Transcript Sundhedspædagogisk indsats

Sundhedspædagogik
- sundhedsbegreber og kompetencer
PÆDAGOGISK REHABILITERING
L E K TO R , P H . D . K A R E N W I S TO F T, I N S T I T U T
FOR PÆDAGOGIK OG UDDANNELSE (DPU) AU
Disposition
I.
II.
III.
IV.
V.
VI.
Hvad er sundhedspædagogik?
Pædagogisk sundhedsfremme og forebyggelse
Dominerende pædagogiske forestillinger
Refleksiv sundhedspædagogik, viden og værdier
Forskellige sundhedsbegreber
Tværfaglige udfordringer og kompetencer
Indledende spørgsmål
 Hvordan arbejder man pædagogisk med
rehabilitering funderet i sundhedsfremme og
forebyggelse – snarere end i kompenserende
hjælp, pleje og omsorg?
 Hvad er forskellen på en pædagogisk og en ikkepædagogisk tilgang i rehabiliteringen?
 Giver det altid mening at tale om en pædagogisk
tilgang på ældreområdet?
 Er det lige så oplagt at arbejde pædagogisk med
ældres hverdagsliv som med børns?
Paradigmeskift
Hjælp
Evner
Kompensation
Livskvalitet
Pleje og omsorg
Sundhedsfremme
og forebyggelse
Sundhedsfremme og forebyggelse
Forskellige typer mål:
 Sundhedsfremme: afsæt i det levede liv
 Kapacitets opbygning
 Det bedste (evner, vilje, muligheder) støttes/fremmes (+)
 Forebyggelse: afsæt i prognose eller risiko
 Mindske risici
 Undgå forværring, sygdom, ulykker m.m. (-)
Sundhedspædagogik
 Kobling mellem sundhed og pædagogik
 Sundhedsmæssige mål med pædagogiske midler

Fx rehabilitering med aktiviteter der implicerer læring
og nye måder at gøre noget på, dvs. forandring og
kompetenceudvikling
 Pædagogiske mål med sundhed som indhold
 Fx en pædagogisk aktivitet, der bygges op omkring viden om
aldring (udvikling), sundhed og sygdom
Sundhedspædagogisk praksis
 Både et konkret pædagogisk sundhedsarbejde
samt de holdninger, indsigter, værdier og teorier,
der knytter sig til arbejdet
 Forebyggelse, sundhedsfremme og rehabilitering
kan reflekteres, planlægges og håndteres
pædagogisk!
Typiske sundhedspædagogiske mål
 EKSEMPLER:
 At skabe rammer for kompetenceudvikling, der baner
vejen for et sundere og bedre liv
 At afklare forskellige sundhedsopfattelser, værdier og
former for viden (både borgerens og den
professionelles), der er på spil
 At sikre muligheder, som borgeren kan bruge i forhold
til at fremme sin egen og evt. også ægtefællens/
familiens sundhed
Intentionel praksis – hvad betyder det?
 En sundhedspædagog:
 vil noget med de
mennesker, hun/han
arbejder med
 reflekterer over
effekten eller resultatet
med fokus på:
 læring og forandring
Sundhed – pædagogisk set
 Det enkelte menneske:
 Skaber mening om fx sammenhængen mellem
livskvalitet, sundhed, livsbetingelser,
forandringsstrategier (at vide)
 Klarer sin hverdagen og afprøver evt. nye måder – selv
eller i fællesskab med andre (at kunne/gøre)
 Erkender sin vilje til livet – er bevidst om til det, det
gerne vil (at ville)
 Dette implicerer, at mennesket også kender til andres
begrundelser for det, de gerne vil med det 
Erkendelsen
At vide
(hvad)
At kunne
(hvordan)
At ville
(hvorfor)
Pædagogisk
sundhedsfremme
På den ene side
at leve et sundt
eller godt liv
På den anden
side at deltage i
læreprocesser,
der støtter eller
fremmer evner,
vilje, muligheder
for at leve
sundt/godt
At leve
At lære
Pædagogisk
forebyggelse
På den ene side
at kunne
vurdere, hvad
der er risikabelt
for én selv (og
andre)
På den anden
side at kunne
forholde sig til
og bruge
relevant
viden/sundhedsoplysning
At beslutte
mht. risiko
At bruge
viden/oplysning
Problemafklaring
 Man må først og fremmest skelne klart mellem et
selvoplevet og et epidemiologisk problem

Problematisk, hvis man forsøger at overføre en bestemt
risikoproblematik til borgere på baggrund af en viden, de
ikke anerkender
 Dernæst må man skelne mellem sin egen og
borgerens opfattelse af det, der forhindrer
hende/ham i at leve et godt liv:

Problematisk ikke at forholde sig til de værdier og problemer,
mennesker selv oplever, de har
To dominerende pædagogiske forestillinger
Sundhed udefra
Sundhed indefra
 Hvis vi kan motivere det
 Vi ønsker at opdrage




enkelte menneske
tilstrækkeligt, kan vi
ændre dets motiver,
ønsker og behov
Behaviorisme (kognitiv
indlæringsteori)
Adfærdsmodificering
Målet er sat af andre
Problem: virker sjældent




mennesket til selvomsorg/
selvregulering
Klassisk humanistisk
reformpædagogik
Individuelle
handleerfaringer
Processen er det vigtigste
Problem: hvad så med de
sundhedsprofessionelle?
Refleksiv sundhed
 Mennesket kun kan regulere sig selv - når det trives
socialt og lever i en meningsfuld omverden, der kan
’forstyrre’ på en positiv eller skelsættende måde
(Wistoft, 2009)
 Den sundhedspædagogiske opgave bliver:
 At koble menneskets selvregulering/læring til den
professionelles viden og faglighed
 Sammen at åbne for ny indsigt i forhold, der har betydning
for dets mentale og fysiske sundhed
 At skabe gensidige, meningsfulde og lærende rammer
Den refleksive vej
•
Det drejer sig ikke kun om træning eller
adfærdsmodificering, men i lige så høj grad om:
a) At skabe åbenhed og afklare værdier
b) At muliggøre ny indsigt og nye færdigheder
c) At sikre udfordring og stimulering i forhold til
selvværd og tro på egne evner
•
Målet er både læring og kompetenceudvikling, der fører
til forandringer i en sundhedsfremmende retning
Tre typer mål
Sundhed udefra
• Motivation
• Adfærdsmodificering
Sundheds indefra
• Selvomsorg
• Selvregulering
Refeksiv sundhed
• Værdiafklaring
• Læring og forandring
Lærende omverdensforhold
Relationen mellem borgeren og den
sundhedsprofessionelle:


indbefatter involvering og er utænkeligt uden stærk
faglighed og pædagogiske kompetencer
kræver overskud, gåpåmod, gode rammer, refleksion
og erfaringsudveksling
Refleksiv sundhedspædagogisk rehabilitering
 Nødvendigt, at udvikle metoder til at få borgeren
til at forholde sig til praksisanvisninger, råd og
anden oplysning
 Implicerer overvejelser over, hvordan man får sat
bestemte udfordringer som indhold i en indsats, og
hvordan man derudfra former en pædagogisk
tilgang, så borgeren lærer at forholde sig og gribe
forandrende ind over for ting, han/hun rent faktisk
kan gøre eller ændre
Viden og værdier
VIGTIGT:
 På den ene side at
afklare den viden og de
værdier, man som
fagperson trækker på
 På den anden side at tage
borgerens viden og
værdier alvorligt
 interessere sig seriøst
for, hvad der betyder
noget for hende/ham!
Eksempler på sundhedsbegreber
22
I.
II.
III.
IV.
V.
Bredt og positivt sundhedsbegreb
Biomedicinsk sundhedsbegreb
Professionelt sundhedsbegreb
Åndeligt sundhedsbegreb
Inuit (etnisk) sundhedsbegreb
Karen Wistoft 2011
I. Bredt og positivt WHO
 ”Sundhed er et dynamisk
stadium af fysisk, psykisk
og socialt velvære og ikke
kun fravær af sygdom og
svaghed”
 To dimensioner:


Det gode liv
Det sygdomsfrie liv
Karen Wistoft 2011
23
(1947)
WHO’s Ottawa Charter
(1986)
24
 Sundhed skabes af mennesker inden for de rammer,
hvor de lærer, arbejder, leger og elsker:
 ved at yde omsorg for andre
 ved at tage beslutninger og ansvar for sine levevilkår
 ved at sikre, at det samfund man lever i, skaber
betingelser, som giver mulighed for at opnå sundhed
Karen Wistoft 2011
II. Biomedicinsk sundhedsbegreb
25
 Sundhed er et godt




helbred
Sundhed er at være rask
og frisk
Risiko- og
sygdomsorientering
Effekttænkning
Sundhed kobles til
kroppen eller det
mentale
Karen Wistoft 2011
Individualiserende adfærdsperspektiv
 Sundhed



forbindes med det enkelte
menneskets livsstil og
risikoadfærd
er noget det enkelte
menneske kan motiveres
til at tage ansvar for
er noget der mere eller
mindre frit kan vælges
26
Karen Wistoft 2011
III. Professionelt sundhedsbegreb
27
 Afspejler typisk værdier og mål for arbejdet og ikke i så
høj grad de sundhedsprofessionelles egne individuelle
eller personlige værdier
 Sundhed er således den sundhed, man tilskriver sin
målgruppe
 Skel mellem den individuelle sundhedsbevidsthed
(mentale værdier) og den sundhedsprofessionelle
rolle/funktion forankret i kollektive (sociale) værdier
Karen Wistoft 2011
IV. Åndelig sundhed
28
 Søge det ikke-absolutte
 Erkendelse af at mennesket ikke skal vide alt
 Leve et liv i balance og reagere på kroppens signaler
 Den primære grund til sygdom, svaghed og depression er
menneskets oplevelse af at være separeret fra den åndelige energi
(James, 2002)
 Følge sine drifter på en afbalanceret måde
 Tage ansvar for fx familie, arbejde, miljø
 Hvile i sig selv, have sindsro, tage hensyn til andre
 Acceptere begrænsninger og egen magtesløshed – det er
løsningen = åndelig sundhed
Karen Wistoft 2011
V. Inuit sundhed (etnisk sundhedsbegreb)
 At være menneske
 At tingene er på rette
plads
 Sundhed er derude
(naturen)
 Det gælder om at finde
sin plads i naturens
orden…
29
Karen Wistoft 2011
Inuk
Lys sjæl
Navn identitet
Ånd krop
Karen Wistoft 2011
31
Sundhedspædagogiske kompetencer
a)
b)
c)
d)
e)
f)
Kunne afklare egen faglighed (viden og værdier)
Kunne afklare egne og kollegiale værdier  et fælles
sundhedsbegreb
Have blik for borgerens indsigt, værdier og opfattelse af
at leve et godt liv
Kunne kvalificere borgerens idéer og lade dem indgå i
såvel målsætningsarbejde som konkrete
gøremål/aktiviteter
Kunne gennemføre pædagogiske aktiviteter og løbende
justere (evaluere) mål, indhold og form
Ville udvikle egen evne til at bryde med normer, vante
arbejdsgange og på forhånd vedtagne sandheder!
Tværfaglige kompetencer
 Kunne se en sag fra flere sider
 Være opmærksom på både egne og andres værdier og




de grundantagelser, værdierne bygger på
Være opmærksom på egne og andres kompetencer
Være i stand til at åbne sig over for partnernes viden
og metoder og skabe rum for fælles refleksion
Forholde sig åbent til indbyrdes forventninger og
roller
Involvere sig ’ægte’ i arbejdet og løbende reflektere
over egen opgaveløsning
Den tværfaglige udfordring
1.
2.
3.
Formulere fælles mål
Organisere rehabiliteringen med udgangspunkt i
tværfaglige forståelser og tilgange
Kombinere sundhedsfaglig og pædagogisk tilgang
til rehabilitering, der bygger på forebyggelse og
sundhedsfremme
Spørgsmål til videre diskussion
 Hvilken særlig faglighed har jeg i forhold til andre,
som også arbejder med min målgruppe?
 Hvilken forståelse af min rolle har jeg i forhold til
mine samarbejdspartnere?
 Hvilken viden trækker jeg (selv) på og hvilken viden
trækker vi på, når vi arbejder sammen?
 Hvilke forventninger har politikerne, ledere og
andre beslutningstagerne ift. de ting vi skal
samarbejde om på ældreområdet?