Når kommunale fritidstilbud hjælper børn og unge i udsatte positioner til at klare sig bedre i uddannelsessystemet

29-04-2020

Jill Mehlbye, AKF Spot på kommunernes fritidstilbud til 6-17-årige KL Konference den 18 april 2012 Ringsted

Jill Mehlbye, AKF

Hvilke grupper af unge er især i en udsat position?  Unge med svag social baggrund og store sociale problemer  Unge med anden etnisk baggrund end dansk  Unge der modtager/har modtaget specialundervisning 29-04-2020 Jill Mehlbye, AKF

Unge, der i 15-17-års alderen modtog særlig støtte, herunder anbringelse uden for hjemmet - 10 år senere dvs. da de er midt i 20’erne 29-04-2020 Jill Mehlbye, AKF

Uddannelsesniveau 8 år senere (2006) Kun Grundskole Unge der i 15 17 års alderen modtog særlig støtte (4.118) 66% Alle unge (177.524) 24% Gymnasiet Erhvervsfaglig uddannelse Kort – mellemlang og videregående uddannelse Uoplyst

29-04-2020

7% 18% 2% 8%

Jill Mehlbye, AKF

32% 25% 13% 8%

Hvorfor??

  Mange unge har haft en uregelmæssig skolegang ”de skoleløse unge”  Før anbringelsen har 21% af de unge ikke fået undervisning i 2- til 18 mdr. De unge har i snit haft 2-3 skoleskift inden placering 29-04-2020 Jill Mehlbye, AKF

Unge tosprogede og uddannelse?

Unge efterkommere og indvandrere:  55% får en ungdomsuddannelse  70% af de unge med dansk baggrund får en uddannelse 29-04-2020 Jill Mehlbye, AKF

Unge tosprogede 40 % frafald på erhvervsuddannelserne– hvorfor ?

     Forældre med ustabil tilknytning til arbejdsmarkedet/uden uddannelse – familien ringe integration Den unge er den ældste i søskende flokken/har ikke haft en ældre søskende til at hjælpe sig Uden for skolen oftest sammen med andre minoritetsunge Efter grundskolen mister de kontakten til de unge med dansk baggrund De kan ikke leve op til de faglige krav 29-04-2020 Jill Mehlbye, AKF

Unge tosprogede frafald under uddannelsen?

Undervisningsformer og deltagelse:

Præget af selvstændige arbejdsformer – svært at komme ind i en gruppe danske elever - de unge tosprogede foretrækker en struktureret klasseundervisning – svære begreber m.m.

Selve frafaldet:

Opgiver og følger med halvhjertet - opgiver at komme ind i gruppen af danske elever - sakker fagligt bagud – mere og mere fravær 29-04-2020 Jill Mehlbye, AKF

Unge der modtager specialundervisning - fritiden bruges især på

 Meget tid på computeren (80%)  Spiller på computer (61%)  Flere føler sig meget alene i fritiden (34%) 29-04-2020 Jill Mehlbye, AKF

De unge der får/har fået specialundervisning: De unges selvbillede      Påvirket af for lave forventninger fra lærernes side De negative fortællinger om dem selv fylder Lavt selvværd Giver hurtigt op Kommer hurtigt i konflikt med deres omgivelser 29-04-2020 Jill Mehlbye, AKF

 Tre meget forskellige grupper af unge Men alle nogle, der har svært ved at klare sig efter grundskolen  Der er nogle fælles træk –  Som vi skal lægge mærke til hvis vi skal gøre noget særligt 29-04-2020 Jill Mehlbye, AKF

Hvorfor får de unge ikke en uddannelse?

 Lavt selvværd giver hurtigt op/forsvinder ud af uddannelsen  Sociale vanskeligheder/ har svært ved at indgå i sociale relationer/gruppearbejde forsvinder langsomt  Sproglige vanskeligheder/forstår ikke fundamentale begreber  Faglige problemer/indlæringsvanskeligheder 29-04-2020 Jill Mehlbye, AKF

Støtten til de unge  Styrke selvværd – og tro på egne præstationer  Styrke sociale og personlige kompetencer  Hvem kan være den kontinuerlige voksenperson?

29-04-2020 Jill Mehlbye, AKF

Dannelsen af et positivt selvbillede (resiliens)  Kompensation for svag social baggrund: gode skoleresultater, god evne til social kontakt, og højt aktivitetsniveau i fritiden kompenserer for negativ familiebaggrund.

  Afgørende er personlige relationer succesfyldt opgaveløsning

( Rutter, Rae Grant m.fl.)

29-04-2020 Jill Mehlbye, AKF

”Den gode spiral” Institutionen sikrer den unge følgende  Bliver set  Har sociale netværk i institutionsmiljøet,  Er i klare trygge strukturer  Har positive relationer til de voksne, som spiller en central rolle som forbillede

(Antonovsky)

29-04-2020 Jill Mehlbye, AKF

Styrkelse af læringsmiljøet  De unge har gode relationer til de voksne, og synes at de bliver behandlet godt  De voksne er interessere i de unges trivsel  De voksne lytter til de unge, og giver dem hjælp når der er brug for det,  Den enkelte voksne er god til sit fag (uddannet i faget) 29-04-2020 Jill Mehlbye, AKF

Klubbernes styrke udadtil  Ser de unge i en anden kontekst som er et vigtigt bidrag i det forebyggende arbejde  Har større frirum end fx skolerne  Har en anden tilgang til de unge  Og er derfor en væsentlig del af det tværfaglige samarbejde 29-04-2020 Jill Mehlbye, AKF

Støtte til de unge i klubmiljøet       Et sted at være/udvidede fleksible åbningstider Aktivitetstilbud der udvikler særlige interesser og færdigheder hos de unge Lektiehjælp /rum for lektielæsning Fritidsjob – hjælp til dette At leve med en vanskelig livssituation/samtalegrupper også for drenge/anonym rådgivning Mentorordninger 29-04-2020 Jill Mehlbye, AKF

Den velfungerede institution      Hvad skal der til at kunne dette…..

Kompetence voksne med specialer – derfor er personalet ikke nødvendigvis kun tilknyttet en institution Åbning udadtil i forhold til lokalsamfundet Klare mål og retning for institutionens medarbejdere Fleksibilitet i brug af ressourcer Klar og tydelig rolle i det tværfaglige /tværinstitutionelle samarbejde 29-04-2020 Jill Mehlbye, AKF

 Ledelseskulturen har betydning for institutionens virke Klare og høje forventninger  Klare mål for arbejdet er formuleret i en tæt dialog  En løbende dialog om arbejdet (synlighed)  Opfølgning af om mål følges 29-04-2020 Jill Mehlbye, AKF

Fem gode råd 1.

2.

3.

Lektiehjælp – rammer for at kunne læse lektier Fritidsjob – hjælp til dette Sociale kompetencer - fungere i grupper 4.

5.

Styrkelse af selvtillid og selvbillede bl.a. ved mentorer Styrke de unges mestring af ringe familievilkår – ved anonymrådgivning/ samtalegrupper 29-04-2020 Jill Mehlbye, AKF

TAK FOR OPMÆRKSOMHEDEN

29-04-2020 Jill Mehlbye, AKF