Transcript Forståelse og fortolkning – Peter Nedergaard

Forståelse og fortolkning
– Peter Nedergaard
1) Fortolkning eller hypotesetest
2) Adfærd eller handlinger
3) Nomotetiske versus ideografiske videnskabsideal
4) Meningsbegrebet
5) Abduktion
6) Gyldighed
Fortolkning og/eller hypotesetest
Fortolkning = en længerevarende indsats
Forståelse = noget umiddelbart
Fortolkning er ikke hypotesetest i streng forstand
Men er dog hypotesetest i en løsere forstand
= forskellige fortolkninger afprøves på et givent
materiale
De videnskabsteoretiske skolers grundinteresser
1. Forklare/forudsige – positivisme –
kausalmekanismer har interesser
2. Forstå/fortolke – hermeneutik
3. Frigøre – kritisk teori – falsk overflade
afsløres – ikke med i grundgennemgangen
4. Dekonstruere – poststrukturalisme – afsløre
bestemte forståelser som kontingente – ikke
med
Forskning uden hypotesetest – eller med
afprøvning af løsere hypoteser
•Når det er vigtigt at forstå en
livsverden
•Når det er vigtigt at forstå handlinger
(og deres grunde)
•Grunde = det, som gør adfærd
meningsfuld = handling
Adfærd versus handlinger
Adfærdsanalyse lægger vægt på:
•Årsager (Erklären)
•Noget sker
•Forklare enkeltfænomener ud fra almen
lov
•Deduktiv-nomologisk videnskab
•Hypotesetest
Adfærd versus handlinger
Forståelsesanalyse lægger vægt på:
•Grunde (Verstehen)
•Noget gøres
•Forstå mening og betydning af konteksten
•Hermeneutisk videnskab
•Fortolkning
Ofte smager blandede bolsjer bedre
Mixed methods
•Blanding af kvantitativ og
kvalitativ
•Forklarende og fortolkende
Nomotetiske ideal af en samfundsvidenskab I
1. Idealet vil der aldrig ifølge de fleste (ikke-logisk
positivistiske) videnskabsteorier kunne leves op til,
selv ikke i naturvidenskaben.
2. Der kan langt fra altid leves op til idealet i
samfundsvidenskaben, da det heri er mennesker og
deres adfærd, der undersøges.
3. Da der er menneskers adfærd, som er i centrum for
forskningen, vil der være tale om, at adfærden kan
ændre sig.
Nomotetiske ideal af en samfundsvidenskab II
•Fx vil en forudsigelse også kunne betyde, at
mennesker alene på grund heraf ændrer adfærd,
således at forudsigelsen falder til jorden.
•For den økonomiske videnskab, dele af
statskundskaben, sociologien og psykologien gælder
samtidig, at man så at sige fastfryser konteksten og
samtidig antager en bestemt adfærd om, at mennesker
egennyttemaksimerer.
•Dermed forsøger man at leve delvist op til det
nomoteistiske videnskabsideal.
Ideografiske undersøgelsesideal er
anderledes
•Det har også været en inspiration for
samfundsvidenskaben, men kun i et ret begrænset
omfang inden for den internationale forskning.
•Ifølge det ideografiske ideal skal empirisk arbejde
være:
•Eksplicit, men også indbefatte fortolkning og
forforståelse = med anvendelse af en klar metode med
klare fra- og tilvalg, hvilket øger chancen for gyldige
resultater.
Hvad er meningen med meningsbegrebet?
Hvad dækker begrebet mening over?
1. Livsverden (fænomenologien)
2. Horisontsammensmeltning
(hermeneutikken)
3. Diskurser (diskursteoretikere)
4. Storylines (narrativitetsforskere)
5. Social praksis (praksisteoretikere)
6. Sociale strukturer (strukturalister)
Mening – og fremtiden
Mening = en orden i den sociale verden, som
ikke er kausalt funderet
Forskellig fra orden skabt via kausale love.
Hermeneutik, dobbelthermeneutik og
triplehermenutik
= foretage tolkninger
+ fortolke fortolkninger
+ skabe en bedre fremtid via fortolkningerne
Tre idealtypiske strategier for fortolkning og forståelse
Beskrivende fortolkning
At gøre det åbenlyse åbenlyst
Kritiske fortolkning
At gøre det skjulte åbenlyst
= at afdække strukturelle, ideologiske og diskursive
forhold
Dekonstruerende fortolkning
At gøre det åbenlyse tvivlsomt
= dekonstruktion ved at gøre opmærksom på, at
enhver fremtræden er perspektivisk og kontingent
Abduktion – i princippet
Induktion – deduktion – abduktion =
slutning til bedste forklaring
1.Vi observerer X
2.X er en uventet forekomst
3.Hvis Y er tilfældet, så er X forståelig
4.Derfor har vi lov at hævde Y
Abduktion – et eksempel
1. Vi ser, at den økonomiske krise varer ved i
visse dele af verden (Europa)
2. Det er uventet
3. De omkostningsfyldte velfærdsstater gør at
den europæiske økonomiske krise bliver
forståelig
4. Velfærdsstaterne er årsag til den fortsatte
økonomiske krise i Europa
Heuristikker: Hvordan finder vi frem til 3)
Hvordan finder vi frem til 3)? Heuristikker
Søge-heuristikker: Låne metoder og modeller fra
andre områder.
Folkesundshedsvidenskaben = velfærdsstatens
overvægt
Argument-heuristikker: Gøre det velkendte fremmed
eller vende vante sammenhænge på hovedet
Validitet og reliabilitet
Hvornår er en fortolkning gyldig?
Gyldighed (validitet) = at man faktisk
undersøger det, som man regner med at
undersøge
versus
pålidelighed (reliabilitet) = at andre kan nå
samme resultat med samme metode
Gyldig for hvem?
Tre gyldighedsidealer:
1. Selvforståelse som fortolkningskontekst = aktører
validerer ved at tilkendegive, at de kan genkende
sig selv
2. Kritisk common sense-forståelse = offentligheden
validerer ved at acceptere fortolkningen
3. Teoretisk forståelse som fortolkningskontekst =
forskersamfundet validerer fortolkningen
Syv principper for gyldighed af
fortolkninger – et katalog:
• Kontinuerlige frem- og tilbagegående
proces mellem del og helhed, som er en
følge af den hermeneutiske cirkel
• Meningsfortolkning slutter, når man når
frem til en indre enhed i teksten. God
tolkning = enkelhed og helhed
Syv principper for gyldighed af
fortolkninger – et katalog:
•Man skal vise, hvordan en bestemt
fortolkning bedst lader os begribe et
fænomen.
•Fortolkningen skal ske på tekstens egne
præmisser/ referenceramme
Syv principper for gyldighed af
fortolkninger – et katalog:
•Fortolkningen er rigtig, hvis den bakker op
om det, vi ellers ved om emnet
•Fortolkningen accepteres, hvis
forudsætningerne for den ekspliciteres
•Fortolkningen accepteres, hvis den
rummer fornyelse og kreativitet