Presentasjon Susan Hart - Oslo universitetssykehus

download report

Transcript Presentasjon Susan Hart - Oslo universitetssykehus

(Richard Davidson)

Mentalisering er at holde hjerte og tænkning sammen. Det handler ikke blot om at tænke klart, men også om at føle klart.

Mentalisering er at kunne se sig selv udefra og andre indefra

Hos reptiler er der et stærkt motiv for kamp om overlevelse, men hos pattedyr er der lige så entydige holdepunkter for, at biologiske tilpasningsprocesser i ligeså høj grad retter sin søgen efter omsorg og spejling.

Det er et åbent spørgsmål, om behovet for omsorg og spejling er underordnet kampen om overlevelse.

Daniel Stern

Nervesystemets struktur bestemmer de interaktioner, det kan have med omgivelserne, og det svar det får tilbage er med til at ændre strukturen. I nervesystemet findes der således ikke et indenfor eller udenfor, men nervesystemet præges gennem den stimulering det får

Sensitive perioder med stort udviklingspotentiale

Når barnet er sammen med voksne reagerer nervesystemet på det, der foregår, uanset om det vækker begejstring eller frustration. Barnets relation til betydningsfulde voksne sætter sine spor og bliver integreret i de neurale kredsløb. De erfaringer barnet har haft i sin relationer til omsorgspersonen tidligere i dets liv, udspilles i kommunikationen med andre, i nysgerrigheden overfor omverden og i opmærksomhedsfunktionerne.

Alle børn har fra fødslen et grundlæggende behov for hjælp til fysiologisk selvregulering og til at etablere regulering i nervesystemet på grundlæggende niveauer, hvilket øger deres resiliens overfor stress. Dette gøres bl.a. gennem almindelig forældreadfærd, hvor omsorgspersonerne synkroniserer sig med barnets nervesystem.

Hvis rotteunger adskilles fra moderen i de første uger efter fødslen, sker der en permanent forøgelse i det gen, som kontrollerer hormonet for tilknytningsstress, og det vil udvikle en livslang følsomhed overfor stress. Rotteunger, som slikkes og plejes som spæde af deres omsorgsgiver, udvikler en livslang beskyttelse mod stress. Hofer 1975, Plotsky & Meaney 1993

Når man i voksenlivet udsættes for manglende reaktion fra andre, og der ikke længere finder en spejling sted, påvirkes man psykisk og immunforsvaret svækkes. Hvis omsorgspersonen ikke kan indgå i et resonansfelt med barnet, mister nervesystemet muligheden for affektiv udvikling.

Næsten fra fødslen er det tydeligt for spædbarnet, når de er og når de ikke er afstemte med en voksen, og de viser, at de ikke bryder sig om, ikke at være afstemte

”Når jeg ser og bliver set, så er jeg” Det er i spejlingerne med den voksne, at barnet gradvist kan erkende, hvem det selv er.

Igennem millioner af år har vores hjerne udviklet sig nedefra-og-op og indefra-og-ud, således at højere centre har udviklet sig som overbygninger af lavere og ældre dele. Herved spiller følelseslivet og sansninger en væsentlig rolle i alle oplevelser, overvejelser og handlinger.

Menneskets hjerne består af hierarkisk funktionelle niveauer, og de strukturer, der udvikles tidligt i livet bliver gennem adskilte udviklingsfaser progressivt underlagt senere udviklede strukturer, som på denne måde udvider hjernens kompleksitet.

(John Hughlings Jackson)

Hjernens hierarkiske opbygning giver en øget tilpasningsdygtighed og effektivitet, men gør samtidig nervesystemet sårbart, idet det giver øget risiko for, at der kan opstår fejl, så de efterfølgende systemer bliver mindre effektive.

(John Bowlby)

Den neomammale hjerne Den paleomammale hjerne Reptilhjernen

Den neomammale hjerne:

Bearbejder mentale og kognitive rationaler. Indeholder centre der sammenholder og skaber mening i perceptionerne og giver mulighed for et komplekst følelsesliv

Den paleomammale hjerne:

Gør de basale affekter, som fx angst og vrede mere sofistikerede og muliggør udviklingen af sociale emotioner og udvidede hukommelsesfunktioner

Reptilhjernen:

Regulerer basale kropsfunktioner, arbejder instinktivt og udarbejder de basale motoriske planlægninger og basale affekter, som fx søgning, visse aspekter af angstadfærd og aggression

Præfrontal cortex - mentaliserende Limbisk følende Autonom - sansende

Barnets mestringsområde Barnets nærmeste udviklingszone Uden for barnets mestringsmuligheder

Det præfrontale kompas Det limbiske kompas Det autonome kompas

Aksen for hedonisk tone Ubehag Aktivitet Arousalregulerings-akse Behag Passivitet

Kompasset for energiforvaltning og kropssansnings fornemmelse Aksen for hedonisk tone Ubehag Aktivitet Sympatisk Forbigående alarmrefleks og hyperaktivitet Afværgeimpuls Tilbagetrækning Afvæbnende smil Energiløshed Passivitet Kortvarig stiv nen eller følel sesløshed Arousalregulerings-akse Nysgerrighed Vitalitet (livlighed) Engagement Henrykkelse Imitation Afslapning Hvile Lyst til at putte sig Behag Passivitet Parasympatisk

Kamp, Flugt Hyperår vågenhed, Tend-and befriend

Ubehag

Afmagt, Underkastelse Kollaps, Længere varende freeze, Anaklitisk depression

Aktivitet Sympatisk Forbigående alarmrefleks og hyperaktivitet Afværgeimpuls Tilbagetrækning Afvæbnende smil Energiløshed Passivitet Kortvarig stiv nen eller følel sesløshed Nysgerrighed Vitalitet (livlighed) Engagement Henrykkelse Imitation Afslapning Hvile Lyst til at putte sig Passivitet Parasympatisk

Overeksal tering, Mani

Behag

Behagelige rolige trancetilstande, Ekstrem dagdrømmeri, Narkolepsi

gennem: Taktile, auditive og visuelle stimuli

Kranienerverne styrede tidligt i evolutionen kropslige og selvregulerende funktioner. Hos sociale pattedyr har kranienerverne udviklet stadig flere komponenter, som regulerer kommunikation og følelsesmæssig afstemning

Det vegetative umyeliniserede vagussystem: Freeze (gå-død) adfærd (Aktivt fra fødslen) Sympatisk nervesystem: Kamp/flugt adfærd Hæmmer det vegetative vagale system (Aktivt fra fødslen) Det mammale myeliniserede vagussystem: Justerer engagement og disengagement, bl.a. gennem ansigtsudtryk, vokalisering og gestik Hæmmer sympatisk aktivitet (Modnes gennem de første 6-8 uger)

(Stephen Porges)

Spejlneuroner blev opdaget af forskerne Rizzolatti, Fadiga, Fogassi og Gallese i 1990’erne De blev først fundet i præmotorisk cortex, men er nu også opdaget i områderne: insula, den forreste del af gyrus cinguli og STS (sulcus temporalis superior)

FLOW OF INFORMATION THRESHOLD OF UNTOLERABLE EXCITEMENT STRESS THRESHOLD OPTIMAL AROUSAL TOO LOW AROUSAL

29.4.2020

TRAUMA – panic of not going on being CHAOTIC TURBLENCE CO-REGULATION REGULATORY COMPETENCE UPWARD CO-REGULATION STIMULI

JM

Centrisme-aksen Egocentrisk deltagelse Positiv valens Aksen for emotionel valens Altercentrisk deltagelse Negativ valens

Kompasset for interaktions forventninger Positiv valens Aksen for emotionel valens Centrisme aksen Egocentrisk deltagelse Fokus på op fyldelse af glædesforventning Forventning om behovstil fredsstillelse Fokus på egen lidelse eller smerte med forventning om hjælp og lindring Forventning og behov for at den anden udtrykker glæde og positivitet Forventning og opmærksomhed på den andens negativitet i kontakt Altercentrisk deltagelse Negativ valens

Forventning om at alt handler om mig og min behovstilfreds stillelse. Opslugt af egne fortræffeligheder og rettigheder

Egocentrisk deltagelse

Opslugt af egen lidelse og oplevelse af dårlig behandling. Forventer ikke at nogen kan hjælpe eller lindre

Positiv valens Fokus på op fyldelse af glædesforventning Forventning om behovstil fredsstillelse Fokus på egen lidelse eller smerte med forventning om hjælp og lindring Forventning og behov for at den anden udtrykker glæde og positivitet Forventning og opmærksomhed på den andens negativitet i kontakt Negativ valens

Forventer at alt handler om den andens positivitet og glæde. Støtter og tjener kritikløst den anden

Altercentrisk deltagelse

Forventer overføring af den andens negative tilstande. Opslugt af den andens negative væremåde

Offer Hjælper

c

Forfølger/ Krænker

Engagement – at have det sjovt sammen og opbygning af selvtillid

(latinsk: bæltesnoning) Udvikling af objektkonstans Registrerer den emotionelle side af smerte sammen med vores basale følelsesmæssige tilstand og motivation Har tætte forbindelser til den inferiore parietale cortex Systemet for medfølelse og empati

Den neomammale hjerne:

Bearbejder mentale og kognitive rationaler. Indeholder centre der sammenholder og skaber mening i perceptionerne og giver mulighed for et komplekst følelsesliv

Den paleomammale hjerne:

Gør de basale affekter, som fx angst og vrede mere sofistikerede og muliggør udviklingen af sociale emotioner og udvidede hukommelsesfunktioner

Reptilhjernen:

Regulerer basale kropsfunktioner, arbejder instinktivt og udarbejder de basale motoriske planlægninger og basale affekter, som fx søgning, visse aspekter af angstadfærd og aggression

Behovsstyrings-aksen Impulshæmning Høj refleksiv funktion Mentaliserings-aksen Impulsaktivering Lav refleksiv funktion

Kompasset for viljesstyrede regulerings kompetencer Høj refleksiv funktion Behovsstyrings aksen Reflekteret behovsudsættelse Mentaliseringsaksen Reflekteret viljeshandlinger Impulshæmning Impulsaktivering Simplistiske indre forbud, ”Det må du ikke” Simplistiske indre påbud, ”Nu er det tid til at komme i gang!” Lav refleksiv funktion

Høj refleksiv funktion

Rationalisering og strukturering, med kausale forklaringer, hvor følelser og sansninger er afspaltet

Reflekteret behovsudsættelse Reflekteret viljeshandlinger

Rationalise ring og strukturering med kausale forklaringer, hvor følelser og sansninger er afspaltet

Impulshæmning

Fastlåst i skam og skyld. Fordømmende, straffende indre ”dommer”. Fejlfinder

Simplistiske indre forbud, ”Det må du ikke” Simplistiske indre påbud, ”Nu er det tid til at komme i gang!” Lav refleksiv funktion Impulsaktivering

Slavepisker, der altid forlanger mere. Tvangstanker og tvangs handlinger

• Orbitofrontal cortex repræsenterer den hierarkiske top både af det limbiske system og det autonome nervesystem. Det har en ultimativ funktion i forbindelse med affektregulering. • Orbitofrontal cortex er i stand til at hæmme aktivering af alle uhensigtsmæssige handlinger. • Orbitofrontal cortex sikrer behovsudsættelse, og det at gå fra lyst til realitetsprincip. • Når orbitofrontal cortex ikke er i stand til at hæmme de subcortikale strukturer, opstår der ukontrollable impulsgennembrud, som personen ikke altid selv forstår.

15 16 måneder gamle børns narcissisme er særlig sårbar overfor deflation. Når det glædesfyldte ophidsede barn uventet møder et ansigt af misafstemning, udløses en narcissistisk deflationsaffekt.

Narcissistisk deflation transformerer det narcissistiske raseri til mere modne former for aggression.

Barnet lærer affektmodulering og reparation af misafstemning.

Ved fastholdelse kan barnet dissociere.

barn

 Misafstemning Lav arousal

barn

barn

Skam

Transformation fra lyst til realitetsprincip

mor

 Regulering af skam Genopretning af sikker tilknytning

mor

mor

Skam: En sansning af ubehag eller flovhed Skyld: En følelse af have gjort noget forkert Moral: Tanker om hvad der er rigtig og forkert

En aktiv, intensiv, engagerende og legefyldt metode til at bringe korrigerende erfaringer ind i voksen-barn relationen:

• Den voksne tager ansvaret på en sensitiv måde – ”er karavanens leder” • Giver specifikke meddelelser tilsigtet og insisterende.

• Gennem planlagte aktiviteter gives korrigerende tilknytningserfaringer gennem: – Præverbal eksperimenterende læring – Følelsesmæssig resonans – Stressreducerende fysisk kontakt – Intensivt engagement

• • •

Engagement:

Jeg vil række ud efter dig og finde dig. Du vil ikke blive ladt alene med din frygt og smerte.

Struktur:

Jeg vil sørge for, at din verden er tryg og forudsigelig. Du behøver ikke at bevare kontrollen, for at føle dig sikker.

Udfordring:

Jeg vil hjælpe dig med at finde gode og betydningsfulde ting du kan gøre. Du er i stand til at få gode ting til at ske.

• •

Næring:

Jeg vil sørge for, at du finder kropsligt behag. Du behøver ikke at passe på dig selv, når du er i nød.

Leg:

Glædesfyldt spænding er mulig gennem op- og ned regulering. Du er sjov at være sammen med og livet er sjovt!

Mennesker udvikler sig af, at m æ aktiverer spejlneuronerne, af at f rke kontakt gennem fornemmelsen af "jeg vil dig", hvilket ø lelserne kan rummes gennem "jeg kan m

æ rke, hvordan du

har det", hvilket aktiverer det limbiske system og gennem en deling af forst å elsen af det der sker gennem "jeg kan hj

hvad der foreg å æ lpe dig med at skabe en meningsfyldt narrativ historie af,

r", hvilket aktiver hjernens pr æ frontale omr å der.

1) Terapeut og klient skaber en arbejdsalliance 2) Klientens problem gøres eksplicit 3) Ressourcen identificeres 4) Ressourcen styrkes i den psykoterapeutiske kontekst 5) Ressourcen verbaliseres i den psykoterapeutiske kontekst 6) Ressourceoplevelsen i

nuet

sættes i forhold til problemoplevelsen i

fortiden

og terapeut/klient tager stilling til, om det er muligt at arbejde videre med ressourcen i

fremtiden

7) Hvis ja: problemoplevelsen fra fortiden aktiveres i nutiden 8) Refleksion over problem fra fortiden i forhold til ressourcen i nutid og fremtid 9) Få nuværende oplevelse og indsigt til at hænge sammen igennem en mentaliseringsproces 10) Stabilisere nu følelsen og forankre den i fremtid 11) Generalisering af hvordan ressourcen kan benyttes 12) Afslutning