Transcript FRITforum Martin 181111 final

Martin D. Munk, professor og fil.dr. i sociologi
Centre for Mobility Research, Institut for Statskundskab
Aalborg Universitet København, http://www.cmr.aau.dk
Social arv og uddannelse
19. november 2011, KUA
Frit Foruml arv
Agenda social arv
 Hvilke byggesten er de vigtigste?
 Investeringer i en tidlig alder
 Myter og fakta om social arv og uddannelse
 Unges forældrebaggrund: Betyder mindre for om man bliver akademiker
eksempelvis sammenlignet med USA (50 % versus 67% af den samlede variation).
McIntosh og Munk 2007. Generelt fald i afhængigheden af forældrebaggrund ifm valg og
gennemførelse af uddannelse, her ungdomsuddannelse og videregående uddannelser
 Hvad har betydning for succes i uddannelsessystemet?
 Betyder økonomiske ressourcer noget for gennemførelsen af
uddannelse? Hvem får mest ud af en universitetsuddannelse?
 Hvilke strategier er vigtige?
Overordnede pointer
 Investering fra tidlig alder: Heckman og Jacobs 2009: Policies to Create and
Destroy Human Capital in Europe m.fl. slår fast, at det samfundsøkonomiske
udbytte af investeringer i børns og unges uddannelse (i bred forstand) er
større end senere hen i livet.
 Det betyder, at familie- og uddannelsespolitikken er langt de vigtigste
politikområder for velfærdsstaterne.
 Vi ved, at Danmark og andre nordiske lande har større succes med at bryde den
negative sociale arv i uddannelsessystemet, og det hænger formentlig sammen
med relativ lav grad af social og økonomisk ulighed, høj grad af fælles sociale
normer og grunddispositioner. Den varierer dog over tid.
 Vi ved at social baggrund har betydning for påbegyndelse af en universitetsuddannelse.
Såvel kulturel ressourcer, sociale kompetencer som økonomi betyder noget for om
påbegyndelse og afslutning af en videre uddannelse
McIntosh og Munk 2011:
fødselsårgange 1962 og 1982, mindre afhængighed af
forældrebaggrund
 Mellem 1985 og 2005 ændrede chanceforholdet sig markant når
de der fik en gymnasieuddannelse og ingen ungdomsuddannelse
sammenlignes (sammenholdt med fædre med mindst en
gymnasieuddannelse og ingen uddannelse).
 Akademisk gymnasium: Chanceforholdet gik for mænd fra en
faktor 11 til en faktor 6½. Tilsvarende for kvinder, fra en faktor
6½ til godt 2!!
 Påbegyndelse af universitetsuddannelse: Chanceforholdet gik for
mænd fra en faktor 8 til 6,8. Tilsvarende for kvinder, fra en faktor
8 til godt 6,4.
 Unge mennesker fra familier uden så mange ressourcer har fået
bedre adgang til gymnasium og universitetsuddannelse og faktorer
ikke relateret til observerbare familiekarakteristika er blevet mere
betydningsfuld (formentlig generel social norm)
Hvilke forhold spiller ind?
 Familiebaggrund:
 Forældres uddannelse, stilling og deres indkomst er
afgørende parametre
 Men kognitiv, kulturel, etnisk, social, ikke-kognitiv
kapital spiller også ind…
 ….og strategiske handlinger (sidst)
Påbegyndt universitetsuddannelse
Tabel 1. Andelen af døtre og sønner som i alderen 23 år havde påbegyndt en
universitetsuddannelse opgjort i forhold til moderens uddannelse.
Moderens
uddannelsesniveau
Ingen uddannelse
Faglært uddannelse
Gymnasium
Mænd
1985
Kvinder
2005
1985
0,032
2005
0,046
0,071
0,086
0,118
0,127
0,077
0,155
0,278
0,237
0,236
0,259
0,233
0,239
0,202
0,331
0,254
0,302
0,197
0,337
0,492
0,550
0,442
0,597
0,085
0,167
0,063
0,191
Kort
videregåendeuddannelse
Mellemlang
videregående uddannelse
Lang
videregående
uddannelse
Alle
”Negativraten” for børn af ufaglærte
”Succesraten” for børn af ufaglærte
Andel af 25-29-årige fra ufaglærte
hjem uden uddannelse
Andel af 25-29-årige fra ufaglærte
hjem uden uddannelse
Munk 2011:
Hvad driver unges valg og muligheder:
 Hvad driver unges valg af ungdomsuddannelse?
 I hvilken grad betyder kulturel kapital, kognitive
and ikke-kognitive dispositioner, og skolerelaterede variable noget, samtidigt med at der
kontrolleres for familiebaggrund?
 ….Sprog, Smag, Attitude, Kropsholdning,
Distinktive handlemåder (livsstil,
uddannelsesstrategier, bosted, opdragelse,
ledelsesform, organisering)
Byggesten
 Den internationale forskning: kognitive og ikke-kognitive
dispositioner har afgørende betydning for succes i skolen,
uddannelsessystemet og senere hen på arbejdsmarkedet (TÆNK
PÅ DET STORE FRAFALD PÅ ERHVERVSUDDANNELSERNE)
 Ikke-kognitive dispositioner: selvværd, glæde, evnen til at se
realistisk på tingene, tro på egen formåen, selvtillid, målrationalitet, kunne se fremadrettet, emotionel balance,
sensitiv og empatisk i sociale sammenhæng, ambitioner med
eget liv, sociale kompetencer, grundighed, evne til
organisering af hverdag, ambitiøs, overblik, loyal, stædig,
praktisk, samarbejdende, imødekommende, punktlig,
ordensmenneske, beskeden, inspirerende, grænsesættende,
Betydningen af forældres uddannelse
for børnenes uddannelse
Highest attained or ongoing education in 2008 by mothers
highest attained education in 2000
Percentage
100
No further education
90
Vocational education
80
Business/ technical gymnasium
70
Gymnasium
60
50
40
30
20
10
0
No further
education
Vocational
education
Gymnasium
Short
/Intermediate
college education
University
Mother's highest attained education
Source: Statistics Denmark
Andre karakteristika som betyder noget
 Selvværd:
 De fleste af mine lærere lytter virkelig til hvad jeg har at sige
 Hvis jeg beslutter ikke at få dårlige karakterer, så kan jeg virkelig undgå




det
Jeg er håbløs til dansk
Jeg altid gjort det godt i matematik
Elever begynder ikke at arbejde lang tid efter dansktimen begynder
Familiebaggrund er vigtig, men fra en nyligt publiceret artikel af Dennis
Condron fra USA (American Sociological Review) ved vi at selve
skolegangen kan have stor betydning. Det ser ud til, at gabet mellem
forskellige etniske baggrunde bliver påvirket af skolegangen
Ikke-kognitive dispositioner
Non-cognitive dispositions and school variables in 2000 by
highest attained or ongoing youth education in 2008
Proportion of students who agree
1,0
Most of my teachers really
listen to what I have to say
0,9
0,8
I like to try to be better than
other students
0,7
0,6
When studying, I keep working
even if the material is difficult
0,5
0,4
Discuss politics and social
issues with parents
0,3
0,2
Students don't start work for a
long time after the lesson
begins
0,1
0,0
No youth
education
Vocational
Business
Academic
education gymnasinum gymnasium
Source: PISA-L and Statistics Denmark
Kulturel kapitalformer som betyder
noget
 Forældre diskuterer politik eller sociale
spørgsmål med barnet (politiske dispositioner)
 Jeg kan ikke sidde stille og læse i mere end i få
minutter
 Finkultur, antal besøg på museum, men ikke alle
former!
 Læsekompetencer
Reading score in 2000 by highest attained or ongoing
education in 2008
Mean value of reading score (standardized)
0,8
0,6
0,4
0,2
0,0
-0,2
-0,4
-0,6
-0,8
No youth education Vocational education
Source: PISA-L and Statistics Denmark
Business
gymnasinum
Academic gymnasium
Den relative betydning
Table 4 . Types of variables and relative contribution to the likelihood function
# Parameters
Loglikelihood
AIC
McFadden’s R2
Likelihood
ΔCum. % Cum. %
Type of variable added (block)
None (Intercept only)
3
-5117
10240
0.00
0.0
0.0
Sex, ethnicity and urbanization
12
-4981
9985
0.03
10.7
10.7
Family background
39
-4744
9566
0.07
18.6
29.3
Family background (+ parents’ occupation)
101
-4504
9210
0.12
18.8
48.1
Family background (+ parents’ education)
131
-4412
9085
0.14
7.2
55.4
Cultural capital
173
-4190
8727
0.18
17.4
72.7
School variables
185
-4156
8683
0.19
2.7
75.4
Non-cognitive skills
221
-4036
8514
0.21
9.5
84.9
Cognitive skills
224
-3843
8134
0.25
15.1
100.0
Note.: # Observations 3821. All the incremental increases to the likelihood function are significant on a 1% level. AIC takes the number
of parameters into account.
Uddannelseskapital i udlandet!
 Vi viser i et studie (Munk, Poutvaara, Foged & Mulvad 2011,
2012), at familier med højt rangerede sociale positioner i
samfundet og med megen uddannelse, såvel blandt mødre og
fædre, har børn som investerer i uddannelse på udenlandske
universiteter. Dette kan bruges som en ekstra social markør
såvel i forhold jobs i udlandet som i Danmark.
 Især det mændene som søger faglige udfordringer, medens
kvinderne i højere grad følger med! (studiet dækker år i
mellem 1987-2002)
Motivationer til at studere i udlandet
• Udenlandsk universitet akademisk bedre
– Elite: 46% af mændene og 25% af kvinderne
– Ikke-elite: 19% af mændene and 13% af kvinderne
• Job muligheder i udlandet:
– Elite: 34% af mændene og 23% af kvinderne
– Ikke-elite: 27% af mændene og 24% af kvinderne
• Prestige
– Elite: 40% af mændene og 19% af kvinderne
– Ikke-elite: 16% af mændene og 11% af kvinderne
• Leve sammen med partner
– Elite: 12% af mændene og 37% af kvinderne
– Ikke-elite: 10% af mændene og 35% af kvinderne
Det store paradoks. Social arv og
omfordeling
 Den sociale arv slår igennem i måden vi håndterer risici i forbindelse
med valg af uddannelse, og derfor har SU/finansiering af uddannelse
have betydning for navnlig unge fra hjem med få ressourcer (der er en
(marginal) effekt, jf. Skyt Nielsen 2010). Unge fra lavindkomst grupper
skal op på ca. dobbelt SU-niveau for at nå op på indskrivningsraten
(0,407) unge har fra højindkomst grupper UDEN SU (0,395).
 Hvis SU øges fra ingen SU til dobbelt SU vil indskrivningsraten for
sidstnævnte stige med 37 %. For unge fra lavindkomst gruppen er
væksten på 59 %.
 SU er ikke i særlig høj grad er en af de offentlige ydelser som
omfordeler mest. I og med at universitetsstuderende i højere grad
kommer fra mellemlagene er det tilsyneladende også de højeste
indkomstgrupper som modtager mest i SU.
Brugerbetaling/
Låneproblemstillingen
 I et studie af Oosterbeeka og van den Broek (2009) konstateres at
mange studerende på højere læreanstalter kombinerer deres studie
med erhvervsarbejde i stedet for at låne penge: De finder at
standard økonomiske faktorer i nogen grad forklarer
lånebeslutninger.
 Studerende med lettere adgang til finansielle ressourcer låner
sjældnere.
 Studerende med god lønudsigter eller som er mere
risikoorienterede er mere villige til at låne. En vigtig faktor er
også gældsaversion. De finder også, at en reduktion i antallet
arbejdstimer kun i begrænset positivt omfang vil påvirke tiden
anvendt på studiet.
Brugerbetaling: hvilken klemme kan
det give?
 En række amerikanske studier, bl.a. W. Bowen et al. 2009: Crossing the
Finish Line, viser at det er blevet dyrere at gå på offentlige universiteter i
USA. Samtidigt viser studiet, at det er især er lavindkomst familier der
hyppigst låner (60%), hvor blot 23 % af høj indkomst grupperne låner
til deres børn. De låner til gengæld større summer. Dette er med til at
skabe større ulighed i søgningen til universiteterne
 Et problem som måske i nogen grad er overset er økonomiens betydning
for at afslutte et studie. En del grupper kan muligvis godt overskue at
låne til at blive indskrevet på et universitetsstudie, men det er
vanskeligere at finde midler til hele studiet, et fænomen som
lavindkomst familier i høj grad kæmper med.
 Andre studier peger på at lande med lav grad af social ulighed fører til
mere lige adgang til uddannelsessystemets højere læreanstalter og til
større intergenerationel mobilitet
Men hvem får mest ud af en
universitetsuddannelse?
 I et studie af Brand og Xie 2010 vises at studerende som har
mindst chance for at få en universitetsuddannelse faktisk er dem
der får mest ud af uddannelsen, lønmæssigt set (negativ selektion
hypotesen). Det er modsat den normale positive
selektionshypotese, der siger at de der har lettest ved at
gennemføre en uddannelse også er de der får mest ud af
uddannelsen. Dette resultat gælder både for mænd og kvinder,
over livsløbet og for forskellige fødselsårgange.
 Det er med til at pege på hvor vigtigt det er ikke at skabe
barrierer for dem med færrest ressourcer!
Strategiske handlinger:
Sociale reproduktionsstrategier










Fertilitetsstrategi
Arvestrategier (patrimony)
Uddannelsesstrategier, skolastiske strategier
Profylaktiske strategier (sundhed + biologi)
Økonomiske strategier (kort- og langsigtede)
Sociale investeringsstrategier (sociale relationer)
Ægteskabsstrategier
Sociodicy strategier (legtimering af domination)
Organisationsstrategier, Arbejdsstrategier
Udvandrings- og kosmopolitiske strategier (ny)