Transcript PowerPoint-præsentation

Michel Foucault
Pædagogik som magtteknologi
Foucault mener at
mennesket historisk set er en kontekstuel konstruktion
(sundhed, sygdom, normalitet, krop)
magt er et grundvilkår i sociale relationer
en relation = en magtrelation
…magt har formålet at påvirke, ændre, forandre…
Magt
 For Foucault er magt i dag ofte usynlig og ikke symboliseret i
markante autoriteter
 Magt er produktion og synliggørelse af viden om de
personer magten udøves mod
 Magt udøves i pædagogiske rum: familien, hjemmet, skolen,
dagtilbuddet osv.
 Magt former mennesker, krop, sjæl, adfærd, evner,
tilbøjeligheder mv.
 Magt er noget positivt
Foucault har ingen teori
 Foucault belyser, analyserer og problematiserer menneskelig
adfærd, de mytiske forestillinger vi som mennesker gør os og
de logikker vi anvender
 Man kan kalde hans arbejder for samtidsdiagnoser funderet
på groundet theory (funderet teori) i forhold til magt, viden og
subjektivitet
 Ingen empiri eller praktiske undersøgelser
Foucault definerer sit arbejde
som…
 …en historie over de forskellige måder hvorpå mennesker er blevet
gjort til subjekter…
1.
2.
3.
…gennem videnskabelige og såkaldt diskursive praktikker
…gennem socialt og politiske definerede dominanskategorier
…gennem arbejdet med selvkontrol og egen forpligtigelse
Samfundsforståelse
 Feudalsamfund
 Oplysningstid – samfundspagten (Rousseau og Kant) id est
disciplinering
 Hvordan forstår vi nye magtformer?
 Magt har positive og produktive egenskaber og ikke en
substans eller ressource som kan besiddes.
 Magt kan ikke erhverves, tilranes eller fordeles af bestemte
individer i bestemte arenaer men udøves i relationer på
mange forskellige måder gennem normdannelse og er
organisatorisk grænseoverskridende
Samfundets diskurs er
 En koordineret samling af udsagn som knytter sig til et bestemt formationssystem
(=socialt system) - ’udsagnet’ er diskursens mindste enhed – diskursens atom
 Diskursens dikterer et mulighedsrum (hvad kan lanceres i formationssystemet?)
 Hvad er sandhed (eksempelvis) hvad er normalt, hvad er sygt, hvad er forkert?
 Svaret er et bestemt videns regimes kontekstuelle version af sandt og falsk
- en diskurs er en konsekvens af nogle bestemte mulighedsbetingelser
- udsagn/diskurser foregår i institutioner, hvor bestemte begrebsregimer er sat i
verden
- udsagnene/diskursen angiver subjekternes positioner i et felt
Diskursive kampe
 Diskursive kampe handler om at definere, hvad der kan tales
om og hvordan. Hvad der ikke kan tales om, hvordan der
ikke kan tales. Hvem der kan deltage i samtalen, hvilke
relationer, der kan etableres mellem deltagerne
 Undertiden brænder aktører inde med udsagn, meninger og
holdninger fordi de ikke er elementer i mulighedsfeltet
Diskurs og handling
 Ifølge Foucault er det interessante, hvilke positioner,
betydnings- og meningsrammer, der stilles til rådighed af
diskursen, samt hvordan disse positioner sætter rammer for
aktørers virken i det sociale rum.
 Aktøren fastlåses ikke i en position, men bliver derimod
”tilbudt” positioner, hvorfra de, ifølge diskursen, kan tale og
handle legitimt og meningsfuldt.
Man kan anvende Foucaults…
…diskursanalyses forklaringskraft i forhold til at beskrive
forandringsprocesser, herunder hvordan bestemte forståelser
gradvist er blevet ”naturliggjorte”, så hvad der for ganske få år
siden forekom utænkeligt – eksempelvis resultatløn til lærere
afhængigt af elevernes testresultater – i dag er blevet umuligt
at tænke udenom (Rose 1999) ”
Hjort, Katrin; Demokratiseringen af den offentlige sektor; Roskilde
Universitetsforlag 2008
Normalisering
 Individualisere gennem personliggørelse af undervisning
(personlig udvikling)
 Differentiere ved at fremme individuelle normer til bestemt
adfærd (rolig og sund)
 Sammenligne ved at gøre adfærd målbar og kategorier i et
skema (karakterer)
 Homogenisere ved at give samme målsætning på trods af
forskellighed (love og regler)
 Hierarkisere gennem rangordning i forhold til eksterne normer
 Udelukkelse ved at ekskludere bestemt adfærd
 Individet klassificeres binært i forhold til bestemte normer. (sygrask, normal-unormal)
Biomagt
 Normalisering er biomagt, da den retter sig mod kroppen
(dresserer, styrer og afretter)
 Det skal gøre kroppen produktiv og kontrollabel
 Disciplin er ikke undertrykkelse men nyttig- og lydiggørelse
 Biomagt er magtens mikrofysik
 Alle offentlige institutioner uanset formål anvender disse
værktøjer (fængsel-skole)
 Pædagogiske målstokke bliver derved ophav til
videnskabeliggjort pædagogik og pædagogik som vidensfelt
 Magt = viden
 Viden = magt
Panoptikon
 En politisk strategisk teknologi til humanisering og
rationalisering af fængselsvæsnet med henblik på
resocialisering, forbedring og helbredelse frem for >< straf
 Legitimerer institutionelle magtteknologier i viden og
videnskab frem for i loven.
 Biopolitik når magtteknologien retter sig mod en hel
befolkning og dens livsforvaltning.
Biopolitik
 Magt er efter feudaltiden ikke længere et spørgsmål om
landområder men befolkningsgrupper og deres ve og vel!
 Biopolitik er regulering af det sociale legeme hvor disciplinær
magt retter sig mod det fysiske legeme
 Befolkningens velfærd er statens styrke
 Staten er befolkningens hyrde som øver kontrol og yder
omsorg
 Fattigdom er livsstilssymptomer (mad, rygning, motion,
netværk)
 Sundhed ønskes både af befolkning som af stat (pagt)
 Regulering er del af hverdagsrummet og derfor ”usynlige”
1970- ”selvteknologier”
 Ikke kun statslige disciplinære teknikker og
befolkningsomsorg men fra 70 studeres..
 Selvskabelse
 Ikke selvskabelse som isoleret individ men som forbundet til
politisk ledelse og magt
 Individets problematisering, ændringsattitude, ny praksis og
etisk målsætning reflekteres..
 Selvteknologier er svære at analysere da de tjener flere
formål – både nogle vi ikke er med til at formulere (reklame
for sundhed) og vore egne som imidlertid lider under
formålskompeksiteten
Pædagogik som magtteknologi
 Tidskontrol
 Rumlig inddeling
 Differentierede påvirkninger
 Hierarkisering
 Standardisering
 Loven – skabe hele mennesker – alsidig personlig udvikling
 1993 - ikke undervisning men læring  AFEL
 Læreren bliver terapeut og soulmate (empati og coaching)
Hvordan optræder magt i
institutioner?












Formel autoritet
Kontrol over knappe ressourcer
Viden om og brug af struktur, regler og bestemmelser
Kontrol over beslutningsprocesser
Kontrol over viden og information
Kontrol over grænser/indflydelsessfærer
Evne til at mestre usikkerhed
Kontrol over teknologi
Kontrol med alliancer og subkulturer
Kontrol med ”modorganisationer”
Kontrol over symbolik og meningsbetydning
Den magt man allerede har
Gareth Morgen i Finn Salbøg Virkelund ”Organisationsforståelse i moderne pædagogiske institutioner” side 184
Selvteknologi og læringsteknikker
 Undervisningsdifferentiering
 Logbogen (et selvrefketionsrum som er personligt men ikke
privat) giver læreren et indgående kendskab til eleven.
Læreren dirigerer barnets iagttagelse og forståelse af sig selv
 Børn former derved deres lyst til at lære og skolen installerer
et læringsbegær i børnene og en intentionalitet der ikke kun
retter sig mod personlig udvikling, men hele barnets fremtid
 Foucault kalder undertiden dette for ”hyrdemagt”
Magtens overordnede strategi
 Livslang læring er et krav
 Mod arbejdsmarkedskrav og konkurrenceforhold
 Personlighed er human kapital (vi ansættes pga personlighed
og fyres pga. faglighed)
 Nationens skæbne ligger i befolkningens identitetsarbejde
 Vi skal realisere og udvikle os individuelt i henhold til faste
normer for samfundets behov og indretning!!!
Vor egen pædagogiske vejledningspraksis
 Hvordan udøver vi vejledningsmagt?
 Hvad fremmer vi?
 Hvad ønsker vi at undertrykke?
 Hvilke diskurser anser vi for gældende?
 Udvikler vi eller reproducerer vi?
 Børn skal have lov til at være børn!
Michel Foucault
1926 – 1984
Magt, viden og subjektivitet