Transcript DISKURSANALYSE - Homes server for aub.aau.dk

http:/homes.aub.auc.dk/oj/DISKURSANALYSE.ppt
DISKURSANALYSE
Usorterede slides
Ole Jensen
DISKURSANALYSE
• Foucault: Viden- og magt som diskurs
fokus på historiske sandhedsregimer (epistemer) og på
institutionel magtudøvelse (magtens ”mikrofysik”) samt
på governmentality: hvordan man overvåger og styrer
befolkninger bl.a. ved at lære dem at styre sig selv
I det følgende koncentrerer vi os om:
• Laclau og Mouffe: Politologisk diskursteori
• Fairclough: Tekstorienteret diskursanalyse
Tekst som KILDE eller UDTRYK for noget andet
• Historisk dokumentariske metoder interesserer sig primært for
tekstens autencitet og troværdighed mv. som kilde til begivenheder
• Tekstanalyse supplerer med teknikker til analyse af teksters og talers
betydning, men ofte i hermeneutiske udgave som udtryk for en
bagvedliggende intention fra afsenderens side
• I begge tilfælde ses teksten som noget sekundært, som en kilde til
bagvedliggende begivenheder eller udtryk for en bagvedliggende
intention
Talehandlingsteori: Tale / Tekst er også handlen
SPROGLIG YTRING
( At sige noget)
TALEHANDLING
(at gøre noget – med ord)
f.eks: at love, at true,
at konstatere, at åbne, at aftale
DISKURS
PRAKSIS
DISKURS SOM SOCIAL
1) derfor styret af sociale regler
2) med til at skabe det sociale
Diskurs som social praksis 1:
DISKURS er styret af SOCIALE og ikke blot
sproglige regler.
Diskurs er som al anden social praksis underlagt ikke kun
sproglige, grammatiske regler, MEN også
sociale regler og normer:
for HVEM der kan sige HVAD og HVOR og HVORNÅR
samt HVILKE begreber der anvendes i den bestemte
praksis, hvilke regler for argumentation, saglighed og
relevans mv. som gælder i den konkrete praksis.
Diskurs som social praksis 2:
Diskurs er med til at konstruere det sociale
Samtidig er diskurs som al anden social praksis med til
at skabe de sociale relationer, identiteter og forestillinger
og dermed den sociale virkelighed.
Diskurs som social praksis 3:
DISKURS er først og fremmest forskelsdannende
praksis ( betydningerne er fortolkelige / omtvistelige )
F.eks:
KØNSFORSKEL
>
BETYDNING (fortolkninger, konflikter)
BETYDNINGEN afhænger af, hvordan forskellen artikuleres
med andre forskelle: arbejdsdeling, psykologiske forskelle,
biologiske forskelle . . . . og den artikulation er der konflikt om.
DOKUMENTANALYSE
Tekst som KILDE til viden
om:
handling / begivenheder
DISKURSANALYSE
Betydningsproduktion:
fordi diskurs er betydningsskabende:
Hvordan artikuleres den sociale eller
politiske betydning af et fænomen?
eller:
holdningstilkendegivelse
Institutionel magtpraksis
eller om: skjulte intentioner.
Diskursanalysen kan
betragtes som en udvidelse
af den klassiske
dokumentanalyse.
fordi diskurser er eksempler på
institutionelle regler og normer for
hvem der kan sige hvad, hvornår og
hvordan, hvad er saglighed? osv.)
men også måske som forsøg på brud
med magtforhold.
I den hermeneutiske og fænomenologiske forståelse af
samfundsvidenskaben er det der skal undersøges de
handlende subjekters meningsfulde livsverden. Denne
skal det undersøgende subjekt indleve sig i og fortolke for
at nå frem til en helhedsforståelse af hvordan subjekterne
tænker og handler.
HERMENEUTIK og FÆNOMENOLOGI :
Subjekt
Mening / Intention
horizontsammensmeltning
Tekst
Subjekt
Fortolkning
Livsverden
Forståelse
Entydighed og
Helhed
som fortolkningens mål
Diskursanalysen tager ikke udgangspunkt i mening, men
tager som strukturalismen udgangspunkt i forskelle.
Forskel
Artikulationer
Diskurser
(italesættelser)
Flertydighed og mulighed for
konflikter samt hegemoni,
storylines
Italesættelserne artikulerer forskelle (f.eks. kønsforskelle, etniske
forskelle) i forskellige tekstlige, intertekstuelle og interdiskursive
sammenhænge, og giver dem forskellig betydning (indholdsudfyldelse)
Laclau og Mouffe:
Poststrukturalistisk og
Politisk
Diskurs-teori
DISKURSTEORIENS GENEALOGI
( Laclau og Mouffe )
POSITIVISME
FÆNOMENOLOGI
SPROGSPIL
wittgenstein
DEKONSTRUKTION
Derrida
STRUKTURALISME
FREUD
MARXISME
POSTSTRUKTURALISME
Bl.a. Foucault og Lacan
HEGEMONI
Gramsci
LACLAU OG MOUFFE
Strukturalisme
Hermeneutik
Strukturens konstitutive
ydre. Uafgørlighed.
Dislokation
Forskel går forud for betydning.
Derfor flertydighed.
DISKURS
Institutionelle roller,
procedurer og situationer er
flertydige og må afgøres af et
subjekt . Evt. konflikter.
Institutionalisme
Rationalitet begrænset. Nytte
bestemmes af ideer og
forestillinger
Rational choice
Forskelslogikken:
Diskurserne og deres artikulationer af forskellene
skaber betydninger. (den strukturalistiske arv)
Diskurs om dyrevelfærd:
Biologisk diskurs
DYR
DYR
MENNESKE
- inkl. mennesker
PLANTER
En etisk diskurs om f.eks: dyrevelfærd eller dyrs rettigheder
artikulerer betydningen af ordet ”dyr” anderledes end f.eks.
en biologisk diskurs om forskellen mellem planter og dyr.
Når man taler om dyrekød er det nogle andre artikulationer af
forskelle som styrer betydningen.
Forskellige diskurser kan have forskellige, stabile
artikulationer af betydning, hvis der opretholdes
skarpe grænser mellem diskurserne gennem
ækvivalens, negativitet dvs. gensidig udelukkelse
DYR
DYR
MENNESKE
- inkl. mennesker
PLANTER
grænse
FORSKELSLOGIK (institutionen: trafiklys):
Rød
Rød
Rød
Rød
Rød
Gul
Gul
Gul
Gul
Gul
Grøn
Grøn
Grøn
Grøn
Grøn
De enkelte betegneres betydning skabes i kraft af deres
indbyrdes forskel og den måde hvorpå forskellene artikuleres.
.
Det sociale – (institutioner) - er baseret på
forskelslogikken, mens politiske antagonismer (der splittter
det sociale) baseres på ækvivalenslogik.
Altså både forsøg på at FIKSERE betydningerne, gøre
institutionen stabil, og forsøg på at ændre betydningerne =
dislokation.
Forskelle (elementer)
Institution (momenter)
Kvinde
Mand
Hustru
Ægtemand
Pige
Dreng
Datter
Søn
Elementerne kan naturligvis artikuleres på mange forskellige
måder (hvis de 4 elementer tv. skulle artikuleres i en
daginstitution ville rollerne th. naturligvis blive nogle andre).
DISLOKATION
En slags FORSKYDNING som undergraver institutionens enhed,
noget bliver så sige ”skubbet af led”. F.eks. hvis den kvindelige
rolle problematiseres. De forskelle som artikuleres i forholdet
kvinde-mand eller kvinde-familie bliver italesat forskelligt og bliver
genstand for konflikter.
I praksis vil denne
diskokation dog gøre hele
strukturen usikker og
flertydig.
Hustru
Ægtemand
Datter - Søn
Politisk antagonisme - Ækvivalenslogik
Patriarkalsk samfund
Kvindekamp, feminisme …
d1
=
d2
=
d3
Krav om ligeløn Barselsfond Opgør med kønsarbejdsdeling mv.
Ækvivalenslogik: Partikulære elementer ( krav ) artikuleres i
ækvivalens i en antagonistisk relation til en modstander. Ækvivalenslogikken ophæver tendencielt de interne forskelle. Et element ( eller flere ? )
kommer til at fungere som tom betegner dvs. bliver til NAVNET for helheden.
=
d1
M
Modstander
D1
Tom betegner
/ Nodalpunkt
/ mastersignifier
=
d2
. . . . (Ækvivalens)
=
d3
d4
(Enkelt krav)
Eksempel på antagonisme og ækvivalens
Globalisering, overnationale eliter,
universelle rettigheder, EU,
multi-etnicitet
Danskhed
=
=
Modstander
Tom betegner
/ Nodalpunkt
=
....
(Ækvivalens)
Indvandrerstop EUmodstand Tryghed Tørklædemodstand
Eksempel på konstruktion af
indvandrerfjendtlig antagonisme
Tendens til at helt uensartede elementer symboliserer samme konflikt
•
•
•
•
•
•
•
Islam(-isme)
Fundamentalisme
Fremmedsprog
Terrorisme
Kvindeundertrykkelse
Ikke-demokrati
Ikke-civilisation
•
•
•
•
•
•
•
Kristendom
Frisind
Dansk sprog
Fredelig dialog
Kvindernes ligestilling
Demokrati
CivilisationEN (vestlig)
Momentet D1 bliver til flydende betegner: D1 eller a - på grund
af hegemonisk artikulationsforsøg fra antagonistisk diskurs
c
b
B
M
--------------------------D2
=
a
d1
=
d2
(Ækvivalens)
=
d3
d4
(Krav)
Antagonisme mellem Dansk Folkeparti
og de Radikale
• Danskhed
Flydende Multi-etnicitet
betegnere:
• Kristendom
Demokrati
Menneskerettigheder
Ytringsfrihed
• Nationalitet
Tolerance
Universalitet
Da der måske er en tendens til at alle ord får en flydende
karakter, handler det nok oftest om at analysere hvilke
betegnere den enkelte diskurs gør til de prominente,
master-signifiers.
Velfærdsstatsstrategier som hegemoniske projekter
- velfærdsstat som FLYDENDE BETEGNER
Residualstatsstrategi
indartikulation,
eksklusion,
Universalstatsstrategi
om-artikulation
( ( ( ( ( Velfærdsstat ) ) ) ) )
Indartikulation af en flydende betegner er samtidig
en selektion eller forstærkelse af visse betydninger og en
undertrykkelse eller svækkelse af andre. Hegemonisk
inklusion altid forbundet med magtmæssig eksklusion.
Velfærdsstat (”Social investeringsstat”)
Word-meaning:
Velfærdstat får betydning
afhængig af hvilken
kontekst den indplaceres i.
Solidaritet
Lighed
Fællesskab
Service
Wording: udskiftning
af ord.
Frit valg
Kontrakt, npm
Da alle diskurser altid kæmper om alle de positive ord må man
forsøge at karakterisere en diskurs ud fra de særegne
kombinationer af ord som kendetegner denne. F. eks
elementer fra liberale versus socialistiske diskurser,
markeds- vs. politiske diskurser (dette svarer til Faircloughs
word-meaning og wording).
Det politiske og det sociale
Ækvivalenslogik versus forskelslogik
• Det politiske
• Det sociale
• Konflikt, antagonismer
• struktur
• Institutionaliseret
forskelle ophæves delvist i
ækvivalens
• Undertrykkelse
forskelle er fikserede
• Underordning
• (magtrelation italesættes som • (magtrelations legitimitet
italesættes ikke)
illegitim dvs. politiseres)
Lillie Chouliararki
( GRUS nr. 61 2000)
ONTOLOGI
EPISTEMOLOGI
Det sociale er diskursivt
Der skelnes analytisk mellem diskurs og
struktur
Diskursiv praksis
Det der er genstand for diskursive
og konfliktuelle artikuleringsforsøg
politisering
Diskurs
sedimentering
Strukturer
Det som indenfor rammerne af den
aktuelle analyse foreligger som givet
og uforanderligt
Jvf. også Ole Wæver i Torfing og Howarth (ed.): Discourse theory in
European Politics s. 37-38 (for en kort og enkel argumentation)
Fairclough:
Tekstbaseret
Critical Discourse Analysis
DSC: Discourse and Social Change
AD: Analyzing Discourse
(Polity 1992 )
(Routledge 2003 )
FAIRCLOUGH
SPROG
DISKURSORDEN
DiskursTYPER
Sproglige strukturer
og regler
+ Sociale normer
og regler
1: Diskurser
Virkelighedsfremstilling
2: Genrer
Handlen
3: Stilformer
Identifikationer
(forpligtelser, holdninger)
Sociale praksisser
Sociale strukturer
TEKST
Begivenhed
Social praksis: Ideologiske og politiske effekter i relation
til social struktur og social praksis i øvrigt
Tekst
Diskursanalyse:
Produktion og distribution af tekst, Diskursordener,
Intertekstualitet, Koherens.
Det indre er altid en del af det ydre. Dvs. ikke adskilte
praksisser. ”Hvad er den sociale praksis? ”
Oversigt over Faircloughs værktøjskasse
De følgende 4 slides:
1) Diskursorden og interteksualitet
2) Diskursiv handlen. Genrer
3) Diskursiv repræsentation af begivenheder
4) Diskursiv konstruktion af identitet, ethos, stil
5) Interaktionel kontrol
(ikke med
her . Vedrører Turn-taking, Topic Control, Agenda control, Formulation i studier af sproglig
interaktion)
Henvisninger: AD= Analysing Discourse (2003) DSC= Discourse and social Change (2004)
DISKURSORDEN OG INTERTEKSTUALITET
Tekstens produktions, distributions og konsumtionsforhold (principal, author,
animator. DSC 79 – hvilke fortolkningsressourcer har modtagerne og hvilken kontekst
styrer mobiliseringen af disse ressourcer
Diskursorden AD24 (hvilke diskurstyper og diskurser er relevante indenfor det
undersøgte felt, og hvordan er forholdet mellem disse)
Temaer og diskurser (f.x. klima, global ulighed –økologisk diskurs, økonomisk diskurs)
DSC 236
Forskelle, ækvivalenser (listing) , negationer
miljøpolitik) Di-visions AD 138-139
AD88 ( fx. ubalanceret vs. balanceret
Sequential, embedded og mixed intertekstualitet.
DSC118
Interteksuelle kæder DSC130-33
Dialogisering (åbnende)
AD42-44
Præmisser (lukkende) (f.eks. økonomisk vækst nødvendig) AD40
Kohærens (hvordan fortolkes sammenhængen i teksten) DSC 83, 133-136 og 233
DISKURSIV HANDLEN, GENRER
Genrer (f.eks. ordførertale)
(kap.6 i AD)
Genrekæder F.eks: Beslutningsforslag i folketinget, lovforslag, fremlæggelse, 1.-3.
behandling, lov, bekendtgørelse mv.
Exchange types, Speech functions
(Knowledge exchange, Action exchange)
AD 167-168 ´
Exchange structure (Adjacancy pairs) DSC153-154 f.eks: question-answer, greetinggreeting, invitation – rejection/acceptance, complaint - apology
Mood (interrogativ, deklarativ, imperativ)
Kohesion.(sætningsniveau) (DSC 77), Tekststrukturer (makroniveau) fortællende,
argumenterende, dialogiske ) (DSC 174-177) Sætningskonstruktion (ledsætninger,
vægtning)
Reference, Ellipsis, Konjunktion (”derfor”, ”dog”,”men”),
Leksikalsk kohesion (synonomi, hyponomi, kollokation) DSC 174-177 og 77-78
(måder hvorpå tekstens styrer fortolkerens forståelse)
Argumentation
Belæg hentes ofte i andre diskurser
LEGITIMATION
( AD 98-100 )
- Autoritet
- Rationalitet
- Moralsk evaluering
(om end der altid ligger værdier også bag de
øvrige)
- Mythopoeisis
(fortælling)
REPRÆSENTATION AF BEGIVENHEDER ( 1 )
Ordvalg og metaforer:
Word-meaning - mulighed for at styre ords betydningspotentiale gennem kontekst og
dermed styre hvilken intertekstualitet ordet synliggør
Wording
- eller styre intertekstualitet gennem ordvalg
Metaforer (metonymi, synekdote)
- rummer også intertekstualitet -”kakkelbordene”
Transitivitet:
AD 141 – 145
(hvilke procestyper – AD 141 - og aktører fremstilles og hvordan)
Nominaliseringer (fx: nedskæringer) ,
Process nouns (fx: aktiviteter, fremskridt),
Passiv-konstruktioner,
En række grammatiske måder hvorpå man skjuler handling, aktører, ofre, gr. tid og
modalitet og dermed objektiviserer begivenheder som processer, udviklinger mv.
REPRÆSENTATION AF BEGIVENHEDER fortsat:
Hvad prioriteres i fremstillingen:
Rekontekstualsering: abstraktionsniveau, tilføjelser (AD 139-141) (fx forklarende,
evaluerende, legitimerende)
Eksklusion, Inklusion, Prominens
AD 135-137
Backgrounding
AD 149
hvad eller hvem fremhæves
Tid og sted:
Repræsentation af tid og sted AD 151-154 (lokal tid/sted ift. global/universel)
Præsention af andres tale:
Diskursrepræsentation, Voice
Indirekte, direkte, parafrase, selektion,
abstraktion, sammenblanding eller adskilthed af stemmer. DSC 118-123, 105-11
IDENTITET, ETHOS, STIL
Stil (f.eks. folkelig, ekspert ….)
tenor, mode, retorisk mode Stil og ethos trækker på givne identiteter og stilarter
Retorik: Patos, Etos, Logos (3 retoriske begreber som er grundigt fremstillet i Ole
Thyssen: ”Æstetisk ledelse”)
Modalitet (epistemisk, deontisk – objektiv, subjektiv) (DSC 158-162 - AD kap. 10)
Ikke modaliserede udsagn kaldes kategoriske (eller man taler om kategorisk modalitet)
Evaluering, Værdier
Politeness, Ironi
Trækker på givne værdisystemer
DSC 123
DSC 142-143 162-166
Trækker på konventioner
Force, Talehandling (jf. Speech function) En talehandling er at gøre noget med ord dvs.
love, true, spørge osv.
Metadiskurs, hedging (DSC 122) så at sige, kind of ….. sort of……..
ET FORSØG PÅ AT SIKRE VALIDITET og RELIABILITET i diskursanalyser:
1) Argumenter for de tekstudvalgets repræsentativitet ift. de processer som ønskes
belyst (problemformuleringen styrer): er de relevante aktører præsenteret, er det de
centrale tekster som er udvalgt (er alle relevante diskurser, argumentationer,
holdninger mv. repræsenteret ift. den konkrete praksis som teksten skal repræsentere,
eller i forhold til det aspekt af denne praksis som ønskes belyst. Er de udvalgte tekster
mao. eksemplariske). Overvej altid om tekstudvalget kan være skævt ift. problemstillingen. (Jeres kildekritiske kompetence er som altid relevant)
3) Præsenter for læseren tekstens kontekst og funktion. I hvilken institutionel
sammenhæng produceres teksten? Hvilken type tekst (”genre”) er der tale om?
(Videnskabelig tekst. Lovtekst, Udredninger r i en forvaltning, Tekster beregnet til at
informere og /eller påvirke offentligheden osv. ) Hvem skriver teksten og til hvem? Med
hvilket (formodet) formål ? Indgår teksten i en intertekstuel kæde? .
4) Basér analysen på tekstligt belæg. Alle afgørende påstande skal kunne dokumenteres.
Citér udførligt, så det relevante tekstdele kan læses i deres nære sammenhæng.
(Overvej i analysen altid ”rivaliserende læsehypoteser”) Giver analysen af
sammenhængende forståelse. Har den forklaringspotentiale ift. social praksis.
5) Skal der argumenteres for evt. ekstern validitet (generaliserbarhed)? Kan denne
bestyrkes med andre undersøgelser (diskursanalyser, cases, surveydata) - eller skal
analysen kun repræsentere en case.
Også intern validitet kan styrkes gennem kombination med andre analysemetoder.
Model for kombination af Faircloughs tekstorienterede diskursanalyse
og Laclau/Mouffes politisk orienterede diskursteori (og lidt Foucault)
Politisk praksis: Hegemonisk projekt, politiske antagonismer
Kritisk
Diskursanalyse:
Diskursteori:
Dislokationer,
tomme betegnere
ækvivalenskæder,
antagonismer,
flydende betegnere
Tekstanalyse
Produktion og
distribution af tekst,
Diskursordener,
Ideologiske effekter
”Vidensregimer” Regler for
produktion af sande udsagn.
Foucault:
Genealogisk analyse af diskursers ”urene” og
”kontingente” herkomst (magt).
Governmentality,
Biomagt
Social praksis: Ideologiske og
politiske effekter i relation til
social praksis
MAGT og IDEOLOGI
(ekstremt skematisk og dækker ikke alle aspekter af de angivne forståelser
• Lukes (bevidsthedskontrollerende magt):
– Reelle interesser tilsløres af falske
• Fairclough (ideologi) :
– Uretfærdige forhold italesættes som naturlige
• Foucault, Laclau og Mouffe:
– Feltet af muligheder indsnævres idet kun
begrænsede alternativer italesættes som
saglige og realistiske, andre udelukkes
•DEFINITIONSMAGT
•STRUKTUREL MAGT
•Bevidshedskontrollerende og manipulativ
magt
•Erkendelse af behov og krav som kan
stilles til beslutningsarene
•Non-decisions
•Mulighed for at kontrollere adgange til beslutningsarena
•Direkte magt
•Magtressourcer i beslutningsarenaen
•Indirekte magt
•Magtressourcer fører til anticiperede reaktioner i arenaen
FREMGANGSMÅDE
PROBLEMFORMULERING
SOCIAL OG DISKURSIV PRAKSIS
Diskursiv begivenhed(er)
TEKSTKORPUS
SELEKTION (repræsentativitet - zoom)
DISKURSORDEN
ANALYSE
Hvilke diskurser og diskursive
sammenhænge kendetegner feltet
Tilbage til diskursiv og social praksis