Transcript Slides

Tælle, måle, veje
Introduktion til empirisk forskning
Cross Media Communication
Dan Pedersen, 2013
Dagens Program
• Lidt videnskabsteori: Teori, epistemologi og
ontologi
• Empirisk forskning: data & fakta – ikke sandheder
• To forskningsstrategier: kvantitativ & kvalitativ (+
evt. komparativ)
• 3 metoder (dataindsamlingsteknikker):
dokumenterende, observerende og spørgende.
• Centrale begreber: Population, sampling, case..
• Kvalitetskriterier i undersøgelser og dataanalyse
Forskellige typer teori
• Merton (1967)
page 21
– grand theories
• Meget abstrakte
• Butler and Robinson (2001) – Bourdieu’s begreb om
social kapital
– middle range theories
• Anvendelige i empirisk forskning
• Modsat grand theory, kan middle range teorier bruges
på begrænsede områder: ungdomskriminalitet,
racefordomme eller arbejdsprocesser
Empiri – viden grundlagt på erfaring
• Empirisme: filosofien at (sanse)erfaringen er kilde til al erkendelse.
• Empiriker: en der gør metodiske iagttagelser, for at undersøge om
et sagforhold foreligger.
• Empiriske undersøgelser har rod i (sanse)erfaringen og undersøger
det, der kan tælles måles og vejes – også erfaringer og holdninger.
• Empiriske undersøgelser indsamler data (beviser, belæg), og
behandler (analyserer) dem.
– Behandlet data kaldes fakta. Fakta er altså ikke sandheder eller
nødvendigvis rigtige, men blot behandlede (analyserede) data.
– Behandler man sine data misvisende eller forkert får man stadig
resultater eller fakta.
• Forskningsprocessen er en dialog mellem ideer (teori) og beviser
(data).
Vidensformer
Viden er kun et repræsentationsskema der refererer til
virkeligheden (Aristoteles).
• Deduktion: slutninger, der kan udledes af axiomer
(selvindlysende sandheder)
• Induktion: generaliseringer på baggrund af
enkeltstående begivenheder.
• Dialektisk tænkning: Den centrale metode i videnskab
består i at pendle mellem deduktion og induktion.
• Kausalitet – årsagssammenhænge: Kun ved direkte
sammenhænge A => B
Deduktiv og induktiv teori
• Deduktion:
– teori --> data
– eksplicit hypotese der skal bekræftes eller forkastes
– Kvantitativ forskning
• Induktion:
– data --> teori
– generaliserbare slutninger fra observationer
– Kvalitativ forskning/grounded theory
pages 24, 25
Deduktiv & induktiv teori
Fig.2.2
page 26
Epistemologiske overvejelser
• Hvad er (eller burde være) betraget som acceptabel viden?
• Kan den sociale verden studeres ‘videnskabeligt’?
• Er det passende at anvende natúrvidenskabelige metoder i
samfundsvidenskabelig forskning?
• Positivistiske and hermeneutiske (interpretive) epistemologier
page 27
Positivist epistemologi
• Brug af naturvidenskabelige metoder i
samfundsvidenskabelig forskning
• Fænomenologi: viden gennem sanserne
• Deduktiv: teori testende
• Induktiv: teori opbyggende
• Objektiv, værdi-fri forsker
• Skelnen mellem videnskabelige og normative
ytringer
page 28
Realist epistemologi
• Ligheder med positivisme:
– Brug af naturvidenskabelige metoder.
– Den eksterne virkelighed findes uafhængigt af vores opfattelser
• Empirisk (naiv?) realisme
– Tæt korrespondance mellem virkelighed og den måde vi taler om
den på
- Direkte viden om den sociale verden
• Kritisk realisme
– Teoretiske termer medierer vores viden om virkeligheden
– Underliggende strukturer genererer observerbare begivenheder
page 29
Fortolkende epistemologi
• Samfundsvidenskabens genstandsområde (folk) kræver ikkepositivistiske metoder
• Positivisme vs hermeneutik (Von Wright 1971)
- beskæftiger sig med teorier og metoder til fortolkning af
menneskelige handlinger
• Hermeneutisk-fænomenologisk tradition
• Verstehen: fortolkende forståelse af social handlen (Weber
1947)
• Forsøg på at se verden i aktørernes perspektiv: subjektiv
virkelighed (Bogdan and Taylor 1975)
page 29-31
• Influeret af Symbolisk Interaktionisme
Ontologiske overvejelser
• Social ontologi: De sociale enheders natur.
• Hvilke typer objekter eksisterer i den sociale
verden?
• Eksisterer sociale enheder uafhængigt af vores
opfattelser af dem?
• Findes den sociale virkelighed udenfor de
sociale aktører eller er den konstrueret af
dem?
page 32
Objektivistisk ontologi
pages 32,33
• Vi konfronterer sociale fænomener som eksterne
fakta (ydre virkelighed)
• Individer fødes ind I en allerede eksisterende social
verden
• Sociale kræfter og regler udøver pres mod aktører for
at få dem til at tilpasse sig
• Kultur eksieterer uafhængigt af de sociale aktører,
der socialiseres ind I kulturens værdier
Konstruktionistisk (konstruktivistisk)
ontologi
• Social fænomeners betydning konstrueres af de
sociale aktører
• Betydning tilegnes og revideres kontinuerligt
• Forskeres opgørelser over begivenheder er også
konstruktioner – med mange alternative
fortolkninger
• Sprog og repræsentationer skaber vores opfattelse af
virkeligheden
pages 33,34
Metoder & metodologi
Metoder: Empiriske dataindsamlingsteknikker
Metodologi: Tilgangen til dataindsamlingsteknikkerne
•
•
•
Hvilke teoretiske spørgsmål knytter sig til undersøgelsesfeltet?
Hvilke dataindsamlingsteknikker virker derfor fornuftige?
Hvilken type viden (epistemologi*) er man i færd med at producere?
•
•
•
•
•
•
En metodologisk tilgang starter med spørgsmålene:
Hvad ved jeg allerede?
Hvilke huller er der i min viden?
Hvad vil jeg finde ud af?
Hvilken type (empiriske) data kan jeg håbe på?
Hvordan indsamler jeg bedst disse data?
*Epistemologi: Erkendelsesteori: Hvad der gælder som viden ( vidensformer,
forklaringsmodeller)
Data (bevis)
• Data kan udgøres af stort set hvad som helst.
• Det gælder derfor om at være selektiv i definitionen af,
hvad der gælder som data, og hvordan de indsamles.
• Selektionsprocessen skal udspringe af de ideer
(teorier) projektet udspringer af og projektets
analytiske ramme (emneafgrænsning,
begrebsafklaring).
• I dataindsamlingsprocessen risikerer man bias
(forvrængning) fx p.g.a. forforståelser af det
undersøgte. Bias findes i to former:
– Tilfældig
– Systematisk
Metoder
6 prototyper i empirisk forskning.
Spørgende
Tale
Observerende
Adfærd
Dokumenterende
Tekst / dokument /
data
Kvalitativ
Kvantitativ
Interview, Fokusgruppe
interview
Survey
Observation
Eksperiment
Tekstanalyse,
diskursanalyse,
kildekritik
[Faktateori & analyse]
Content analysis
[Faktateori & analyse]
Ragin: Sammenhængen mellem cases, aspekter
af cases og forskningsstrategier
Forskningsstrategier
Kvalitativ forskning
I ensartetheder på tværs af et
relativt lille antal cases
Komparativ forskning
I forskelligheder på tværs af et
moderat antal cases
Kvantitativ forskning
I de sammenhænge mellem to
eller flere variable på tværs af
et stort antal cases
(samvariation, covariation).
Mål & strategier i
samfundsvidenskabelig forskning
Mål/strategi
Kvalitativ
Finde brede
mønstre
Teste, raffinere
teori
Sekundært
Lave forudsigelser
Komparativ
Kvantitativ
Sekundært
Primært
Sekundært
Primært
Sekundært
Primært
Fortolke betydning
Primært
Sekundært
Udforske
forskelligheder
Sekundært
Primært
Give stemme
Primært
Udvikle nye teorier
Primært
Sekundært
Primært
Sekundært
Ragin, 1994, Constructing Social Research
Kvalitativt vs. kvantitativt paradigme
Kvalitativt
Kvantitativt
Epistemologi
Subjekt
Intention
Historie
Objekt
Årsag
Natur
Videnskabsteori
Ereigniswissenschaft (begivenheds-)
Ideografisk (begrebslig, symbolsk)
Verstehen (forstå)
Mening/betydning
Indre (motiver, holdninger)
Gesetzwissenschaft (lov-)
Nomotetisk (lovopstillende)
Erklären (forklare)
Information
Ydre (observerbart, måleligt)
Metodologi
Hændelse
Erfaring
Fortolkning
Proces
Gentagelse
Eksperiment
Måling
Produkt
Resultater
Specifikke for det/de undersøgte
Generaliserbare
Efter Klaus Bruhn Jensen, 1995: Social Semiotics ín Mass Communication
Centrale begreber:
Population, sampling, case
• Population: Den gruppe der undersøges: Danskere, unge, pendlere etc.
– I repræsentative (kvantitative) undersøgelser repræsenterer respondenterne
mere end sig selv. De er en tilfældig udvalgt stikprøve af hele undersøgelsespopulationen
– Det indebærer at udvælgelsen af respondenter (sampling) skal afspejle de
vigtigste parametre (grupper etc.) i populationen.
• Sampling: respondentudvælgelsen kan både foregå repræsentativt
(tilfældig udvælgelse) eller formålsbestemt (illustrativt)
• Cases: en eller flere personer, situationer, organisationer eller andet.
– Cases er illustrative eksempler på det (de hypoteser) man gerne vil undersøge,
og kræver derfor formålbestemt sampling: her er det er vigtigt at casen
indeholder de elementer man vil undersøge – og ikke er tilfældigt udvalgt.
Sampling: Totaltælling eller
repræsentative stikprøve
• Repræsentative stikprøver
– Simpel tilfældig udvælgelse: lodtrækning uden tilbagelækning
(bankospil), alle analyseenheder har samme sandsynlighed for
at blive valgt.
– Systematisk udvælgelse: Efter fastlagt princip: hver 4. på en liste;
lige husnumre,
– Stratificeret udvælgelse: Formål at sikre at alle undersøgelsens
hypoteser (om del/undergrupper) kan testes på baggrund af et
tilfredsstillende antal observationer. Ofte foretages simpel
tilfældig udvælgelse på hver ad de indgående grupper. Man
skeler til hvad man ved om grupperne og lader disse
overvejelser indgå i udvælgelseskriterierne.
– Klyngeudvælgelse: Typisk geografiske grupperinger /klynger, der
gør det billigere at indsamle data: F.eks. kommuner, skoler osv.
Hansen & Andersen, 2009, En undersøgelse viser.
Sampling i ikke-repræsentative
stikprøver (kvalitative undersøgelser)
• Formålsbestemt udvælgelse: Samplingskriterierne er
“biased” mod informationsrige cases i populationen.
Cases forventes, at afdække de spørgsmål og emner
forskeren er interesseret i (ikke-repræsentativ).
• En kvalitativ undersøgelses analytiske formål antyder
hvilken af flere ikke-repræsentative
samplingsstrategier, der er mest formålstjenelig.
• Mætningspunktet - hvor mange cases/ respondenter er
der brug for?
Neergaard, 2007, Udvælgelse af cases i kvalitative undersøgelser.
Udvælgelsesstrategier 1
• Maksimal variations sampling
– Når der skal dokumenteres en række kvaliteter over mange cases.
– Fremgangsmåden kan være hele tiden at inddrage nye personer/cases
ud fra overvejelser om at størst mulig afvigelse fra de foregående.
• Snowball/ rullende sampling
– Med en respondent/case som udgangspunkt føres forskeren til den/de
næste responter/cases (social worlds).
– Styrke: relevant viden hos respondenterne, dokumenterer netværk.
– Svaghed: respondenternes kriterier for udvælgelse af andre.
• Teoretisk konstrueret sampling
– Subjekterne skal leve op til en række undersøgelsmotiverede krav
(populationsdef.), der teoretisk, gør dem særligt værdifulde.
• Kvote sampling
– Deler populationen op i kvoter, og vælger et givet antal fra hver kvote
(mænd og kvinde, over / under 40 osv evt. kombineret)
Neergaard, 2007, Udvælgelse af cases i kvalitative undersøgelser.
Udvælgelseskriterier 2
• Typisk case sampling
– Identifikation af særligt essentielle cases
– Oftest forekommende – frekvens/ gennemsnitligt inden for en vifte /
idealtypiske (EKS. Familien antal medlemmer og sammensætning 1-2 flere
eller voksne børn)
– Svaghed: ved at definere hvad der er almideligt, begrænses mulighederne for
nuancering. Samplingskritereiet skal være illustrativt – ikke definitivt.
• Kritisk case sampling
– Cases skal understrege en kritisk pointe, i forhold til teori / praksis.
– Svaghed: Selv om den kritiske case ikke skal være typisk eller repræsentativ er
det rimeligt, at den forbindes til et relevanskrav. Den bør havde videre
relevans og konsekvens.
• Frivillig sampling
– Kriteriet er frivillig henvendelse om medvirken
• Bekvemmeligheds sampling
– Dikteres af .. Bekvemmeligheden! Kan kun retfærdiggøres hvis det er det
eneste kriterie. Man må ikke diskriminere.
Neergaard, 2007, Udvælgelse af cases i kvalitative undersøgelser.
Videnskabelige kvalitetsmål for
dataindsamlingen:
• Nøjagtighed (accuracy): At indsamle data uden fejl.
– Overensstemmelse mellem forskellige målinger af samme fænomen.
– Intrasubjektiv (gentagne målinger af samme forsker)
– Intersubjektiv (gentagne målinger udført af forskellige forskere)
• Pålidelighed (reliability) Konsistent (efterprøvelig) dataindsamling.
• Gyldighed (validity): I hvilken udstrækning reflekterer data det koncept der
måles?
– Måle validitet. Måles det fænomen, man har sat sig for at måle, og kun det?
– Intern validitet: Overensstemmelse mellem nominel og operationel definition.
– Ekstern validitet: Overensstemmelse mellem operationel definition og
virkeligheden (generaliserbarhed)
Efter Andersen & Gamdrup, 1994. Forskningsmetoder.
I Andersen, (red.), Videnskabsteori & metodelære: Bind I
Undersøgelsesdesign
En opskrift for hvad du vil gøre og hvordan.
• Hvad vil du finde ud af (problemformulering)?
• Hvad vil du sammenligne (data/case definition)?
• Hvordan - på hvilke områder - vil du sammenligne
dem (egl. undersøgelsesdesign)?
• Hvordan vil du gribe dataindsamlingen an
(metode)?
• Hvordan vil du udvælge dine cases (sampling)?
• Hvordan vil du analysere dine data?
Undersøgelsesdesign-typer
1. Eksperimentelle
2. Cross-sectional
3. Longitudinal
4. Case studier
5. Komparative
Fra: Ole R. Holsti, 1969,
Content Analysis for the Social
Sciences and Humanities
Undersøgelsesdesign
Klassisk eksperimentelt design
Figure 3.1
Page 52
Key:
Obs = observation
Exp = experimental treatment (manipulation
of the independent variable)
T = timing
Cross-sectional design
Entails the collection of data on more than one case (usually quite a lot more than
one) and at a single point in time in order to collect a body of quantitative or
quantifiable data in connection with two or more variables (usually many more
than two), which are then examined to detect patterns of association.”
“Survey research comprises a cross-sectional design in relation to which data are
collected predominantly by
questionnaire or by structured interview on more than one case (usually quite a
lot more than one) and at
a single point in time in order to collect a body of quantitative or quantifiable data
in connection with two or more variables (usually many more than two), which
are then examined to detect patterns of association.”
Key concept 3.6
Page 58
Cross-sectional design
Figure 3.2
Figure 3.3
Longitudinal design
• Survey af de samme mennsker ved mere end en lejlighed
• Typisk brugt til at kortlægge forandring i samfundsvidenskabelig forskning
• Panel studier
• Kohorte studier
Page 64
Case study design
• Detaljerede og intensive analyser af en case
• Fx et enkelt fællesskab, en skole, familie, person, begivenhed,
eller organisation
• Involverer ofte kvalitativ forskning
• Case is the focus of location/setting just provides a
background
• Case-typer: kritisk, unikke, eksemplificerende, afslørende,
longitudinale
Page 67
Epistemologiske og ontologiske overvejelser om
forskelle mellem de to forskningsstrategier
• Kvantitative and Kvalitative forskningsstrategier
tenderer mod at reflektere forskellige
epistemologiske og ontologiske overbevisninger
• Nogle mener, at de disse forpligtelser er uundgåelige
– Metodevalg afspejler forestillinger om videns og sociale
fænomeners natur (Morgan & Smircich, 1980)
• Men antallet af mixed methods case study
forskningsprojekter slører ideologien
Pages 618,619
Problemer med
kvantitative/kvalitative kontrasten
Fire dimensionser af kontrasten:
1. Adfærd versus mening (betydnin);
2. Teori test i forskning versus
udviklet fra data;
3. Tal versus ord;
4. Artificiel versus naturlig.
Pages 620-622
Adfærd versus mening
• The distinction is sometimes drawn between a focus on
behaviour and a focus on meanings.
• However, quantitative research frequently involves the study
of meanings in the form of attitude scales etc.
• Qualitative researchers often want to interpret people’s
behaviour in terms of the norms, values, and culture of the
group or community in question.
• Quantitative and qualitative researchers are typically
interested both in what people do and what they think, but
go about the investigation of these areas in different ways.
Page 620
Teor test i forskning versus uviklet
fra data
• The suggestion that theory and concepts are developed prior
to undertaking a study in quantitative research is true only up
to a point.
• Quantitative research is far less driven by a hypothesis-testing
strategy than is frequently supposed, e.g. exploratory survey
research.
• The suggestion that quantitative research is concerned solely
with the testing of ideas that have previously been formulated
(such as hypotheses) fails to recognize the creative work that
goes into the analysis of quantitative data and into the
interpretation of findings.
Page 621
Tal versus ord
Qualitative researchers sometimes
undertake limited quantification of their
data:
– to help uncover the generality of the
phenomena being described (Silverman, 1984,
1985).
– So that greater precision into estimates of
frequency can be given, using terms like
‘many’, ‘often’, and ‘some’.
Page 621
Artificiel versus naturlig
• Whereas quantitative research may be seen to give an
artificial account of how the social world operates,
qualitative research is often viewed as more naturalistic.
• However, when qualitative research is based on interviews,
the depiction ‘natural’ is possibly less applicable, because
interviews and focus groups still have to be arranged and
interviewees have to be taken away from their normal
activities.
l
Pages 621,622
Analyse:
• Egl. af kemisk analyse
• At splitte ting ad i
enkeltdele
(grundstoffer)
Fortolkning:
• At genindføre en
ny og anderledes
systematisk
orden
Content analysis/
kvalitativ dataanalyse