Skærmningsniveauer - InfoNet

Download Report

Transcript Skærmningsniveauer - InfoNet

Begrebsafklaring i forhold til Skærmningsniveauer – Psykiatrisk afd. Svendborg – Region Syddanmark
Virkeligheds
opfattelse
Evnen til at afgøre, om vurderingen af den ydre og indre virkelighed er korrekt og i overensstemmelse med omverdenens opfattelse. I forbindelse med psykiske lidelser vil
intakt realitetssans give sig udslag i sygdomserkendelse.
Selvkontrol
Selvfølelse
Selvkontrol: evnen til at kontrollere egne handlinger.
Selvfølelse: subjektiv følelse af eget værd, egne evner og muligheder.
Struktur
De ydre rammer af fysisk eller psykologisk art, der støtter et menneske med psykiske forstyrrelser. Ofte sker støtten gennem kompensation dvs. rammerne hjælper til at
opnå det, som specifikke vanskeligheder hos personen forhindrer.
F.eks.: systematisering, koordinering, organisering, samordning og tilrettelæggelse.
Basale behov
1. Trække vejret normalt.
2. Spise og drikke passende.
3. Udskille affaldsstoffer.
4. Bevæge sig og opretholde gode legemsstillinger.
5. Sove og hvile.
6. Vælge passende tøj.
7. Holde legemstemperaturen inden for de normale grænser.
8. Holde kroppen ren og velplejet og beskytte hud og slimhinder.
9. Undgå farer fra omgivelserne og undgå at skade andre.
10. Meddele sig til andre for at udtrykke følelser, behov, frygt eller meninger.
11. Tilbede i overensstemmelse med sin tro.
12. Arbejde på en sådan måde, at det giver en følelse af tilfredshed.
13. Lege eller deltage i forskellige former for adspredelse.
14. Lære, opdage eller tilfredsstille sin nysgerrighed.
Samarbejde
Samarbejde er fælles anstrengelse for at løse en opgave. For at et samarbejde skal kunne etableres kræver det en afklaring af det gensidige ansvars- og medansvarsforhold. Der kan skelnes mellem ansvarsfritagelse, medansvar og ansvar.
Angst
Angsten er noget individet er bange for inden i sig selv, noget som truer dets tryghedsfølelse. Angst optræder i forskellige grader:
Mild/let angst: Personen er mere vågen, indlæringsevnen øges. F.eks. eksamensangst. Personen kan genkende og sætte navn på angsten.
Moderat angst: Evnen til at regulere sanseindtrykkene er indskrænket. Personen kan afledes fra sin angst, og er ved opleve en vis følelse af kontrol. Han kan formulere, at
han føler ængstelse.
Stærk/svær angst: Evnen til at regulere sanseindtrykkene er stærkt reduceret. Han kan sjældent afledes fra sin angst. Han fokuserer på et lille udsnit af situationen, hans
tolkninger præges af misforståelser, han kan ikke falde til ro. Personen er kun optaget af sit ubehag, han vil automatisk handle for at mildne angsten. Personen kan
ikke forstå, at det drejer sig om angst.
Panisk angst: Evnen til at regulere sanseindtrykkene er reduceret til en detalje, som til gengæld bliver forstørret til det uigenkendelige, eller der sker det, at fokus rettes
mod opsplittede detaljer. Der er delvist eller fuldstændigt tab af normal integration mellem erindring, identitet, identitetsbevidsthed, sanseoplevelser og beherskelse
af legemlig motorik. Dette opleves som en enorm trussel mod overlevelsen.
Stimuli
Indefra og udefra kommende faktorer, der påvirker personens sanser med ændring i tanker og handlinger.
F.eks.: personlig kontaktform, Høre-, syns-, lugte-, smagsindtryk
SKÆRMNINGSNIVEAUER
OVERVEJENDE AMBULANT
1
OVERVEJENDE INDLAGT
2
3
4
5
Virkelighedsopfattelse
Har en realistisk
virkelighedsopfattelse
og indsigt i egen
situation
Udviser generelt
realistisk
virkelighedsopfat
telse og har
overblik over
egen situation
Kan have svigtende
virkelighedsopfattelse
og svært ved at
overskue sin egen
situation
Har ofte en svigtende
virkelighedsopfattelse
og har begrænset
overblik over egen
situation
Har urealistisk
virkelighedsopfattelse
og ingen overblik over
egen situation
Selvkontrol
Udviser fuld
selvkontrol
Udviser næsten fuld
selvkontrol
Kan virke usikker og
have lav
selvfølelse
Kan have svigtende
selvkontrol
Kan have suicidale tanker
Kan være urolig eller
hæmmet i sin
udfoldelse
Har ringe selvkontrol og kan
fremtræde kaotisk og
impulsstyret
Har suicidale tanker
Har selvdestruktive tanker eller
er verbalt aggressiv
Har ingen selvkontrol og
fremtræder kaotisk og
impulsstyret
Er suicidal
Handler selvdestruktivt eller
aggressivt i forhold til
andre
Struktur /
Kognitiv
funktion
Kan strukturere
Kan strukturere med
nogen støtte
Kan strukturere med støtte.
Kan kortvarig strukturere med
stor støtte
Kan ikke strukturere
Basale behov
Varetager basale
behov
Varetager de fleste
basale behov
Varetager basale behov
med let støtte
Varetager enkelte basale
behov med stor støtte
Varetager ikke basale behov
uden max støtte
Samarbejde om
pleje og
behandling jf.
Behandlingsplan
Kan samarbejde og
tage ansvar
i.
Er i stand til, under
vejledning, at
samarbejde
Kan på nogle områder
samarbejde og
forholder sig på
andre områder
accepterende til
forslag
Har svært ved at samarbejde,
men accepterer nogle
forslag
Kan ikke samarbejde
Angst
Mild angst.
Øget sårbarhed
Moderat angst, der let
aktiveres,
periodevis
forpint.
Moderat til stærk angst,
forpint
Stærk angst, svær forpint.
Stærk eller panisk angst,
konstant forpint.
Stimuli
Kan modtage og
håndtere
stimuli
indenfor
kendt
område
Kan modtage og delvis
håndtere stimuli
Belastes af ydre og indre
stimuli
Belastes i høj grad af indre og
ydre stimuli
Belastes af alle former for
indre og ydre stimuli
Handlinger ift. Skærmningsniveauer
OVERVEJENDE AMBULANT
1
2
OVERVEJENDE INDLAGT
3
4
5
Virkelighedsopfattelse
Validerer patientens
oplevelser og tanker
Verbalisering
Aktiv lytning
Psykoedukation
og/eller kognitiv terapi
ift. tanker, følelser,
krop og adfærd
Validerer patientens
oplevelser og tanker
Verbalisering
Aktiv lytning
Psykoedukation
Konkret, tydelig og specifik
kommunikation.
Begrænset information
Anerkender/validerer
patientens oplevelser
Relatere til egen
virkelighedsopfattelse
Konkret, tydeligt, klar, specifik
og korte instruktioner.
-afledning til den konkrete
virkelighed
-empatisk kontakt
-til stede i situationen
-lytte, rumme
Selvkontrol
Risikovurdering af
manglende
impulskontrol.
Aggressionsforebyggen
de samtale
I samarbejde med
patienten vurderes
hvilke fysiske rammer
der er behov for
Bruge Infonet ift.
risikovurdering af
suicidal-adfærd
Risikovurdering for
manglende impulskontrol.
Aggressionsforebyggende
samtale.
I samarbejde med
patienten vurderes hvilke
fysiske rammer der er
behov for.
Bruge Infonet ift.
risikovurdering af suicidaladfærd.
Risikovurdering for
manglende impulskontrol.
Aggressionsforebyggende
samtale.
Vurderer hvilke fysiske
rammer patienten har
behov for.
Bruge Infonet ift.
risikovurdering af suicidaladfærd
Visitation af patientens
ejendele og
skærmningsafsnit
Risikovurdering for manglende
impulskontrol.
Aggressionsforebyggende
samtale.
Vurderer hvilke fysiske
rammer patienten har behov
for
Bruge Infonet ift.
risikovurdering af suicidaladfærd.
Isolering af patient fra
potentielle farlige remedier:
knive, sakse m.v.
Visitation af patientens
ejendele og skærmningsafsnit
Struktur /
Kognitiv
funktion
Psykoedukation om
vigtigheden ift.
struktur/stabilitet i
hverdagen.
Personalet samarbejder
med patienten om hvor
der er behov for støtte.
Afklare behovet for
struktur/
miljøterapeutiske tilbud
Tage udgangspunkt i
afsnittets døgnrytme og
miljøterapi samarbejdes
med patienten om f.eks.
ugeskema,
behandlingsplan
Afklare behov for udgang
Afklare behovet for
nærhed/ afstand.
Personalet strukturerer –
skaber forudsigelighed,
overskuelighed, synlig
døgnrytme og tilpasse
stimuli.
Skriftlige og konkrete
aftaleark
Vurderer udgangsforhold
Afklare behovet for nærhed/
afstand.
Personalet strukturer – skaber
forudsigelighed,
overskuelighed, synlig
døgnrytme og tilpasse stimuli.
Skriftlige og konkrete aftaleark
Vurderer udgangsforhold.
Handlinger ift. Skærmningsniveauer
Basale behov
Drøftelse af de basale
behov mhp
sundhedsfremme.
Observation af:
ernæringstilstand,
hygiejne, udskillelser og
Døgnrytmen
Støtte til:
at deltage i
miljøterapeutiske tilbud
at udtrykke tanker,
følelser, adfærd og
kropslige oplevelser i fht.
behov.
Selvregistreringsskema
Observation af:.
indtagelse og udskillelse
evt.. væskeskema.
Almentilstand, vægt, BT,
puls, resp., tp, eventuelle
smerter samt
aktivitetsniveau.
Søvnskema
Støtte til at udtrykke egne
tanker og behov.
Observation af:
indtagelse og udskillelse evt..
væskeskema.
Almentilstand, vægt, BT, puls,
resp., tp, eventuelle smerter.
Obs aktivitetsniveau (ikke for
passiv eller for aktiv)
Søvnskema
Støtte til at udtrykke egne
tanker og behov
Varetagelse af personlig
hygiejne
Samarbejde
om pleje og
behandling jf.
Behandlingspl
an
Psykoedukation
Kognitiv terapi
Vejledende samtale
Inddrage netværk.
Samarbejder om
behandlingsplan.
Personalet skaber rammer
for optimalt samarbejde.
Indhente oplysninger fra
netværk.
Personalet er rådgivende og
tager ansvar og
beslutninger på udvalgte
områder.
Indhente oplysninger fra
netværk.
Personalet tager ansvar og
beslutninger på udvalgte
område (f.eks.
tvangsforanstaltninger)
Angst
Psykoedukation og
udvikling af egne
mestringsstrategier ift.
angst
Forudsigelighed/
overskuelighed i miljøet.
Psykoedukation ift. angst
Undersøger hvad der
fremmer/hæmmer angst
Støtte til
mestringsstrategier.
Forudsigelighed/overskuelig
hed i miljøet.
Containing.
Støtte/guidning til at bruge
mestringsstrategier
Nærhed og afstand af person
patienten er tryg ved.
Guidning til at bruge
mestringsstrategier,
(grounding, vejrtrækning evt..
få personer på stuen) evt.
beroligende medicin.
Stimuli
Kognitiv terapi
Social
færdighedstræning
Mestring af stress
Patienten udarbejder
selv ugeskema.
Psykoedukation
Være opmærksom på
stress faktorer.
Støtte til ugeskema.
Vejledning i mestringsstrategier
Reducere sansestimuli –
lyd, lys, farver og lokalitet.
Aktivitetsplan i aftalt
tidsramme
Støtte til brug af mestringsstrategier
Reducere sansestimuli - lyd,
lys, farver og lokalitet.
Aktivitetsplan i aftalt
tidsramme.
Guidning til brug af
mestringsstrategier