Transcript Powerpointpræsentation - specialundervisere.dk

Det specialpædagogiske landskab i Danmark
Onsdag 2/11 - 2011
Susan Tetler
Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), Aarhus Universitet
[email protected]
Et oplæg
ud fra tre grundlæggende spørgsmål
Hvad er tendenserne?
Hvilken betydning får det for vores specialpædagogiske
profession?
Hvad er udfordringerne fremadrettet?
2
’Problemets’ karakter: en OECD definition

Disabilities (nedsat funktionsevne)

Difficulties (skolefaglige og/eller adfærdsmæssige udfordringer)

Disadvantages (kulturel, sproglig og/eller social udsathed)
(Det specialpædagogiske opdrag bliver bredere …
og dermed viften af nødvendige kompetencer)
To problemforståelser
Fra at se ’problemet’ forankret i det enkelte barn
Afvigelse forstås som resultatet af en individuel patologi
Primært kompensatorisk læring rettet imod det enkelte barn
Til at se ’problemet’ som opstået i mødet mellem det enkelte
barn og dets omgivelser
Problem i skoler forstås som resultatet af en organisatorisk patologi
Organisatorisk læring og skoleudviklingsstrategier er centrale
4
Tiltag med betydning for
specialpædagogikkens aktuelle position

Amternes nedlæggelse … og efterfølgende
kommunalisering af den vidtgående specialundervisning

Rejseholdets rapport med et iboende krav om færre
elever i separate læringsmiljøer … og et øget pres på de
kommunale budgetter
Nogle udviklingstendenserne … i tal

Stadig flere børn placeres i separate læringsmiljøer, især i
specialklasser o.l. Rejseholdets rapport siger 5,6%.

Udgifterne til specialskoler og specialklasser udgør 80 % af de
samlede udgifter til specialpædagogisk bistand; dvs. op imod 9
milliarder kr.

30 % af skolens samlede ressourcer går til specialpædagogiske
indsatser.

De neuropsykiatriske diagnoser er i fremvækst (fx ADHD &
Asperger ), og ventelisterne til udredning på børnepsykiatriske
afdelinger vokser.
De generelle tendenser i Danmark ... og globalt

Visioner om en inkluderende skole og adfærdsproblematikken
Internationelle konventioner/hensigtserklæringer
Børnekonventionen, Salamanca-konventionen, Handicapkonventionen
Stadig flere børn og unge marginaliseres i skolen

Visioner om mangfoldighed og kategoriseringsproblematikken
Forskellighed som resurse (ikke mangler, men forskellighed)
Sortering til forskellige skoleformer
Almindelige klasser, specialklasser, specialskoler, privatskoler

Øget krydspres og konkurrence om uddannelsesresultater
International konkurrence på uddannelse (effekter)
Dilemmaer for den specialpædagogiske profession (omsorg/læring)

Øget fokus på kompetenceudvikling og kapacitetsopbygning


Hvilken viden efterspørges?
Hvor kan den hentes?
Udfordringen ...
for den specialpædagogiske profession
At skulle håndtere to former for krydspres:
Implementering af visionen om den inkluderende skole
><
Medikaliseringens fremvækst i skolen
Mangfoldighed som grundlæggende værdi
><
Standardbaseret indhold og mål i skolen
Medikaliseringens lyse side
ifølge Solvang (1999)

Den neuropsykiatriske diagnose giver en form for værdighed og bedre
status, idet den friholder forældrene for ansvar.

Sygerollen nyder stor anerkendelse som moralsk frigørende og som
udløser af sociale ressourcer.

Genererer optimisme, fordi den giver løfter om, at vi kan få bugt med
problemerne med den rette behandling, som fører til selvopfyldende
profetier.

Et administrativt godt redskab, dels ved at give tilgang til ressourcer,
dels ved at sætte grænser herfor.
Medikaliseringens mørke side
ifølge Solvang (1999)

Stigende individualisering af sociale problemer, hvor fx en udadagerende
adfærd søges socialt kontrolleret via medicinering.

Spærrer for en erkendelse af skolens andel.

Overser den almene kompetence i det pædagogiske miljø, når
ekspertrollen bliver så dominerende.

Der afsiges en moralsk dom, fordi en medicinsk diagnose dybest set er et
udtryk for noget uønsket, noget defekt.
Neurospykiatriske diagnoser … et (kamp)felt
for forskellige teoretiske perspektiver

Bio-medicinske forklaringsmodeller
><

Sociologiske forklaringsmodeller
En professor i sociologi udtaler sig …
Vi lever i en tid, hvor det biologiske menneskesyn er gældende.
Neuropsykiatrien ligger godt i forlængelse heraf.
Og så har vi efterhånden fået teknologi, der kan måle den; fx er
PET-scannere blevet et meget udbredt måleinstrument.
(Thomas Brante, 2009)
Medikaliseringens konsekvenser
for den (special)pædagogiske profession

En psykiatrisk diagnose er ikke noget, man er, men nogle
symptomer på en adfærd, defineret af fagfolk.

Det er altså andet og mere end genetik og biokemi.
Symptomerne må også ses i sammenhæng med den
psykosociale virkelighed, hvori symptomerne optræder.

Og det er her, at vi som pædagogisk profession kommer ind
med en relationsorienteret tilgang, systemiske tiltag og en
opmærksomhed på, hvad der i givne situationer skaber
problemer for et barn.
Anbefaling 6
Skolen skal magte alle elever
Hovedparten af elever i specialklasser og -skoler skal tilbage i
folkeskolen



Begrundelse 1: en del af eleverne klarer sig dårligere både fagligt og
socialt, end de ellers ville have gjort, hvilket forringer deres
muligheder efter folkeskolen.
Begrundelse 2: Den almindelige folkeskole har næsten ingen
specialpædagogiske kompetencer på skolen; mangler kompetencer til
det forebyggende arbejde og til at identificere særlige behov i tide og
tilrettelægge en undervisning, der er målrettet de særlige behov.
Begrundelse 3: Undervisningstilbuddene til de udskilte elever er
meget dyre … og trækker ressourcer ud af folkeskolens almindelige
undervisning.
14
”Inklusionsdebattens” omdrejningspunkter
Idealverden
Etisk diskurs
Politisk diskurs
Individ
Kollektiv
Pragmatisk diskurs
Virkelig verden
Økonomisk diskurs
Integration / Inklusion
Hvad retter indsatserne sig imod?

Integration (opfattes som en reform af specialundervisningen)




Relaterer sig til særforanstaltninger under en eller anden form
Opgaven forstås som et spørgsmål om at tilpasse forskellige kategorier af
børn og unge til et allerede etableret system af holdninger, værdier og
normer, adfærdsmæssigt og fagligt?
Båret igennem af professionelle ildsjæle
Inklusion (opfattes som en reform af den almene skole/dagtilbud)



Relaterer sig til udvikling af institutionen (skole/dagtilbud)
Opgaven forstås som et spørgsmål om at udvikle en institutionskultur, som
accepterer og anerkender alle de i lokalmiljøet hjemmehørende børn og
unge?
Kræver en systemisk tilgang
16
Kendetegn på et inkluderende læringsmiljø

Fysisk tilstedeværelse


Accept og anerkendelse


I hvilken grad man bydes velkommen som fuldgyldig og aktiv deltager i
fællesskabet
Aktiv deltagelse / Delagtighed


I hvilken grad man er til stede i fællesskabet
I hvilken grad man bidrager aktivt i fællesskabets aktiviteter
Udvikling af et positivt selvbillede (fagligt og personligt)

I hvilken grad man lærer og udvikler positive selvbilleder
Peter Farrell, 2002
Modsigelsesfulde processer

Støtte

Hjælp

Beskyttelse

Sikkerhed

Udfordringer

Uafhængighed

Autonomi

Risikofyldthed
18
Aktør - Brik
Det at ville noget med sig selv og andre er en forudsætning for
at have mod på livet, at tro på sig selv og se sig selv som
vigtig.
At arbejde med elevens ’at ville’ er derfor
specialpædagogikkens ædleste område. Gennem dette
træder individet frem som selvstændigt menneske.
Per Lorentzen (1997)
Vilkår for delagtighed
For at være delagtig behøves:

En oplevelse af at være med

At aktivt agere i situationen

Forudsætninger for delagtighed i den konkrete sammenhæng.
Granlund, Eriksson, Almqvist, Björck-Åkesson & Luttropp, 2003
Tre hovedfaktorer, støttende for læring

Relationer (’relationships’) fokuserer på, i hvilket
omfang deltagerne i gruppen/klassen støtter og
hjælper hinanden.

Personlig udvikling (’personal development’)
fokuserer på, hvordan der støttes op om personlig
vækst og udvikling.

Læringsledelse (’system maintenance’) fokuserer bl.a.
på behov for ændringer i undervisningen generelt
eller i forhold til den enkelte elev
David Mitchell, 2008
Et spekter af specialpædagogisk faglighed

At kunne styrke elevernes indflydelse på egne læringsprocesser

At kunne planlægge og gennemføre undervisning ud fra et barns
nærmeste udviklingszone

At kunne medtænke inklusionsperspektivet i hverdagen

At kunne skabe rum for aktiv deltagelse og samarbejdsrelationer

At kunne reflektere over støttens funktion

At kunne udnytte IKT’ens muligheder

At kunne være opmærksom på forældrenes mangfoldighed af ressourcer

At kunne tænke didaktisk i relation til diagnosens stadig stærkere position
Generalister vs. Specialister

Er udviklingen udtryk for afspecialisering?

Eller har ’specialviden’ fået en ny rolle?

Og dermed eksperten/specialisten?
Hvilken viden efterspørges?

Lærerne efterspørger viden om de specifikke problemstillinger, der
gør sig gældende for børn med en diagnose.

MEN de efterspørger også viden om, hvordan de kan integrere denne
specifikke viden i deres undervisning i øvrigt; altså den pædagogiske
og didaktiske dimension.

OG det indebærer behovet for en supervision, der tager afsæt i
praksis, dvs. der hvor ’problemet’ er situeret … og i en respekt for de
vilkår, der udgør undervisningens ramme.

Forskningen peger på tre hovedfaktorer at fokusere på i en sådan
supervision: relationer, personlig udvikling og læringsledelse.
Videndeling som fremtidig udfordring





Skolerne skal have tilført specialpædagogiske kompetencer
Specialskolerne skal fungere som eksterne kompetencecentre for den
specialpædagogiske bistand på skolerne
Pædagogisk Psykologisk Rådgivning skal primært bistå lærerne på
skolen; tilknyttes ressourcecentret på den enkelte skole.
Oprettelse af et ressourcecenter på skolen, især med hensyn til
skole/hjemsamarbejdet, de mest almindelige gennemgribende
udviklingsforstyrrelser (ADHD, autisme).
Bedre sammenhæng mellem specialpædagogikken og den
almindelige undervisning.
En institutions sammenhængskraft forudsætter
tre faktorer:
 Forskellighed
 Flerhed af kompetencer
 Arbejdsdeling
 Et (fælles) sprog
26
Kompetenceudviklingens dimensioner
1.
2.
3.
4.
Transfer, translate, transform
Innovation
Coaching, mentoring, supervising
Acquisition
Susan Tetler, DPU, AU
27
En dobbeltstrategi
Indsatser, som gør det muligt at hjælpe børn og unge med
at tilpasse sig en situation eller skolen som system
OG
Indsatser, som gør det muligt for skolen at tilpasse sig de
børn og unge, den skal være til nytte for
At se eleven i sin hele kontekst
28
Hvad siger forældrene?





Forældre er fælles om mange refleksioner … men de er også
forskellige.
Forældre oplever ’at være i kamp’ for deres børn.
Forældrelægger vægt på, at deres børn trives … og har gode
sociale relationer.
Forældre oplever midlertidighed … og brud/overgange.
Forældre vil gerne inddrages som ressource:




Forældrenes bidrag
Forældrenes rolle i elevplanen
Karakteristika ved partnerskabet mellem skole og hjem
Forholdet til PPR/eksperterne
Program – NNDR.dk – d. 1. december – Se mere og tilmelding på www.nndr.dk
09.30-10.00: Ankomst - kaffe og rundstykke
10.00-10.15: Velkomst ved Inge Storgaard Bonfils, NNDR
10.15-11.00: Forevisning af filmen ”Det perfekte menneske. Det defekte menneske”.
Der vil blive uddelt et antal gratis eksemplarer af filmen til konferencen efter først-til-mølle princippet.
11.00-11.15: Kaffepause
11.15-12.45: Svend Brinkmann, Professor på Aalborg Universitet: Eksistens og diagnose patologiseringen af menneskers liv i et nutidigt perspektiv"12.45-13.45: Frokost
13.45-15.00: Parallelle sessioner
Sektion A:
Pernille Steen Lenzner, Ph.d.-studerende, RUC: Beskæftigelsesindsatser overfor personer med handicap:
Hvad kan man fra et dansk udgangspunkt lære af best practice erfaringer med at integrere personer med
handicap på arbejdsmarkedet i Sverige og Tyskland?
Anne Kirstine Svanholt, Ph.d.-studerende, Aalborg Universitet: Økonomistyring på det specialiserede
socialområde.
Sektion B:
Jørgen Jeppesen, Ph.d.-studerende, Muskelsvindsfonden: Patient- og professionsperspektiver på god
rehabilitering af personer med sygdommen amyotrofisk lateral sklerose (ALS). Et studie af journalistisk
fortælling som brugerinddragelse i rehabiliteringspraksis.
Hanne Pallesen, Ph.d., Hammel Neurocenter: ”Forfra igen”. En undersøgelse af apopleksiramtes oplevelser
af livet efter skaden med særlig fokus på funktionsevne, identitet og rehabilitering.
Sektion C:
Sisse Kousgaard, Ph.d.-studerende, Syddansk Universitet: Tilpasset idræt og bevægelse for unge med
psykoser.
Maja Sigurd Pilesjö, Ph.d. studerende, Syddansk Universitet: Communication when you are unable to
speak – a micro-analytic study of the organization of interaction between children with severe speech and
physical impairments and their everyday communication partners.
15.00–15.15. Pause – kaffe og kage
15.15–15.45: Ejgil Jespersen, Center for Handicap og Bevægelsesfremme: ICF, person og kontekst
15.45–16.00: Afslutning af konferencen ved Leif Olsen, NNDR