Transcript Peter Nedergaard: Hypotesetest

Peter Nedergaard: Hypotesetest
Dagsorden
1) Hypoteser – hvad, hvorfor, hvordan?
2) Teori og hypoteser
3) Kriterier for udvælgelses af hypoteser
4) Evaluering af hypotesetest
5) Deduktion, induktion og forskningsprocessen
1
Hvad er en hypotese?
Ordet ”hypotese” kan bl.a. dække over
(eller forklæde sig som):
1.
2.
3.
4.
Forventninger
Propositions
Problemstillinger
Problemformulering
Uanset dens nærmere karakter er en hypotese bindeleddet
2
mellem teori og empiri
Resultatet af en tragtform:
•
•
•
•
litteratur
forskningsspørgsmål (RQ)
problemstilling
hypotese
3
Formålet med hypoteser:
• sikre, at fremskaffelsen af viden sker både
systematisk og vidensforøgende
• kan anvendes på både kvantitative og kvalitative
kilder
• redskab til at strukturere den videnskabelige proces
4
Hypotese – et eksempel
H1: The greater the effective number of veto players
in a political system, the less change there will be in
the level of public spending over time
5
Durkheim
Klassisk eksempel: hypotese hos Durkheim:
•
H: Selvmordsraten er højere for protestanter
end for katolikker
•Antagelser bag (dvs. det teoretiske argument
for) Durkheims hypotese:
1.
2.
Social integration højst blandt kapolikker.
Høj social integration mindsker sandsynligheden for
selvmord.
6
Hypotese – definition:
Udledt af eksisterende teori.
En påstand om virkeligheden, som man
undersøger for at finde ud af, om den er sand
eller falsk.
Afprøves i forhold til udvalgte observationer af
virkeligheden :
= empiri
= data
= kilder
7
Teori og hypoteser I
• Hypotesers funktion: Konkretisere en eksisterende
teori til noget, som kan undersøges empirisk.
• En hypotese bør formuleres, således at der som
minimum er mulighed for, at den kan falsificeres.
• Hvis hypotesen er gennemtænkt – dvs. bl.a., at den
er klar og præcis – bliver man klogere uanset, om
ens hypotese afvises eller accepteres.
8
Teori og hypoteser II
Teori: Eksplicitte, intersubjektivt overførbare
forestillinger om virkeligheden, der:
 Er på et vist abstraktionsniveau
 Anvender klart definerede begreber
 Indeholder påstande om sammenhænge
9
Hvorfor hypoteser – og ikke bare teori?
Hypoteser
 Tvinger os til at definere og præcisere centrale
begreber
 Afgrænser, hvad vi studerer emnemæssigt og
tidsmæssigt
 Hjælper til stringent afrapportering, som er
gennemskuelig for andre
10
Valg af hypoteser
Testbarhed
Styre (eller "vovethed")
- Vælg den stærkeste hypotese, der ikke er blevet falsificeret
- - H: Jo højere en vælgers indkomst er, des større sandsynlighed er der
for, at vedkommende stemmer på et parti, der ligger til højre for
midten i den økonomiske politik.
- - eller endnu stærkere: H: Jo højere en vælgers indkomst er, jo
længere til højre for midten i forhold til den økonomiske politik vil det
parti ligge, som får vælgerrens stemme.
- En meget sikker hypotese kan derimod være uinteressant:
- H: En vælgers indkomst påvirker vedkommendes stemmeafgivning
ved valg.
Simpelhed: "Ockhams ragekniv". Så få betingelser som muligt.
11
Konservativ test eller most likely design?
Konservativ test: Hypotesen har odds
imod sig. Hvis et resultat fås her, kan
man forvente lignende resultater andre
steder. Hypotesen har odds imod sig.
Most likely test: Hypotesen har odds
med sig. Kan alligevel være interessant
at afdække, hvis det ikke er sket før.
12
Eksempler på konservativ og ”most
likely” test
Eksempel H: Dårligt vejr på valgdagen
hænger negativt sammen med
valgdeltagelsen.
Konservativ test: En valgdag med let regn.
"Most likely" test: En valgdag med
snestorm.
13
Kvantitative test er ingen automatpilot
Der er altid et subjektivt element forbundet med
evaluering af (selv) kvantitative hypoteser:
- Forskerens egen dømmekraft
- Andre forskeres vurdering
Det er en fordel, hvis forskeren eksplicit melder et
(eller flere) kriterier ud for accept/afvisning af sin
egen hypotese.
14
Kvalitativ hypotesetest
Klargøre kriterier for, hvornår en hypotese
afvises hhv. accepteres:
1) Triangulering: tiltroen til en hypotese øges,
hvis den testes ved hjælp af flere teoretiske
vinkler, metoder, datakilder og begreber.
2) Dokumentation: man skal dokumentere, hvad
man gør.
15
Kvalitativ hypotesetest
3) Datagrundlag: Det skal tydeligt fremgå,
hvad der ligger til grund for datavalget.
4) Konklusioner: Skal være tydelige.
5) Overraske: Fokus på det usete. Ny viden.
6) Informanter: kan validere, men må ikke
ændre kritiske konklusioner.
16
Deduktion/ induktion
Deduktion: fra forskningsspørgsmål via litteratur
og teori til hypotese
Induktion: fra forskningsspørgsmål via empiriske
data/kilder og til dannelse af teori og evt.
hypoteser
17
Deduktion
Forskningsspørgsmål
Litteratur
Teori
Hypotese
18
Induktion
Hypotese
Teori
Observation (dataindsamling)
Forskningsspørgsmål
19
Arbejdet med hypoteser
1. Vedvarende møde mellem teori og
empiri
2. En iterativ proces
3. Vekselvirkning mellem teori,
forskningsspørgsmål og svaret på
disse.
20
Videnskabens hjul
21
Afrunding
Hypotesetest er et anvendeligt redskab i både kvantitative og kvalitative
studier. Den grundlæggende logik er den samme.
Vekselvirkning mellem:
- Teori og empiri
- Deduktion og induktion
Falsifikation som ideal: Forskeren forsøger intentionelt og ihærdigt at
falsificere sin egen hypotese.
22