Transcript foucault seminar gsr opl g 270808

Brug af Foucaults
governmentality-begreb i
empiriske analyser
Seminar den 27.08.08.
Signild Vallgårda
Gunnar Scott Reinbacher
Empiriske analyser
• Governmentalitybegrebets omfangslogik
– Om nødvendigheden af definitioner og brugen, jvf
”blikket” 8 def. i klinikkens fødsel
– Magtbegrebets status, konstruktion og udvikling
– Framework
– Identitet
– Grænseværdier (frie og lige..)
– ”operationalisering”
•
•
•
•
Ontologi/epistemologi
Teoretisk
Normativt
operationelt
Empiriske analyser
•
•
•
•
Kilder hos Foucault og Signild?
Kritikbegrebet, subjektets selvforståelse
Induktivt/deduktivt/retroduktivt projekt
Folkesundhed,
– Problematisering, det samfundsmæssige liv
– Opløsning af begrebet, hvad er det modsatte
• Signilds ærinde p 22, egen rolle, jvf
Foucault
Empiriske analyser
• Validitet, jvf Foucault og hos Signild
– Intern/extern
– Foucault, ”det tomme menneske”, det
negative menneskesyn.
– Er Signilds analyse for pæn
• Konklusion p270, svaret på spørgsmålet omkring
forskellen mellem dk og s
• Aids p 112
– Forskningsdesign på magtanalysen
– Evidens som ideologisk konstruktion
Governmentality
D1(gouvernementalité): Summen af institutioner, procedurer, analyser,
kalkuler, taktikker, refleksioner, der tillader en specifik magtudøvelser, der har
populationen som mål, den politiske økonomi som vidensform og
sikkerhedsforanstaltninger som tekniske instrumenter.
D2(gouvernementalité): Den tendens eller kraftlinje, der går gennem den
vestlige kultur, som skaber gouvernementstyreformen: Suverænitet, disciplin
mm., og som har skabt en serie apparater til ledelse og en serie af
vidensformer.
D3(gouvernementalité): Resultatet af den forandringsproces i det 15. og 16.
århundrede, som staten har undergået fra retsstaten i middelalderen til en
‘gouvernmentaliseret’ stat.
Teoretisk ramme
• Public Health in medicine
• Public Health of medicine
Forordet- blikket
• Blikket er den kliniske observation, der synliggør
domæner, som tidligere har været usynlige.
Både kroppen (livet) og døden bliver genstand
for dette nye forklarende blik. Sygdomme tolkes
nu ikke længere i relation til det ondes metafysik,
men i relation til en erfaringsbaseret viden, der
udvikles, efterhånden som obduktionspraksis
bliver almindelig. Gennem denne inkorporering
af døden i den medicinske tænkning fødtes
ifølge Foucault en ny slags medicin i form af en
videnskab om det levende individ.
Blikket,rummet og sproget
• det eneste, det kan have interesse at bringe for
dagens uvildige lys, er den artikulerede struktur i
det perciperede,det vil sige det fulde rum, i hvis
hulhed sproget får volumen og kadance. Vi må
én gang for alle placere os på det niveau, hvor
de fundamentale elementer i det patologiske
spatialiseres og verbaliseres, dér hvor lægens
talende blik bliver til, fokuserer på tingenes
giftige hierte og kommunikerer med sig selv.
Folkesundhed og magtudøvelse
• 1930-1950 samt 1970-2002. (50 år som
Foucault)
• Hvilke folkesundhedsproblemer blev defineret,
og hvilke årsagsforklaringer blev givet på dem?
• Hvordan ønskede politikere og andre
myndighedspersoner at udøve magt over
borgerne, hvilke styringsmetoder var de parate
til at tage i brug?
• Hvordan begrundede de deres ønske om at
forbedre befolkningens sundhedstilstand og
forebygge sygdomme?
Folkesundhed og magtudøvelse
• Foucault:
– Magtudøvelse:en samlet struktur af handlinger som retter sig mod
mulige handlinger: den tilskynder, den forfører, den letter eller
vanskeliggør, i ekstreme tilfælde tvinger eller forbyder den”.
– Governmentality „conduct of conduct. For to conduct is at the same time
to „lead” others … and a way of behaving within a more or less open
field of possibilities”. Styring handler både om udøvelse af magt over
andre og over en selv. „Denne kontakt mellem teknologier for at
dominere andre og selvteknologier kalder jeg governmentality” ,
Magtudøvelsen har to sider, hvilket, for at tydeliggøre Foucaults pointe,
Kontrol — selvkontrol, erkendelse — selverkendelse og hjælp —
selvhjælp.
– Magtudøvelse
• Styring gennem appel til ønsker og egenskaber
• Styring gennem formning af subjekter (empowerment)
• Den pastorale omsorgsfulde magtudøvelse (statens omsorg for borgerne)
– Tid og sted, Danmark og Sverige
Casen og policy analyse
•
•
•
•
•
•
•
•
•
Folkesundhed/klinikkens fødsel
Vidensarkæologisk tilgang/genealogien
Design: vidensarkitektur, vidensarkæologi
Governmentalitybegrebet/blikket
Deskriptivt/årsagsforklarende
Retrospektivt
Videnskabsteori (ontologi/epistemologi)
Teoribyggende/teoritestende?
Metoder:
– Tekstanalyse/dokumentanalyse/diskursanalyse
– Kildekritik
• Validitet (intern/ekstern)
Foucault og medicinsk
kundskabs sociologi
• Moderne samfund kan ikke blot forstås via
økonomi, bureaukratiske overvågelse og
kontrol af befolkningen er dominerende
– Udviklingen af professionelle grupper
– Mennesker beskrives gennem kundskab
– Mennesker handler via magt dybt integreret i
alle sfærer
– Historisk perspektiv giver vores forståelse af
kroppen og sygdommen
Foucault og medicinsk
kundskabs sociologi
• Parssons/Foucault, begge ser det som
social kontrol, begge demystificerer
medicin og dens krav på videnskabelighed
• Parssons sygdomsrolle kan subsumeres
Foucaults teori som en af de muligheder
man kan internalisere selvkontrol, normal
adfærd
Foucault og medicinsk
kundskabs sociologi
• Bureaukratiske samfund, hvor information
genereres, monitoreres, evalueres og
bruges i planlægning implementering og
kontrol
• Overvågning
– Samlet information der kan sige noget om en
population
– Direkte supervision og kontrol i specielle
organisationer, skoler , fabrikker osv
Foucault og medicinsk
kundskabs sociologi
• Focault fokuserer på
– Kroppen (mål og middel for
magt)/kropssociologi
– Magt (altomfattende aspekt af socialt liv,
elektrisk felt)
– Viden , analyserer medicinsk viden som et
produkt af specifikke historiske perioder
– Fokuserer på den moderne bureaukratiske
stat
Foucault og medicinsk
kundskabs sociologi
• Mennesker som objekter for overvågelse
og monitorering
– Magt/viden er linket til social kontrol
– Som subjektive realiteter viser han hvorledes
disse forhold arbejder gennem de
professionelle (jvf Parssons)
Foucault og medicinsk
kundskabs sociologi
• Periodisering
– Bedside medicine (mangel på balance) ”what
is the matter with You”
– Hospital medicine (bliver afhængig af
lægerne) ”where does it hurt”
– Laboratory medicine ” (både læge og patient
er erstattet af test) ”Let´s wait and see what
the test say”
Foucault og medicinsk
kundskabs sociologi
• Kroppen er en social foranstaltning og ikke
et produkt af videnskab eller natur
• Kroppen er social konstrueret indenfor
kontekst af klasse, køn, etnicitet og
reflekterer derfor strukturer af legitimitet og
dominans af disse strukturer. Det åbner
også mulighed for modstand og skærper
vores selv indenfor den modsatfyldte
diskurs
Foucault og medicinsk
kundskabs sociologi
• Kroppen skal altid indreflekteres (forstås) i
en social og kulturel periode, hvor
begreberne får mening
• Kroppen er sited af komplekse serier af
interrelationer, i samfundet, det sociale
selv og det subjektivt psykobiologiske
individ
• En social og kulturel artefact ikke en del af
naturen
Foucault og medicinsk
kundskabs sociologi
• Kroppen er skabt gennem en række
økonomiske og politiske regimer og det er
her igennem at den menneskelige krop
skal forstås
• Sygdomskroppen og den syge krop er
blot et historisk temporært datum
Foucault og medicinsk
kundskabs sociologi
• To perioder for kroppen
– Anatomisk metafysisk register
• Fokus på fysisk brydning af kroppen, konformitet,
adlydelse, compliance, samfundsmæssig
centraliseret magt
– Tekno - politisk register
• Regulering, fængsler, fabrikker, kroppen
rekonstrueret, en materialistisk reduktion, den
fysiske krop.
Foucault
• Hvordan kan vi vide, at det vi ser er det vi ser
– hvorfor en objektiv forankring og ikke blot et udtryk for
en subjektiv overbevisning
– ændringerne består i den tavse konfiguration, hvor
sproget finder sit afsæt: den situationelle og
holdningsmæssige relation mellem det der taler, og
det der tales om
– hvordan vide, at det er en rationel diskurs og ikke blot
sproglig forandring
– Fokus blev på at beskæftige sig med individet i en
videnskabelig struktureret diskurs (enestående
dialog)
– Sygesengen bliver et undersøgelsesområde
Diskursbegrebet
• DISKURS — almindeligvis forklaret som
en »reguleret samtaleprocedure«, men her
omfatter begrebet kæder af udsagn,
institutionaliserede
fremstillingesprocedurer (praktikker) samt
de historisk og kulturelt givne regler, som
styrer samtaleprocedurens indhold og
form.