Transcript Sundhedspædagogisk indsats

Sundhedspædagogisk indsats
Pædagogisk forebyggelse og
sundhedsfremme
Lektor, ph.d. Karen Wistoft, Institut for
Pædagogik og Uddannelse (DPU) AU
Pædagogisk forebyggelse
og sundhedsfremme
Hvordan nærmer man sig
sundhedsfremme og forebyggelse
pædagogisk?
Hvad er forskellen på en
pædagogisk tilgang og en ikkepædagogisk?
Giver det altid mening at tale om
en pædagogik tilgang?
Er det lige så oplagt at arbejde
pædagogisk med voksnes sundhed
som med børns?
Sundhedsfremme er måske ofte
grebet pædagogik an – er
forebyggelse også det?
Pædagogisk
sundhedsfremme
På den ene side at
leve et sundt liv
At leve
At lære
På den anden side at
deltage i
læreprocesser, der
fremme evne, vilje og
muligheder for at leve
sundt
Pædagogisk
forebyggelse
At beslutte
mht. risiko
At bruge
viden/oplysning
På den ene side at
kunne vurdere, hvad
der er risikabelt for én
selv (og andre)
På den anden at kunne
forholde sig til og
bruge viden og
sundhedsoplysning
Selvoplevet el. epidemiologisk?
• Man må først og fremmest skelne klart mellem
et selvoplevet og et epidemiologisk problem
• Problematisk – hvis man forsøger at overføre en
sundhedsproblematik til mennesker på
baggrund af en viden, de ikke selv anerkender
• Denne problematik kan man selvfølgelig se bort
fra hos dem, der selv oplever, at de har et
sundhedsmæssigt problem
To klassiske indsatstyper
Medicinsk (behandling)
Pædagogisk (læring)
• Individualiserende tilgang
• Opsporing og risikoafdækning
• Risikoorientering:
følgesygdomme/helbred
• Årsagssammenhæng:
uhensigtsmæssigt adfærd 
sygdomsrisiko
• Fokus: vaner, adfærd og
konsekvenser
• Evidens: størst sandsynlighed for
bedste virkning?
• Individuelle samtaler/aftaler
• Målgruppeorienteret tilgang
• Indkredsning af værdier,
opfattelser og handlepotentiale
• Nye erfaringer – ny erkendelse
• Grundlag: selvværd, trivsel,
livsbetingelser, muligheder
• Fokus: forandring, læring og
kompetenceudvikling
• Evidens: pædagogisk effekt
▫ hvad virker hvordan og i
hvilken omstændigheder 
brugbar viden
• Pædagogiske aktiviteter
To dominerende pædagogiske forestillinger
I. Sundhed reguleres udefra
II. Sundhed reguleres indefra
• Hvis vi kan motivere det
enkelte menneske
tilstrækkeligt, kan vi ændre
dets motiver, ønsker og behov
• Behaviorisme
• Adfærdsmodificering
• Målet sat af andre
• Vi ønsker at opdrage
mennesket til
selvbestemmelse/autonomi
• Klassisk humanistisk,
reformpædagogisk opfattelse
• Individuelle handleerfaringer
• Processen er det vigtigste
• Problemet: det virker ikke!
• Problemet: hvad med de
professionelles viden?
Den adfærdsbaserede tilgang (I)
• Ofte betegnet ’motiverende tilgang’
• Kognitiv indlæringsteori: adfærdsmønstre læres
gennem direkte erfaringer eller imitation af
rollemodeller (Bandura, 1977)
• To former for tillæring af ny adfærd:
a) læring ved at respondere på konsekvenser
b) læring gennem imitation
Ex. Overvægt
- adfærdsteorien betyder:
• At den overvægtige opnår viden om, hvilken effekt
hans hidtidige vaner og adfærdsmønstre har haft
• At de ’svar’, han får, ift. ændring af vaner og adfærd,
primært sker gennem iagttagelser eller imitation af
’rollemodeller’ i omverdenen
• At han iagttager, hvordan andre taler om fx krop,
bevægelse, mad og måltider, hvilke samfundsmæssige
normer, der gør sig gældende, hvad andre gør.
• Pointe: mennesker imiterer kun de personer, de rent
faktisk kan identificere sig med, ser op til eller føler sig
trygge sammen med.
Selvregulering/-dannelse (II)
• Principper fra reformpædagogikken: mennesket
regulerer sig selv via positive og negative
oplevelser og (handle-)erfaringer
• Menneskets evne til at modificere sine handlinger
er et resultat af tidligere erfaringer og skal bygges
op omkring autonomi og selvbestemmelse (Dewey,
2005)
• Handlekompetence er et dannelsesideal (Schnack,
1998)
• Målene styres af den pædagogiske proces, og
barnets sundhed styres og reguleres ’inde fra’
Konsekvenser af selvreguleringen
• Denne tilgang risikerer at gøre de
professionelle og for den sags skyld også
forældre og venner overflødige!
• For hvad skal personen bruge andres viden og
erfaringer til, når det primært handler om sine
egne?
• Og hvad stiller man så – som professionel – op?
En tredje tilgang: refleksiv pædagogik
• Mennesket kun kan regulere sig selv, når det
trives socialt og lever i en meningsfuld
omverden, der kan ’forstyrre’ på en positiv
måde (Wistoft, 2009)
• Den sundhedspædagogiske opgave:
▫ Koble menneskets selvregulering/læring til den
professionelles viden og faglighed
▫ Sammen åbne for ny indsigt i forhold, der har
betydning for mental og fysisk sundhed
▫ Skabe gensidige, meningsfulde og lærende
rammer
Den refleksive vej
• Det drejer sig ikke kun om adfærdsmodificering,
men i lige så høj grad om:
a) At skabe åbenhed og afklare værdier
b) At muliggøre ny indsigt og nye færdigheder
c) At sikre udfordring og stimulering i forhold til
selvværd og tro på egne evner
• Målet er både læring og kompetenceudvikling
(pædagogik effekt), der fører til forandring i en
sundhedsfremmende retning
De tre pædagogiske forestillinger
Sundhed udefra
• Motivation
• Adfærdsmodificering
Sundheds indefra
• Autonomi
• Selvregulering
Refeksiv sundhed
• Refleksion
• Værdiafklaring
Tre typer pædagogiske mål
A. Adfærdsændringer (initiativet primært fra andre)
B. Autonomi (mennesket udvikler kompetence til
selv at beslutte og handle)
C. Lærende omverdensforhold (rammer/relationer)
 indbefatter de sundhedsprofessionelles involvering
og er utænkeligt uden stærk faglighed og
pædagogisk kompetence
 refleksiv pædagogik kræver overskud, gåpåmod,
gode rammer, refleksion og erfaringsudveksling.
Refleksiv sundhedspædagogik i praksis
• Nødvendigt, at udvikle metoder til at få
mennesker til at forholde sig til råd/oplysning
• Implicerer overvejelser over, hvordan man får
sat sundhedsmæssige temaer som indhold i en
indsats, og hvordan man derudfra former en
pædagogisk tilgang, så deltagerne lærer at
forholde sig til kompleksiteten og dermed gribe
forandrende ind over for de ting, de rent
faktisk kan ændre
Vigtigt!
På den ene side at afklare
den viden og de værdier,
man som fagperson el.
professionel trækker på
På den anden side at tage
menneskers viden og
værdier alvorligt 
interessere sig seriøst for,
hvad der betyder noget for
dem!
Nødvendig forskydning
• At vide noget er betinget af, hvordan man ved
det (Ryle, 1963)
• Vidensforskydning:
▫ Viden som noget mennesker har  viden som
noget, de bruger og forholder sig til
• Viden om hvordan viden virker!
De tre klassiske erkendelseselementer
At vide
(hvad)
At ville
At kunne
(hvorfor)
(hvordan)
Sundhed – pædagogisk set
• Mennesket skaber egen mening og lærer noget fx
om sammenhængen mellem sundhed, selvværd,
livsbetingelser, forandringsstrategier (at vide)
• Det prøver fx at leve på nye måder, udsætte behov,
gøre noget i fællesskab osv.(at kunne/gøre)
• Det erkender egen vilje til verden – er bevidst om
til det, de gerne vil (at ville)
▫  Dette implicerer, at mennesket også kender til
andres begrundelser for det, de vil det!