Transcript metode refleksiv sociologi KL bergen 2012

observation
• .. Vel blot en metode, en teknik!
• Ja – men dine øjne skal ’opdrages’, ’styres’
ellers løber de af med dig!
Kristian Larsen
refl.sociologi i praksis bergen 2012
Grundforudsætninger
• Vil producere (ny) erkendelse
• Om et specifikt område
• Sundhed, sygdom, profession/krop, pædagogik og
sociologi
• Må gå omveje; ”verden giver ikke sig selv”
• Inspiration fra videnskabshistoriens
’kættere’
– Newton, Darwin, Freud, Marx, Bohr, Foucault..
Kristian Larsen
refl.sociologi i praksis bergen 2012
Sociologiens særlige arbejdsområde
• Det sociale ønsker at opretholde sine
naturaliseringer, hverdagskonstruktioner (kit,
samfundsmæssige fortrængninger)
• Frembringe sociologisk viden
– Historisk erobring, ikke management, ikke ideologi, ikke
politik..
• Viden der går på tværs, kættersk
• Kontraintuitiv viden
Kristian Larsen
refl.sociologi i praksis bergen 2012
konstruktioner
• Ved os og vores tænkning og sprog er fyldt med
forkonstruktioner
– At tage for pålydende, face value
– At tage objektet som det er konstrueret
– Positivisme er videnskaben som et ”spejl” dvs.
genspejler det der erfares (115)
• Ved objektet selv
– Politiske, klassifikationsmæssige, ministerielle,
administrative, bureaukratiske,
bindestregssociologiske konstruktioner
Kristian Larsen
refl.sociologi i praksis bergen 2012
– Vor (også videnskabsmanden mk) tænkning og vort
sprog er fuldt af for-konstruerede objekter – sociale
sammenhænge/problemer/spørgsmål/begreber mv.
sammenhænge omdannes til sociologiske
sammenhænge/problemer mv.
– Eks:
– ’Socialt udstødte’ på Langeland (autoriseret)
– MEN
– Hvem eller hvad er objektet
– ’Marginal position’ (ikke kun socialt udsatte..)
Kristian Larsen
refl.sociologi i praksis bergen 2012
’Dårlige konstruktioner’
• hverdagskonstruktioner
• bureaukratiske - administrative konstruktioner
(ministerielle, socialmedicinske, ’fedme’,
’alkohol’, ’rygning’, ’mobning’..
• aldersmæssige konstruktioner (barndom,
ungdom..(voksendom)…alderdom)
• erhvervskategori konstruktioner (profession,
lærerstudier, pædagogstudier..
• Som også er ”bygget” ind i pol/adm. kategorier
Kristian Larsen
refl.sociologi i praksis bergen 2012
• Konstruktion i alle faser
– Forskningsspørgsmål, genstandsområde,
hypoteser, teori/metode, ’forsøgsopstilling’
(instrumenter), tekniske forhold, praktiske
overvejelser/valg, afrapportering
• ”I hvert eneste forskningsøjeblik”
• Konstruktion løbende
– Brud, objektkonstruktion og anvendt
rationalisme (ikke forudgående handling men
kontinuum)
Kristian Larsen
refl.sociologi i praksis bergen 2012
Objektiverende position
Nogle bestræbelser..
•
•
•
•
•
•
•
•
Kristian Larsen
At verden ikke kan tages ”face value”
At man må gå gennem teori
At hente inspiration i videnskabshistorien
At man må komme til at se/høre noget som ikke bare gav
sig selv
At prioritere observation frem for interview
At reflektere relation mellem forsker/objekt som del af
erkendelsen
At formidle gennem andet: sprog, klassifikation og logik
end ”miljøet”.
At ”god forskning” vil vække modstand
refl.sociologi i praksis bergen 2012
Hvordan objektivere?
– Nogle principper (hvis ’kendthed’ er
udfordringen..)
•
•
•
•
•
•
•
•
Kristian Larsen
Fysisk væk fra miljøet
Mentalt væk fra miljøet
Økonomisk uafhængig af miljøet
Læse teori (deskriptiv-relationel-genese/struktur)
Rette sig mod forskningen
Tid
Spejle mod erkendelse frem for anvendelse
….
refl.sociologi i praksis bergen 2012
Elementer i videnskabeligt arbejde
• Cirkulært og lineære bevægelser i
forskningsarbejdet – kronologi involverer:
Kristian Larsen
refl.sociologi i praksis bergen 2012
Nogle tjekpoints..
• En dårlig kogebog..
• En cyklisk proces..
Kristian Larsen
refl.sociologi i praksis bergen 2012
•
Review. Der må oparbejdes et overblik over hvad man ved om det studerede felt og tilgrænsende områder. Her
inddrages andres arbejde. Afhængigt af genstandsområdet er man ofte henvist til at trække på teoretisk-empiriske
studier, der ikke har Bourdieusk teori som grundlag.
•
Magtfeltet. Det studerede felt skal relateres til andre felter og dets grænser for autonomi fastlægges For det
medicinske felts vedkommende må man undersøge og beskrive dets relation til f.eks. det videnskabelige felt og det
religiøse felt, d.v.s. til lignende producenter af symbolske goder. Alle felter må desuden relateres til de overgribende
magtfelter: Det økonomiske, det politiske og det statslige felt.
•
Feltet. Det specifikke felt må karakteriseres. Dette gøres ved at rekonstruere feltets genese og struktur. Forskeren må
kende feltets stridigheder og kampe, herunder positionerne og dispositionerne (habitus) i feltet. Hvad kæmpes der
om i feltet, hvad er spillereglerne, hvilke praktikker og strategier iværksættes, hvem dominerer og er domineret, og
hvad er doxaen – den tavse konsensus?
•
Teoretisk mesterskab. Genstandsområdet skal kortlægges i.h.t. teorien. Forskeren må overveje og klargøre et
teoretisk mesterskab i forhold til feltet, d.v.s. konstruere objektet teoretisk, herunder inddrage en (prakseologisk)
praktikteori som modspil til de hverdagslige konstruktioner, som vi spontant gør brug af i vores omgang med feltet.
Ud fra den teoretiske konstruktion udarbejdes arbejdsantagelser (hypoteser), fokus for observationerne, herunder
hvem (hvilke kroppe), eller hvad (hvilke teknologier), der skal observeres. Forskningsspørgsmål oversættes til noget
der kan observeres på d.v.s. operationalisering.
•
Forskerposition. Relationen mellem forsker og objekt må overvejes med udgangspunkt i forskerens position i feltet.
Det klargøres, hvordan forskeren er positioneret i feltet, inklusive hvilket kendskab/ukendskab forskeren har til
hvilke dele af feltet, og implikationerne heraf overvejes. Ved kendthed som forudsætning foreslås en ikkedeltagende, objektiverende, relationel observation.
•
Institutionelt fokus. Det skal besluttes, hvor, hvem og hvad i feltet, der skal observeres, d.v.s. hvor højt/lavt og
•
Adgang til institution. Der skal skaffes adgang til feltet via kontakt med gatekeepere, ledere, administratorer og den
eller de, der er udvalgt til observation.
Kristian Larsen
refl.sociologi i praksis bergen 2012
hvor langt mod højre/venstre i feltet ”stederne” for observationerne skal ligge (se ”Review og konstruktion af feltet”
og figur 2 for denne måde at tænke et felt horisontalt og vertikalt på). Dette indebærer at præcisere hvilke
institutioner og agenter, som er mest relevante for forskningsproblematikken.
•
Observation og interview. Har forskeren, som det forudsættes i denne artikel, kendthed med feltet som
udfordring, foretages der direkte, ikke-deltagende og objektiverende relationelle observationer i feltet/subfeltet på en
måde (f.eks. med observationsguides), på tidspunkter og med tidsrammer mv., som modsvarer, hvad projektet
nødvendiggør. Observationerne kan ledsages af video- eller audiooptagelser. De fokuserede observationer nedfældes
i guides, observationsskemaer og som feltnoter og kobles helst med interviews af de involverede informanter.
•
Transskription. De teoriinspirerede feltobservationer (materialiseret praktik, lyd, lugt, tale, ting mv.) og eventuelt
repræsenterede erfaringer (fra interview) nedfældes og udskrives. De mange informationer fra noter, optegnelser,
skitser og måske skemaer oversættes til sammenhængende tekst. Den mest pålidelige og fyldestgørende gengivelse
af feltobservationerne opnås, når transskriptionen foregår hurtigt efter gennemførelsen af observationerne.
•
Syntese-analyse. Det empirisk-teoretiske materiale, som blev konstrueret gennem observationerne, analyseres
med henblik på at kortlægge, hvad projektet har bidraget med i forhold til den eksisterende forskning. Det afvejes,
hvordan materialet relaterer sig til det, som det teoretiske mesterskab tilsagde inklusive til, hvordan feltet var tænkt
på forhånd (arbejdsantagelser), og hermed hvor der var bekræftelser og afkræftelser, nye indsigter/modsatte indsigter
mv.
•
Diskussion. Styrker og svagheder i hele det videnskabelige arbejde identificeres. Det empirisk-teoretiske produkt
diskuteres, både hvad angår objektkonstruktionen, herunder den valgte teori, arbejdsantagelser, metode (f.eks.
observation, operationalisering), og hvad angår forsker-objektrelationen, praktiske og tekniske forhold mv.
•
Afrapportering. Det empirisk-teoretiske produkt formidles og afrapporteres i tekst eller tale. Formidlingen
tilrettelægges på en sådan måde, at læseren så vidt muligt tvinges til at læse rapporten med/via den teoretiske
konstruktion, som var virksom i alle faser af forskningsprocessen fra objektkonstruktion over valg af informanter og
metodiske fremgangsmåder til kommasætning.
Kristian Larsen
refl.sociologi i praksis bergen 2012
Hvordan arbejder man metodisk!!
• Afhænger af spørgsmål
• Hvad er man optaget af
• Hvad er ens forskningsinteresse
• Hvor undersøgt er området
» Hvad er karakteren af området
• Hvordan er forskerens relation til området
» Kendthed eller u-kendthed som udfordring
Kristian Larsen
refl.sociologi i praksis bergen 2012
Observation
–nogle overvejelser og eksempler
• Valg af forskerrolle eller tildeling
• At bestræbe en position og at sættes i/tillægges en
position
• At reflektere den valgt/tildelte position som del af
erkendelsen om objektet
• Forsker-objekt relation
• Forskereffekt på det observerede
• Observation som en belastning
– De facto relativt dominerende – tilstræbt domineret
– Objektiverende ikke-deltagende (mellem deltagelse og ikkedeltagelse)
Kristian Larsen
refl.sociologi i praksis bergen 2012
forskerpositionen
Kristian Larsen
refl.sociologi i praksis bergen 2012
Observation i et felt
•
•
1 Det ”etablerede hierarki” inden for det studerede objekt - konteksten.
Læge   afdelingssygeplejerske sygeplejerske  sygeplejestuderende   patient.
•
2 Forskerens position som ”udenforstående”, som ikke-deltagende observatør positivistisk.
Læge   afdelingssygeplejerske   sygeplejerske   sygeplejestuderende  
patient
↨
•
•
Objektiverende forsker
•
•
3 Forskerens sociale position som dominerende – ”de facto”.
Læge   forsker   afdelingssygeplejerske   sygeplejestuderende  
patient.
•
•
4 Forskerens position som ”voluntaristisk” er ved agentens point-of-view i feltet - feltet
Læge/ forsker   afdelingssygeplejerske/ forsker   sygeplejestuderende/ forsker 
 patient/ forsker.
Kristian Larsen
refl.sociologi i praksis bergen 2012
Bevidsthed om feltet
Kristian Larsen
refl.sociologi i praksis bergen 2012
Observation i et felt
• ”hvor” i feltet observeres der, d.v.s. hvilke positioner
• (høje/mellem/lave – mod den autonome/heteronome pol) og relationer mellem positioner
observeres?
• ”hvem” i feltet observeres
• d.v.s. hvilke dispositioner i form af habituelle forhold, der er aktiveret i positionen,
observeres?
• ”hvilke” kroppe, sygdomme, kropsdele og (medicinske) teknologier
• (f.eks. hjerte/hud, ung/gammel, akut/kronisk, laser/vaskeklud) observeres?
• ”hvornår”
• (dag/nat, hverdag/weekend) observeres?
Kristian Larsen
refl.sociologi i praksis bergen 2012
Arbejdsantagelser
•
•
Teoretisk-empirisk udledte
Brug af hypoteser, arbejdsantagelser,
–
–
Kristian Larsen
Positive der bekræfter en antagelse som teori, andres
studier, fordomme, selvforståelser angiver, MEN også
MOD-antagelser der i positiveret form, (ikke deficit) går
efter at spore, lede efter og finde det modsatte som
praktik (observation) og som repræsentation (interview)
refl.sociologi i praksis bergen 2012
Operationalisering
–
–
At gøre operationel (til at anvende)
Operationalisering fra antagelser til fokus
område dvs. brug for observatør
Fra spørgsmål til operationalisering:
–
•
Kristian Larsen
”hvis jeg har ret i min antagelse:
–
”hvordan ser det bekræftende svar da ud (ved
observation)
–
eller lyder (ved interview)
refl.sociologi i praksis bergen 2012
Guides/operationalisering
• Visualisere hvordan lukkethed eller
åbenhed ser ud..
Kristian Larsen
refl.sociologi i praksis bergen 2012
Observation højt struktureret
•
•
At handle i relationer med patienter, som er sørgende eller i let til moderat krise
Kropslig og verbalt lukket 0-10 kropslig og verbalt åben (insp. Af J. Cullberg: krise og udvikling)
•
•
•
•
A
Lukkethed
Den studerende begynder selv at græde.
Den studerende forlader stuen.
Den studerende er uopmærksom (forvirret/forfjamsket) og kan ikke følge instrukser eller udføre andre
handlinger i samarbejdet med patienten.
Den studerende bliver stiv og fikseret i sit kropssprog (kigger ned i gulvet, øjnene flakser rundt i lokalet,
skulder, arme og ben lukkes af og øvrige handlinger bliver rutineagtigt udført).
Den studerende er urolig (rastløs) og motorisk urolig og reagerer med overspringshandlinger (skifter emne
verbalt/kropsligt).
•
•
•
•
•
•
•
B
Åbenhed
Den studerende er rolig og viser åbning (verbalt eller kropsligt) for dialog (verbalt eller kropsligt) om
patientens situation.
Den studerende er åben overfor pinefulde og afvigende følelsestilstande (bliver siddende, bliver stående,
lægger hånd på skulderen, stryger over kinden og/eller lytter).
Den studerende forcerer i mild grad (verbalt eller kropsligt) dialog om patientens situation, når det passer
sig i sammenhængen (spørger/udspørger, sætter sig tæt ved patienten, holder om patienten).
Den studerende hjælper patienten til at udtrykke sine følelser, sorg og skyldfølelse (ved at stille åbne og
åbnende spørgsmål, ved at sige: AJa.. fortæl mere.
Kristian Larsen
refl.sociologi i praksis bergen 2012
’positivistisk beskrivelse tid og sted’
Kristian Larsen
refl.sociologi i praksis bergen 2012
Observation højt struktureret
•
Tids- og aktivitetsregistrering
Hvor er hun:
•
Sygestue
•
Dagligstue
•
Gang/hall
•
Skyllerum/linnedrum/medicinrum/køkken
•
Andre afdelinger/røntgen/operation
•
Kontor
•
Andet (spisestue, toilet, rygerum)
Hvem kommunikerer den studerende med:
•
Patient/pårørende
•
Sygeplejerske
•
Kontaktsygeplejerske i afdelingen
•
Anden sygeplejerske i afdelingen (afdelingssygeplejerske/andre sygeplejersker)
•
Særligt uddannet ansvarlig (klinisk vejleder/praktikvejleder)
•
Klinisk oversygeplejerske/udviklingssygeplejerske
•
Sygeplejelærer
•
Andre faggrupper
–
–
–
–
•
Læge
Fysioterapeut
Ergoterapeut
Sosu-assistent/sygehjælper
Andre sygeplejestuderende
Kristian Larsen
refl.sociologi i praksis bergen 2012
Observation højt struktureret
•
Observationsfokus og aspekter af sygeplejepraksis
–
Inspireret af: Forskrifter ud fra Anne Vesterdal 1991; Arnoldi, C. 1984 Agnete Lorentsen 1979 + udd.
papirer fra de respektive sygeplejeuddannelser
•
At udføre personlig hygiejne i samspil med sengeliggende patienter, der skal bades
i sengen (sengebad). Nogle handlinger som opfattes vigtige i sygeplejen i
forbindelse med et sengebad samt en mulig rækkefølge/fremgangsmåde:
•
•
Den studerende orienterer/afpasser vask med patienten og øvrigt personale.
Den studerende gør klar til vask/stiller relevante vaskeredskaber frem (stort og lille
vaskefad, to håndklæder, relevant sengetøj).
Den studerende lukker vinduerne og eventuelt dør.
Den studerende stiller skærm op omkring sengen, afskærmer ved patienten.
Den studerende vasker sine egne hænder.
Den studerende lægger rent tøj frem på varm radiator.
Den studerende lægger patienten til rette, så han ligger godt (ligger du godt nu..., vil
du højere op i sengen...?).
Den studerende eleverer hovedgærdet.
…..
•
•
•
•
•
•
•
Kristian Larsen
refl.sociologi i praksis bergen 2012
Gode råd!!
• Tænk dig som forsker (stor udfordring..)
–
–
–
–
–
Accept i miljøet
Fra ”vi” til ”de”.
Et gen-kig - at gøre sig lidt fremmed
At forskeren definerer sig selv som ”novice” og ”studerende” i miljøet.
En nørd, uvidende eller ”flue på væggen” – og absurde, mærkværdige
eller oftere uinteressante og uvæsentlige spørgsmål
– At se og benævne de observerede
•
•
•
•
•
Lars, Louise, Jesper
Læge, lærer, pædagog
Dominerende og domineret
Agenter - positioner i et felt
Kroppe der bevæger sig i rum
Kristian Larsen
refl.sociologi i praksis bergen 2012
Hvad er så feltet?
• Må oparbejdes – tænkes
• Brug andres empiri (konstruktion)
• Men Bourdieusk
• Kort om mine forsøg med konstruktion af
medicinsk felt
Kristian Larsen
refl.sociologi i praksis bergen 2012
Positioner i medicinsk felt..
– Høj kapitalværdi
» Panum, Rigshospitalet, Skejby hospital og direktøren for
sundhedsstyrelsen)
– Middel kapitalværdi
» Lægemiddelindustrien, Medicoteknologien
– Lav kapitalværdi
» Hammel Neurocenter[i], HIV pensionatet[ii] eller
Behandlingshjemmet Ringgården
– Perifere positioner eller positioner som er udenfor feltet
– Dansk kiropraktorforening eller patientforeningerne
– Udenfor feltet såkaldt alternativ behandling[iv] (fx. zoneterapi,
NLP, holisme, spiritualisme).
Kristian Larsen
refl.sociologi i praksis bergen 2012
Kristian Larsen
refl.sociologi i praksis bergen 2012
Men også dybere niveau
• Strukturerende og strukturerede strukturer
Kristian Larsen
refl.sociologi i praksis bergen 2012
At upåagtet område;
At sygdomme har historie og hierarki
– Fx Dag Album 1992
Kristian Larsen
refl.sociologi i praksis bergen 2012
Kristian Larsen
refl.sociologi i praksis bergen 2012
Kristian Larsen
refl.sociologi i praksis bergen 2012
Konstruktionen af sygdom
• De sygdomme og lidelser der
–
–
–
–
’ikke er set før’,
’ikke kan erfares gennem den medicinske optik’,
’ikke knytter sig til et organ’ og som
’ikke er klassificeret’ (dvs. godkendt i det medicinske
felt)
– de er i høj grad ”ikke eksisterende”.
Kristian Larsen
refl.sociologi i praksis bergen 2012
Konstruktionen af sygdom
• Højeste blåstempling af et organ med tilhørende
sygdom er tildeling af et professorat på området.
Kræver høj grad af institutionalisering:
– Funderet i væksten af et relativt selvstændigt medicinsk
interventions eller forskningsområde
– Udvikling af specialister med særlig kompetence,
artefakter og sprog på det pågældende område
– Udvikling af faglige netværk formaliseret i faglige
sammenslutninger, netværk med tilhørende
internationale konferencer
– Udvikling at tidsskrifter og tilhørende peer re-viewede
artikler med særligt fokus på området
Kristian Larsen
refl.sociologi i praksis bergen 2012
Konstruktionen af sygdom
• Ekskluderede sygdomme; dvs. påvirkninger der ikke er optaget.
– Her beskrives det at
– ’andre slidgigtsygdomme (slidgigt i halshvirvelsøjlen, skulderleddet og
skulderhøjdeleddet, hofte, tommel med flere)
– mangansygdom (toksisk hjerneskade)
– indeklimasyndrom
– mobning’ og
– ’sygdomme efter brug af pc-mus og/eller tastatur’ -”fortsat ikke optages”
• Disse sygdomme kan i hovedsagen ikke godkendes fordi der ikke
foreligger ”nyeste medicinske dokumentation” der kan
begrunde optagelse eller ændringer.
Kristian Larsen
refl.sociologi i praksis bergen 2012
Konstruktionen af sygdom
’Wannabee’ sygdomme; dvs. som står i kø for
at kunne accepteres som sygdomme og som
delvis godkendes dvs. ’med visse
forbehold’.
– ”støjbetinget hørenedsættelse” kan anerkendes
idet det tidsmæssige krav er reduceret fra
”relevant udsættelse” (for støj) i 10 år til 5 år”
Kristian Larsen
refl.sociologi i praksis bergen 2012
Konstruktionen af sygdom
• De sygdomme og lidelser der
–
–
–
–
’ikke er set før’,
’ikke kan erfares gennem den medicinske optik’,
’ikke knytter sig til et organ’ og som
’ikke er klassificeret’ (dvs. godkendt i det medicinske
felt)
– de er i høj grad ”ikke eksisterende”.
Kristian Larsen
refl.sociologi i praksis bergen 2012
Konstruktion af objekt..
• Andre strukturer..
Kristian Larsen
refl.sociologi i praksis bergen 2012
Structure of hospital
Kristian Larsen
refl.sociologi i praksis bergen 2012
Kristian Larsen
refl.sociologi i praksis bergen 2012
Structures of artifacts/technology and social
structures
Kristian Larsen
refl.sociologi i praksis bergen 2012
Social space and hospital space, dynamics in the ward
Kristian Larsen
refl.sociologi i praksis bergen 2012
Struktur af gøremål - praktikker
Kristian Larsen
refl.sociologi i praksis bergen 2012
Position, artefakt
(redskab og
medikament)
Læge
Hvor på
patientkrop
I hjerte / hjerne / I muskel / øjne /
rygmarv / arterie underhud / vene
–
I næse / øregang /
mund / rectum – på
hud
Hvilket artefakt
Kanyle /
endoskop
Kanyle / kateter
Kateter / slange /
Hvilket
medikament i
forhold til
smerter
Centralt
virkende
Centralt og
perifert virkende
Perifert virkende
Lokalt virkende
Kristian Larsen
Sygeplejerske
refl.sociologi i praksis bergen 2012
Socialsundhedsassistent
Position,
artefakt (redskab
og medikament)
Læge – obstetriker –
Hvilken type
aktivitet
Jordemor
Socialsundhedsassistent
Kompliceret fødsel
Normalt forløb
Operativ forløsning
Kejsersnit
Sædestilling
Naturlig - alternativ –holistisk
forløsning
Vejrtrækningsøvelser
Hovedstilling
Medhjælper ved fødsel
Sætter frem
Rydder op
Hvilket artefakt
Højteknologi /
Sugekop/ fødselstang / skalpel
Vaginalt spekulum
Infusionssæt
Dilatator
Kateter
Genoplivningsbord
Lægejournal
Mellem og lavteknologi /
CTG-måling
Træstetoskop
Nål og tråd /
Afføringsmiddel
Fødejournal
Lavteknologi
Sæbe / badeolie /
håndklæde
Vaskebalje / ble
Modermælk /
erstatningsmælk /
Amme skema
Hvilket
medikament i
forhold til
smerte /
forebyggelse
Fuld narkose /
Rygmarvsbedøvelse /
Maske[7]
Morfin i vene
Lattergas
Musik / varmt vand /
Livmorsammentrækkende middel
Morfin i muskel
Rolige omgivelser
Sprit til navlesnor
Relation til barn
Redde liv
Fokus på ilt / hjertelyd /
hoftefejl
gynækolog - børnelæge anæstesiolog
Kristian Larsen
Mor-barn perspektiv
Apgar-score[9]
Helhed og proces
refl.sociologi
i praksis
bergen 2012/ hudfarve /
Fokus
på fødestilling
barneskrig
Bade barn
Skifte ble
Undervise mor
Hjælper med amning
Social space and hospital space, dynamics in the ward
Kristian Larsen
refl.sociologi i praksis bergen 2012
Så det kan opsummeres..
Kristian Larsen
refl.sociologi i praksis bergen 2012
Magt-stabilitet indbygget i mange
niveauer
• Aktører;
– Medicinere/kirurger –sygeplejersker –social- og sundhedsassistenter (’hjælpe-plejere”)
• Institutioner
– sekundær – primær sektor
• Patientgrupper
– relativt unge agenter – relativt gamle
• Sygdomme
– akutte sygdomme/kan behandles – kroniske/ikke behandles
• Kropsdele
– hjerte/hjerne – hud/lever
• Artefakter/teknologier
– skalpel/laser/lægemidler –vaskeklude/håndklæde
• Viden-uddannelse
– videnskab/evidens – erfaring/rutine
» Larsen 2008
Kristian Larsen
refl.sociologi i praksis bergen 2012
Stabilitet ift. sygepleje
Mellemposition er ”indbygget” i ’Viden og
uddannelse’
MEN også ubemærket (mis-recognised) i:
den patientgruppe de tildeles
de institutioner de tildeles
de sygdomme/lidelser de tildeles
de kropsdele de tildeles
de kropsfunktioner de tildeles
de artefakter/den teknologi de tildeles
Kristian Larsen
refl.sociologi i praksis bergen 2012
Felt som et landkort en oversigt..
Kristian Larsen
refl.sociologi i praksis bergen 2012
Høj kapitalmængde: ’maskuline’, unge – ’ramt af’, interessante, behandlbare, højteknologi,
specialister, akut, liv/død,
Kulturel
t
orientere
t,
’intellek
tuelt’/di
agnoseja
gten videnska
beligt
dominer
ende og
socialt
dominer
et
økonomer læger jurister
Offentligt hospital
Privat hospital
fysioterapeuter
sygeplejersker
radiografer
Social- sundhedsassistenter
social- sundhedsmedhjælpere
Lav kapitalmængde: ’feminine’, gamle – ’egen skyld’, ’ikke i organ’, ikke-behandlbar,
lavteknologi, socialarbejdere, kronisk
Kristian Larsen
refl.sociologi i praksis bergen 2012
Økono
misk
orienter
et,
’håndv
ærk’/flo
w–
vidensk
abeligt
domine
ret og
socialt
domine
rende
For den nye observationforsker..
Kristian Larsen
refl.sociologi i praksis bergen 2012
GÅ i gang....
• Man må prøve sig frem i forhold til det område, man vil studere - teori og
metode samt deduktion og induktion er hele tiden er og skal være i spil.
• Anvendt begreberne felt, position, disposition, habitus, strategi..
• ”Gå i gang”.
• Gå ud i en institution (institutionelt fokus), hvor du måske kender nogen
(adgang til institutionelt fokus), begynd at kigge på, hvad de gør, og skriv lidt
ned (observation og interview samt transskription).
• Ikke alt kommer ind i dit synsfelt (forskerpositionen), og der er noget, du ikke
forstår.
• Din ”kiggen” er nu ved at blive til en observation.
• Du må læse mere teori for at forstå dit felt.
• Du må langsomt opbygge et overblik via review, viden om feltet og dets
relation til magtfeltet.
• Din teoretiske mestring af feltet bliver stadig bedre, og det ses i din synteseanalyse, i din diskussion og i afrapporteringen.
• Din feltskitse er stadig ufærdig, men du er mindre overrasket over, hvad du ser
i feltet.
Kristian Larsen
refl.sociologi i praksis bergen 2012