Transcript Medledelse med muligheder - om det anderledes mulige

Paradigmehjulet
www.borumconsult.com
1
læringsformer
Læringsformer
Psykologiske
betegnelser
Tilsvarende
vidensformer
Stimulerings
former
Resultat
former
1. Ordens
læring
Kumulation
(0phobning)
1. Ordens viden
Direkte lærings
stimulering
Kvalifikationer
2. Ordens
læring
Assimilation
(indpasning)
2. Ordens viden
Appropriation
(tilegne sig)
Kompetence
3. Ordens
læring
Akkommodation
(tilpasning)
3. Ordens viden
Produktion
Kreativitet
Lærings omverden
paradigmeskift
4. Ordens viden Social evolution kultur
www.borumconsult.com
2
Læringsformer
1. Ordens læring



Udgangspunktet for læring er at der drages en distinktion
En tilstand, der ikke er tilfældig, men er bestemt af en forskel mellem
noget og noget andet
Den kumulative læring – ophobning af viden
2. Ordens læring




Her sker ikke kun en reference til den markerede side
her sker også en reference til forudsætningen for den markerede side
Man ser det udefra som observatør i en 2. ordens betragtning
Assimilativ læring – indpasning i etablerede bevidsthedsstrukturer
www.borumconsult.com
3
Læringsformer
3. Ordens læring



Enhver læring er et paradoks – læring forudsætter læring
Chris Agyris kalder det dobbelt loop læring , læring der overskrider
rammen for sine egne umiddelbare læringsforudsætninger
Akkomodation – tilpasning
4. Ordens læring – eller lærings – omverden






Læring forudsætter en omverden der er systemisk forskellig fra
læringssystemet
Et psykisk system har et socialt system som omverden
Et psykisk system har eksempelvis undervisningssystemet som sin
omverden
Undervisningssystemet er dermed læringssystemets forudsætning
Men det tilhører ikke læringssystemet
Paradigmeskift – fra en grundopfattelse til en anden
www.borumconsult.com
4
Ledelse i det organisatoriske krydspres
- Et demokratisk dannelsesprojekt
Politiske diskursers
position
Ledelse med mening
Rationelle
diskursers position
Et demokratisk
dannelsesprojekt
Sociale
diskursers position
www.borumconsult.com
en meta-fortælling
om:
Deltagerdemokrati
Autonom ledelse
Utraditionel dannelse
Repræsentation
Tolerance
Tillid
solidaritet
5
diskurspositioner
De rationelles diskursers position
 Forståelsesfeltet
 menings- og betydningstilskrivning
De politiske diskursers position
 aktørfeltets kontingente distinktionsritual
 Holdningsbaserede beslutningsfora
De sociale diskursers position
 Den faglige ritualisering
 Identitetsskabende vidensformer
 Den saglige ritualisering
 Perspektivering af faglighedens vidensformer i nye
kontekstforståelsers meningstilskrivning
www.borumconsult.com
6
To konkurrerende paradigmer
Det konstruktivistiske
paradigme
Det positivistiske paradigme
Det socialkonstruktionistiske
paradigme
Det rationelle paradigme
(Rationel choice)
Den systemiske tilgang
Den lineære tilgang
Løst koblede systemer
Produktionssystem
Den eksplorative
Ændringsstrategi
Den teknisk rationelle
ændringsstrategi
Aktører tilknyttet det
organisatoriske felt som
ændringsagenter
Ledelsen og analytikere som
ændringsagenter
Det narrative perspektiv
(fortællingen)
Det kognitive perspektiv
(årsag – virkning)
Indre fokus på læring
Ydre fokus på læring
Relationernes betydning
Metodernes betydning
www.borumconsult.com
7
x
www.munchkonsulent.biz
www.borumconsult.com
8
Hierarkisk government paradigme
Konsistent med den traditionelle demokratisk
styringskæde
Det er en koalition mellem ret og formel magt
Det er udmøntningen af lov og regelstyring
I Danelunds perspektiv er styringsparadigmet
en lineær, rationel styring
www.borumconsult.com
9
Government, Governance, Governmentality og
netværksledelse med mening.
Lineær, rationel styring:
Indre forhold
Omverdensforhold
Ydreforhold
lineær transparens
Indre Selvforhold
styring af
selvstyring
Ydrestyring på viden
Lineær tilpasning til
viden
ml. ydreforhold og
indre forhold
(objektivering)
Lineær, rationel styring
www.borumconsult.com
10
Hierarkisk government paradigme
 Definitionsmagten konstitueres i den hierarkiske
organisation
 Magten har ret til magten til at kommunikere ret
 Der er lineær transparens mellem ydreforhold og
indre forhold
 Der sker en objektivering med lineær tilpasning
til viden
 Forholdet mellem styrende og styret er et
principal/agent forhold
www.borumconsult.com
11
Rationelt government paradigme
 Hierarkisk styring på en positivistisk opfattelse af
virkeligheden. (årsag/virkning)
 Styringen er på resultater og effekt/effektivitet
 Styringen beror på aktører, der tilpasser sig lineært i
overensstemmelse med omverdenens forventninger
 I Danelunds perspektiv en lineær, rationel styring
 Organisationen er præget af fejlfindingskultur og
mangeltænkning
 Forholdet mellem styrende og styret, styres, planlægges og
kontrolleres centralt.
 Der er en glidende overgang til konkurrenceparadigmet
www.munchkonsulent.biz
www.borumconsult.com
12
Rationel konkurrence paradigme
 Konstituerer sig mod den tiltagende markeds-
gørelse af de off. Serviceydelser
 Grænseoverskridelsen mellem den offentlige sektor
og markedet
 NPM indført i 1986 af Schlütter, forøget brug under
Nyrup og cementeret under den nuværende
regering – forslaget om 30 % udliciteringer
 Borgernes identitet som forbruger medfører legitim
ret til frit at vælge
www.borumconsult.com
13
Rationel konkurrence paradigme
 Kvalitetsbegrebet bygger på aktuel dokumentation
og kontrol
 Der er tale om en reguleret konkurrence
 Det offentlige er både udbyder, kravspecificerende
og kontrollerende
 Kobles til Samstyringsparadigmet
 Kommunale institutioner skal både konkurrere og
benchmarkes – ens/forskellig
www.borumconsult.com
14
Samstyrings paradigmet
Paradigmet konstituerer fremvæksten af nye
partnerskabs og samarbejdsformer.
Det styrker muligheden for synergi, læring og
integrering af fælles interesser
Det arbejdes for at opnå konsensus
Det kobler sig til selvstyringsparadigmet
Det konstituerer hele NMP tænkningen
Styringen bliver på afstand som fremmedstyring af
selvstyringen
Governance på kanten til governmentality
www.borumconsult.com
15
Government, Governance, Governmentality og
netværksledelse med mening.
Government:
 En suveræn samfundsstyring, hvor en regering styrer samfundet ved hjælp af et
lov - og regelstyret forvaltningsapparat .
 Rationelle styringsprocesser
Governance:
 Samfundsstyring som en proces, der ikke har sit udspring i eller kontrolleres af
en bestemt institution.
 En proces, der er dynamisk og kompleks uden klare og entydige grænser.
 Styring af selvstyring i netværk
Governmentality:




En moralsk forankring af forpligtigelsen på de normative sandheder.
Forholdet mellem ydre styring og indre styring af selvstyringen.
Diskursiv styring af selvstyring på afstand
Forholdet mellem friheden og pligten til at afgrænse egne styringsmuligheder.
www.borumconsult.com
16
Paradoksale konsensusforventninger
 Fremmedstyring/selvstyring
 Centralisering/decentralisering
 Tilpasning/autonomi
 Konkurrence/samarbejde
 Planlægning/eksperimentering
 Driftsikkerhed/Innovation og læring
www.munchkonsulent.biz
www.borumconsult.com
17
Det regulerede selvstyringsparadigme
Lokal ansvarlighed for kompetenceudvikling
og performance som konkurrenceparameter
Værdier som (selv)styringsteknologier
Styring af selvstyring på afstand
Selvteknologier som selvstyring styret på
afstand:
-realisering, -evaluering, -dokumentation, vurderinger, -udvikling, -…….
www.borumconsult.com
18
Etisk selvskabelsesparadigmet
Interne og eksterne retlige og sociale
anerkendelsesrelationer
Honneth's anerkendelsesteorier og begreber
Kærlighedskampen – relationel anerkendelse
Retlig anerkendelse – retligt individ i
samfundet
Social anerkendelse – del af fællesskabet
Den refleksive selvstyrings fremmedstyring
www.munchkonsulent.biz
www.borumconsult.com
19
Selvskabelses paradigmet
Aktørbaseret og diskursiv styringskompleksitet
Governance og samstyring
Anerkendelseskampen i netværket
Ligeværdige deltager – bidrager til fællesskabet og
i egen organisatorisk kontekst
 Intern – ekstern
 Fra den Andens perspektiv
”Respekten for den Anden er livsvigtig for såvel
den Anden som for os selv” Paul Riceour i Bouchet 2010
www.munchkonsulent.biz
www.borumconsult.com
20
Government, Governance, Governmentality og
netværksledelse med mening.
Governancestyringskoncepter; governmentality:
Selvforhold
Omverdens
Omverdensforhold
Ydre forhold
lineær refleksivitet
Ydre styring
selvstyring
Værdier og viden
mlm. Indreforhold
Indre forhold
indrestyring af
og ydreforhold
lineær tilpasning til værdier
og viden
(subjektivering)
Governmentality
styring
www.borumconsult.com
21
Government, Governance, Governmentality og
netværksledelse med mening.
Governmentality:
 regulerer konsensusunderskuddet mellem ydre styring og indre
styring af selvstyringen.
 Iscenesættes ikke som en ydre forpligtelse, men en moralsk
indre forpligtelse.
 Forpligtiger individ og organisation til adaption af værdier og
viden lineær refleksivitet (spejler sig i den normative ydre
diskurs).
 Skaber lineær tilpasning til viden og værdier gennem
subjektivation.
 Individ og organisation bliver et med de ydre forholds diskurs
www.borumconsult.com
22
Government, Governance, Governmentality og
netværksledelse med mening.
Ledelsesidentiteten:
 Kapacitet til at inderliggøre den ydre tvang
(subjektivering)
 Regulere et konsensusunderskud mellem indre styring og
selvstyring.
Selvledelsesidentiteten:
 Kapacitet til selvudvikling og selvkontrol
 Kapacitet til at overleve skyldfølelsen i det eksistentielle
tomrum
 Den styredes skyldfølelse over manglende succes eller
opfyldelse af den styrendes forventninger ( den moralske
forpligtigelse)
www.borumconsult.com
23
Paradoksale koalitioner
 Selvskabelsesparadigmets indbyggede
forventninger til individuelle (anderledes og
bedre) præstationer
 Under hensyn til det fælles bedste
 Kobles sammen med
samskabelsesparadigmets forudsætninger
og forventninger til det anderledes muliges
innovative eksperimenter
www.munchkonsulent.biz
www.borumconsult.com
24
x
Samskabelse – paradoks udfoldelse, refleksion,
det ”fælles”
Sociological
Governmenta
lity ledelse
Moralitet,
Det passende
www.munchkonsulent.biz
www.borumconsult.com
Rationel choice
Lineær styring
Magt beslutninger
Government
Det individuelle
25
Medledelse med muligheder
Samskabelsesparadigmet er konstituerende for
medledelse med muligheder
Samskabelsesparadigmet er ”0pen – ended” i den
forstand, at beslutninger her iagttages,
kommunikeres og reflekteres som ubesluttelige
eller en del af en fortløbende proces
www.borumconsult.com
26
Government, Governance, Governmentality og
netværksledelse med mening.
Netværksledelse med mening:
Omverdensforhold
Selvforhold
Omverdens
Ydre forhold
cirkulær refleksion
Indre forhold
Ydre styring på af det anderledes mulige indrestyring af selvstyværdier og viden i feltet mlm. Omverdens- ring.
og selvforhold.
Cirkulær refleksion af
værdier og viden
www.borumconsult.com
27
Government, Governance, Governmentality og
netværksledelse med mening.
Ledelsesidentiteten:
 Er en metaidentitet, der er nysgerrig, rummelig og
dialogskabende
 Kapaciteten er at skabe rum, rammer og kompetencer
 Kan tage netværkets frihed til selvorganisering gennem
refleksion på ordet
Selvledelsesidentiteten:
 Kapacitet til selvledelse gennem refleksion af det
anderledes mulige
 Kompleksitet og kontingens, lukketheden og åbenheden
er hinandens ubesluttelige og midlertidige forudsætninger
 Mellem central ledelse og decentral selvledelse skabes
gensidig forpligtigelse til medledelse.
www.borumconsult.com
28
Medledelse med muligheder
Samskabelsesparadigmet søger at tilføre andre
betydninger og identiteter til de øvrige
paradigmer , positioneringer og forholdemåder,
der er i spil
Samskabelsesparadigmet inkluderer principielt
alle andre paradigmer som anderledes mulige
positioneringer gennem refleksioner og
forhandlinger
www.borumconsult.com
29
Medledelse med muligheder
Samskabelsesparadigmet har fokus på processer,
der fremmer kritisk refleksion og transformative
og ekspansive læreprocesser
Samskabelsesparadigmet er iscenesættelse af
invitationen til alle om at tage ledelse på
processerne og skifte positioner mellem styret og
styrende
www.borumconsult.com
30
Medledelse med muligheder
Samskabelsesparadigmet skaber et rum for
innovativ samskaben gennem kritisk
reflekterende forhandlede og eksperimentelt
iscenesatte processer
Samskabelsesparadigmet er kontekst for
medledelse med muligheder og skaber læring og
innovativ samskaben som en iterativ (gentaget)
proces
www.borumconsult.com
31
Dialogens konstruktion
Det gør ledelse til tænkningen om læringens
konstruktion i organisationen
 At kunne iagttage den iagttagelse, som forskellige
styringsredskaber stiller til rådighed.
 At styre redskaberne frem for omvendt .
 Tage stilling til de teknologier, der former organisationen
som sociale handlerum.
 Skabe mening mellem organisationen og dens omverden
 Skabe sammenhæng mellem forskellige rationaler
 Skabe medledelse med muligheder
www.borumconsult.com
32
Dialogens konstruktion
Dialogens afgørende spørgsmål:
 I hvilken grad aktørerne sætter egne regelsæt på spil?
 Vil man sætte dem på spil i den ydre kamp om
anerkendelse?
 Vil man sætte dem på spil igennem sin egen
refleksion
 Vil man acceptere at ens faglighed sættes til debat
(mobiliseres)
 Vil man mobilisere den organisatoriske
mangfoldighed af viden?
www.borumconsult.com
33
Inddragelse
af viden
F
Fælles læring
ml. faggrupper
Refleksion
Organisatoriske vidensniveauer
Kampen
om
anerkend
else
Læring indenfor
faggrupperne
Udgrænsning
Af viden
www.borumconsult.com
34