Lærernes brug af IT i den gymnasiale undervisning

Download Report

Transcript Lærernes brug af IT i den gymnasiale undervisning

1
Lærernes brug af IT
i den gymnasiale undervisningen
Hans Laugesen
Vi har haft store forventninger – længe…
 Fra Partner og Piccoline skolecomputere i -70’erne
 Med kurser for lærer og elever om hvad der skete inden i

 Over rigtig mange forsøg med Det virtuelle Gymnasium
 Men vision om min 25% virtuel undervisning blev ændret til op til
25 % kunne afvikles virtuelt ved 2005 reformen
 EU’s udmelding Opening up Education i sep. 2013 satser
på øget brug af e-læring og støtte til e-bøger
 Men stor forskel på e-læring på universitetsniveau
 globalt viden og marked – hvordan sikres kvaliteten
 e-læring for voksne (behov for flexibilitet, jf. bl.a. VUC) og så
 ungdomsuddannelse der kombinerer skole, modning og dannelse
 ikke gjort med standard e-forløb el. én e-bog i mat C
3
Vi bruger it: PISA CBAS 2006
4
Júlíus K. Björnsson
Elevers brug af it i projekter el. klassen
Kilde: EVA: TALIS 2013, fra spørgeskema til lærerne
(offentliggøres 3.10.14)
5
Mål for brug af IT I undervisningen
 Træne elever i brug af ny teknologi
 Digital Kompetence er 1 af 8 EU’s nøglekompetencer

 Træn nye kompetencer
 Indsamle informationer kritisk, selstændighed og
projektsamarbejde
 Sociale- og medborger kompetencer samt initiativ og
iværksætterånd er andre af de 8 nøglekompetencer i EU

 Lær mere i fagene
 Ingen dokumentation herfor hverken i ELFE eller i Handbook
on Information Technology in Primary and Sec. Education
6
÷
Hvad får vi ud af at bruge IT i undervisningen?
 Nye kompetencer trænes
 uden det går ud over faglig indlæring – er det godt nok?
 Indføring af IT kan være katalysator for en hel skoleudvikling
 Kan påvirke balancen mellem træning af mundtlige
færdigheder (mindskes) og skriftlige færdigheder (øges: øger
elevers arbejdsbyrde)
 Mulighed for differentiering
 Men fare for større digitalt skel
 Hvordan påvirkes lærernes arbejdsbyrde
 Hvis det skal gøres ordentligt?
 Hvad ved vi om hvordan man gør det bedst?
 Behov for efteruddannelse
 Behov for pædagogisk forskning
7
Spares der tid eller spildes der tid?
Kilde Intomart GfK, 2008, der har spurgt hollandske lærerne om deres opfattelse
Tidrøver
Tidsbesparende
8
Konklusion på curriculum analyse
Jef Moonen, Twente Univeritet: fra anlyse i Handbook on
Information Technology in Primary and Sec. Education:




9
De fleste lande har med helt indført IT i undervisningen i
flg. rækkefølge: der opstilles et politisk mål, man
udbygger den tekniske infrastruktur og gennemfører
kurser for lærerne.
Rækken af handlinger fortsætter i en konsolidering med
ønsker om at lave pædagogiske ændringer, ændre
fagbekendtgørelser og krav om nyt indhold
Men brug af IT som et pædagogisk redskab i de
enkelte fag er ikke en stor succes:
Overgang til en ændring af undervisningens struktur
med indførsel af nye undervisnings- og
læringsprocesser har endnu ikke fundet sted
Ubrugte muligheder – i andre lande..?
 IT bruges
 Som passiv OH-projektor for PowerPoint
præsentationer
 Som notesblok og til at registrere målinger
 Men udnytter ikke mulighederne for at træne




10
Nye arbejdsmetoder og
Til at fremme kreativiteten
Til at differentiere
Til at motivere frafaldstruede elever
PISA om IT i Danmark
 Drenge og piger har forskellig udbytte af it
 Varieret brug kan spille sammen med forskellige
læringsstrategier
 Stille piger og indvandrer elever kan klare sig bedre
(jf. PISA CBAS 2006)
 Drengene er blandt de bedste i Europa
 Pigerne ligger i bunden
Lærerne er de samme
 De har det samme udstyr og uddannelse
Det er en pædagogisk udfordring for lærerne!
11
M. Paulsen & Erik K. Sørensen’s 5 scenarier
 Glashuset: kontrol med brugen af IT, synliggør
brugen, men hold noget skjult uden logisk orden
 Reden: eleverne opbygger et net af relationer internt i
klassen – og beskytter sig mod lærer og omgivelser
 Maskinen: IT som et kollektivt ritual – al fokus er på
Smart board’et
 De to tårne: eleverne er segmenteret: de ambitiøse
piger, fest pigerne, og de dygtige IT-drenge
 Vadestedet: tæt på at introducere ny teknologi – og
har givet slip på den gamle. Men i ventetiden sker der
intet interessant
Undersøgelse af Michael Paulsen og Erik Kruse Sørensen I forbindelse med GL’s
og IFPR’s Lærerrolleprojekt, (IFPR (nu IKV)/Syddansk Universitet, nov. 2009)
12
Lærerens valg gør en forskel
13
%
Glashuset
Reden
Maskinen
To tårne
Vadestedet
Spil
50
36
5
60
21
Underholdning
73
64
24
67
38
Klassekontakt
55
93
10
67
8
Ekstern kontakt
46
93
58
73
42
Venskab
55
71
38
87
46
Faglige formål
100
100
33
80
67
Tale om læreren
0
14
10
20
4
Diskutere
undervisningen
46
29
5
20
13
Konsekvenser af lærerens valg
Brugen af IT skaber
 Glashuset: konflikter og hierarki
 Reden: ekskluderende sikkerheds zoner
 Maskinen: en kollektiv masse
 To tårne: opdeling
 Vadestedet: kedsomhed
 Forskellen er et resultat af de valg skolen og
læreren har truffet I relation til brug af IT
– eller som de har undladt at træffe…
14
OECD’s TALIS 2013
Lærernes ønsker til efteruddannelse
35
TALIS
Denmark
30
25
20
15
10
5
0
15
16
vio
r
cti
ce
s
s
je
ct
fie
ld
Su
b
ra
na
lp
sk
i ll
s
nt
s
le
m
pr
ob
in
g
stu
de
te
ac
h
ct
io
In
st
ru
be
ha
IC
T
ee
ds
ar
ni
ng
n
TALIS
Denmark
an
d
ci a
l le
isc
ip
lin
e
de
nt
d
St
u
Te
ac
hi
ng
sp
e
OECD’s TALIS 2008
Lærernes ønsker til efteruddannelse
35
30
25
20
15
10
5
0
Men der arbejdes på sagen…
Se fx forsøgsrapporter på www.fou.emu.dk
 153 projekter ved søg på ‘it i undervisningen’
Tema i udviklingsplanens første fase
 12 skoler i 1. fase og 16 skoler i anden fase
 It fremmer produktion frem for reproduktion af viden
 Fremmer videndeling mellem elever
 Nye muligheder for procesvejledning ved fusion af mdl.-skr.
Og så er der regeringsudspillet om Digital velfærd (2013)
 Digitale læremidler, online undervisning,
værktøjer til videndeling samt digitale prøver
17
Hvad kan man gøre på skolerne…
 Ingen nem løsning. Ingen løsning som passer alle
 Der findes heller ingen løsninger i Handbook on Info. Technology
 Men sørg for at blive inspireret
 Fra efteruddannelse, andre skoler og fra kolleger
 Tal med eleverne om hvordan de bruger IT
 Læring og spil spiller sammen
 Google, Facebook og Messenger er nye klasseværelser
 Skolens IT-politik skal drøftes i med lærerne
 Der skal være plads til at lave fejl – og lære af dem
 Afstem ambitionsniveauet
 Hvad kan elever forvente og hvad kan de kræve
 Hvad er forventning til kollegial brug
 Fælles holdning til håndtering af misbrug
18
 Lærerne i team skal enes om brugen og sikre en variation
 Tag kontrol over processen i klassen ellers gør eleverne det…
Hvad kan andre gøre…
 Brug it i undervisningen på universiteterne
 For ofte oplever lærerne først fagdidaktisk brug af it ude på skolerne
 Byg bro mellem skoler og universiteter til fremme af it didaktik i fagene
 Opprioriter pædagogisk brug af it i pædagogikum
 Blev reduceret ved seneste pædagogikum reform
 UNESCO’s kompetence standard for at implementere lærernes
brug af it i undervisningen opererer med 62 forskellige mål…
(UNESCO ICT CST implementation guidelines 2008)
 Mere forskning om hvordan elever lærer med IT
 Hvad virker så faglig læring øges
 Træn skolens ledelse til at forstå muligheder og nødvendige
forudsætninger
 Der skal være en vision og den skal følges om af handling
 Regler for eksamen påvirker den daglige undervisning
 Men eksamen skal stadig afprøve de faglige mål
19