Transcript Guu-gua 5 nov.2011 - Syddansk Marte Meo ved Gerda Nielsen

Marte Meo Middelfart 5.11.2011
1
syddansk-martemeo.dk/nov 2011
Agenda
2








Udviklingssyn
Udviklingspsykologi
Tænkningen bag marte
meo
Marte meo principperne
Frokost
Film
Pause
Opsamling
syddansk-martemeo.dk/nov 2011
Præsentation
3








Lærerseminariet Esbjerg 1983
Uddannet sygeplejerske fra Århus 1990
Certificeret marte meo terapeut 2003
Rygestopsinstruktør 2003
Undervisning
Psykiatri voksen-børn
Almen lægerparksis
Syddansk-martemeo.dk
syddansk-martemeo.dk/nov 2011
syddansk-martemeo.dk/nov 2011
MARTE MEO METODENS ANVENDELSE I ALMEN PRAKSIS
Kommunikations model
• anerkendende
• livsstilssamtaler
tjekliste
terapiforløb
• forældreevne
• tilknytningsmønster
• Sværere
problemstillinger
• terapeutuddannelsen
4
”Alt om børn” oplysningsbog for forældre
1942
5

I løbet af de første 12 levemåneder
forvandles barnet fra et næsten
ubevægeligt, døvt og delvist blindt,
hjælpeløst væsen til et kravlende,
pludrende, bevidst lille væsen, som er i
besiddelse af hukommelse, følelse og
vilje.
syddansk-martemeo.dk/nov 2011
Se film med Tariq
6

Vi er da vist ikke i tvivl om den lille gut
kommunikerer alt det han kan!
syddansk-martemeo.dk/nov 2011
Udviklingssyn
7








Medfødt individualitet og socialitet
Kompetent samspilspartner
Interaktionistisk princip
Mennesket handler/agerer ud fra de forudsætninger, det har
Mennesket udvikles gennem relationer
Børns oplevelse af betydningsfuld voksen relationer er
afgørende for deres psykologiske tilpasning
Alle initiativer er meningsfulde
Initiativer viser udviklingsniveau
syddansk-martemeo.dk/nov 2011
Nyere udviklingspsykologi
8




Samspil og relationer
Tilknytning
Kontakt og samspilsrummet som fundament for
barnets trivsel,udviklings- og læringsprocesser.
Mennesket er et intentionelt individ, altså initiativer
er meningsfulde.
syddansk-martemeo.dk/nov 2011
Et strejf af Sterns udviklingsteori
9
individualitet
Emergent selv 2-3 mdr
Livsmod vitalitet
Sin omverden
Kerneselv 7-9 mdr
Selvfølelses
selvtillid selvværd
2/5 mdr. selv versus
andre
5/7-9 selv sammen
med andre
Sig selv og andre
Intersubjek-tive selv 915 mdr
Kan dele oplevelser
Ca 6 mdr ser på ting
Ca 9 mdr ser på
oplevelser
gensidighed
Verbale selv 1½-3 år
Tveægget sværd nogle
får ord for oplevelser
som de ikke oplever
Ex ”det er ikke noget at
græde over”
sproget
Narrative selv 3-4 til 5
år
mening
Indenfor hvert rum
foregår kontinuerlig
udvikling
Tilknytning, afstemning
udvikling
Refleksioner og
fortællinger om sig selv.
Altid i spil
resten af livet
syddansk-martemeo.dk/nov 2011
Medfødte temperament
*
Selv/andre dannelsens dialektik og
dynamik
10
Vitalitet
Initiativ
Selvværd
Barnets
individualitet
Socialitet
syddansk-martemeo.dk/nov 2011
De
betydningsfulde
andre
Børne og udviklingssyn
11
Det
driftsstyrede
barn
Det autistiske
barn
Det
kompetente
barn
1900
1950
1977/2007
Freud
Winnicut
Mahler, mente barnet
Bowlby.oversat til
var normalt autistisk ved
fødslen
dansk i 90,erne. Tror barnets
adfærd er en spejlning af
den virkelighed de lever
Daniel Stern
i
syddansk-martemeo.dk/nov 2011
Oversigt
12
Freud
Stern
Fejlfindingspædagogik
Stadie og fasetænkning
Forandringer kan ske hele
livet, personlighed
udvikles indenfor de
forskellige domæner
Menneskets natur
Driftstyret, egoistisk og
acsocial
Individualitet,social og aktiv
i samspillet
Opdragelsens mål
viljekontrol
At støtte op om den
enkeltes individualitet
ideal
Lydighed, driftskontrol eller Selvværd,selvtillid,
følelseskontrol
selvstændighed og
socialitet
syddansk-martemeo.dk/nov 2011
Oversigt fortsat
13
Freud
Stern
metode
Korrigering, disciplin,
afvisning og korporlig
afstraffelse
Selvregulering,inddragel
se og forhandling
opdragelsesform
autoritær
Autoritativ og
empatisk
relation
Subjekt/objekt forhold
Skarpe skel mellem
voksen og barn
Subjekt/subjekt
relationsmåde
Voksencentreret
perspektiv, de voksne
har definitionsmagten
Børnecentreret
perspektiv
Interaktionistisk
Børn skal forholde sig til
mange arenaer
syddansk-martemeo.dk/nov 2011
Oversigt fortsat
14
Freud
Stern
personlighedsstruktur
Ydre styret, initiativer
som værende
meningsløse. Glæden
skal reguleres
Indre styret, initiativer er
meningsfulde
Læring og udvikling
Udefra og ind, skal
socialiseres til at bliver
et menneske.
Indefra og ud, matche
barnets indre ”design”
er socialt
Pædagogens opgave
Irettesætte og
disciplinere
Udviklingsstøttende, se
det enkelte individ,
ansvarlig for
samspil,vitalitet og
autencitet i samspillet.
Rollemodel
syddansk-martemeo.dk/nov 2011
Hjerneforsker Susan Hart
15
Hjernen bliver resilient ved
stimulering på flere områder
Den 3 delte hjerne




Reptilhjernen; sansninger
Det Limbiske system;
føleler som ex.
sorg/glæde
Præfrontale cortex;
tænkende
Instinkt-miljø/læringtænkning

1. niveau

2. Niveau

3. Niveau
syddansk-martemeo.dk/nov 2011
1. niveau
16

Hjernestammen , de 12 hjernenerver.

OBS Vagus stress hjerte, lunge ,mave

Sympatiske system-kamp

Parasympatiske - beroliges vigtig balance regulering.

Moderkærligheden trigger de positive processer. ( hormoner Oxytocin )

Forældrene spejler, matcher barnet.

Imitering medfødt.

Imitation påvirker ansigtsnerven og påvirker dermed musklerne.

Spejlneuroner.

Sanseintegrationsniveau
syddansk-martemeo.dk/nov 2011
2. niveau
17

Det limbiske system. Afstemning

Glædes- aktivering påvirker Dopamin systemet

Lege som; Nu kommer jeg og tar’dig.

Nervesystemet lærer/udvides til at klare hyperarausal.

Pludselig er lege for meget. Afstemning.

Amygdala ; angst/styring og Hippocampus-hukommelse avanceres

Iflg. Stern er det de første 6 mdr. nonverbale mønstre er indarbejdet.

Mary Ainsworth ganske tidlige samspil

Følelsesmæssige niveau
syddansk-martemeo.dk/nov 2011
3. niveau
18

Ca 6-8 mdrs alderen. Gyrus cinguli
Legeevne-dybere tilknytning-seperationsangst
Udfoldelse af evnen til skam /flovhed.
Orbito frontale cortex:
Impulshæmmende funktioner
Ex. er vores opdragelse til fyldt med ” kan du ikke forstå at….”, dur jo så ikke på
tidligt skadede børn.
Mentaliserings evnen udvikles
Orbito frontale cortex kobler sig med præfrontale-dorso laterale cortex. Her kan vi
rationalisere.
Nervesystemet modnes ved afstemning i den voksnes samspil

Følelsesmæssig stabilitet stor betydning for udvikling.

Sprogliggørelse, sofistikerede mentale og kognitive niveau.








syddansk-martemeo.dk/nov 2011
Hjernekemi
19








Medfødte forskelligheder rent genetisk ifht. serotoninproduktion
Kærligheds hormonet oxytocin frigives, når Dopamin systemet påvirkes
(mor forelsker sig i det lille barn- ex berøring øges Oxytocin)
Det neurale netværk vokser i givtigt samspil.
Et fantastisk og endnu helt nyt for videnskaben, sammenhængs-system gør
at hjernen udvikler sig på baggrund af stimuli ex. har vores motorik
betydning for den sproglige udvikling.
De tre hjernenerver; ansigtsnerverne:
Nr.5 trigeminus
Nr.7 Facialis
Nr. 10 nervus vagus påvirker og udvikler følelsmæssige mestringsstrategier
ved aktivering. Mimik-tygge mad osv
syddansk-martemeo.dk/nov 2011
Stress hormoner kan måles
20
syddansk-martemeo.dk/nov 2011
Se film med Mikkel
21

Smil øger lykkestoffet Dopamin i hjernen
syddansk-martemeo.dk/nov 2011
Tilknytningsmønstre
22






Mary Ainsworth taler om 4 overordnede
tilknytningsmønstre.
Sikker tilknytning
65 %
Ængstelig ambivalent 15-20 %
Undgående afvisende 10-15 %
Desorganiseret 5 %
Tilknytningsmønstret er dannet ved 6-7 mdrs.
alderen
syddansk-martemeo.dk/nov 2011
Harlows aber
23

http://www.youtube.com/watch?v=MmbbfisRiwA&f
eature=autoplay&list=WL428A9CA4DCDBAB93&i
ndex=1&playnext=1
syddansk-martemeo.dk/nov 2011
Mentaliseringsevne
24












Evnen til at skelne mellem indre og ydre virkelighed, mentale og følelsesmæssige
processer. Forstå bevidste og ubevidste mentale tilstande hos sig selv og andre.
Peter Fonagy lærte Bowlby at kende, arbejdede med tilknytning i London.
Brobygning mellem psykoanalysen og tilknytningsteoriern.
Naturligt bundet af neurofysiologien.
Social biofeedback system
Medfødte gener - miljøet betydning for omsætningen af genotyper til fænotyper.
Affektreguleringen en forudsætning for at udvikle evnen til mentalisering.
Serotonin niveauet ser ud til at have betydning.
Ex aber med lavt serotonin niveau og omsorgssvigt bliver agressive.
Aber med allel for lavt serotoninniveau i kærlige omgivelser har normalt serotonin
niveau.
Det samme gør sig gældende for mennesker
Mit håb; altså kan et godt samspil fortsat påvirke hjernen hele livet
syddansk-martemeo.dk/nov 2011
Øjenkontaktens betydning
25






Hvis det lille barn ikke bliver mødt med positiv øjenkontakt
opstår en grundlæggende skamfølelse…jeg er ikke god nok.
Samspillet har betydning for den neurale netværksdannelse.
OBS spejlneuroner i orbitofrontal cortex
Hjernen vokser det første år fra 300 til 900 gr.
Smil giver målbar dopaminøgning
Skæld ud målbar øgning af cortisol- stresshormon
syddansk-martemeo.dk/nov 2011
Baby ansigt forsøg
still face experiment
26

http://www.youtube.com/watch?v=apzXGEbZht0
syddansk-martemeo.dk/nov 2011
Med i bagagen *
27

Medfødt temperement; EAS ( Tomkinson/Nathanson)

E emotioner vi udtrykker vores følelser forskelligt, nogle gør det tydeligt andre afdæmpede.

A aktivitets niveau, nogle meget aktive og vågne andre passive og stille. Nogle rytmiske nogle
arytmiske for hvem der går længere tid før der er fundet en døgnrytme.

S socialitet udadrettethed og optagethed af verden.

Fra starten udstyret med Kategorialfølelser.

Velbehag/ekstase ( glæde), interesse/iver ( positive affekter )

Forbavselse/forundring ( neutrale affekter)


Vrede/raseri,frygt/rædsel(angst ), bedrøvelse/fortvivelse (sorg), afsmag/afsky, skam/ydmygelse (
negative affekter).
Alle oplevelser aktivere følelser mennesket er altid følende Vitalitetsfølelser
syddansk-martemeo.dk/nov 2011
pause
28
syddansk-martemeo.dk/nov 2011
Maria Aarts
29
syddansk-martemeo.dk/nov 2011
Maria Arts
30





Er den hollandske pædagog som tilbage i 1970’erne
udviklede marte meo metoden.
En videobaseret analyse metode til afdækning af et
givent samspils kvalitet og udviklingspotentialer.
metoden er funderet på den nyere
udviklingspsykologis teorier – Det nye
Spædbarnsparadigme.
Maria Aarts motto ”keep it simpel”
Nye teorier undrestreger metodens anvendelse
syddansk-martemeo.dk/nov 2011
Marte Meo
31



Latin: mars martis ” ved egen kraft”
Alle mennesker har potentialer til at indgå i samspil
med andre.
Alle har flere ressourcer end de er bevidste om
syddansk-martemeo.dk/nov 2011
Barnet er født kommunikerende
32
syddansk-martemeo.dk/nov 2011
initiativ
Betydningsfulde
voksne
barnet
respons
33
syddansk-martemeo.dk/nov 2011
Se klip med mor og baby Kristian
34

Se han lærer noget om sig selv og sin tilstand
syddansk-martemeo.dk/nov 2011
Marte meo metodens principper
35





At følge barnets initiativ
At være positiv bekræftende
At sætte ord og struktur på initiativerne
Turtagning
Positiv ledelse
syddansk-martemeo.dk/nov 2011
At følge initiativ
36







Inddeles i 3 initiativer
handle
føle
verbal
Ved at vente
Ved at se
Ved at imitere
Ved at benævne obs vær konstaterende
syddansk-martemeo.dk/nov 2011
At være positiv bekræftende
37






Ved at dele fysisk og psykisk nærhed
Rose
Smile
Mimik og kropssprog
Øjenkontakt
Forstørre initiativerne
syddansk-martemeo.dk/nov 2011
At sætte ord og struktur på
initiativerne
38





Sætte ord på egne initiativer
Sætte ord på barnets initiativer
Gentage
Spørge ind til initiativet/uddybe
Skabe følelsesmæssig positiv atmosfære
syddansk-martemeo.dk/nov 2011
Turtagning
39





Have øjenkontakt
Bruge navn
Understøtte/binde sammen
Fordele opmærksomhed i gruppen
Skærpe den enkeltes opmærksomhed på sig selv
og andre
syddansk-martemeo.dk/nov 2011
Positiv ledelse
40








Tilgodese såvel opgave som kontakt
Anerkendende nik og smil
Udøve klar start og slut
Skabe stemning
Sige hvad opgaven går ud på/vil have
Trinvis guiding
Verbalisere i forhold til udviklingstrin
Indeholder alle de øvrige principper
syddansk-martemeo.dk/nov 2011
Positiv ledelse en udfordring
41
syddansk-martemeo.dk/nov 2011
Når vi følger initiativ styrkes følgende kompetancer:
42

Individualitet og den enkeltes egne udviklingsprocesser

Selvværd ( væren); oplevelsen af, at have værdi både for sig selv og andre

Selvtillid (gøren); oplevelsen af, at man dur til noget, ved at få muligheder for at afprøve selv.


Selvstændighed; oplevelsen af accept og anerkendelse af min væren og gøren medfører troen på:
jeg kan!
Socialitet; oplevelsen af at blive taget alvorligt og inddraget i det sociale fællesskab, der
internaliseres som en måde mennesker er sammen på.

Vitalitet og lyst til udfordringer (til at tage flere initiativer)

Styrker individets nærmeste udviklingszone ( undgår under-overstimulering)

Styrker opmærksomheds og koncentrationsevnen

Styrker empatiudvikling; oplevelsen af at andre forstår og anerkender mine følelser; udvikler min
evne til at forstå og anerkende såvel egne som andres følelser

Styrker evnen til at være opmærksom ,accepterende og lyttende i forhold til andre

Styrker oplevelsen af at være betydningsfuld og have indflydelse på egen livssituation

Styrker og uddyber kendskabet til hinanden.
syddansk-martemeo.dk/nov 2011
Omsorgspraksis
hvilke marte meo principper skal kunne observeres
43





Kærlige varme følelsesmæssige toner, berøring og
holdning
Vitalitet og glæde ved samvær
Empatisk identifikation ved at følge initiativ
Positiv bekræfte
Benævne egne, omverdens og barnets initiativer.
syddansk-martemeo.dk/nov 2011
Respekt for og anerkendelse af
individualitet
44


Følge barnets initiativ
Positiv bekræfte initiativerne
syddansk-martemeo.dk/nov 2011
Barnets initiativer opfattes som intentionelle og meningsfulde
45




Turtagning
Forstørre mestring og det der lykkes
Følge og benævne initiativer
Positiv bekræfte initiativer
syddansk-martemeo.dk/nov 2011
Empati og indlevende i barnets udviklingsbestræbelser
46





Følge initiativ
Positiv bekræfte
Empatisk identifikation med barnets følelser gennem
spejling og benævnelse af hans/hendes følelser
Forstørre mestring
Være en tydelig rollemodel i ord, handlinger (og
følelser)
syddansk-martemeo.dk/nov 2011
Realistisk i forhold til krav og inddragelse
47



Klar start og slut..
Fordeling mellem kontakt og opgaven
Afstemt og konteksttualiseret inddragelse i
kravsituationer ( vente, give tid, benævne egne,
omverden og barnets/patientens initiativer )
syddansk-martemeo.dk/nov 2011
Frokost
48

http://www.youtube.com/watch?v=G7LN96jEXHc&
feature=related

http://www.youtube.com/watch?v=6EjJsPylEOY

Marshmellow test
syddansk-martemeo.dk/nov 2011
Børn med særlige behov
49





Registrer ikke egne initiativer i tilstrækkeligt omfang.
Ude af stand til at udvælge egne initiativer hensigtsmæssigt, svært for dem at vide hvad er
passende adfærd.
Svært ved at sætte grænser for egne initiativer. Det ligesom ”sker” bare
Svært ved at stoppe egne initiativer, så det ender med god afslutning. Mange løse ender.
Bruger ikke energien positivt.
Svært ved at registrere egne følelser i tide. Mangler passende modeller for mestring af egne
følelser.

Svært ved at se andre menneskers initiativer.

”fylder” meget i samvær med andre ved at være aktive og omkringfarende.

Ikke tilstrækkelige sociale adfærdsmodeller, ved ikke altid hvad der forventes af dem.

Over eller under- vurdere egne evner

Kan have svært ved at samarbejde

Problemer med koncentration eller rigiditet
syddansk-martemeo.dk/nov 2011
Hvad har de brug for?
50





Grundlæggende en fornuftig struktur og god
atmosfære.
Konverserende stemmeføring ikke altid korrigerende
Udvælg og bekræft barnets bedste følelser
Et godt ansigt
Imitation.
syddansk-martemeo.dk/nov 2011
Hvad har de mere brug for?
51
Gør noget mere af

1.Sæt ord på barnets initiativer, det stopper vi
tit med når de er blevet store.

2.Udtryk mening om deres adfærd.

Det var en god ide at lægge brikken her.
Hvorfor






3. Udvælg barnets bedste initiativer i
handlingsøjeblikket!
4. Udvid og strukturer barnets initiativer. Klar
afslutning.

1.Det styrker deres selvregistrering
Og de har brug for ekstra bekræftelse
på at de ”er blevet set ”et styrker
barnets selvregistrering.
2. udvikler deres selvbilleder
3. derved får barnet indsigt i strukturer i
sociale situationer, og bekræftelse.
4.Støt et spontant initiativ, guid hele tiden
med at sætte ord på det barnet gør. Giv
anvisning hvis barnet skifter spor. Støtter
koncentration og adfærdsmodeller.
syddansk-martemeo.dk/nov 2011
Hvad har de mere brug for?
52
Gør noget mere af


1.Sæt ord på barnets nonverbale
følelser og nonverbale initiativer.
Hvorfor

2. sæt ord på egne initiativer
3. Sæt ord på verden omkring jer. Andre
mennesker


4.Og giv alternativer i øjeblikket.


Giv anvisning i stedet for ”du må ikke ”


1.Vigtig element ifht. at skabe
følelsesmæssig udveksling, og barnets
følelsesmæssige registrering.
2. det gør dig forudsigelig, skærper
omverdensbevidsthed.
3. den styrker den ydre struktur barnet
lærer verden at kende.
4. Styrker sociale adfærdsmodeller.
syddansk-martemeo.dk/nov 2011
Se film med Kasper og Victor
53
syddansk-martemeo.dk/nov 2011
Så altså;
54





Vores potentialer udfolder sig når vi mødes
udviklingsstøttende, altså et positivt samspil sætter
skub i udviklingen.
Kontakt og samspil er fundamentet for trivsel,
udviklings- og læringsprocesser
Udvikling foregår hele livet
Marte meo er metodisk og en måde at være
udviklingsstøttende
Kan bruges til dokumentation af vores praksis
syddansk-martemeo.dk/nov 2011
Anerkendelse af barnets initiativer
55
Selvtillid



Selvværd
Ros
Præstation
Korrekte spørgsmål



Ord for følelser
For den man er
Væren i stedet for
gøren.
syddansk-martemeo.dk/nov 2011
Minimer brugen af spørgsmål
56
Spørgsmål vi ikke forventer eller
ønsker at få svar på.




Ex. til spædbørn der ikke kan
svare.
Til børn med forsinket
sprogudvikling.
Spørgsmål børn ikke kan svare på.


Til den treårige, der skal i seng.

Skaber forvirring pga.
modsatrettede signaler.


Til den etårige, hvad farve er
den?
Der spørges til viden de endnu
ikke har.
Skaber usikkerhed! Kræver
præstation.
Lærer spgs. –paratviden spg.
I stedet: Du farver med en blå
blyant. Skaber dialog.
syddansk-martemeo.dk/nov 2011
Typiske faldgrupper
57








Venter ikke på barnet
Stiller for mange spørgsmål især, når der ikke er en
valgmulighed
Snakker for meget stiller for mange krav på en gang.
Blander sig i barnets leg, synes der skal ske noget.
For megen indlæring- det kommer gennem leg og at følge
initiativ.
Nej og hold op cirkler.
For megen præstation for lidt væren / selvtillid-selvværd
Mulighed for øjenkontakt
syddansk-martemeo.dk/nov 2011
Husk at se bag om initiativerne
58
syddansk-martemeo.dk/nov 2011
Vigtigste princip: vent på barnet
59
syddansk-martemeo.dk/nov 2011
Glæde
60


Man skal øve sig
mange gange for at
lære.
Hvor meget øver du
dig på at være glad?!
syddansk-martemeo.dk/nov 2011
Baby og glaspladen
the visual cliff
61

http://www.youtube.com/watch?v=p6cqNhHrMJA&
feature=related
syddansk-martemeo.dk/nov 2011
Hvad tænker du, når du ser dette billede?
62
syddansk-martemeo.dk/nov 2011
litteratur
63






Pernille Roug,
”Marte meo i praksis”, video på
cd’rom indlagt.
Marianne Brodin og Ingrid Hylander,
” Selvfølelse”
Jytte Birk Sørensen Sørensen,
”Marte Meo metodens teori og
praksis”
syddansk-martemeo.dk/nov 2011