Elevforudsætninger

Elevers forskellige forudsætninger som grundlag for planlægning af undervisning

Didaktikkernes udgangspunkt

1.

2.

• To retninger: (der er mange flere) • • Dannelsesteoretisk diaktik Klafkis selvbestemmelse, medbestemmelse og solidaritetskompetence De epokaltypiske nøgleproblemer • Læringsteoretisk didaktik Blik for elevforudsætninger

Læringsteoretisk didaktik (jf. ”Didaktiske modeller”)

Antropogene forudsætninger Mål og intentionalitet Metodik og undervisningsformer Tematik/ indhold Tekst/ medievalg Socialkulturelle forudsætninger

De antropogene forudsætninger

De biologiske forudsætninger hos eleverne: • Alder – udviklingspsykologisk vinkel • Læringskapacitet – læringspsykologi • • Herunder de faglige forudsætninger i forhold til det stof, man ønsker at undervise i Zone for nærmeste udvikling m.m.

• Læringspsykologiske forudsætninger hos den enkelte elev! • Læringsstile: "…the way in which each individual learner begins to

concentrate on, process, absorb and retain new and difficult information."

• Læringsstrategier

De socialkulturelle forudsætninger

• • Sociale og kulturelle forudsætninger, der har indflydelse på elevernes læring • • Hos den enkelte elev Hos klassen, skolen, distriktet… Sociokulturelle forudsætninger i samfundet • … der gælder alle mennesker – og dermed også eleverne!

Sociokulturelle forudsætninger i samfundet

•

To strømninger i tiden

• Individualisering • Globalisering og internationalisering • Problemer og konflikter bliver globale og individuelle

Individualiseringen i pædagogikken!

Individualisering – selvrealisering som dannelsesideal

• • Sociologer er relativt enige (jf. Giddens, Bauman, Beck, Luhmann): Selvrealisering er en naturlig konsekvens af det (sen)moderne livs vilkår for den enkelte • Aftraditionalisering fører til krav om refleksivitet i den enkeltes identitetsdannelse Selvrealisering og den enkeltes arbejde med selvfortællingen i forbindelse med identitetsdannelsen er væsentlig – ikke mindst i pædagogisk sammenhæng!

Selvrealiseringens indtog i skolen – eksempler

Klaus Nielsen: selvrealiseringen viser sig i skolen som en

bekendelsesdiskurs

• • • Selvrefleksion som bekendelser over for sig selv Fører til en psykologisering Fjerner fokus fra det almene, dannelsens indhold og muligheden for udvikling af kritisk tænkning Tone Saugstad: Livslang læring som dannelsesideal • • • At lære af at lære at lære… Læringsindholdet og det gode eksempel mister sin betydning Fokus på at vi lærer, frem for hvad vi lærer Kilde: ”Selvrealisering – kritiske diskussioner af en grænseløs udviklingskultur”, S. Brinkmann mfl., Klim

Pædagogikken mister retning

• • Det globaliserede senmoderne samfund fordrer ikke alene selvrealiseringen. Det efterlyser i høj grad fællesskabet: Hvad er de store udfordringer samfundet (verden) står overfor? Hvilket indhold skal danskfaget beskæftige sig med på baggrund af udfordringerne?

Undervisning og læring

• • Undervisning (mål, indhold, metode) – synsvinkel hos læreren, der skal forsøge at give læringen hos eleverne en retning (mål og indhold) samt skal strukturere den i form af passende aktiviteter (metode) Læring – synsvinkel hos eleven, hvor eleverne selv forarbejder, organiserer og internaliserer den viden og de færdigheder og kompetencer, som læreren formidler i undervisningen

Elevforudsætninger i en sammenhæng

• • Mange didaktiske modeller Didaktisk relationstænkning: • Hiim og Hippes didaktiske relationsmodel • Jeres udfordring i år er bl.a. at sætte elevforudsætninger i centrum:

Elevforudsætninger i centrum

rammefaktorer Indhold Metode/ arbejdsmåder mål Elevforudsætninger

Elevforudsætninger i dansk – Kasper

• • • 9.klasse – mange lærerskift Klassen har generelt lavt selvværd – de beskriver sig selv som dem, lærerne ”knækker på”, de har slidt flere lærere op. Optakt til en solstrålehistorie? Nærmere en helt almindelig lærerfortælling

Elevforudsætninger i dansk – Kasper

• Elevsammensætningen i klassen: • Stor faglig spredning • Kulturelle forudsætninger mere homogene • Dog en mindre gruppe (5-6 elever) fra hjem, hvor skole og skoleviden ikke spiller en rolle • •

Jf. hverdagslivets domæne, det specialiserede domæne og det refleksive domæne (Mågerø m.fl.)

De fagligt dygtige/ ressourcestærke elever sætter dagsordenen • • • Er kritiske Kræver respons Kræver faglig kvalitet i forbindelse med eksamen Hvem kommer til kort?

Elevforudsætninger i dansk – Kasper

• • • • Kasper Svag læser – går i 9.klasse, men kan faktisk ikke læse (dumper ved den mundtlige prøve, fordi han ikke kan læse prøveteksten) Meget svært ved retstavning, tegnsætning og sprogets formelle side generelt Meget konkret tænkende – har svært ved analyse og fortolkning (kan efter god forberedelse genfortælle en tekst) Overordnet har Kasper ikke særlig veludviklede fortolkningsmæssige- og kommunikative kompetencer

Elevforudsætninger i dansk – Kasper

• • • • • Er vellidt af de andre – heldigvis for ham!

Ikke brug for at opbygge modstand/ en modkultur Dygtig håndboldspiller Veludviklede samarbejds- og netværkskompetencer Veludviklede etiske og empatiske kompetencer – charmerende, kan med pigerne, roligt sind, samler drengene omkring sporten

Elevforudsætninger i dansk – Kasper

• • • Kasper må have set på skolen (undervisningsdelen) som en evig påmindelse om sin egen fiasko – bortset fra idræt Kasper må have set os lærere som repræsentanter for et system/ en verden, han ikke er en del af Mit spørgsmål efterfølgende: Hvordan I alverden har Kasper kunnet holde det ud i 9 år? Han må være ufattelig stærk og have et selvværd, der overgår de flestes. Hvordan har skolen båret sig ad med at lade Kasper fortsætte til 9.klasse uden at hjælpe ham nævneværdigt med sin læsning?

Skolens disciplinerende logik (Laura Gilliam) hos tosprogede

• Eleverne skal først isoleres fra deres sociale kontekst, dernæst neutraliseres i forhold til klasse og etnicitet, så skal de standadiseres som (ens) elever, dernæst differentieres i forhold til skolens egne logikker og kapitalformer (tilpasningsgrad), så disciplineres (meget psykologisk) og til sidst problematiseres

Lighedsideologien

• • • • • • Alle skal vurderes ud fra de samme kriterier, der er knyttet til skolens forestilling om det gode middelklassemenneske Etnicitet nedtones Standarddansk er lige med status og begavelse Man skal også kunne sidde stille, høre efter… Differentiering sker i henh. gode og dårlige cirkler Negative cirkler er som bekendt svære at bryde med

Oppossitionel identitetsadfærd

• • • Manglende anerkendelse fra skolen fører til, at drengene søger anerkendelse hos de andre børn Drengene kan ikke opfylde skolens ”fælles mål”, og derfor følger de en alternativ agenda, der kan skaffe dem: Alternativ status, der findes i sociale kategorier som køn, etnicitet og religion

Oppossitionel identitetsadfærd

Skolen overser, ”at drengene spiller et andet spil, hvori deres

adfærd er logisk og meningsfuld – at de på socialt kompetent vis og med praktisk sans forsøger at navigere i drengefællesskabet. I stedet forstås drengenes adfærd som tegn på manglende sociale

kompetencer, empati og selvdisciplin.” (Gilliam 2007)

Et lidt hala-hippie-agtigt svar:

Tosprogede børns behov er ikke anderledes end dansk børns behov: de har behov for anerkendelse

Anerkendelse af…

• • • Deres etnicitet, køn og religion Deres kultur • • • • Deres sproglige kompetencer • Kontrastivt beredskab • Mellemtrin på andetsproget er ikke fejl! Andetsproget er under udvikling (intersprog) Udtalemæssige varianter er ikke lige med dårlig begavelse Deres modersmåls betydning for sprogtilegnelsen Deres evne til at skifte kode og låne fra modersmålet eller andre sprog

Diskurser

• • Der er en forskerdiskurs, der er enig omkring en del ting ang. Sprogtilegnelsen, eks. Det integrerede syn på andetsprogstilegnelsen Der er en populær samfundsdiskurs (til dels forstærket af politikerne), hvor den dobbelte etsprogethed er synet på sprogtilegnelsen

Sprogsyn I

•

Norm om dobbelt etsprogethed

• Betragtes af mange som den mest ideelle form for tosprogethed • Individet behersker begge sprog lige godt uafhængigt af kontekst

Sprogsyn II

•

Norm for integreret tosprogethed

• Her betragtes sprogene hos den tosprogede ikke som separate størrelser • Barnet benytter hele sin sproglige kompetence og tilpasser sprogbrugen efter konteksten

Konklusion

• • Skolen kan med fordel kaste et kritisk blik på dens egen disciplineringslogik, hvor vi som mål alle skal være lige (lighedsideologi) Dansklæreren kan med fordel integrere de tosprogedes særlige kontrastive beredskab i sprogtilegnelsen • Læreren kan med fordel anerkende de tosprogedes identitetskategorier, der har med køn, etnicitet og religion at gøre

Elevforudsætninger i dansk –

Derfor fokus på elevforudsætninger! • • • Hvad kan man gøre?

En mere målrettet systematisk afdækning af Kaspers kompetencer (forudsætninger for at lære) •

Obs. På forskellen mellem beskrivelse, analyse og vurdering

Systematisk samarbejde herom i teamet Obs. nationale tests og fokus på læseindlæring – et skridt i den rigtige retning?

Elevforudsætninger i dansk

1.

• 2.

Undersøge hvad? • Faglige forudsætninger – hele klassen Eks. Hvad ved eleverne om det at analysere og fortolke noveller

i forvejen? Har de prøvet at skrive noveller?

• Kulturelle forudsætninger – hele klassen Eks. Hvilke kulturelle/ begrebsmæssige forudsætninger kommer

(majoriteten af) eleverne med hjemmefra? Er noveller en genre, der optræder i elevernes hjem?

Elevforudsætninger i dansk

3.

4.

• Faglige forudsætninger – den enkelte elev Eks. Hvilke kompetencer har den enkelte elev i forhold til at analysere og fortolke noveller? Noget sværere at finde ud af! Kompetencer i dansk – måske et redskab??!

• Kulturelle forudsætninger – den enkelte elev Eks. Hvilke kulturelle forudsætninger kommer den enkelte elev

med hjemmefra? Er skoleviden (novellegenren) en genre, der optræder i andre sammenhænge end i skolen?

Elevforudsætninger i dansk

5.

• Forudsætninger i forhold til arbejds- og samarbejdsformer Eks. På hvilke måde og i hvilket omfang er eleverne vant til at

arbejde i grupper? M.fl.

Spørgsmål til iagttagelserne i to perspektiver

Voksenperspektiv –

hvor barnet ses og beskrives fra den voksnes perspektiv:

• • • • Hvad i iagttagelserne ser du som specielt i forhold til situationen og hvad opfatter du som gældende mere generelt for eleven?

Hvordan vil du karakterisere elevens relationer til andre elever?

Hvordan vil du karakterisere elevens relationer til læreren?

Hvilke kendetegn om eleven i skolen ser du i iagttagelserne med hensyn til for eksempel: sociale styrker og svagheder, faglige færdigheder og potentialer, kommunikation og samarbejde med andre børn og lærere?

Spørgsmål til iagttagelserne i to perspektiver

Børneperspektiv – hvor de voksne forsøger at skifte til elevens perspektiv: • • Hvordan ser livet i skolen ud fra elevens synsvinkel?

Hvordan tror du eleven ville tolke iagttagelserne? – Prøv at give stemme til elevens perspektiv!

• Hvad tror du eleven bevidst eller ikke-bevidst kommunikerer med sine bemærkninger og handlinger i iagttagelserne?

• Hvordan vil du karakterisere elevernes skoleoplevelser?

Afsluttende betragtninger

• • • • • Didaktiske kategorier kan aldrig stå alene (uafhængig af de andre) Elevforudsætninger er gode at være bevidst omkring, men tilrettelæggelsen af en undervisning, der tilgodeser alle, er mindst lige så vigtig! Didaktisk kompetence, ledelseskompetence og relationskompetence – de tre vigtigste lærerkompetencer!

Retning får undervisningen måske først, når læreren er kompetent på alle disse tre områder?! Praktikken fokus: beskrivelse, analyse og vurdering af elevernes forskellige forudsætninger…