Transcript Morten Mandøe

Styring af specialundervisningen
• Hvilke gode råd til styring kan overføres fra det
specialiserede socialområde?
4. oktober 2010,
Morten Mandøe, KL’s økonomiske sekretariat
Aftalen for 2004 !!!
Regeringens aftale med KL om kommunernes økonomi
Regeringen og KL er enige om, at der er behov for en mere målrettet faglig og
økonomisk styring af specialundervisningen, jf. ovenfor. Væksten i
specialundervisningen er ikke kun et økonomisk problem, men skaber også en
uheldig balance mellem almensystemet og specialsystemet. Regeringen og KL har i
en fælles arbejdsgruppe analyseret, hvordan der kan sikres en bedre styring og der
er enighed om, at kommunerne har en række muligheder for på samme tid at
forbedre såvel den faglige som den økonomiske målretning. Regeringen og KL
opfordrer på den baggrund kommunerne til:
At øge rummeligheden i almenundervisningen og derved reducere behovet for særlige
undervisningstilbud.
At skærpe den politiske styring af specialundervisningen.
At anvende økonomiske styringsredskaber - herunder rammestyring - til at begrænse
udgiftsvæksten, således at de overordnede visitationsprincipper tilrettelægges
under hensyn til lovgivningen og de økonomiske muligheder.
Ambition om styring i mange år – men hvordan går det lige?
Special- og normalområdet
Udgifter pr. relevant aldersgruppe,
indeks 2007 = 100
122
Specialundervisning pr. 6-16 årig
120
118
Udsatte børn og unge pr. 0-17
årig
116
114
112
Voksenhandicappede m.fl. pr.
17-64 årig
110
Dagtilbudsudgifter pr. 0-5 årig
108
Folkeskoleudgifter pr. 6-16 årig
106
104
Ældreudgifter pr. 65+ årig
102
100
98
96
R07
R08
R09
Ny undersøgelse af ADHD
Kristine Jensen, Aalborg Universitet
•
•
•
•
Mange børn har slet ikke ADHD – de
kan bare ikke kommunikere
Læger og psykologer: Børn med
sprogvanskeligheder får ADHDdiagnosen, fordi ingen anden
passende diagnose
Formand for Pædagogisk Psykologisk
Forening, Bjarne Jensen:
"Diagnosen bliver brugt alt for
lemfældigt. Der er en tilbøjelighed til,
at ADHD er den diagnose, man giver
børn, så snart de har en afvigende
adfærd. Børn er forskellige og
reagerer forskelligt. Deres reaktion
kan derfor lige så godt bunde i, at de
for eksempel har problemer i
hjemmet eller har det svært i skolen”
Børn henvist med mistanke
om ADHD
4,500
4,000
3,500
3,000
2,500
2,000
1,500
1,000
500
0
2005
2009
Udvikling i antal brugere af ADHD-medicin
Kraftig vækst i segregerede tilbud
• Stigning efter reformen:
500 mio. kr. om året
• Stigning i folkeskolen
efter reformen: Fald på
200 mio. kr. om året
Specialklasser og specialskoler
15
Pct. af samlede folkeskoleudgifter i alt
• Stigning i hele perioden:
250 mio. kr. om året
14
13
12
11
10
9
8
7
6
5
95 96 97 98 99 00 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10
År
Stor forskel på eksklusionsgrad
Andel specialundervisninsgelever i segregerede tilbud i 2009
33
35
Antal kommuner
30
27
25
20
13
15
10
5
13
8
4
0
Mindre end Mellem 30 - Mellem 40 - Mellem 50 - Mellem 65 - Større end
30 pct.
40 pct.
50 pct.
65 pct.
80 pct.
80 pct.
Læren fra det øvrige specialiserede område
•
Fastlæggelse af operationelt serviceniveau
–
–
•
•
•
•
Hvem har adgang til service?
Hvilken service skal de have?
Økonomiske og faglige hensyn sammen
Helhedssyn overfor barnet – undgå siloer
Økonomiske incitamenter i tildelingen
Politisk og administrativt fokus på faglig og økonomisk
opfølgning
Serviceniveau
• Udtryk for politisk prioritering
• Anvendeligt serviceniveau er afgørende for
ligebehandling
• Serviceniveau består af retningslinjer og måltal - ikke
kvoter og lofter
• Serviceniveauet skal svare på:
• Hvem har behov for hjælp fra det offentlige?
• Hvor meget hjælp og støtte skal kommunen yde til
hvilke målgrupper?
Adgang til serviceniveau - Hvem skal anbringes?
- eksempler baseret på erfaringer fra Varde og Vejle
•
•
•
Vejle og Varde Kommune har udarbejdet et anbringelsesgrundlag
Grundholdningen er at en anbringelse er meget indgribende og derfor ”sidste
udvej”
Anbringelser er nødvendige i nogle sager
Hvem kan anbringes?
• Unge der skal skærmes fra sin
familie pga. fysiske eller psykiske
overgreb
• Unge hvor forældrene selv ønsker
barnet anbragt og ikke vil medvirke
til andre forebyggende
foranstaltninger
• Forældrene pga. sygdom eller død
ikke er i stand til at varetage
omsorgen for barnet
Børn og unge skal som hovedregel
ikke anbringes når…
• De er normalt fungerende med
nedsat trivsel
• De kan tilgodeses ved indsatser fra
normalsystemet, netværket eller
hjælpeordninger
• De udelukkende har et
undervisningsbehov
• Omgivelserne mener det…
Sammenhængende børnepolitik i Thisted
Kommune
Niveau for service – Horsens ydelseskatalog
• Udgangspunkt: Reduktion af
udgifterne
•
• Udbygning af tilbud til unge i
lokalområdet, som fx
udbygning af hybel-tilbuddene
• Etablering af lokal døgn- og
aflastningsinstitution på
handicapområdet 1/1-2011
• Hellere anbringelse i
netværksplejefamilie end i
professionel plejefamilie.
•
Eksempel: aflastning målgruppe 1
(Børn med sociale vanskeligheder og
hvor familiens eget netværk ikke
rækker):
– Aflastning gives som udgangspunkt
i 3 døgn hver 3. weekend,
Aflastning kan gives på hverdage i
særlige tilfælde, Aflastningen kan
omfatte 1 uges sommerferie og
dele af andre skoleferier.
Eksempel: aflastning målgruppe 2
(børn m handicap):
– Aflastning gives som udgangspunkt
i 3 døgn hver 3. weekend,
Aflastning kan gives på hverdage i
særlige tilfælde, Aflastningen kan
omfatte 1 uges sommerferie og
dele af andre skoleferier.
Mere inklusion i Gladsaxe
• Fokus på inklusion i almindelig folkeskole
– Del af kommunens værdigrundlag
• Sjældent fra specialskole til almindelig folkeskole
– Vigtigt med start i almindelig folkeskole
•  Nedlæggelse af indskoling i specialskole (for børn
med indlæringsvanskeligheder)
• Overflytning af elever til alm. folkeskole og alm. SFO
• Særlig støtte fra støttepædagogkorpset
• 50 pct. af udgift pr. elev i spec.skole følger med over til
dækning af særlig støtte i alm. folkeskole
•  Mere inklusion for færre penge
Redskaber i styringen
• Forudsætning for styring er at
have relevant data
• Dispositionsregnskaber giver
overblik over hvad indsatserne
koster
• Anvendes i en dialog ml.
fagchefer og sagsbehandlere
•
– og i den løbende
sagsbehandling…
Eksempel Ballerup Kommune
(voksenområdet):
• Overblik på paragrafniveau,
kontoniveau, gns.priser, helårsmodtagere – Alle oplysninger
kan være på én side  overblik!
• Oplysningerne anvendes i
dialogen mellem
sagsbehandlerne og lederen (fx
en gang pr. mdr.)
• Data for den enkelte
sagsbehandlers dispositioner
• Ikke til at pege fingre med, men
til faglig dialog om mest for
pengene (disk. af effekter)
Redskaber i fokus: Brugen af interne skoler
• Børn der anbringes i andre
kommuner tilbydes ofte
”vidtgående
specialundervisning” i tilknytning
til anbringelses- eller
opholdsstedet. Alt for ofte
uagtet, at det enkelte barn
kunne have fastholdt sin
skoletilknytning i
bopælskommunen
• Fastholdelse af skoletilknytning i
bopælskommunen er særligt
væsentligt, hvis anbringelsen er
midlertidig, og der er udsigt til en
tilbagevenden til familien.
• Her vil opbrud i forhold til den
skole barnet kender direkte
modarbejde en tilbagevenden til
familien og de kendte rammer.
Behov for tværkommunalt samarbejde med nabokommunerne!!!
Trends i budgettildelingen
I dag
• Budget til segregerede tilbud
placeret centralt
• Typisk en fastsat grænse 6-10
timer = i skolens budget
• Takst pr. elev til almindelig
specialundervisning
• Ansøgningspulje til lidt mere
omfattende specialundervisning
Trends
• Udlægning af hele eller store dele af
budgettet til den enkelte skole
• Incitament til inklusion for
skolelederen
• Fx betaling af eksklusionstakst eller
fjern normbeløb pr. elev
• Tilvejebringelse af datagrundlag for
indsats
• Anvendelse af henvisningsfrekvens i
dialog med skoleledere
Forudsætter:
• Et lærermiljø, hvor der findes lærere med viden inden for specialpædagogik
• Relativt store skoler, idet mindre skolers økonomi kan være for sårbar
• At PPR i højere grad fungerer konsultativt på de enkelte skoler
Udlægning af beslutnings- og budgetkompetence til
skolelederne
Økonomi
•Skolelederens afgørelser ledsages af økonomisk forpligtelse
•Indstillinger fra skoleleder til centralt visitationsudvalg ledsages af
økonomisk forpligtelse
•Skolelederen sidder med i visitationsudvalget, når der træffes
afgørelser, som påvirker skolelederen
Distriktsskolen bærer mindre omkostningstunge indsatser
Distriktsskolen medfinansierer omkostningstunge indsatser (rest
finansieres af central pulje)
Fordeling alene med udgangspunkt i distriktets elevtal
Effekt
Incitamenter
Gribskov Kommune har
flyttet incitamentsstrukturen
Skolelederne kan ikke bare “skubbe elever fra sig”
Der tænkes økonomi ind i alle indsatser
Erfaringer fra kommunerne – anbefalinger til
budgetlægningen
1.
Skab overblik over, hvad den enkelte skole bruger på
almindelig specialundervisning, enkeltintegration, osv.
—
—
2.
Opstil klare og konkrete budgetforudsætninger
—
3.
Giv politikerne et ordentligt styringsredskab, hvor der kan følges op på antallet
af elever i de forskellige specialundervisningstilbud og prisen
Overvej individbaseret budgetlægning
—
—
4.
Ellers ved man ikke, om det er almenundervisningen eller
specialundervisningen, der er årsag til, at folkeskoleudgifterne skrider
Samtidig forudsætning for at kunne vurdere effekten af skolernes indsats
I hvert fald den del af specialundervisningen der ikke er placeret på de enkelte
skoler
Udarbejd overskuelige oversigter med undervisningstype, gennemsnitspris og
samlet budget til politikerne
Undgå overraskelser ved at have en ordentlig overgang fra
dagtilbud til skole (førskolescreening)
Erfaringer fra kommunerne – anbefalinger til
økonomistyringen
1.
Den økonomiske ramme skal være styrende
—
—
—
2.
Anvendelse af dispositionsregnskaber et must!
—
—
—
3.
Det skal altid være muligt at sige, hvor det forventede regnskab ender
Bør indeholde opdeling på elever i kommunen og udenfor kommunen
Forudsætter klar arbejdsdeling og koordinering mellem visitatorer og
økonomikonsulenter
Anvis kompenserende handlemuligheder
—
—
4.
Fastholdelse af individuelt skøn, men gerne opstilling af tre alternativer, når et
tilbud skal vælges
Dialog i visitationsteam om sager, der har ført til specialklasseplacering eller
specialskoleplacering mhp at udvikle den faglige kvalitet
Væsentligt i forhold til lighedsgrundsætningen
Kassefinansierede tillægsbevillinger er ikke en mulighed
Hvis ikke en budgetopfølgning med forventet merforbrug ledsages af forslag til
handlinger, tages politikerne som gidsler
Gennemfør systematiske sammenligninger af
serviceniveauet med andre kommuner