Transcript Niels Egelund

PISA – perspektiv og inklusion
Matematikdag, 29. marts 2012
Niels Egelund, professor i specialpædagogik, dr.pæd.
Direktør, Center for Strategisk Uddannelsesforskning, Aarhus Universitet
1
Danmarks resultater
2000 - 2009
520
510
500
OECD-gennemsnit
Matematik
Læsning
Naturfag
490
480
470
460
450
2000
2003
2006
2009
Nordiske resultater i
matematik 2000 - 2009
560
550
540
530
520
510
500
490
480
470
460
Danmark
Norge
Sverige
Finland
Island
2000
2003
2006
2009
Mexico
Chile
Tyrkiet
Israel
Grækenland
Italien
500
Spanien
Portugal
Irland
USA
Luxembourg
Ungarn
Storbritannien
Tjekkiet
Sverige
Polen
Østrig
Slovakiet
Frankrig
Norge
Slovenien
Danmark
Island
Tyskland
Australien
Belgien
New Zealand
Nederlandene
Canada
Japan
Schweiz
Finland
Korea
OECD-landenes placering
matematik 2009
580
560
540
520
OECD-gennemsnit
480
460
440
420
400
Top 5 lande i matematik 2009
•
•
•
•
•
Shanghai-Kina
Singapore
Hong Kong-Kina
Korea
Taipei Taiwan
600
562
555
546
543
Det fælles for de 5 lande
•
•
•
•
•
•
Fast curriculum
Lange skoledage
Læring efter skoletid
Respekt og disciplin
Stramt lærerstyret undervisning
Kontinuerlig evaluering.
6
Men det går jo så godt i
Danmark, PISA er bare PISA, og
vi er et af verdens rigeste lande!
Lad os lige tage et kig på den
virkelige verden
7
8
Situationen i OECD i 2009
35
30
25
20
15
10
5
0
9
1. Marts 2012
• I problemløsning fik eleverne 5,9 i snit i 2011
- et fald fra 6,7 i 2010.
• I færdighedsregning fik eleverne 6,6 i snit i
2011 –et fald fra 7,5 i snit i 2010.
• Børne- og undervisningsminister Christine
Antorini (S) til TV2:
• ”Hvis det viser sig, at der er behov for, at vi
kigger på læseplanerne i matematik, så
synes jeg, det er oplagt, at vi kigger på det i
forbindelse med reformen af folkeskolen.”
10
Noget tyder på, at den er gal i
Danmark, men vi ved ikke
specifikt hvorfor
11
Hvilken indflydelse har forskellige elementer
for elevens læring (Hattie 2009)
Eleven
Hjemmet
Kammerater
Skolen
Skolelederen
Læreren
12
Hvilken effekt har følgende
indsatser (Hattie 2009)?
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
Reducer forstyrrende adfærd i klassen
Feedback til elever
Acceleration af elever med særlige forudsætninger
”Time on task”
Studieteknik
Lærerassistenter
Hjemmearbejde
Lavere klassekvotient
Individualiseret undervisning
Tolærerordning
Klassedeling efter evner.
13
Effekten er (Hattie 2009):
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
Reducer forstyrrende adfærd i klassen
Feedback til elever
Acceleration af elever med særlige forudsætninger
”Time on task”
Studieteknik
Lærerassistenter
Hjemmearbejde
Lavere klassekvotient
Individualiseret undervisning
Tolærerordning
Klassedeling efter evner.
0,86
0,72
0,60
0,59
0,59
0,41
0,30
0,21
0,20
0,19
0,10
14
Og så skal vi være
inkluderende!
15
Først lidt facts om udviklingen i
Danmark gennem de seneste år
16
Antal elever i segregerede
foranstaltninger 2009 (DS)
•
•
•
•
•
•
•
Specialklasser i alm. folkeskoler
19.812
Specialskoler
12.476
I alt
32.288
Samlet elevtal i folkeskoler
593.159
Procentdel 2009
5,4 %
Procentdel 2008
5,2 %
Procentdel 2007
3,8 %.
17
Vidtgående specialundervisning
2001-2007
•
•
•
•
•
•
•
2001/2002
2002/2003
2003/2004
2004/2005
2005/2006
2006/2007
En stigning på
8.798
9.901
9.868
10.655
10.957
11.720
33,2 %.
18
Specialundervisning som støtte
til den almene undervisning
•
•
•
•
•
•
•
•
UVM 1981 til 1990 – 12 % til 14 % på et år
UVM 2004 - 8,5 % i uge 40
DS 2007 – 3,4 % planlagt pr. 5. sep.
DS 2008 – 3,7 % planlagt pr. 5. sep.
DS 2009 – 4,9 % planlagt pr. 5. sep.
DS 2009 bh.kl. 0,1 %
DS 2009 1.-6. kl. 6,0 %
DS 2009 7.-10. kl. 4,3%.
19
To markante udviklingstræk
• Ifølge KL er det samlede ressourceforbrug til
specialundervisning fra 2007-09 steget 18%, og
det udgør nu 30% af de samlede udgifter
• I Århus kommune var andelen af elever, der
startede deres skolegang i specialskole, fra
2007-09 steget med 100% - men udviklingen er
senere vendt
• Er det sideeffekter er strukturreformen, dårlig
styring eller en dramatisk stigning i andelen af
børn med særlige behov?
20
Antal børn, der tager
ADHD-medicin
21
Geografiske forskelle
22
Medicinering
0-5 årige
23
ADHD
medicinering
5-9 årige pr. 1000
2010
16,08
9,74
12,44
15,05
8,79
24
Hvad er grunden til stigningen?
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
ICD 10 med nye diagnoser?
Flere for tidligt fødte overlevende?
Stigende forældrealder?
Flere mødre med misbrugsproblemer?
Flere fætter-kusineægteskaber?
Adoptanter?
Øget forurening af miljø og fødemidler?
Det moderne liv og den moderne skole?
Dårligere forældrekompetence?
Øget forældrepres – bl.a. faciliteret af foreninger?
Dårlig normering og selvforvaltningspædagogik i
børnehaverne?
25
Udgifterne
26
Indflydelsen
27
Årsindkomst
28
Uddannelse
29
Køn
30
Adoption
31
Klassetrin
32
Kommuner
33
Lad os nu se på, hvad der får
specialundervisningsstøtte i den
almindelige specialundervisning til at
lykkes ifølge den første undersøgelse
- og hvad der kendetegner en rummelig
almenundervisning, så der kan inkluderes
nogle flere
34
Organisering af specialundervisning
•
•
•
•
•
•
•
Støtte i klassen fra teamlærer
I støttecenter
Holddannelse uden ekstra lærer
Koncentreret kursus
Støtte i klassen fra speciallærer
Støtte før eller efter skoletid
Supervision af lærer.
40%
37%
34%
31%
29%
15%
11%
35
Den specialpædagogiske støtte
• Størstedelen foregår i den almindelige
undervisning
• Der er tre ”typer” af indsatser, der
væsentligst hænger sammen med
problemtype
• Indsatsen er højt individualiseret,
organisatorisk, tids- og indholdsmæssigt
• Dybest set er der ikke to elever, der får
helt den samme indsats.
36
Klasselæreroplevet vurdering af
effekten ved skoleårs afslutning
•
•
•
•
•
Meget positiv
Positiv
Neutral
Negativ
Meget negativ.
32%
52%
13%
2%
0%
37
Positiv effekt og elevsociale forhold oplyst af
klasselærer
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
Er kritisk over for uretfærdige regler *
Reagerer passende på drillerier *
Giver naturligt udtryk for skuffelse *
Er opmærksom når der undervises *
Indgår kompromisser *
Kan skifte aktivitet uden protest *
Kan kontrollere sin vrede i konflikter med voksne *
Ignorerer forstyrrelser fra andre elever *
Rydder op efter sig *
Reagerer passende på gruppepres. *
38
Positiv effekt og vurdering af den pædagogiske
virksomhed afgivet af forskningsassistent forår
•
•
•
•
•
God brug af undervisningsmaterialer *
Høj grad af undervisningsdifferentiering *
Godt teamsamarbejde om eleven *
Kvalificeret løbende intern evaluering *
God brug af elevplaner i undervisningen. *
39
Positiv effekt og vurderingen af
eleven afgivet af forskningsassistent forår
• Elevens motivation for at få succes ***
• Elevens evneniveau sammenlignet med
de andre ***
• Elevens arbejdsindsats i skolen ***
• Elevens interesse for at lære noget i
timerne ***
• Elevens faglige progression ***
• Elevens sociale progression. ***
40
Positiv effekt og variable på
skoleniveau
•
•
•
•
•
•
•
•
Høje forventninger til elever *
Arbejder forebyggende **
Indsatser korte og koncentrerede *
Godt kendskab til specialpædagogik *
Elevbehov styrer indsatsen **
God supervision fra videnscentre *
Systematisk praksis med elevplaner **
God praksis i forældresamarbejde. *
41
Effekt og arten af støtte
Positiv effekt
• Støtte i støtte/ressourcecenter (*)
• Supervision af lærer (*)
Negativ effekt
• Støtte i klassen fra teamlærer (*)
• Støtte før og efter skoletid. *
42
Kvalitative resultater
- den fleksible skoles problemer
• Kan ligne et stort fritidshjem, hvor forskellige
grupperinger gør noget forskelligt i forskellige
tidsperioder
• En stor del af eleverne trives og lærer i et sådant miljø,
men det kræver, at man er god til at arbejde
selvstændigt, og at man er i stand til at tåle mange lydog synsindtryk uden at blive distraheret
• Man skal have gode sociale kompetencer for at kunne
indgå i de varierede grupperinger
• Elever med særlige behov kan let komme i klemme, hvis
lærerne ikke er særdeles opmærksomme på disse
elevers behov
• Giver let adgang til, at elever melder sig ud.
43
Kvalitative resultater
- to lærere i klassen
• Kan være en udmærket og effektiv ordning, men det
forudsætter at er der meget nøje aftaler om ansvars- og
rollefordelingen
• Ovennævnte sker hyppigst, hvor der er tale om, at en
specialundervisningslærer støtter med helt specifikke
opgaver
• Brugen af en teamlærer lægger i mindre grad op til, at
der er tale om en ansvars- og rollefordeling, da
teamlæreren kender klassen og klassens børn godt og
derfor forventes umiddelbart at kunne sætte ind, hvor der
er behov
• En ulempe er, at teamlæreren ikke nødvendigvis har
specialpædagogiske kompetencer, hvad enten det
gælder indlæringsproblemer eller AKT-problemer.
44
Rejseholdet og inklusion
• Der kan inkluderes flere
• Vi skal på niveau på Sverige med ca. 2,5%
• Det er de lettest handicappede, som skal
inkluderes
• Det kræver viden og overførsel af ressourcer
• PPR skal omstilles radikalt
• Der skal incitamenter til.
45
Canadiske karakteristika
• Strategisk satsning på øget faglighed og mindre spredning i
elevgruppen siden 2003
• 4-årig universitetsuddannelse for pædagoger og lærere - med gode
muligheder for karriere
• Klar satsning på multikulturalitet
• Børnehaver ligger sammen med skoler (elementary level)
• Børnehaver yder en struktureret og vokseninitieret virksomhed med
vægt på både faglig og social læring
• ’Progress cards’ om faglige, personlige og sociale kompetencer fra
1. klasse
• Stor vægt på klasseledelse
• Inklusion af alle elever med særlige behov i de almindelige skoler
• Personalet har 6 dages obligatorisk efteruddannelse om året
• Få private skoler
• Personalet er på skolen fra 8.30 – 16.30.
46
Inklusion kan lade sig gøre,
men det kræver
• Prioritering fra ledelsesside –
kommunalbestyrelse, forvaltning, skoleledelse
• Omflytning af ressourcer - incitamenter
• Positive lærerholdninger – der forplanter sig til
elever og forældre
• Relationskompetence,
klasseledelseskompetence
• Efteruddannelse, rådgivning og supervision til
lærere.
47
Lærerassistenter
• En ny personalegruppe i skolen, der koster
1/3 af lærere (er på skolen 1650 timer om
året):
• Har ikke nødvendigvis en pædagogisk
uddannelse, men skal have empati og
omsorg
• Må ikke være korttidstilknyttet
• Er ikke knyttet til fag eller lærere, men til
elever
• Har arbejdstid mellem 7.00 og 17.00.
48
Brug af lærerassistenter
• En del af de resultatskabende træk, der er
nævnt foran, kan leveres af lærerassistenter, der
koster 1/3 af lærere:
• Elever med normal begavelse, men med svage
sociale kompetencer og
koncentrationsvanskeligheder
• Elever med lettere generelle
indlæringsvanskeligheder
• - men lærerassistenter skal bruges med
omtanke.
49
Brug af specialuddannede lærere
• Støtte i klassen eller i mindre grupper for:
• Elever med markante specifikke
indlæringsvanskeligheder
• Elever med markante generelle
indlæringsvanskeligheder
• Elever med markant ADHD
• Elever med autisme
50
Der er behov for kompetenceudvikling i:
•
•
•
•
•
•
Undervisningsdifferentiering
Løbende intern evaluering
Klasseledelse
Konflikthåndtering
Specialpædagogiske principper
Brugen af ”nr. to”.
51