067**
0.077*
0.051*
0.199**
0.089**
0.070*
0.138**
0.175**
-0.086*
0.466**
0.037
0.879**
-0.05
-0.209*
-0.219*
Table 3. Income elasticities for mother and children. Earnings and total income. Spline
regression.
P90-95
P75-90
P50-75
P25-50
P0-25
Earnings
-0.065**
0.033**
0.013**
Son
0.018
0.061**
0.013**
Daughter
-0.060**
0.030*
0.011**
Married son
0.018
0.077**
0.010**
Married daughter
-0.02
0.007
0.01
Son-in-law
-0.002
0.045**
0.014**
Daughter-in-law
Total income
-0.347**
0.229**
0.019**
Son
-0.153**
0.168**
0.019**
Daughter
-0.281**
0.187**
0.018**
Married son
-0.124**
0.157**
0.015**
Married daughter
-0.136**
0.060**
0.016**
Son-in-law
0.004
0.041**
0.015**
Daughter-in-law
* 0.05<p<0.10. ** 0.01<p<0.05. *** p<0.01
Note: First row is identified using mother's income percentiles (in subscript)
P95-99
P99-99.9
P99.9-100
0.295**
0.325**
0.350**
0.313**
0.292**
0.239**
0.328**
0.354**
0.258**
0.425**
0.260*
0.276**
0.277**
0.178**
0.374**
0.220**
0.062
0.167**
0.236**
0.299**
0.132*
0.288**
0.162
0.111
-0.131
-0.014
-0.054
0.029
-0.018
0.251
0.448**
0.434**
0.498**
0.438**
0.347**
0.345**
0.348**
0.361**
0.258**
0.360**
0.213*
0.177**
0.293**
0.232**
0.378**
0.268**
0.208**
0.210**
0.274**
0.220**
0.190**
0.293**
0.160*
0.077
0.094
-0.006
0.14
-0.075
-0.049
0.17
Munk 2013
i: Comparative Social Research 30:
Hvad driver unges valg og muligheder:
• Hvad driver unges valg af ungdomsuddannelse?
• Forældrenes sociale position og uddannelse stadig vigtigst!
• I hvilken grad betyder kulturel kapital, kognitive and ikke-kognitive
dispositioner, og skole-relaterede variable noget, samtidigt med at
der kontrolleres for familiebaggrund?
• ….Sprog, Smag, Attitude, Kropsholdning, Distinktive handlemåder
(livsstil, uddannelsesstrategier, bosted, opdragelse, ledelsesform,
organisering)
• Ideen er at undersøge i hvilken grad kulturel kapital, systemet af
dispositioner (kognitive and ikke-kognitive kapabilitet), og skole
relaterede variables betyder noget, samtidigt med at der
kontrolleres for familiebaggrund variable.
Uddannelseskapital i udlandet!
• Vi viser i et studie, at familier med højt
rangerede sociale positioner i samfundet og
med megen uddannelse, såvel blandt mødre
og fædre, har børn som investerer i
uddannelse på udenlandske universiteter.
Dette kan bruges som en ekstra social markør
såvel i forhold jobs i udlandet som i Danmark.
• Især det mændene som søger faglige
udfordringer, medens kvinderne i højere grad
følger med! (studiet dækker år i mellem 1987-
Elite Education and
Cultural Reproduction
• Munk 2009 Acta Sociologica,
• NEW study: Munk, Foged, Mulvad 2011 Dansk Sociologi; Munk,
Poutvaara, Foged 2012 WP
• How parental education and occupational status affect the
likelihood of studying abroad, in elite or non-elite universities?
• Comparisons with the effect of studying in home country university
• Focus on Denmark; combination of register data and two unique
surveys
• What motivates those who study abroad? Transnational cultural
reproduction strategies may work directly or indirectly
• Analysis of stays longer than 5 years
Motivations to study abroad
• Foreign university academically better:
– Elite: 46% of men and 25% of women
– Non-elite: 19% of men and 13% of women
• Job opportunities abroad:
– Elite: 34% of men and 23% of women
– Non-elite: 27% of men and 24% of women
• Prestige
– Elite: 40% of men and 19% of women
– Non-elite: 16% of men and 11% of women
• Living together with partner
– Elite: 12% of men and 37% of women
– Non-elite: 10% of men and 35% of women
……
Figur 1. Fordelingen af forældres uddannelse i forskellige uddannelsesgrupper og populationen
Mor
Mænd
Kvinder
60
60
50
50
40
40
30
30
20
20
10
10
0
0
Far
Grundskole Gymnasial Fagskole
KVU
MVU
Universitet
60
60
50
50
40
40
30
30
20
20
10
10
0
Grundskole Gymnasial Fagskole
KVU
MVU
Universitet
Grundskole Gymnasial Fagskole
KVU
MVU
Universitet
0
Grundskole Gymnasial Fagskole
Ingen universitetsuddannelse
KVU
MVU
Universitet
Universitet i Danmark
Ikke-elite universitet i udlandet
Eliteuniversitet i udlandet
Kilde: Registerdata og vægtet surveydata.
Anm.: Fordelingen af forældreuddannelse for ingen universitetsuddannelse og universitetsuddannelse i Danmark er
populationsfordelingen, medens fordelingerne af forældreuddannelse for ikke-elite og eliteuddannelse i udlandet er
estimeret på baggrund af stikprøven i surveydata.
Conclusions
• Evidence on both cultural reproduction and social
educational mobility
• Parental education matters especially for elite
education
• Sons follow fathers and daughters mothers
• For men, academic quality and skills, job
opportunities abroad and prestige most common
motivations to study in an elite university abroad;
for women, living with partner most common
motivation, except for women going to elite
studies
Reproduktionsstrategier og
rekonversionsstrategier
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
Fertilitetsstrategi
Arvestrategier (patrimony)
Uddannelsesstrategier, skolastiske strategier
Profylaktiske strategier (sundhed + biologi)
Økonomiske strategier (kort- og langsigtede)
Social investeringsstrategier (sociale relationer)
Ægteskabsstrategier
Sociodicy strategier (legtimering af domination)
Organisationsstrategier, Arbejdsstrategier
Udvandrings- og kosmopolitiske strategier (ny)