Transcript Kapitel 23 - Forlaget Columbus

Kapitel 23
Metode
Kvantitativ og kvalitativ metode
Kvantitativ metode består i at bruge tal-data, f.eks.
statistikker og grafer for at påvise sammenhænge i
virkeligheden
Kvalitativ metode bruger vurdering og fortolkning. På
basis af taldata kan det være fortolkning af, hvad tallene
viser.
Opdelingen mellem de to metoder kan være svær. Der bruges
f.eks. skøn, når man udvælger, hvilke tal der er interessant, og
hvordan man finder frem til dem
Kvantitativ metode:
Økonomisk statistik
Du bruger kvalitativ
metode, når du
fortolker tallene
Diagram/Figur:
Kilde: Økon. Redegørelse.www.fm.dk
Tabel
Produktivitet: Hvad
hver arbejder kan
producere i et år
Empirisk undersøgelse.
Stikprøveudtagning
Tilfældigt udvalg:
Population:
A B C D E A B C E
H G M A B E C B B C
E A B E F D G H B N
L L A C I D B E F
F A J D F M L H C D
G A B K E C L A B
A E F E B A D
Population: Befolkningen inddelt i 14
erhvervsgrupper, A - N
M A B E C
B B C E A
B E F N
Repræsentativt udvalg:
AAB B
C E E D
E E F G
H L
Kvantitativ metode: Spørgeskemaer med tydelige, gensidigt udelukkende, og og
lukkede svarmuligheder, der gør optælling og statistisk behandling mulig
Empirisk undersøgelse.
Fokusgruppeinterview
Population:
Fokusgruppe:
A B C D E A B C E
H G M A B E C B B C
E A B E F D G H B N
L L A C I D B E F
F A J D F M L H C D
G A B K E C L A B
A E F E B A D
a a b
c e l n
7 personer fra
population
Kvalitativ metode. Fokusinterviews med åbne svarmuligheder. Lange
interviews med dybtgående spørgsmål, der kan afdække intentionelle
årsager
Idealtype
En model til udsondring af karakteristiske træk fra virkeligheden, der så
undersøges isoleret, så andre træk ikke forstyrrer billedet
MODEL: Massemediers
holdningspåvirkning
KANYLEHYPOTESE
OPINIONSLEDERHYPOTESE
MEDIER: AVISER/RADIO/TV/INTERNET
Mediebudskaber
Visuelt
dybdepåvirkende
Opinionsledere
MODTAGERE
Effektfulde moderne medier
påvirker modtagere direkte med
holdningsændrende virkning
Primærgrupper: Mediebudskaber
modtages af opinionsledere, ”fordøjes” af disse
og videreformidles i primærgrupperne
En model tager typiske træk og faktorer ud fra virkeligheden for at se disse
faktorers ”rene” virkning, - uden påvirkning fra den øvrige komplekse
virkelighed
Hvem gjorde det? – eller var det bagvedliggende
faktorer i samfundsudviklingen?
Skatter og afgifter i pct. af BNP
55
SD Nyrup
SD
A: Jørgensen
50
VK
Fogh/Løkke
K
Schlüter
SD
Thorning
45
40
VKR35
Baunsgaard
30
25
20
1962 64
66
68
70
72
74
76
78
80
82
84
86
88
90
92
94
96
98 2000 2
4
6
8
10 2012
Kilde: Stat. Tiårsoversigt og Økon. Redegørelse (FM). Sidste års tal skønnede
Der er brugt kvantitativ metode til at finde tal for BNP og skattetryk, men herefter
formuleres kvalitativt en hypotese om sammenhæng mellem politiske beslutninger
og de tal, der er fundet
Teori
En teori er noget mere vidtgående end en model. I en teori
forsøger man at forklare eller forudsige noget. En teori forsøger at
etablere årsagsrelationer
F.eks. forsøgtes i det foregående slide formuleret en teori om, hvad
årsagerne til det stigende skattetryk i det 20. århundrede var. Var
det politiske handlinger, eller lå der baggrundsfaktorer i selve
samfundsudviklingen, f.eks. at et stadigt mere komplekst industriog servicesamfund skal bruge organer, der skal varetage
fællesfunktioner?
Hypoteser
Når man bygger teorier op, foregår det ofte ved hjælp af hypoteser, der siger noget
om virkeligheden, og som man tester for deres pålidelighed. Simple hypoteser
tester, om der er et formodet forhold mellem to variable. Hvis man f.eks. mener, at
arbejdsløshedens størrelse påvirker regeringens popularitet, stiller man følgende
hypotese op:
Hypotese: Hvis arbejdsløsheden er steget over 4 pct det sidste år inden et
folketingsvalg, bliver det svært for den siddende regering at vinde valget
Der er to variable: arbejdsløshed (uafhængig variabel) og resultat af valg (afhængig
variabel). Hypotesen er umiddelbart let at teste, da vi kan se på
arbejdsløshedstallene og teste for valgresultatet.
I overordnet forstand kan resultatet blive påvirket af andre variable, f.eks.
statsministerens/regeringens popularitet i andre sammenhængeog evne til at
kommunikere sin politik, samt andre faktorer. Men når man stiller hypotesen op,
forestiller man sig disse faktorer stabile.
Hypotesen kan indgå i teoridannelse om, hvad en regerings økonomiske politik
betyder for dens popularitet.
Komparativ metode
Komparativ metode er en sammenlignende metode.
Det er dog ikke alt, der sammenlignes, som er komparativ metode Sammenligning af
to teksters syn på samme sag er ikke i denne forstand komparativ metode. Komparativ
metode er, når ting fra virkeligheden sammenlignes.
Man sammenligner f.eks. kernefamilien i forskellige samfund og konkluderer noget
om forskelle og ligheder.
Man har ofte benyttet metoden til sammenligning af forskellige politiske systemer,
f.eks. præsidentialsystem over for parlamentarisme
Eller man har sammenlignet f.eks. valgsystemer, flertalsvalg (first-past-the-post)
over for forholdstalsvalg
FLERTALSVALG I ENKELTMANDSKREDSE – USA OG
ENGLAND
(Den, der får flest stemmer,
repræsenterer valgkredsen i
parlamentet)
Der vælges én fra hver
valgkreds
UNDERHUSET I
STORBRITANNIEN
REPRÆSENTANTERNES
HUS I USA
Tendens til topartisystem
FORHOLDSTALSVALG
DANMARK
Komparation af
valgsystemer
(Partierne repræsenteres efter
pct-andel af stemmer)
Der vælges f.eks. 15 i
en storkreds, dvs 6 –
7 pct af stemmer for
et mandat
40 tillægsmandater
sikrer, at det ”går op”, FOLKETINGET
så partierne får
procentvist mandater
2 pct spærre
efter procent af stemmer
Tendens til flerpartisystem
Induktiv og deduktiv metode
Induktiv metode vil sige, at der udledes en generel regel ud fra iagttagelse af
mange enkelttilfælde
Deduktiv metode vil sige, at der udledes regler om enkelttilfælde fra en
generel regel.
Vi kan f.eks. undersøge prisdannelse ved at gå ned i byen og spørge i butikker
og værksteder, hvordan de sætter priserne på varerne (induktiv metode)
Eller vi kan bruge loven om udbud og efterspørgsel og sætte det op i et
efterspørgsels- og udbudsdiagram og udlede den optimale pris, hvor udbudsog efterspørgselskurverne krydser hinanden (deduktiv metode)
Kvalitativ analyse. Tekstanalyse.
I denne analysemetode undersøger
du en tekst (også ”medieprodukter” i øvrigt) med henblik på at afdække skjulte
værdier, interesser og ideologier
Eks. Diskursanalyse
Den tredimensionelle diskursanalyse
Sætningsopbygning,
stil og ordvalg
Diskursen som en
social praksis, mimik,
social interaktion,
argumentation,
appelformer, bog/tekstproduktion,
Internet
TEKST
Lingvistisk
analyse
DISKURSIV PRAKSIS
(produktion, distribution,
konsumption af tekster)
SOCIAL PRAKSIS
i relation til samfundsstruktur
Diskursens sociale
praksis i relation til
samfundet, f.eks.
rigt/fattigt samfund,
liberaldemokratisk
system eller autoritær
statskapitalisme,
klasser og ideologier
Opgavepentagonen - metode til
konkret undersøgelse/opgave
Synopsis
Sørg for, at der er sammenhæng mellem
problemformulering og konklusion
Den røde tråd
Problemstillinger
- stigende progression
Konklusion på
problemstillinger
Et interessant
spørgsmål/
Problemformulering
Overvejelser om
fremgangsmåder
Kvantitativ/kvalitativ
Induktiv/deduktiv
Hypoteser
Modeller/teorier
Komparation
Konklusion
Problemformulering
En problemformulering til en synopsis skal tage udgangspunkt i et problem, der
er interessant. Der skal ikke stilles spørgsmål om noget, der kan besvares ved at
slå op i et leksikon. Stil altså ikke spørgsmålet: Hvornår startede Irakkrigen, og
hvem var med i den? Men spørg hellere: Hvorfor startede Irakkrigen?
Tag udgangspunkt i noget, der undrer dig, f.eks.: Hvordan kan det være, at der
tilsyneladende bliver brugt mere plastikkirurgi i det senmoderne samfund, og
folk alligevel bliver mere og mere ulykkelige over deres udseende?
Det kan føre til formulering af problemstillinger og hypoteser, f.eks.:
Problemstilling1 : Hvordan påvirkes identitetsdannelsen af plastikkirurgi?
Problemstilling 2: Hvad vil det sige at leve i en senmodernitet?
Hypotese 1: Når BNP stiger, udbredes brugen af plastikkirurgi
Hypotese 2: Når der er øget markedsmæssiggørelse af personligheder
(CV/selviscenesættelse), stiger brugen af plastikkirurgi
Hypotese 3: Dysfunktionel socialisation/opdragelse fører til øget brug af
plastikkirurgi i voksenlivet, fordi den dysfunktionelle socialisation fører til
jeg-svage individer, der skal finde bekræftelse for deres selvbillede.