Marte Meo - Powerpount - Dagtilbud

Download Report

Transcript Marte Meo - Powerpount - Dagtilbud

Visionen for Trøjborg dagtilbud
Alle børn skal have udviklet legekompetencer, inden vi
sender dem videre på deres dannelsesrejse
 En
udviklingsstøttende metode, i forhold til
samspil
 En metode der tager udgangspunkt i det gode
samspil
 En metode som kan anvendes til mange og
som bliver brugt i alle aldersgrupper
 Metoden har en analyserende del og en
handlingsdel
 Metoden har elementer man også kan
arbejde med uden videoen

Metoden er en simpel metode, som tager
udgangspunkt i det vi allerede gør i forvejen


Det er nødvendigvis ikke noget nyt vi skal gøre, vi skal
bare gøre det vi ved på en anden måde; med en
anden bevidsthed
Metoden ser på barnet i vanskeligheder, som et
barn der endnu ikke har lært, hvad det skal gøre

Derfor skal de voksne støtte barnet, der hvor barnet
er i sin udvikling
Marte Meo frigiver energi, da der kun arbejdes
med få elementer ad gangen
 Marte Meo er med til at skabe en god atmosfære
og udvikler barnets selvværd og robusthed

Det er altid den voksne, som er ansvarlig for en
god atmosfære
 Brug en positiv stemmeføring
 Brug barnets navn positivt
 Spejl barnet positivt – vis dit gode ansigt
 Tempo – nogle børn er hurtige andre langsomme.
 Øjenkontakt – sørg for at være nærværende og
ha` en god øjenkontakt, når du er i kontakt med
barnet
 ”Løs nakke”, så du kan se alle børn og inddrage
dem i fællesskabet


Husk ikke at stille spørgsmål til et barn med meget lidt
eller ingen sprog, det hæmmer barnet ikke at kunne
svare - i stedet skal den voksne benævne barnet

At se barnets initiativ





At sætte ord på og benævne sig selv er
afgørende for, at et barn indgår i leg og
samarbejde med andre – det sker typisk
omkring 3 års alderen





At hjælpe barnet med at udvælge et nyt
initiativ

Benævn barnets handling og fortæl, hvad
barnet kan, må eller skal – den voksne viser
vejen for en hensigtsmæssig handling


Det skaber forudsigelighed
Tryghed
Samarbejde
At kæde eller linke børn

Jeg er her og jeg er til rådighed for dig
Det er ikke alle initiativer der skal følges
Et signal til barnet om, at jeg inviterer dig til at
give din mening til kende, eller at være i et rart
samspil med mig
Når et barn får tid, får det mulighed for at
reflektere og bearbejde de erfaringer det har
gjort
At sætte ord på egne handlinger


Få barnet ud af et uhensigtsmæssigt mønster
At afvente barnets reaktion på den voksnes
bekræftelse eller initiativ

At følge barnets initiativ



Den nonverbale; med smil, mimik og
kropsholdning
Den verbale; sproglig bekræftelse, føler sig
set og hørt, usynlig følelsesmæssig kobling –
det udvikler selvværd
At benævne eller sætte ord på barnets
initiativer
Brug din stemmeføring til at skabe et andet
fokus

At bekræfte barnets initiativ


Det barnet ser på – det barnet gør – det
barnet siger – det barnet viser; glæde sorg
usikkerhed, lettelse, frygt m.m.

Gøre usynlige børn synlige – få dem til at se
hinanden
At få dem til at se sammenhænge, i forhold til
ting
Turtagning




Dialog i samtalen
At kunne vente på tur
At give andre tur
At kunne samarbejde
 Tydelig
start
 En venlig stemme og et rart ansigt
 Sæt ord på, hvad du forventer af barnet
 Afvent barnets reaktion
 Gentagelser
 Trinvis guidning afpasset barnets alder
 Bekræft den ønskede adfærd
 Sæt ord på egne handlinger
 Tydelig afslutning

Benævne sine egne initiativer





Når et barn følger et andet barns initiativ, viser
det barnet, at jeg gerne vil være sammen med
den anden.
Barnet viser også en evne til at ville samarbejde
Benævne egne og andres følelser






Gode legelyde fortæller de andre børn, at
barnet gerne vil samarbejde, det kan være at
snakke som en mor, eller lyde som en bil
Det kan også være glædesudbrud over, at
sandkagen lykkedes, her er det vigtigt at barnet
kan dele sin glæde med de andre – det giver en
samhørighed; vi er venner




Det er godt at kunne vente og lade andre komme
til, når man leger og skaber venskaber
Give og tage
Lave lege lyde

Det er vigtigt, at barnet selv lærer de forskellige
følelser at kende; glad, ked af det, sorg og vrede
Når barnet kender disse følelser, kan det bedre
sætte sig ind i andre børns følelser
Barnet udvikler selvregistrering, som er vigtigt
for at kunne indgå i samspil med andre
Tage tur

Se og følge andres initiativer


Når barnet udtaler sin idè, inviterer det andre
børn med på en leg
Hvis et barn, jeg går ind på toilet, så ved de
andre børn, hvad han skal og at han kommer
tilbage til legen. Hvis han gik uden at sige noget,
ville der være fare for at legen gik i stykker.
At benævne sine initiativer giver forudsigelighed
og barnet kan formidle sig selv

At sætte ord på, hvis man gerne vil have den
røde klods, er en god ting at kunne i legen, så
kommer man ikke til at vælte den andens tårn
og den anden ved, hvilken hensigt den anden har
Det giver tryghed, at vide, hvad hinanden vil
Samtidig udvikler det evnen til at samarbejde
Fordybelse

Det er svært at lege med en som pludselig går
videre til noget andet, så det er vigtigt for at
holde på venskaber, at kunne fordybe sig
sammen med andre
Barnet sætter ord på egne initiativer
 Der bliver sat ord på barnets initiativer
 Barnet kan koncentrere sig svarende til sin alder
 Barnet bliver fulgt og bekræftet i de gode
initiativer
 Barnet afslutter sine initiativer
 Barnet får hjælp til at afslutte sine initiativer,
hvis det ikke selv gør det
 Barnet får hjælp til at udvælge de rigtige
initiativer i handlingsøjeblikket
 Barnet omgives af en rar stemning
 Barnets navn bruges positivt

 De
voksne ser barnets gode initiativer (også
de følelsesmæssige)
 Barnets initiativer bliver fulgt
 Initiativerne bliver bekræftet
 Der er positiv ledelse
 Barnet mødes med en rar stemning og et
venligt ansigt
 Den
voksne udøver positiv ledelse, herunder
specielt om der er en god stemning
 Den voksne tager udgangspunkt i barnets
initiativer
 Der er en tydelig markering af start
 Den voksne sætter ord på, hvad der skal ske
 Den voksne bekræfter den positive adfærd
 Der laves trinvis guidning

Hvad den voksne/barnet
kan

Hvad den voksne/barnet
skal lære
 Arbejdspunkter




Der arbejdes ud fra, at det er det samme
element, der arbejdes med hjemme og i
institutionen
Der arbejdes med et element ad gangen, med
opfølgningssamtale med forældrene efter 1
måned
Når barnet viser det kan magte det nye element,
arbejdes der med det næste
Der vil hurtigt vise sig resultater, da der er en
synergieffekt, når vi voksne begynder at ændre
på vores adfærd overfor barnet

Bekræft barnet positivt
Smil til barnet. Sig ”Jeg kan se du kan, flot”!
 Brug barnets navn


Se og følg barnets initiativer


Benævn barnets initiativer


Vær positivt overfor barnet, sig ikke nej, men fortæl barnet positivt,
hvad det kan, skal eller må!
Link! Flyt orderne fra barn til barn


Jeg kan se, du er glad, vred eller ked af det!
Vis dit gode ansigt


Jeg kan se, du kører med den blå bil!
Benævn barnets følelser, også de negative


Reager positivt på det barnet vil, følg de gode initiativer.
Hør! Søren siger, han har fået nye sko! Se, Han vil gerne vise dig
skoene!
Benævn dine egne initiativer
Vær forudsigelig – det skaber tryghed!