Transcript Organisationsteori

Organisationsteori
v/Hanne Dauer Keller
Historisk udvikling
Prehistorie
1900-1950
Moderne
1960 1970
Symbolsk
fortolkende
1980
Postmoderne
1990
Hatch, 2006:6
Multiperspektiv
• Forskellige paradigmer, med deres egne
antagelser om hvad man skal forstå ved en
organisation og hvordan man kan få viden om
den – samt deres egne værdier.
• Metaforisk: En maskine, en kultur eller et
fragmenteret billede?
Ontologi og epistemologi
• Ontologi – læren om det værende. Hvilke
antagelser har vi omkring hvad en
organisation er, hvordan medlemmerne agerer
og hvordan den udvikles?
• Subjektivisme
objektivisme
• Epistemologi – læren om erkendelse. Hvordan
kan vi få viden?
• Positivisme
fortolkende videnskab
Hvis et træ falder i skoven og der er ikke er nogen til at høre det, laver det så
en lyd?
Modernisme
Symbolsk fortolkende
Postmodernisme
Ontologi
Objektivisme – tro på en
objektiv, ekstern realitet,
hvis eksistens er
uafhængig af vores viden
om den
Subjektivisme – Vi kan ikke
vide noget uden om vores
egen bevidsthed. Det
eksisterer, som vi er enige
om eksisterer
Verden eksisterer via
sprog og er situeret i
diskurser. Det vi taler
om eksisterer.
Epistemologi
Positivisme – vi opdager
Sandheden gennem
valide og troværdige
undersøgelser. Viden
akkumuleres.
Fortolkende - al viden er
relativ og kan kun forstås i
forhold til de involverede
individer. Sandhed er
socialt konstrueret via
forskellige fortolkninger og
skifter med tiden.
Forståelser kan ikke
fastholdes, der er ingen
uafhængig realitet, der
er ingen facts, kun
fortolkninger – vidne er
et magtspil
Organisationer
er
Objektive realiteter
Kontinuerligt konstrueret
og rekonstrueret af
medlemmerne gennem
symbolsk medieret
interaktion
Tekst produceret af og i
sprog. Arenaer for
magt relationer,
undertrykkelse,
irrationalitet, sjov osv.
Organisationsteoriens fokus
At finde universelle love,
metoder og teknikker.
Fortrækker rationelle og
standardiseret
strukturere, regler
Beskrive hvordan
mennesker forstår deres
erfaringer i en bestemt
kontekst gennem
fortolkende handlinger
Dekonstruere
organisatorisk tekst,
destabilsering af
ledelses ideologier og
modernistiske modeller
for organisering
Pre-historisk forståelse
• Frederick Taylor (1856-1915) - Scientific
Management – taylorisme, fordisme, neo-taylorisme
• ”Videnskabelig” – anvendelsen af studier for at finde
de korrekte standarder, principper og processer, der
ville tillade højere løn og lavere
produktionsomkostninger
• Standard produktion og produkter
• Arbejdsdeling mellem planlæggende og udførende
funktioner
• Specialisering af arbejdsfunktioner
Modernistisk forståelse
• Har rødder i oplysningstiden. Rationel viden som opgør med
overtro
• Fremskridtstro og forestilling om akkumulation af viden
• Fokus på hvordan organisationers funktion påvirkes af
betingelser i omgivelserne
• Organisationer er objektive realiteter hvis stabile
lovmæssigheder videnskaben kan afdække
• Det er formelle strukturer med indre orden, faste roller og
lovmæssigheder der guider handling
• Begreber er repræsentanter for objektiv realitet
• Lineær forståelsesform
Modernistiske perspektiver
• Har rødder i oplysningstiden. Rationel viden
som opgør med overtro
• Fremskridtstro og forestilling om
akkumulation af viden
• Fokus på hvordan organisationers funktion
påvirkes af betingelser i omgivelserne
Generel systemteori
• Et system er en del af et supersystem og det
består af gensidigt relaterede dele –
subsystemer
• Må forstås holistisk – og er aldrig lig sine dele
• Differentiering giver systemet fordelene af
specialisering, der skaber et behov for
integration og koordination
• Vigtigt at være bevidst om analyseniveauet
Socio-teknisk systemteori
• Fokus på integrationen af det sociale og det tekniske system
• Undersøgelser i kulminer godtgjorde en række fordele
(produktionsmæssigt og moralsk) ved ikke kun at organisere arbejdet ud
fra tekniske præmisser – men også ud fra sociale.
• Fokus på
– organisationer som sociale systemer
– de sociale og psykologiske konsekvenser af arbejdsdesign
– behovet for at forøge variationen af færdigheder og opgaver
• Førte til anbefalinger om teamwork, tværfaglighed og selvstyrende
grupper i organisationer
Arbejdspladsens læringsrum
Medarbejdernes
læringsforløb
Det teknisk-organisatoriske
læringsmiljø
Det sociale
læringsmiljø
Jørgensen & Warring
11
Det teknisk-organisatoriske læringsmiljø
•
•
•
•
•
•
Arbejdsdeling
Arbejdsindhold
Autonomi
Kvalifikationsanvendelse
Social interaktion
Belastninger
12
Det socialt-kulturelle læringsmiljø
• Fællesskabers betydning for læring
– Arbejdsfællesskaber
– kulturelle fællesskaber
– politiske fællesskaber
13
Symbolsk fortolkende perspektiv
•
•
•
•
•
•
•
Organisationer har ingen objektiv struktur men bliver kontinuerligt konstrueret og
opretholdt af mennesker, når de forsøger at skabe mening og forstå hvad der
foregår
Begreber skal forstås i en kulturel sammenhæng og afhænger af hvad en given
kultur bliver enige om at navngive og anse for viden
Organisatorisk realitet er socialt konstrueret
Medlemmerne interagere, forhandler og skaber mening i deres erfaringer
Mening er indlejret i interaktion, symboler og artefakter
Disse fortolkes forskelligt og konteksten spiller en betydelig rolle for fortolkningen
Særligt fokus på at undersøge:
– Hvordan mennesker skaber mening gennem deres fortolkninger af ytringer,
historier, ritualer, symboler, handlinger osv.
– Hvordan forskellige subkulturer producerer mangeartede fortolkninger og
fortolker dem
– Hvordan individernes og subkulturernes fortolkninger blandes til en socialt
konstrueret organisatorisk realitet
Tre eksempler
• Social konstruktivisme (Berger og Luckmann)
• Vores sociale verden er forhandlet, organiseret og
konstrueret via vores fortolkninger af verden
• Verden er objektificeret (socialt konstrueret så den
synes objektiv)
• Organisatorisk stabilitet skabes gennem kontinuerlig
forhandling og rekonstruktion og kan derfor ændres
gennem de samme processer
• Eksternalisering, objektivering, internalisering
Sensemaking og enactment
• Organisationer eksisterer i aktørernes kognitive kort
og billeder (Weick)
• Kortene dannes gennem meningsskabelse, der
handler om at skabe mening i vores erfaringer
• I den proces virkeliggør vi organisationerne gennem
reifikationsprocesser
• Enactment handler om at vi skaber vores verden,
gennem at handle i den. Når vi f.eks. Analysere
inddrager vi visse oplysninger og undlader andre og
dermed skaber vi en bestemt version af
virkeligheden gennem undersøgelsen
Refleksivitet
• Forskeren må anvende forskningsmetoder
på egen forskningsproces og derved blive
selv-fleksive
• Uanset hvad forskeren studere, studere
han/hun også sig selv
• Vore forklaringer er altid udkast,
ukomplette og kontinuerligt fortolkede
forsøg, der er åbne for mangeartede
fortolkninger
Praksisfællesskaber
• Forhandlet viden. Viden og handleformer er socialt
skabte
• Praksisfællesskabet er centrum for læring
• Læring kan støttes ikke styres
• Læring er ikke knyttet til bestemt aktiviteter, men til
handling og forhandling
– ”Communities of practice are about content – about learning as a
living experience of negotiating meaning – not about form.”
Wenger (1998)
18
Læring
Individuel erfaring
Fællesskabets
kompetenceregime
19
Postmodernistisk perspektiv
• Udfordring af det modernistiske perspektiv på
realitet, viden og identitet
• Ingen objektiv definerbar social realitet
• Viden er relativ
• Sproget har ingen fast mening
• Begreber er defineret i relation til andre ord og deres
betydning veksler med den konkrete relation
• Der er ingen definitive udsagn
– ”Do not ask me who I am and do not ask me to
remain the same”: Foucault
Nogle forståelser
• Sprogfællesskaber – sprogspil spilles forskelligt i forskellige
fællesskaber og der er regler for hvad der kan siges til hvem af
hvem … i undervisningslokalet, til familiefesten, i
vennekredsen
• Sprogspil fremmer forskellige ideer om hvad der er sandt og
hvordan ting kan beskrives og forstås
• Forskningsmæssige fakta er bestemte fællesskabers enighed
om sandheden og de som bestemmer, hvad der er sandt
dominerer diskursen. Et frigørende projekt bliver således at
give stemme til dem, der er ekskluderet fra at deltage i
vidensskabelse
• Magt/viden gennemføres via deltagelse i diskursive praksiser
– f.eks. anvendelse af bestemte akademiske eller tekniske
termer i en bestemt sammenhæng
Modernistisk
Symbolskfortolkende
Postmodernistisk
Realitet er
Før-eksisterende
enhed
Social konstrueret
diversitet
Konstant
skiftende og
flydende
flertydighed
Viden er
Universel
Særlig
Foreløbig
Viden udvikles
gennem
Fakta og
informationer
Mening og
fortolkning
Afdækning og
erfaring
Viden genkendes
via
Sammenfald
Sammenhæng
Fragmentering og
dekonstruktion
Model for
menneskelige
relationer
Hierarki
Kommunikation
Selvbestemmelse
Overordnet mål
Forudsigelse og
kontrol
Forståelse
Frihed
Hatch, 2006:56
Case
• I får en henvendelse fra en leder af køkkenpersonalet på en erhvervsskole,
der beder jeg om konsulentbistand i forhold til nogle problemer, hun har
observeret blandt personalet
– Personalet ”bidder” tit af hinanden og der snakkes i krogene
– Når der kommer adhoc-opgaver (f.eks. sidste-øjebliks bestillinger til
møder), bliver det set som et problem i stedet for en udfordring
– Der er ikke tilstrækkeligt tilslutning til lederens beslutninger. F.eks.
stilles der ofte spørgsmålstegn ved ledelsesbeslutninger bl.a. vedr.
ansættelser og fyringer
• Lederen er indstillet på at gøre noget ved problemet og overvejer om et
kursus i anerkendende kommunikation måske kunne være en løsning
Case
• Ud fra casen skal I gøre jer overvejelser om
hvilke spørgsmål I vil stille og hvilke
anbefalinger I vil komme med – ud fra et af
følgende perspektiver:
• Moderne perspektiv
• Symbolsk-fortolkende perspektiv
• Postmoderne perspektiv