Transcript Leg - Kids n` Tweens Lifestyle

Fra legepraksis til
legefilosofiske spørgsmål
Netværksdag
Leg – krop - teknologi
SDU, Odense 2011
Indhold






1. Legeudviklingens aktualitet
2. Legens antropologi
3. Tre legefænomenologier
4. Fra praktisk udvikling til filosofiske spørgsmål: Leg
og læring
5. Filosofiske spørgsmål: Legens rum
6. Filosofiske spørgsmål: Leg og produktion
1. Legeudviklingens
aktualitet
Leg som plus-ord, med politisk bevågenhed:
 Leg og læring – playwork
Børn og unge, pædagogik og udvikling
 Legens rum – playspace
Legepladser og byudvikling
 Legeteknologi – playware
Legetøj, virtuelle legeredskaber, robotlegetøj
Kritiske spørgsmål:
Fra leg til ikke-leg?
Leg og læring
Edutainment: Legens pædagogiske
kolonisering?
 Legens rum
Legens udparcellering?
 Legeteknologi
Vareproduktion og markedsføring af leg?
Fælles: kritik af funktionalismen
– en antikolonial pointe

Legeteoriens
nødvendighed
Fra udvikling til erkendelse:
 Hvad er leg?
 Og hvad er ikke leg?
 Fra pædagogens, arkitektens og
ingeniørens arbejde hen imod en
overbygning: Leg i menneskenes liv
 Filosoffen betræder legepladsen
2. Legens antropologi:
klassikere


Johan Huizinga, 1938:
Kultur er baseret på leg
Roger Caillois, 1958
Typologier:


Paidia og ludus
Kamp, rollespil, chanceleg, beruselse
Legens antropologi:
nyere teori


Brian Sutton-Smith, 1970’erne:
Komparativ legeetnologi
Tre legetyper: tilfældighed, behændighed,
strategi
Den ”mørke leg”
Pierre Parlebas, 1980’erne:
Klassificerende prakseologi
psyko- og sociomotorisk systemdannelse
Brian Sutton-Smith, 1997
Kritik af retorikker, der forstår leg som
 1. Fremskridt: evolution, udvikling, vækst
 2. Skæbne: lykkespil, kaos, uden kontrol
 3. Magt: agon, kamp, ære, rivalitet
 4. Identitet: bonding, fællesskab, integration
 5. Fiktion: kreativitet, drøm, fantasi, innovation
 6. Selv: individ, fornøjelse, subjektiv oplevelse
 7. Frivolitet: uden nytte, ikke-arbejde, triviel
Skal legefilosofien begynde helt forfra?

3. Tre fænomenologier:
Monistisk legefænomenologi
1. Tese: Alt menneskeligt liv er i
grunden leg
(Huizinga, Berg/Sverige)




Alle spiller rollespil – sociologi
Sprog er spil, leg med ord – lingvistik
Valgkamp i moderne demokrati
Endog krig er (var) leg
Dualistisk
legefænomenologi
2. Antitese: Forfald, nedgang
Den moderne voksne leger ikke længere
Legen gik tabt i moderne sport
Kulturkritik: ”dengang … men i dag …”
(Huizinga)
Vi møder leg kun hos:


Børn
Eksotiske ”naturfolk”
Differentiel
legefænomenologi
3. Der er forskellige slags lege
Legens differentielle typologi:
 Leg og spil
 Kamp, beruselse, chanceleg, rollespil (Caillois)
 Behændighedsleg, lykkespil, strategileg (SuttonSmith)
 Pædagogisk leg og mørk leg (Sutton-Smith)
 Alene-leg og samspil (Parlebas)
 Perfektioneringsleg (sport) og iscenesættelse af det
uperfekte menneske (karneval)
 Moderne leg: præstation, disciplin, møde (idrættens
trialektik)
Leg og spil






I nogle sprog to ord:
Leg og spil (dansk)
Play og game (engelsk)
Paidia og ludus (Caillois)
Men på tysk: Spiel, fransk: les jeux
Dyr leger – men de spiller ikke –
Hvor er forskellen?
4. Fra praktisk udvikling til
filosofiske spørgsmål: Læring
(1.) Leg og læring
 Normalt syn: Leg udvikler kompetencer
for det fremtidige liv
 Unge hunde leger – de lærer for livet
 The rhetorics of progress (SuttonSmith)
 Men: Hvorfor (og hvordan) leger
ældre?
Elderly in play



Alenelege: krydsord, puzzle, sudoku,
kabale
Sociale lege: rommy, canasta, bridge,
doppelkopf, domino, bingo
Kropslige lege: boules og bocce i
Sydeuropa, petanque, traditionelle lege
i Flandern, Nordic walking, dans...
Petanque i Wiedergården
Danmark 2010
Legens generationelle
diversitet ellers



Unge tager afstand fra “barnagtig leg”
– de holder fest og party, dyrker
computer games og parkour
Voksne “har ingen tid” for leg – de
søger “underholdning” og
“afslapning”
Lykkespil (af voksne) udgør et kæmpe
marked
Ældres leg – en udfordring

At lege for hvad?





At mestre, at cope (barn)
at holde fest (unge)
at dyrke hobby, at underholde sig, at
afslappe, at flygte (voksne)
at søge stimulation, spænding,
afspænding, at holde sig i live (ældre)
Leg er ikke tilstrækkeligt defineret som
læring-og-udvikling for det senere liv
5. Filosofiske spørgsmål:
Legens rum
(2.) Legens rum
 Normalt syn: Mennesket først, og så
legen
 Det legende individ leger legen
 The rhetorics of self (Sutton-Smith)

Men hvis nu legen leger os - ?
(Gadamer)
Legen leger den legende
Nogle ekstremformer:
 Hobby som obsession
 Ilinx leg (trance) som besættelse
 Dansemanier
Rum som medspiller




Legens rum og sted er ikke kun en
“omverden” for individet (Lefebvre)
Rummet er ikke kun “derude”
Rummet er en medspiller
Der er behov for en differentiel
fænomenologi af legepladser og af
legens steder mere generelt
6. Filosofiske spørgsmål:
Leg og produktion
(3.) Leg, teknologi og legetøj


Normalt syn: leg versus arbejde
Jørn Møllers formel:






proces/resultat > 1 = leg
proces/resultat < 1 = arbejde
Arbejde i nødvendighedens rige versus leg i
frihedens rige, alvor versus lyst
Rationel produktion versus ”irrationel” leg
Arbejde under kontrol versus leg som overraskelse
Produktivt arbejde versus uproduktiv leg
Men:
Skibsbygning som leg
En filosofisk udfordring








Er der noget tredje?
Leg i produktionen – arbejde som leg?
Arbejdets legificering?
Produktiv leg?
Leg som forbrug, konsumption (genstand for
underholdningsindustrien)?
Og: Hvad er produktion, og hvad er produktivitet?
Hvad er reproduktion?
Findes der uproduktivt arbejde?
Lege til verden?
Leg som kultur har betydning ikke mindst for
økonomien:
 H. C. Andersen branding
 Den nordiske skrammellegeplads
 Lego – legetøjsprodukter over hele verden,
Kompan…
 Rasmus Klump: at bygge skibet Mary som leg
 Teknologisk leg: GPS-leg, robot-leg
 Computerspil: Limbo …
 Kaospiloterne: leg som kreativitets- og
iværksætteruddannelse
Lege til verden?
International Legepark Gerlev
 Legende fodbold som fredskultur:
Open Fun Football Schools på
Balkan og i Transkaukasien
 Folkelig breddeidræt: Danmark
som foregangsland? (IDAN)

Shanghai World Expo 2010
Kultur, filosofi, økonomi –
og kritik





Danmark bringer legekultur til verden
Men: Leg som produkt?
Er leg og vores legekultur del af den
kapitalistiske produktivisme og dens
globalisering?
Det filosofiske spørgsmål berører sig med det
økonomiske
Legefilosofi har en kritisk pointe
Legefilosofiens
bredere horisont





Legefilosofi er ikke kun for at forstå
legen, men for en bredere. Kritisk
forståelse af
Læring
Rum og sted
Teknologi, produktion og reproduktion
Menneskelig praksis og bevægelse