Transcript Dansk som andetsprogsvejleder sep 11

Dansk som andetsprogsvejleder
Tirsdag den 14. september
”Hvad skal en lærer, der vejleder kollegaer med tosprogede elever vide om
evaluering/test?”
Program:
Hvad og hvordan evaluering af tosprogede elever i den ordinære
undervisning
Nationale test i dansk som andetsprog
Analyse af test – Vis hvad du kan UVM.
Hvad er vejledning og hvordan skal vejledningsbegrebet tænkes?
Det er vejledningsteorier som narrativ vejledning og konstruktivistisk
vejledning, der er bærende elementer.
Opgave til tirsdag den 27. september
Faghefte 19
• Baggrunden:
• Undersøgelser viser, at ikke-danske børn klarer
markant dårligere end danske børn i forhold til
uddannelse
• Derfor fokus på bedre danskkundskaber både
som selvstændigt fag – som en dimension i
skolens øvrige fag
• Formålet med undervisningen i dansk som
andetsprog er, at tosprogede elever på baggrund af
deres samlede sproglige og kulturelle forudsætninger
tilegner sig færdigheder i at forstå og anvende talt og
skrevet dansk. Undervisningen skal styrke elevernes
lyst til at bruge dansk, og den skal udvikle deres
bevidsthed om sprog og sprogtilegnelse og om dansk
kultur. Undervisningen skal knyttes tæt til skolens
øvrige fag.
• Stk. 2. Undervisningen skal fremme den enkelte elevs
personlige og sproglige udvikling og forståelse af
samspillet mellem dansk sprog og kultur og elevens
sproglige og kulturelle baggrund. Undervisningen
skal herved bidrage til, at eleven udvikler
forudsætninger for en aktiv og ligeværdig deltagelse i
skole og samfund, samt forberede til videre
uddannelse.
• Stk. 3. Undervisningen skal styrke elevernes følelse af
selvværd og fremme deres oplevelse af sprog som
kilde til udvikling af personlig og kulturel identitet.
•
•
•
•
•
•
www.dettevirker.dk
Inspiration til det pædagogiske arbejde
www.tosprgstaskforce.dk
www.dr/dk/tosprog
www.fiduso.dk
www.gangisproget.dk
Sproglig kompetence –
kommunikativ kompetence
• Anvende dansk skriftligt og mundtligt
• Hensigtsmæssige strategier i skrift og på tale
• Hensigtsmæssige strategier til sproglige
vanskeligheder
• Bruge andetsproget i stadig nye situationer
• Tid til sproglig refleksion – ordlister m.m.
Kilde: Fælles Mål 2009
Sproglig kompetence –
kommunikativ kompetence
• Anvende dansk skriftligt og mundtligt
• Hensigtsmæssige strategier i skrift og på tale
• Hensigtsmæssige strategier til sproglige
vanskeligheder
• Bruge andetsproget i stadig nye situationer
• Tid til sproglig refleksion – ordlister m.m.
Kilde: Fælles Mål 2009
• Hvordan kan vi tilrettelægge en undervisning,
så dansk som andetsprog bliver en
kompetence?
Kilde: Jeppe Bundsgaard: Kompetencer i dansk
2009.
Sprog i skolens fag
• Sprog er en forudsætning for at læse og skrive
• Forskellen på skolesprog og hverdagssprog
• Læreren skal i sin undervisning lære eleverne systemet i
teksterne, genren eller mønstret
• Læreren skal gøre formålet med at læse og skrive klart: (hvad
vil jeg med min tekst?)
• Læreren skal strukturere teksten for eleverne, så de lettere
kan skrive og læse
• Læreren skal nøje fortælle, hvilke ord der kan anvendes
(Kilde. Ruth Mulvad: Sprog i skolen, 2009 – min omskrivning)
Evaluering
• Evalueringsmæssige udfordringer i forhold til
dansk som andetsprog
• Evaluering af sprog gennem et andetsprog
• Er der problemer med det danske sprog eller
er der problemer med det faglige register?
• Tilsvarende kan læsetest være svære fordi de
kan give et misvisende billede i forhold enten
læsefærdighed eller sproglige forhold
• For tosprogede elever vil det både være en
læse- og en sprogtest.
• Problematisk at anvende etsprogetheden som
eneste referenceramme, hvis man vil
kortlægge elevens samlede sproglige
repertoire
• Andre sprog end dansk må inddrages for at
vurdere, hvordan eleven laver kodeskift i de
forskellige kommunikationssituationer
• En test, der viser ”noget om”
intersprogsudviklingen
Evaluering
• Hvilket sprogsyn
• Hvilket målingssyn
• Hvilket kundskabssyn
• Effekten af evalueringen på eleven, skolen og
samfundet
• Magtmæssige, etiske og demokratiske aspekt
Sprogsyn
• Struktureret sprogsyn – sprog som et system –
morfologi – fonologi – syntaks – ordforråd
• Interaktionelt sprogsyn – hvordan eleven
kommunikerer og gør sig forståelig
Målingsyn
• Normrelaterede evalueringer – i forhold til fx
undersøgelser
(det der kan opregnes af sprog + etsproget
tilgang)
• Kriterierelaterede evalueringer – identificere
elevens udviklingstrin (problemer med
entydige ja/nej svar)
Kundskabssyn
• Hvad er eleven socialiseret til ?
• Hvad ”tror” man er et almindeligt barneliv?
• Måler ikke specifik viden om fx et emne
Effekten af sproglig evaluering
• Individuelt plan
• Skoleplan – påvirke skolens generelle praksis
fremover – washback-effekt
• Resurser i forhold til lingvistiske kompetencer
Test i sprog/læsning set i forhold
til tosprogede elever
Hvad sker der når man indfører nationale test ?
(Jfr. Mads Hermansen: Test i folkeskolen, 2009)
Hvorfor er det relevant at teste
tosprogede elever i sprog/læsning?
• Hvordan kan faglærere tænke ”undervisning” i
sprog/læsning
• Hvordan tester/evaluerer I
• Hvordan formidler I jeres resultater videre?
• Hvordan vejleder I kollegaer?
Udviklingen i testene
• De ”første” test
• De ”næste” test
• De ”sidste” test
• Valg af skabeloner og begrundelser herfor
Nationale test i dansk som
andetsprog
• Ordforråd
• Læseforståelse
• Sprog og sprogbrug
• 5. og 7.kl.
Tekstforståelse
• Skønlitterære tekster - sagprosatekster
• Inferensdannelse
• Indre forestillingsbilleder
• Konkrete informationer i teksterne
Test
Opgave:
Læs og forstå
Søren sagde: ”Det er da klart, at meget kan gå galt, men man kan ikke tage
højde for alting. Det må vi leve med” – ”eller dø af” brast det ud af Peter, der fik
et anerkendende nik af Karsten. Bagefter blev der stille, meget stille.
Spørgsmål
Hvorfor blev der stille bagefter?
Korrekt svar
• Fordi Søren er imod en løsning?
• Fordi Søren er uenig?
• Fordi det er forkert det hele?
• Fordi det er en alvorlig sag?
Sprog og sprogforståelse
• Talemåder
• Ortografi – tillægsord – navneord –
udsagnsord
• Semantiske felter
Ordforråd
• Hvordan måler man ordforråd?
•
•
•
•
•
Synonymer
Antonymer
Overbegreb
Underbegreb
Skabelon – ord til billede/billede til ord
Ordforrådstilegnelse
• Hyppighed
• Dybden i den kognitive
• Bearbejdning, arbejde med netværk af
associationer, variation i præsentationsformen
og
• iøjnefaldende træk ved ordet
(B. Henriksen, 1995).
Ordforrådstilegnelse
• Hyppighed
• Dybden i den kognitive
• Bearbejdning, arbejde med netværk af
associationer, variation i præsentationsformen
og
• iøjnefaldende træk ved ordet
(B. Henriksen, 1995).
Ordforrådstilegnelse
• Hyppighed
• Dybden i den kognitive
• Bearbejdning, arbejde med netværk af
associationer, variation i præsentationsformen
og iøjnefaldende træk ved ordet
(B. Henriksen, 1995).
Test i læsning
• Afkodning
• Tekstforståelse
• Sprogforståelse
Grundlaget
afkodning
•
•
•
•
•
•
•
Kendeordene og begrundelser herfor
Lydrette ord
Ord med betingede udtaler
Bøjede og afledte ord
Låneord
Hyppige ord
Sammensatte ord
Opgavernes sværhedsgrad
•
•
•
•
•
•
Sværhedsgraden af de enkelte opgaver i testen varieres gennem forskelle i bl.a.
følgende faktorer, som er af dokumenteret betydning for, hvor svære ord er at læse
(genkende):
Ordenes bekendthed, bl.a. deres frekvens i børnebøger og læsebøger, lavfrekvente
ord er vanskeligere end højfrekvente ord, frekvens er generelt en væsentligere
faktor end andre faktorer.
Ordenes fonotaktiske struktur, straks er vanskeligere end hatten på grund af
konsonantklyngerne, og generere er vanskeligt på grund af strukturparallellerne.
Ordenes længde, alt andet lige er lange ord vanskeligere end korte
Bogstavfølgerne i ordene betinger sværhedsgraden. I det danske sprog er følgende
bogstavfølger de hyppigste i begyndelsen af ordet: af, al, ch, de,ef,fl, for, fr, gr, hv,
ind, kl, kn, kr, om, op, pr, sk (hyppigste), skr, sp, st, tr og ur. Det betyder, at hvis
sværhedsgraden i testene skal øges, så skal bogstavfølgerne nøje overvejes.
Eksempler på bogstavfølger, som optræder sjældent i begyndelsen af ord på
dansk: aj, av, bd, bs, bt, cs, ct, ds, dt, ec, ey, fs, ft, gm, gs, gt, jp, kg, lr, mp, mr, nr,
ns, nt, oh, pg, ph, rp, rs, rt, sb, sd, th, uy, vh, æh, ås. Bogstavfølgerne kan udvides
med tre og fire bogstaver.
• Desuden er vokalfordobling og to vokaler ved siden af hinanden
meget sjældent på dansk
• Test indeholdende bogstaver som z, q, w skal overvejes nøje, da ord
med netop disse bogstaver forekommer meget sjældent på dansk.
• Der er ikke udformet liste over bogstavfølger inde i ordene, samt i
slutningen af et ord, men –ng, te, -e endelserne er meget brugt i
dansk sprog, hvilket også kan betinge sværhedsgraden
• Tre ord med høj grad af strukturparallelitet gør testen svær
• Tre ord med meget forskellig længde på ordene gør ligeledes testen
svær
• Tre ord med nogenlunde lige længde på alle tre ord gør testen
lettere
• Ordkæder kan gradueres i sværhedsgrad ud fra følgende
parametre:
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
Simple ordkæder:
Tre ord med nogenlunde samme antal (få) bogstaver i hvert ord i ordkæden
Tre ord der alle begynder med det samme begyndelsesbogstav i ordkæden
Komplicerede ordkæder:
Tre ord med meget forskellige antal af bogstaver i ordkæden eller ordkæder med mange bogstaver i
hvert ord i ordkæden.
Tre ord med tre forskellige begyndelsesbogstaver i ordkæden
For at sikre validiteten af ordkæder bør de simple ordkæder primært bruges på niveau 1-2 og de
komplicerede ordkæder på niveau 4-5.
Der bør indgå mindst to kendeord af de tre ord i ordkæden for at sikre validiteten.
Særligt for ordkæder:
Der må ikke være rim i ordkæderne
Der må ikke anvendes faste vendinger i ordkæderne
Der må ikke anvendes ord med ens forstavelse i ordkædeopgaver
Der må ikke udformes ordkæder med ord, som hører hjemme i tre forskellige kendeordskategorier
Der må godt anvendes ord, hvor endelsen udgør et selvstændigt ord i ordkædeopgaver
Der skal være mindst to kendeord i hver ordkæde
•
•
•
•
•
•
Krav til distraktorer:
Der må kun være en rigtig svarmulighed
Jo højere sværhedsniveau, jo mere må svarmulighederne ligne hinanden
Der må ikke anvendes slang eller andet grupperelateret sprog
Svarmulighederne skal være lettere end opgaveordene.
Distraktorer skal anvendes stringent, og de skal være plausible og entydigt
forkerte
• Svarmulighederne skal være plausible og logiske, samt have nogenlunde
samme form og længde.
• Distraktorer vælges blandt ord med fonologisk og ortografisk lighed med
målordet herunder afledninger og sammensætninger med målordet.
• Navne på personer, lande osv. må ikke forekomme i testopgaverne med
skabelonnr. 19 eller 01.
Kommentarer
• I forhold til test i afkodning og tosprogede
elever
Sprogforståelse
•
•
•
•
•
Talemåder
Homonymer - ord der lyder ens
Tillægsord
Navneord
Udsagnsord
Skabelon
• Skabelon - hvad betyder?
• Skabelon – find de to der lyder ens
Tekstforståelse i fiktion og ikkefiktion
•
•
•
•
Kunne finde en konkret information
Kunne finde og sammenfatte flere konkrete informationer
Kunne danne følgeslutninger i en tekst (Inferensdannelse)
eleven skal kunne danne logiske følgeslutninger i en tekst på basis af
informationer i teksten og sammenholde dem på tværs af teksten.
• kunne danne indre relevante forestillingsbilleder (Indre mentale modeller)
• kunne danne det eller de indre scenarier der skal til for at kunne skabe
mening og sammenhæng i den læste tekst
• Kunne identificere tekstens emne/ide
Skabelon
• Rullegardin
• Multiple choice
Test i afkodning i et
undervisningsperspektiv
•
•
•
•
•
Fokus på, hvordan lærere gennem hele skoleforløbet arbejder på strategier til at
udvikle og understøtte elevernes afkodning
Fokus på, hvordan elever udvikler metabevidsthed om afkodningen (hvad gør
eleverne, når de møder et ord de ikke kan læse – springer de det over?)
Fokus på, hvilke opgaver i afkodning lærere kan udvikle. Med opgaver tænkes på
opgaver i lighed med de opgaver, som eleverne løser i tekstforståelse i
undervisningsmaterialer
Fokus på, hvordan afkodning kan ”testes” fx ved hjælp af oplæsning – oplæsning
ved folkeskolens afgangsprøve i mundtlig dansk
Fokus på, hvordan ord udtales – hvilke regler er der? Hedder det overlegen eller
overlegen? Hvordan lærere udvikle strategier til udtale af engelske ord eller
afhjælpe at eleverne udtaler ”ukendte” danske ord på forfejlet engelsk?
Test i tekstforståelse i et
undervisningsperspektiv
• Mange undervisningsmaterialer skelner ikke
mellem litteraturarbejde og læsning
• Hvordan opgaver i tekstforståelse
Test i sprogforståelse
• Hvordan opgaver i sprogforståelse og
ordforråd?
Vis hvad du kan
Analyse af testmateriale til tosprogede elever
•
•
•
•
•
•
•
•
Hvad siger testen, at den afdækker?
Hvad lægger du mærke til ved at analysere testen?
Hvad skal eleven testes i – hvilke danskfaglige områder?
Hvordan er testen opbygget?
Indeholder testen forskellige genrer?
Karakterisér hver enkelt opgave og vurdér deres egnethed i
forhold til din viden om tosprogede
Hvilke sproglige dele afdækker testen?
Skal eleverne anvende forskellige læse- og lyttestrategier?
Hvordan kan testen suppleres?
• Hvordan kan I forestille jer testen
anvendt på jeres skole?
En ny test!
• I skal konkret give eksempler på, hvordan I vil
evaluere en tosproget elevs sproglige og
faglige kompetencer i et naturvidenskabeligt
fag fx geografi, biologi, matematik eller
fysik/kemi.
Opgave
til 27. september
•
•
•
•
•
•
”Hvad skal en lærer, der vejleder kollegaer med tosprogede elever vide om
evaluering/test”
Med udgangspunkt i en konkret situation med en tosproget elev skal I beskrive:
Den konkrete situation
Hvad I har evalueret
Hvordan I har evalueret
Forholde jer til de problemstillinger, der opstod undervejs i evalueringen
Hvilke konklusioner I kunne drage på baggrund af evaluering/testning
Hvordan I har eller vil vejlede den tosprogede elevs lærer
God fornøjelse Sofia 
”Dansklærersituationer”
• Hvilke ”områder” arbejder tosprogslæreren i?
- undervisning, planlægning, faglig udvikling,
sociale relationer til elever, samarbejde med
forældre og samarbejde med team og
kollegaer
Fold ud!
• Hvordan tænker I ”samarbejde med team og
kollegaer”
• Skriv forskellige bud ned
• Hvad ønsker I jer – hvad kan I?
• Hvad ønsker I ikke – hvad kan I ikke?
Litteratur
• Udleveres i kopi:
• Asmussen, Jørgen (2010): Mosaikker til danskstudiet – kapitel
17 – Test og evaluering i danskfaget af Mette Maria Rydén.
• Holm, Lars og Laursen, Helle Pia (2010): Dansk som
andetsprog – pædagogiske og didaktiske perspektiver,
Dansklærerforeningens Forlag – kapitel 14 – side 181-191
• Holm, Lars og Laursen, Helle Pia (2004): Andetsprogsdidaktik
side 185-196
• Cepra-striben Tema: Læsning og evaluering nr. 1- 2008 (side
51 omskrevet)