Transcript Sundhedspædagogisk indsats

Trivsel, sundhed og læring
R E L AT E R E T T I L F Y S I S K A K T I V I T E T B L A N D T
BØRN OG UNGE
GET MOVING-KONFERENCE, VEJLE 24.11.2011
L E K TO R , P H . D . K A R E N W I S TO F T, I N S T I T U T
FOR PÆDAGOGIK OG UDDANNELSE (DPU) AU
Disposition
I.
II.
III.
IV.
V.
VI.
VII.
Børns syn på krop og vægt
Unges opfattelse af sundhed – skoleforskelle
Hvad er strukturel forebyggelse?
Hvad er sundhed pædagogisk set?
Dominerende pædagogiske forestillinger
Refleksiv sundhedspædagogik
Løsningen?
Indledende spørgsmål
 Kan det lade sig gøre at arbejde strukturelt




forebyggende med bevægelse og fysisk aktivitet
blandt børn og unge?
Hvad er forskellen på pædagogisk og strukturel
forebyggelse?
Hvad er sundhedspædagogik?
Hvordan kan fysisk aktivitet være en ’meningsfuld
omverden’ i børn og unges hverdag?
Hvilke krav stiller det til de medarbejdere, der
arbejder med fysisk aktivitet?
Individualiserende adfærdsperspektiv
 Sundhed



forbindes med det enkelte
menneskets livsstil og
risikoadfærd
er noget det enkelte
menneske kan motiveres
til at tage ansvar for
er noget der mere eller
mindre frit kan vælges
4
Karen Wistoft 2011
Børns egne spørgsmål
 Hvornår føler man sig
egentlig sund?
 Kan man se om man er
sund?
 Er der nogen, der
bestemmer, hvordan
man er mest sund?
Psykologisk forskning viser
 Amerikansk psykologisk interventionsstudie blandt 120




piger i alderen 3-6 år viser at:
En tredjedel af pigerne bekymrer sig dagligt om deres
krop, udseende og tykkelse
Halvdelen af pigerne bekymrer sig om deres krop,
udseende og tykkelse mindst én gang om ugen
Der er ikke noget, der tyder på, at pigernes
bekymringsadfærd stammer fra tegnefilm (Disney), tv
og andre medier
Årsagen tillægges forældrenes kropsfiksering/-kontrol

Tanleff-Dunn, S. (2010). Am I too fat to be a princess? Examining
the effects of popular children's media on young girls' body image.
British Journal of Development and Psychology, 28(2), 413-426.
Børns holdninger til overvægtige
 Allerede i 1960’erne viser amerikanske studier, at børn
rangordner overvægtige venner lavere end
handikappede (Maddox, 1968)
 Græsk nutidigt studie: 1861 børn bliver bedt om at
rangordne billeder af hhv. normalvægtige,
handikappede og overvægtige børn efter, hvem de helst
vil være venner med. Børnene sætter de overvægtige
lavest (Koroni, 2009)
 Børns (5-10 år) popularitet er direkte forbundet med
deres BMI, så de overvægtige børn vælges fra ift. de
normalvægtige. Børn med normalt BMI tillægges
positive karaktertræk, og overvægtige børn tillægges i
vid ustrækning negative karaktertræk (Kornilaki & Chlouveraskis, 2010)
Danske studier og interventioner
 Pædagogisk studie i 2.
klasse på 3 forskellige
skoler bekræfter, at
eleverne vælger tykke
fra som venner (Otte, 2010)
 Skolesundhedsplejen har
i en lang årrække kendt
til og arbejdet med
overvægt og selvværd

(Wistoft et al. 2008; Wistoft &
Nordentoft, 2010)
Små børns sundhed
 Er i høj grad afhængig af
de voksnes handlinger,
normer og værdier
(forældre, pædagoger,
dagplejemødres)
 Er afhængig af
muligheder/omverdenen
 Afspejler børnenes
konkrete oplevelser hvor
sansning og erfaring er
centralt.
Unges sundhedsbegreb (Wistoft & Grabowski, 2010)
 Motion og frugt og grønt!
 Økologi og vitaminer
 Minus alkohol, rygning
og tilsætningsstoffer
 Venner og familie (roller
og gruppedynamik)
 Viden og erfaringer
 Sundhed er både noget
ydre (udseende) og
noget indre (ha’ det
godt med mig selv)
Unge lever her og nu!
På et spørgsmål om sundhed og hjertekarsygdomme:

”Det kunne være fedt, hvis man kunne lave en eller anden
simulator, så man på en eller anden måde kunne mærke, hvordan
det var. Hvis man kunne lave et eller andet apparat, så man kunne
mærke, hvordan det ville være ti år senere, hvis man fortsatte med
at gøre et eller andet. Jeg ved ikke, om man ville kunne lave det,
men det ville da være interessant. Fordi jeg ikke tror, at man
tænker over det, før man rigtig føler det eller ser det”
(dreng 13 år)
(Wistoft, Grabowski & Højlund, HF: 2008)
Det sociale – formålet med livet
 ”Tilbage til hvad er sundhed – hvad er resultatet, hvis
man ikke får nok socialt: Ensomhed, depression, stress,
angst, søvnløshed, hjerteproblemer højt blodtryk og
selvmordstanker hver dag og sådan noget. Helt nede.
Det ender i det der, hvor du har ikke noget mening med
livet. For hvad er formålet med at have en uddannelse,
hvis du ikke har nogle venner? Hvad er formålet med
uddannelse, hvis du aldrig nogensinde får en kone eller
en kæreste og børn?” (højskoleelev)
Konkrete aktiviteter
13
 ”Altså det kan godt være, at
rygning og alkohol og for
lidt motion er farligt, men
hvis en kiks er farligt, så er
alt jo. Så derfor tror jeg
også, at hvis det skulle blive
mere interessant i skolen, så
vil man også gerne have
nogle positive historier eller
bare noget vi kan gøre for
at føle os sundere”

(dreng 15 år)
Skole A – Rudersdal
 Gennemgående negativ holdning til skolen, lærerne og





undervisningen – ’fælles front’
Oplevelse af magtesløshed – at være forsømt
Indtager mere alkohol og mange ryger – ligegyldighed…
Gider ikke dyrke sport, da skolens idrætsanlæg er
nedslidt og fodboldbanen er fyldt med huller
Ignorerer eller nedprioriterer faktuel viden om sundhed
til fordel for det negative fokus
Tilhørsforhold og rolledannelser dominerer
Skole B
– Rudersdal, tæt på skole A
 Ingen særlige frustrationer over





sundhedsundervisningen
Aktivt sundhedsfremmende skolemiljø
For eleverne spiller deres faktuelle viden om sundhed
en vigtig rolle
Identitet og roller forbundet med at vide noget og med
at deltage aktivt i undervisningen og ’skolelivet’
Gruppetilhørsforhold og roller er ikke i konflikt med
hverken viden om sundhed eller sunde aktiviteter
Eleverne har mange kreative forslag til, hvordan de kan
lære mere om sundhed og leve mere sundt
Skole C
– Christianshavn
 Mange elever har familier m. høj






’uddannelseskapital’
Eleverne reflekterer over ligheder og forskelle ift.
deres eget og andres forhold til sundhed
Det er ’cool’ at være anderledes og gøre noget
andet end de andre – det forskellige har høj værdi
Accept af faktuel viden – domineres ikke af roller
Handleerfaringer er det dominerende (trække på
erfaring med succes el. fiasko)
Stærk individualisering – den enkeltes
selvstændighed og ret til at gøre som man vil!
Sundhed er ”ens eget ansvar”
Hvem er målgruppen?
 Alle unge er ikke ens!
 Almene, målgruppe-
tilpassede eller
indikerede tiltag?
 Vigtigt med en analyse
og indkredsning af
værdier, roller, normer
og interesser
 Vigtigt at tage højde for
sociale og kulturelle
forskelle!
Sundhedsfremme og forebyggelse
Forskellige målsætninger:
 Sundhedsfremme: afsæt i det levede liv


Mål: kapacitets opbygning
Det bedste (evner, vilje, muligheder) støttes/fremmes (+)
 Forebyggelse: afsæt i prognose eller risiko
 Mål: mindske risici
 Undgå at sygdomme opstår, ulykker m.m. (-)
 Strukturel forebyggelse
 Mål: begrænse forekomsten af risikofaktorer i omgivelserne
 Mindske tilgængelighed af usundt, udvide udbud og kvalitet af sundt,
sunde valgmuligheder – trappe frem for rulletrappe!
 Midler: lovgivning, styring, regulering, ændring af fysiske rammer,
sociale normer, udbud af varer og faciliteter samt skabelse af netværk
Sundhedspædagogik
 Kobling mellem sundhed og pædagogik
 Sundhedsmæssige mål med pædagogiske midler

Fx bevægelse og leg som forebyggende aktiviteter (mål:
mindske risiko for dårligt helbred)
 Pædagogiske mål med sundhed som indhold

Fx ’skolesport’ som dannende aktivitet (mål:
kompetenceudvkling og dannelse)
Sundhedspædagogik i praksis
 Både et konkret pædagogisk arbejde med
sundhed samt de holdninger, indsigter, værdier og
teorier, der knytter sig til arbejdet
 Pointen her: fysisk aktivitet kan reflekteres
pædagogisk!
Typiske sundhedspædagogiske mål
EKSEMPLER:
 At skabe rammer for kompetenceudvikling, der baner
vejen for et sundere og bedre liv
 At afklare forskellige sundhedsopfattelser, værdier og
former for viden der er på spil
 At sikre muligheder, som børn og unge kan bruge i
forhold til at fremme egen og evt. også andres
sundhed
Intentionelt arbejde
 En sundhedspædagog:
 vil noget med de børn og
unge, hun/han arbejder
med
 Og reflekterer over
effekten eller resultatet
med fokus på:
 Læring og forandring
 Ikke kun +/- fysisk
aktivitet!
Sundhed – pædagogisk set
 Det enkelte barn/den enkelte unge:
 Skaber sin viden på baggrund af den mening, han/hun
oplever i omverdenen (at vide)
 Vokser op og klarer sig i hverdagen, afprøver nye måder
at gøre ting på – selv eller i fællesskab med andre (at
kunne/gøre)
 Erkender sin vilje til livet – er bevidst om til det, det
gerne vil (at ville)
 Dette implicerer, at barnet eller den unge også kender
til andres begrundelser for det, de gerne vil med det 
Erkendelsen
At vide
(hvad)
At kunne
(hvordan)
At ville
(hvorfor)
Afklaring ift. strukturel forebyggelse
 Man må først og fremmest skelne klart mellem et
selvoplevet og et folkesundhedsproblem

Problematisk, hvis man forsøger at overføre en bestemt
risikoproblematik til børn og unge på baggrund af viden, der
ikke matcher deres liv
 Dernæst må man skelne klart mellem sin egen og
barnets/den unges opfattelse af det, der forhindrer
et aktivt liv:

Problematisk ikke at forholde sig til de værdier og evt.
begrænsninger, barnet (familien) eller den unge selv oplever,
de har
Dominerende pædagogiske forestillinger
A. Sundhed kan og bør
reguleres udefra
B. Sundhed kan kun
reguleres indefra
To dominerende pædagogiske forestillinger
Sundhed udefra
Sundhed indefra
 Hvis vi kan motivere det
 Vi ønsker at opdrage




enkelte barn
tilstrækkeligt, kan vi
ændre dets motiver,
ønsker og behov
Behaviorisme (kognitiv
indlæringsteori)
Adfærdsmodificering
Målet er sat af andre
Problem: virker sjældent




barnet til selvomsorg/
selvregulering
Klassisk humanistisk
reformpædagogik
Individuelle
handleerfaringer
Processen er det
vigtigste
Problem: hvad så med
de professionelle?
Refleksiv sundhed
 Barnet kun kan regulere sig selv - når det trives
socialt og lever i en meningsfuld omverden, der kan
’forstyrre’ på en positiv eller skelsættende måde
(Wistoft, 2009)
 Den sundhedspædagogiske opgave bliver:
 At koble barnets selvregulering/læring til den faglige og
pædagogisk viden/praksis
 Sammen at åbne for ny indsigt i forhold, der har betydning
for dets mentale og fysiske sundhed
 At skabe gensidige, meningsfulde og lærende rammer
Den refleksive vej
•
Det drejer sig ikke kun om aktivitet eller
adfærdsmodificering, men i lige så høj grad om:
a) At skabe åbenhed og afklare værdier
b) At muliggøre ny indsigt og nye færdigheder
c) At sikre fysiske og mentale udfordringer i forhold til
trivsel, selvværd og tro på egne evner
•
Målet er både læring og kompetenceudvikling, der fører
til forandringer i en sundhedsfremmende retning
Tre typer mål/midler
Sundhed udefra
• Motivation
• Adfærdsmodificering
Sundheds indefra
• Handleerfaringer
• Selvregulering
Refeksiv sundhed
• Værdiafklaring
• Læring og forandring
Refleksiv aktivitet
 Implicerer overvejelser over, hvordan man får sat
de bevægelsesmæssige udfordringer som indhold i
den pædagogiske hverdag
 Og hvordan man derudfra former undervisningen
eller hverdagen, så børn og unge lærer at forholde
sig til bevægelse og aktivitet og tager stilling til,
hvordan de selv kan være fysisk aktive på en god,
inkluderende og balanceret facon
Selvrealisering - fællesskab
Når det glipper
Børnene oplever:
 Magtesløshed: ingen forventninger om at kunne
være med på niveau med de andre
 Meningsløshed: ingen betydning, ingen
sammenhæng, ingen positive visioner
 Normløshed: ingen overensstemmelse mellem
normer hjemme, i fritidslivet eller på skolen
 Social fremmedgørelse: mangel på tillidsfulde
relationer og involvering i fællesskabet omkring
bevægelse/fysisk aktivitet
Hvad så med den strukturelle forebyggelse?
Kan kobles til pædagogisk forebyggelse via:
a)
b)
c)
d)
e)
Blik for børnenes/de unges indsigt, værdier og
opfattelser af at have det godt
Refleksioner over deres læring og kompetenceudvikling
inkl. evne til at forholde sig kritisk og sige ’nej tak’!
Kvalificere deres idéer og lade dem indgå i såvel
målsætningsarbejdet som i de fysiske aktiviteter
Gennemføre inkluderende aktiviteter og løbende
justere mål, indhold og form samt evaluere effekt ift.
den specifikke målgruppe
Udvikle egen (professionelle) evne til at bryde med
normer, vante aktiviteter og på forhånd vedtagne
sandheder!
Karen Wistoft 2011
35
Tak for opmærksomheden
K AW I @ D P U . D K
W W W. D P U . D K / O M / K A W I