Transcript Børn og unge med ondt i sjælen

Er karakterdannelse en vej for
børn og unge med ondt i sjælen?
Nykøbing Falster
25. September 2014
Per Schultz Jørgensen
Hvordan har de store skolebørn og
unge det?
• De fleste store skolebørn synes de har det godt, et godt
helbred, trives i skolen
• Venner spiller en stigende rolle
• i forhold til for 10 år siden dyrker de mindre motion, har
mere stillesiddende aktivitet,
• De bruger langt mere tid på elektroniske medier
• Der er færre rygere, men flere der drikker alkohol blandt
de 15-16 årige
• Der er en stor minoritet af unge med risikoadfærd
• Det drejer sig om 15-20 pct.
2
• ”Skolebørnsundersøgelsen”
– 11-15 år, 5.000 elever, senest 2010
• ”Unges tryghed og trivsel i Frederiksberg Kommune”
– 12-16 år, 1.250 elever, 2008
• ”Københavnerbarometer”
– 11-15 år, 12.129 elever, senest 2010
• ”Børn og unge i Danmark, Velfærd og trivsel”
– 3-19 år, 6.267 børn og unge, SFI, 2010
3
Aktuelle danske undersøgelser
Børn og unge med problemer
•
•
•
•
•
•
•
•
Sociale problemer
Funktionsforstyrrelser som ADHD, Asberger, autisme
Omsorgssvigt
Fysiske handicap
Stress og dårlig trivsel
Symptomer på egentlige psykiske problemer
Skole-faglige problemer
Anden etnisk baggrund kan forstærke problemer
Risikogruppen
• 1993: ”Risikobørn – hvem er de – hvad gør vi”
• 15-17 procent af børnegruppen
– Behandlingskrævende
– Gråzonegruppen
– Midlertidige vanskeligheder
• 2002: ”Risikobørn i Danmark”
– Samme andel risikobørn
• 2010: SFI: ”Børn og unge i Danmark”
– Samme andel af risikobørn og unge
Et stort pres på børn og unge
•
•
•
•
•
•
De skal leve op til mange forventninger
Have et socialt netværk
Gode resultater i skolen og præstere
De oplever hver dag social konkurrence
Og mange udvikler stress – og lavt selvværd
Og får egentlige symptomer på dårlig trivsel
15 årige, symptomer dagligt
30
25
20
piger
15
drenge
10
5
0
1990
1994
1998
2002
2006
2010
7
Er det en stigende tendens?
•
•
•
•
•
•
•
Til at ”sygdomsgøre” og diagnosticere
Medicinalindustriens enorme indflydelse
Sociale belastninger – der ikke er aftaget?
Mange familier, der ikke opdrager deres børn
Manglende psykisk robusthed hos mange
En enorm individualisering - Risikosamfund
- med forstærket socialt og kulturelt pres
En samfundsmæssig forståelse
•
•
•
•
•
•
Bortfald af normer og forskrifter: Opbrudssamfundet
Svagere social kontrol
Familiens svækkede betydning på opdragelsen
Individualisering og krav om ”selvrealisering”
Nye kompetencer
- og nye grupper der ikke magter kravet om at kunne
håndtere egne erfaringer
De nye familiemønstre
• Danmark har tre rekorder på familieområdet
– Småbørnsmødre på arbejdsmarkedet
– Børn i daginstitution
– skilsmisser
• Familien har den tid, der er til rest
• Aftalefamilien
• men familier klarer det forskelligt
forældrestil
• Diana Baumrind, 1966
Struktur
nærhed
Dansk undersøgelse af forældrestil
•
•
•
•
Børneforløbsundersøgelsen 2010
6000 børn født 1995, nu 15 år
Tre typer af forældrestil
Den tolerante og mindre styrende familie: 39
pct.
• Den autoritative og proaktive familie: 34 pct.
• Den autoritær-afmægtige familie: 26 pct.
Min tilgang
•
•
•
•
•
•
Relationsorientering
karakterdannelse
Forholdet mellem lærer og elev
Vejleder og studerende
Elever i gruppen
Det afgørende: de personlige bånd
Hvad er karakter?
•
•
•
•
•
•
•
•
Robusthed
Selvstændighed
Modstandskraft
Vedholdenhed
Selvkontrol
Samvittighedsfuldhed
Nysgerrighed
Samarbejdsevne
Andre udtryk lidt i samme retning
•
•
•
•
•
Dannelse
Personlighed
Selvværd
Selvudvikling
En indre målestok
• Karakter handler om det personlige
Skumfidus
eksperimentet
Walter Mischel, Stanford, USA
• Første eksperiment 1970
• Børn 4-6 år sidder med en skumfidus på en
tallerken
• Hvis de kan vente et kvarter med at spise får
de en til!
• Og de kæmpede med sagen
• nogle kunne udsætte og få belønningen
Børnene blev fulgt i 20 år
• Børn der kunne udsætte klarer sig bedst
igennem livet
• Større kompetence
• Bedre uddannelse
• Holder sig fri af risikofaktorer
• selvstændighed
• Selvkontrol
En undersøgelse fra New Zealand
•
•
•
•
1037 børn født i Dunedin 1972-73
Fulgt til de blev 32 år
Graden af selvkontrol i barndommen 3-11 år
Forudsiger sundhed, uddannelse, karriere,
kriminalitet, misbrug
• Selvkontrol er en selvstændig faktor
• Men hvad er selvkontrol?
Selvkontrol
• At kunne tåle en vis frustration uden at bryde
sammen
• udsætte en belønning
• Tænke lidt langsigtet
• Overveje en situation
• Kunne vælge fra
• Hvornår skal børn kunne det?
• Opdragelsen skal hjælpe dem på vej fra de er 3-4
år
Hvad er selvstændighed?
• Klare opgaver selv
• Overholde aftaler
• Være mobil i trafikken osv.
• Selvstændighed er også noget andet:
•
•
•
•
Eftertænksomhed
Nysgerrighed
Vedholdenhed
selvkontrol
Hvad er kernen i selvet?
Det jeg
er
Det jeg
ved
Dette
jeg har
Men hvad er ”det jeg er” ?
•
•
•
•
De tilbagevendende selvoplevelser
Troen på at være noget værd
Gentagne bekræftelser fra andre
Oplevelser af at kunne regulere egne følelser
og reaktioner
• Selvet er dybtliggende mønstre af erfaringer
med selvregulering
Hvordan styrker man børns
karakterdannelse?
• Ved at hjælpe børn til at blive bevidste om
den
• Ved at fokusere på processen – mere end
resultatet
• Men hvor ligger processen?
Læring på en sommerlejr
•
•
•
•
•
•
Løkkefondens DrengeAkademi
98 drenge på en 3 ugers sommerskole
Faglig indsats, indre motivation og selvregulering
Struktur på dagen
7 karaktertræk efter Martin Seligman
Selvkontrol, engagement, vedholdenhed, social
intelligens, nysgerrighed, taknemmelighed,
optimisme
• Stor faglig fremgang – og ny erkendelse os drengene
Drengene fik en Aha-oplevelse
• Det har hjulpet på alle mine problemer – det har været
noget af det bedste i mit liv (elev)
• …at de syv karaktertræk virkelig gør noget ved de unge
mennesker.. Det tror jeg gør, at de virkelig har været
parat til at tage imod.. (lærer)
• Jeg ved ikke hvad målene er derhjemme, det bliver aldrig
forklaret.. Vi snakker aldrig om, hvordan man lærer derhjemme havde jeg ingen planer og ingen mål (elev)
• Det, der er forskellen er, at her bliver du ved, altså (elev)
Min vurdering
• Mange børn står meget alene med deres
tanker om tilværelsen - og dem selv
• De er ofte usikre og udvikler lavt selvværd
• Derfor opleves opbakning så stærkt
• Oplevelsen af ikke at være alene
• Og at kunne klare ansvaret
• Et selv-boost
• Hvad kræver det af pædagogen?
Procesorienteret støtte
•
•
•
•
•
Gå over broen – og skab kontakt
Afdækning af virkeligheden
Fælles refleksion og
Eksternalisering
Opfølgning
Pia er 17 år og lige begyndt
• På grundforløbet på social- og sundhedsskolen
• En dag vil hun måske også læse videre til
sygeplejerske, siger hun
• hun bor sammen med mor, stedfar og fire mindre
søskende i en tre-værelses lejlighed
• Hun synes det er svært at finde tid til sig selv
• Undervisningsministeriet: ”Jeg kommer heller ikke i dag” – om
støtte af sårbare unge i uddannelse. Håndbogsserie nr. 3, 2010
Pia er til tider plaget af
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
Hun har mange negative tanker om sig selv
Om sit udseende, som hun ikke er tilfreds med
hendes overvægt bekymrer hende
Hun synes de andre i klassen ser ned på hende
Derfor siger hun ikke så meget i timerne
Holder sig ofte for sig selv
Har svært ved at sove om natten
Føler sig udmattet og irritabel
Hun kan ikke koncentrere sig om skolen
synes at verden er ”grå og trist” – og kan pludselig
begynde at græde
Over broen til Pia
• Fortæl om dine tanker
• Du fortæller, at du ikke tror din stedfar kan li´
dig – det må være svært – fortæl noget mere
om din stedfar, og det du tænker
• Du fortæller om din tristhed – hvornår er det,
at du især er trist –
• Fortæl mig om de gange, hvor du er ked af det
Hvad er opfølgning?
•
•
•
•
”Den gule flyver”
Allan Simonsen og Anni Lauridsen
Heldagstilbud
Allan fortæller om Johnny
• opfølgningspædagogik
Professionel kompetence
• Faglighed – en dybtgående viden inden for et
fagområde
• Praktisk kunnen - er evnen til at kunne
omsætte sin viden og handle i praksis
• Relationsorientering – at kunne arbejde med
relationer
• Personligt nærvær - vil sige at kunne være
indlevende, være konstruktivt tilstede, være
troværdig
Hvad er sociale relationer?
•
•
•
•
•
Sociale kontakter
Sociale netværk
Interaktioner
Tilknytning
Social integration
To vigtige begreber
• Interaktion
• Relation
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
Udveksling
Af genstande
Ord
Venligheder
Snak
Gode råd
Et bånd af
Følelser
Tillid
Håb
Kærlighed
interesse
”Båndet mellem mig
og et andet
menneske
eksisterer
kun
i min tanke”
”På sporet efter den tabte tid”
Nye krav til lærer og pædagog
•
•
•
•
•
Det personlige
Fortællingen
Rammerne og ledelsen
Supervisionen
Det etiske aspekt