Transcript Særlige ressourcepersoner i folkeskolen

Særlige ressourcepersoner i
folkeskolen
Styrket almenundervisning – fokus på inklusion
D. 13 december 2010 i Odense Congress Center
Signe Mette Jensen, EVA
Indhold:
• Om undersøgelsen
• Hvordan anvendes ressourcepersoner - hvad
er udfordringen?
• Balancen mellem rollen som kollega og som
ledelsens sparringspartner
• Organisatoriske udfordringer: Synergi og
samarbejde mellem ressourcepersoner
Undersøgelsen
•
Interview på 8 skoler med:
•
•
•
•
Skoleledelse
Lærere
Ressourcepersoner
Kommunale konsulenter
•
Spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere
•
Formål: Forskelle og fællestræk på tværs af
funktionerne – fælles problemstillinger for
ressourcepersoner på skolerne?
Hvilke typer af særlige
ressourcepersoner findes?
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
96 % af alle skoler har it-vejledere
91 % har læsevejledere
90 % har koordinatorer for specialundervisning
88 % har skolebibliotekarer (der fungerer som
ressourcepersoner)
89 % har AKT-vejledere/-lærere
46 % har dansk som andetsprogsvejledere/-lærere
28 % har matematikvejledere
13 % har naturfagsvejledere
8 % har evalueringsvejledere
4 % har vejledere i forhold til sprogfag
Og mange andre typer…..
(n= 354 – 360)
Ressourcepersonernes betydning
Tabel 1
I hvilken grad vurderer du at ressourcepersonerne på din skole på nuværende tidspunkt
samlet set styrker ...
I høj grad
... undervisningen af elever med særlige
I nogen grad I mindre grad
Slet ikke
I alt
68 %
30 %
2%
0%
100 %
50 %
45 %
5%
0%
100 %
34 %
57 %
9%
0%
100 %
23 %
57 %
20 %
1%
100 %
44 %
51 %
6%
0%
100 %
behov? (n = 357)
... skolens muligheder for
inklusion/rummelighed? (n = 357)
... lærernes faglige kompetencer i forhold
til almenundervisningen? (n = 355)
... lærernes planlægning og organisering
af almenundervisningen? (n = 354)
... skolens pædagogiske ledelse? (n = 354)
Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere.
Vejledning – en ud af mange
arbejdsopgaver
•
•
•
•
•
•
•
Generel orientering om ny viden på skolen
Forløb i klasserne for hele skolen eller udvalgte
klassetrin
Arbejde med enkeltelever eller grupper af elever
Deltagelse i skolens strategiske drøftelser og
beslutninger
Deltagelse i skole-hjem-samarbejde
Praktiske og koordinerende opgaver
Faglig ajourføring – herunder deltagelse i netværk
Balance mellem aktiviteter med fokus på
elever og kollegial vejledning
•
•
•
Ressourcepersoner arbejder i højere grad med
aktiviteter rettet mod eleverne end med kollegial
vejledning
Mere frikvartersrådgivning end vejledningsforløb
Målet er at skabe et rum hvor lærerne kan forholde sig
refleksivt til deres praksis i stedet for primært at være
en aflastning; (”tage trykket af undervisningen”).
Styrkelse af vejledningen
•
•
•
Udgangspunkt i et oplevet behov: ”En brændende
platform” kan øge modtageligheden for vejledningen
Tålmodighed: Oplevelser af merværdi spreder sig som
ringe i vandet
Opbygning af tillid: Indgang til vejledningen gennem
frikvartersrådgivningen og et fokus på eleven
Systematisk brug af vejledere eller afhængigt af lærernes
efterspørgsel?
En mellemposition mellem kolleger og
ledelsen
•
•
•
Tillidsfulde kollegiale relationer som en forudsætning
for arbejdet
Lærerne taler om ressourcepersoner som kolleger der
har taget et ekstra kursus
Opfattes ikke af omgivelserne som en ny form for
hierarki på skolerne men oplever selv at de befinder
sig i en mellemposition
Skoleledelsens rolle i forhold til
ressourcepersonerne
•
Synliggøre overfor de øvrige lærere at
ressourcepersonerne er vigtige for skolens løbende
udvikling, er fagligt kompetente og har ledelsens tillid.
•
Give sparring og anerkendelse
•
Samarbejde med ressourcepersonerne om at definere
opgaverne og funktionen (prioritering af opgaver og
tid)
Skoleledelsens anvendelse af
ressourcepersonernes viden
AKT-vejlederne
• Deltager i strategisk udviklingsarbejde i forhold til AKTområdet (89% svarer i høj eller nogen grad)
• Holder ledelsen informeret om elever der har særlige behov
(95 %)
• Holder ledelsen informeret om lærernes planlægning og
gennemførsel af undervisningen
(57 %)
Læsevejlederne
• Deltager i strategisk udviklingsarbejde (95%)
• Holder ledelsen informeret om elever med særlige behov
(92 %)
• Holder ledelsen informeret om lærernes planlægning og
gennemførsel af undervisningen (62 %)
Balancen mellem to roller: Kollega og
ledelsens samarbejdspartner (1)
•
•
•
Får viden om andre læreres undervisning gennem
rollen som vejleder – fx AKT-, it- eller læsevejleder
Loyalitetskonflikt – mellem at bevare lærernes tillid, og
formidle oplysninger til ledelsen, når ”noget ikke er
som det skal være”
Foregår sjældent, men kan fylde meget…
Balancen mellem to roller:
Kollega og ledelsens samarbejdspartner (2)
”Jeg har også givet oplysninger til ledelsen, men det var
ikke behageligt. For man går ind i det med tillid til at
jeg kan godt være der og være den usynlige der bare
er i klassen, den usynlige assistent til et barn. Og det
er en tillidserklæring at man godt kan have sådan en
som mig derinde i klassen. Jeg skal fare med lempe,
synes jeg selv.”
AKT-vejleder
Balancen mellem to roller: Kollega og
ledelsens samarbejdspartner (3)
•
•
•
Forskellige holdninger til og håndteringer af rollen
blandt ressourcepersonerne.
Ofte ikke en særlig strategi for situationer hvor
ressourcepersoner besidder en vanskellig viden om
kollegaer.
Kan der udfærdiges en ”grundkontrakt” om hvordan
svære situationer tackles?
Organiseringsformer – hvordan kan der
skabes synergi?
Tre organiseringsformer om forskellige tematikker:
A. Overlappende faglige tematikker – fx for it-vejledere
og bibliotekarer.
B. Udgangspunkt i enkeltelever eller grupper af elever –
fx AKT-vejledere, specialundervisningskoordinatorer,
læsevejledere…
C. Vejledningsfaglige drøftelser – på tværs af alle
funktioner, der varetager vejledningsopgaver
Enstrengede eller tostrengede løsninger?
Bud på væsentlige overvejelser
•
•
•
Medvirker modellen til at bygge bro mellem almen og
specialområdet?
Tidsforbrug på møder: Er ressourceanvendelsen
optimal?
Fleksibilitet: Giver modellen mulighed for at opdage
nye samarbejdsflader?
Ressourcepersonernes betydning
På hvilken måde kan ressourcepersoner bidrage til at
styrke almenundervisningen?
•
Ressourcepersonerne kan ikke erstatte anden
kompetenceudvikling – men supplere. Vejledningen
bliver lettet hvis den bygger oven på redskaber og
tankegange lærerne allerede kender.
Særlige ressourcepersoner i
folkeskolen