Hvad er stress? Roger Persson Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Nyborg Strand

Download Report

Transcript Hvad er stress? Roger Persson Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Nyborg Strand

Hvad er stress?
Roger Persson
Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø
Nyborg Strand
23. april 2007
Den herskende stressdefinition i Danmark
Anspændt
Glæde
Stress
Lyst
Ulyst
Hvile
Depression
Afslappet
Stress defineres som en individtilstand
karakteriseret af anspændthed og ulyst
2007
/2
[email protected]
Hvor godt matcher definitionen ’almindelige
folks’ opfattelse af arbejdsstress?
I en undersøgelse publiceret 2005, interviewedes 47
personer om deres forståelse af begrebet arbejdsstress:
• 33 % mente at arbejdsstress er nogen form for dårlige
forhold i arbejdet
• 47 % mente at det er en interaktion mellem
arbejdsforhold og individet (Stimuli - Respons)
• 20% mente at det er et respons på arbejdsmiljøet, en
emotionel eller somatisk reaktion, eller en form for dårlig
trivsel
2007
/3
[email protected]
Et kort historisk resume af stressforskningen
Det ’originale’ fysiologiske paradigme
Stimuli - Respons
Walter Cannon, Emergency theory, Fight-Flight
Forskellige stimuli giver samme fysiologiske respons
Stimuli1, Stimuli2, Stimuli3 – Respons
Hans Selye, 1930, General Adaptation Syndrome
Samme stimuli kan give forskellige fysiologiske respons
afhængig af individet
Stimuli A - Individ1- Stor respons
Stimuli A - Indvid2 – Lille respons
(John Mason, 1955, 1968)
2007
/4
[email protected]
Kroppens primære stresssystemer og de
mest brugte markører
Det autonome nervesystem
- sympatiske (fight-flight)
- parasympatiske
(adrenalin og noradrenalin)
HPA-aksen
(kortisol)
2007
/5
[email protected]
Hvorfor reager vi ikke ens?
Stressor
Person A
Biologi/erfaring
Skade/tab
Stressor
Person B
Tidspres
Trussel
Katastrofe
Uretfærdighed
2007
/6
[email protected]
Nogle ’moderne’ forsøg som kan forklare
individuelle forskelle i stressreaktioner
Psykologi forskning
Stress, Appraisal, Coping.
Richard Lazarus
Allostatic Load
Hjernen som dirigent af stress responsen.
Bruce McEwen
Kognitiv aktiverings teori (CATS)
Hjernen som et filter: stress som alarm, psykologiske forsvar, coping,
hopelessness, helplessness. Formelle definitioner.
Holger Ursin og Hege Eriksen
2007
/7
[email protected]
Kognitiv Aktiverings Teori (CATS)
Bearbejdning/ filtrering af load
Load
- En alarm
- En øget aktivering
- En subjektiv oplevelse af load
- En subjektiv oplevelse af
stress responset
Er
Hjerne
Input
Stimuli
Stress
Stressor
Stress respons
Konsekvens
Stimulus
forventning
Træning
Kort tid
Opbyggende
(Fordrejning)
Respons udfalds forventning
2007
/8
[email protected]
Nedslidning
langvarig
Nedbrydende
Hvad gør stressresponset (alarmen)
for dig?
• En generelt alarm som øger den fysiologiske aktivering
fra et niveau til et andet
• Starter når noget savnes, truer, eller når der findes en
forskel mellem hvad som bør være der og det som
faktisk findes
• Typisk ubehagelig - motiv for handling
• Livsnødvendig, basal, og kan lede til sygdom hvis den
bliver kronisk
• Det er dynamisk
2007
/9
[email protected]
Psykologiske forhold og processer som modererer
størrelsen på stressresponset
Uafhængig
Versus
afhængig
Fordrejning
(forsvar)
Forudsigelighed
Commitment
Intimitet
Versus
Isolering
Nyheds
værdi
Udfalds
forventning
Timing
Varighed
Samarbejde
Versus
konkurrence
Følelse
af
kontrol
Impulser
Versus
moral
Andre
oplevede
Mål/konflikter
2007
/ 10
Udløb for
Frustration
(eg, social
støtte)
Mønster af
aktivering
Tidligere
erfaring
[email protected]
STRESS
Det adaptive fysiologiske stressrespons…og
det ikke fuldt så adaptive stressrespons
• Det hensigtsmæssige
respons er dynamisk i
størrelse og tid, i forhold
til den grad af belastning
en stressor inducerer.
• Gentagen aktivering
• Mangel på adaption ved
gentagen aktivering
• Kronisk aktivering
• Manglende aktivering
McEwen, 2006
2007
/ 11
[email protected]
Stressresponset og præstations kurven
2007
/ 12
[email protected]
Manglende præstation kan også bero på
manglende motivation….
Kapacitet
Arbejdspræstation
Vilje
Mulighed
Blumberg & Pringle, 1982
2007
/ 13
[email protected]
Stressresponset tager ikke højde om du er
på arbejde, hjemme eller på ferie…..
Omgivningen
-arbete
-hemma
-mm
Livshändelser
Trauma
Missbruk
Uppleved stress
Beteende
-flyr
-blir arg
-rökar
Individuella
skillnader
-genetik
-utveckling
-erfarenhet
Fysiologisk reaktion
-adrenalin
-kortisol
-blodtryck
Allostasis
Anpassning (adaptation)
Allostatisk belastning
2007
Ohälsa - sjukdom
/ 14
• Alle stressresponser er
ikke arbejdsrelaterede
• Samme systemer sættes
under pres i fritiden
• Vekselvirkninger mellem
arbejde, fritid og
søvnmønster
• God søvn er vigtigt for at
modvirke de dårlige
effekterne af
stressresponset
[email protected]
Individets plads i arbejdsmiljøet og mulige
konsekvenser af stressresponset
Kilder til stress
Symptom på stress
’Sygdomme’
Arbejdets karakter
Plads i organisationen
Relationer på arbejde
Individsymptomer
•Forhøjet blodtryk
•Depressivitet
•Irritabel
•Øget alkohol indtag
•Brystsmerter
•Hjerte-kar
•Mentale
Virksomhedssymptomer
•Højt fravær
•Høj udskiftning
•Dårlig relation til andre
virksomheder
•Dårlig kvalitetskontrol
• Strejker
• Ulykker
• Handlingslammet
INDIVIDET
Karriereudvikling
Hjem-arbejde relation
Organisationsstrukturog -klima
Cooper & Marshall, 1976
2007
/ 15
[email protected]
Hvad stresser lærere –hvornår går
stressreaktionen i gang i skolemiljøet?
• Alarmen starter når noget
savnes, truer, eller når
der findes en forskel
mellem hvad som bør
være der og det som
faktisk findes
Husk:
Alarmen har dynamisk
Betydning
2007
/ 16
Hvornår går alarmen i
skolesituationen…
• Arbejdsmængde
• Rollekonflikter
• Tidsmangel
• Dårlige relationer til
elever og forældre
• Støj og dårlige lokaler
• Manglede anerkendelse
fra samfund og ledelse
• Etc.
[email protected]
Betyder dette at al ARBEJDSSTRESS er
individuel?
• NEJ - bestemt ikke
• Flere af de psykologiske processer, der forårsager, eller
modererer, stressresponset kan med fordel forebygges
på organisatorisk og ledelse niveau samt på
arbejdsproces niveau. Hvordan man leder, fordeler og
tilpasser arbejdet er af meget stor betydning.
• Man kan ikke tage individet ud af sin sociale kontekst,
eller se bort fra hvordan individet påvirkes af det
omliggende samfund og hvordan dette påvirker
arbejdsklima og gruppeprocesser.
2007
/ 17
[email protected]