Transcript Samfundsvidenskab og AT Undersøgelse - metode - videnskabsteori Faglige mål for AT Eleverne skal kunne:  opnå viden om et emne ved at kombinere flere forskellige.

Samfundsvidenskab
og AT
Undersøgelse
- metode
- videnskabsteori
Faglige mål for AT
Eleverne skal kunne:
 opnå viden om et emne ved at kombinere flere forskellige fag
og faglige hovedområder
 anvende forskellige metoder til at belyse et komplekst
problem
 forstå enkeltfaglig viden som bidrag til en sammenhængende
verdensforståelse
 vurdere, hvorledes et givet emne indgår i større historiske
og/eller nutidige sammenhænge
 vurdere forskellige fags og faglige metoders muligheder og
begrænsninger
 anvende indsigt i elementær videnskabsteori og
videnskabelige ræsonnementer til at formulere og reflektere
over problemstillinger af enkeltfaglig, flerfaglig og fællesfaglig
karakter.
Komplekse problemer kræver
fag i samspil. AT-opgaveexx.

2007: Medier og meningsdannelse: SA-dansk


2008: Fremtidens klima: SA-naturvidenskab



Irak-krigen i medierne
Årsager: Naturprocesser og markedssvigt
Løsninger: Teknologier og styring af markedet
2009: Rejse > forandring/konsekvenser: SAsprog


Kulturmødet i Berlin/London/København
Indsigt via identifikation og undersøgelse
AT 2010: Videnskabelige og
teknologiske gennembrud

Sociologiens gennembrud =>




Nye politiske bevægelser?
Nye opfattelser af forholdet individ/samfund?
Nye udtryksformer i kunst og litteratur?
Teknologiske gennembrud =>




Industrialisering og urbanisering?
Handel og globalisering?
Ændrede magtforhold?
Mediernes udvikling?
En kompleks sag
skal undersøges





”Sagen” = problemformulering =
ét overordnet spørgsmål
Heraf udledes underordnede spørgsmål =
problemstillinger
Sagen skal undersøges = overordnet og
underordnede spørgsmål skal besvares.
Materiale skal indsamles og bearbejdes så
spørgsmål kan besvares = konklusion
Fagenes metoder er anvendt

Kildernes og egne metoder
Undersøgelse > metode >
videnskabsteori







Egen undersøgelse
Indsamle ny viden – vi forsker!
Brug af bestemte metoder
Reflektere over anvendte metoder
Metodernes muligheder og begrænsninger
Metoderne som udtryk for bestemte
videnskabsteorier
Diskussion af videnskabsteorier
Samfundsvidenskab i AT





Anvende samfundsfaglige begreber/teorier
(sociologiske, politologiske eller økonomiske)
i en undersøgelse og
Selv anvende kvantitativ, kvalitativ eller
komparativ metode eller
Bruge andres anvendelse heraf eller
Vide hvordan man kunne bruge metoderne til
at undersøge problemstillingen samt
Reflektere over anvendt metode: Muligheder
og begrænsninger
Kvantitativ metode
Spørgeskemaundersøgelser




Økonomi




Egen undersøgelse fx i lectio og regneark om
unges medieforbrug eller vælgeradfærd
Andres undersøgelser www.surveybank.aau.dk
Bearbejde datasæt. Krydstabeller. Teste
hypoteser
Bearbejde statistiske data
Økonomi i ligninger og grafer
Anden statistik
Kvalitativ metode
Indlevende sociologi
 Interviews


Egne interviews af unge om medieforbrug eller politiske
holdninger
Andres interviews.



Fx i Magtudredningen: Oplevelser af magtfordelingen.
Avisartikler med interviews om oplevelser
Fortolkning > mening/hensigt > forståelse


Tyrkiske pigers udsagn
Statsministerens nytårstale
Poul Brejnrod: Sociologi. Gyldendal 2007. Del 6: Sociologisk metode.
Komparativ metode

Teste effekt af uafhængige variable


Sammenligne systematisk ud fra bestemte
kriterier/begreber.


Sammenligne konsekvenser af forskellige
velfærdsmodeller eller politiske systemer
Fx sammenligne teorier og synspunkter
Synkron (samtidig) eller diakron (i forskellige
perioder) sammenligning

Fx Simmels konsekvenser for Giddens
Reflektere:
Metode > videnskabsteori

Kvantitativ metode






Operationaliserbare
hypoteser
Egne eller andres surveys
Hypotetisk-deduktiv
metode





Bevidsthed om
teori – empiri
Økonomi, sociologi og
vælgeradfærd
Objektivitet som ideal
Kausalt
Kvalitativ metode
Hermeneutiske
forskningsprincipper




Fortolkning af taler o.a.
dokumenter
Egne eller andres
interviews
Bevidsthed om forforståelse
Aktørers hensigter og
indlevende sociologi
Intersubjektivitet
Intentionelt
Reflektere:
Nomotetisk





-
Stabil og forudsigelig
kontekst
Forklare det generelle
Hypotetisk-deduktiv
Teorier og modeller
Kausalt
Økonomisk
sammenhænge:
idiografisk






Skiftende kontekst >
mening og adfærd
Forstå det specifikke
Fænomenologi: Induktiv
Antropologi. Feltstudier
Intentionelt
Analogier => Typer
Familietyper
Fællesskab
Teamfamilie
Beskæftigelse
Samlet
efterspørgsel
Individualitet
Patriakalsk
Inflation
Svingdørsfamilie
Socialt akvarium
Kausalt

-
intentionelt
Stærke mediekompetencer
Interviews =>
Elevtyper ud fra forbrug af
medier i valgkampen
Betydning
af politik
Stærke
mediekompetencer
Mindre stærke
mediekompetencer
Vigtigt
Den engagerede
Den pligtopfyldende
Mindre
vigtigt
Den travle
Den passive
Finn Rasmussen: Massemedier og
politisk kommunikation. Columbus 2007.
Hypotetisk-deduktiv metode. Reflektere: Hvor er jeg?
Empiri
Induktion: Finde mønstre,
generalisere
Kvantitative data
Teori
Kategorisering:
Begreber
Kvalitative data
Generelle sammenhænge:
Teorier
Deduktion = logiske slutninger
Forkaste?
Operationaliserbare hypoteser
Bekræfte?
Teste
Bent Fischer-Nielsen: At undervise i samfundsfag. Samfundsfagsdidaktik 2009
Hvilken metode anvender
teoretiker fx sociologisk teori?





Fokus på det generelle eller det specifikke?
Søge kausalitet eller intentionalitet?
Kategorier (begreber) => overblik?
Logiske sammenhængende
argumentation/teori/deduktion?
Empirisk dokumentation?



Induktivt udledt teori?
Baseret på kvalitative eller kvantitative data?
Forsøg på påvisning eller falsificering af teori?
Metode ved undersøgelse af
konsekvens af gennembrud?




Dokumenteres konsekvenser ud fra empiri?
Kilder med kvantitative eller kvalitative data?
Er sammenhænge udledt induktivt eller
deduktivt?
Inddrages teorier, som kan falsificeres?

Operationaliserbare hypoteser, som testes?
Intentionelt
Interviews og forståelse

Forforståelse


Dialog


Undersøgerens
formodninger om
svarpersoners holdninger
inden interview.
Spørgsmål og
svarpersonernes svar,
uddybninger og egne
tilføjelser.
Ny forståelse

Undersøgerens reviderede
opfattelse af svarpersoners
holdninger, adfærd og
hensigter ud fra tolkning af
svar.
Poul Brejnrod: Sociologi. Gyldendal
Naturvidenskab Humaniora
Samfundsvidenskab
Genstandsfelt
Naturen
Virkeligheden
”derude”
Mennesket
Bevidstheden.
Kulturen. Kunsten. Historien
Det foranderlige samfund:
Sociologisk, økonomisk og
politologisk.
Fokus
Det evige,
uforanderlige
Det universelle,
almene
Det objektive
Det abstrakte (fx
naturlovene)
Det historiske,
tidsbundne,
foranderlige
Det individuelle,
særegne.
Det subjektive
Det konkrete
De generelle mønstre og
sammenhænge i den
samfundsmæssige
udvikling.
Teorier om sammenhænge.
Metode
Hypotetiskdeduktiv
Iagttagelse
Opmåling
Klassifikation
Beskrivelse
Fortolkning
(hermeneutik)
Fænomenologisk
Kvantitativ metode:
Hypotetisk-deduktiv. Kausalt
Statistik om samfund.
Spørgeskemaundersøgelser
Kvalitativ metode:
Fortolkning af aktørers
udsagn og adfærd. Intention
Interviews
Mening,
betydning,
sammenhæng
Samspil mellem teori og
empiri
SandKorrespondens
hedskriterium
Metode, sag og fag

Kan du genfinde de faglige hovedområders
metoder i undersøgelsen af din ”sag” og
valgte fag?
SAMF.VID – unik kombination
af metode og genstandsfelt 1
Samfundsvidenskab
 Søge kausalitet i
samfundet


Fokus på generelle
mønstre og
sammenhænge i
samfundet med brug af
kvantitativ metode
Forstå intentioner hos
mennesker, vi kan spørge
Humaniora
 Søge intentionalitet hos
individet
 Fokus på det
individuelle uden brug
af kvantitativ metode

Sprogfag/dansk: Forstå
intentioner hos forfattere
og personer i
skønlitteratur
SAMF.VID – unik kombination
af metode og genstandsfelt 2
Samfundsvidenskab
 Søge kausalitet i
samfundet


Undersøge generelle
mønstre og
sammenhænge i
samfundet med brug af
kvantitativ metode
Statistiske
sandsynligheder
Naturvidenskab
 Søge kausalitet i naturen
 Undersøge
sammenhænge i
naturen

Fysiske lovmæssigheder
Kompleksitet i praksis
”Kvantitativ indholdsanalyse”
Line, 2y: ”Undersøg hvordan
Jyllandspostens og Politikens
dækning af Irak-krigen er
nu (februar 2007), og om der
er forskelle/ligheder i deres
holdning til krigen”
Line gennemførte en
kvantitativ indholdsanalyse i
2007 og sammenlignede med
2003. Derefter refleksion over
metoden: Kvantitativ og/eller
kvalitativ?
Det sam lede oponionsstofs tendens fordelt på m edie
5
Antal artikler
Kvantitiativ indholdsanalyse: Avisartiklers
indhold analyseres og kategoriseres som
kritisk, opbakkende eller neutral. Derefter
tælles hvor mange der er af hver type. Resultat
vises i et diagram (se nedenfor)
Stig Hjarvard m.fl.: Mediernes dækning af
invasionen i Irak 2003. www.modinet.dk
4
Andet
3
Neutral
2
Opbakkende
1
Kritisk
0
Politiken
Jyllandsposten
avis
Case med flere metoder:
Medier og meningsdannelse
Samfundsfag



Hvad gør de?
Indhold: Sagen
Ud fra teorier om
meningsdannelse:


Undersøge politiske
aktørers forsøg på at
påvirke modtagerne
Undersøge modtagernes
brug af medier. Survey.
Operationaliserbare
hypoteser (hypotetiskdeduktiv metode)
Dansk






Hvordan gør de?
Form: Formidling
Analysere aktørernes brug
af virkemidler i videoer,
annoncer, taler, nyheder.
Retorik,
argumentationsanalyse
Forstå aktørernes hensigter
(hermeneutisk metode)
Forstå meningen i den
politiske kontekst