Hvad er stress? Roger Persson Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Nyborg Strand
Download ReportTranscript Hvad er stress? Roger Persson Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Nyborg Strand
Hvad er stress? Roger Persson Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Nyborg Strand 23. april 2007 Den herskende stressdefinition i Danmark Anspændt Glæde Stress Lyst Ulyst Hvile Depression Afslappet Stress defineres som en individtilstand karakteriseret af anspændthed og ulyst 2007 /2 [email protected] Hvor godt matcher definitionen ’almindelige folks’ opfattelse af arbejdsstress? I en undersøgelse publiceret 2005, interviewedes 47 personer om deres forståelse af begrebet arbejdsstress: • 33 % mente at arbejdsstress er nogen form for dårlige forhold i arbejdet • 47 % mente at det er en interaktion mellem arbejdsforhold og individet (Stimuli - Respons) • 20% mente at det er et respons på arbejdsmiljøet, en emotionel eller somatisk reaktion, eller en form for dårlig trivsel 2007 /3 [email protected] Et kort historisk resume af stressforskningen Det ’originale’ fysiologiske paradigme Stimuli - Respons Walter Cannon, Emergency theory, Fight-Flight Forskellige stimuli giver samme fysiologiske respons Stimuli1, Stimuli2, Stimuli3 – Respons Hans Selye, 1930, General Adaptation Syndrome Samme stimuli kan give forskellige fysiologiske respons afhængig af individet Stimuli A - Individ1- Stor respons Stimuli A - Indvid2 – Lille respons (John Mason, 1955, 1968) 2007 /4 [email protected] Kroppens primære stresssystemer og de mest brugte markører Det autonome nervesystem - sympatiske (fight-flight) - parasympatiske (adrenalin og noradrenalin) HPA-aksen (kortisol) 2007 /5 [email protected] Hvorfor reager vi ikke ens? Stressor Person A Biologi/erfaring Skade/tab Stressor Person B Tidspres Trussel Katastrofe Uretfærdighed 2007 /6 [email protected] Nogle ’moderne’ forsøg som kan forklare individuelle forskelle i stressreaktioner Psykologi forskning Stress, Appraisal, Coping. Richard Lazarus Allostatic Load Hjernen som dirigent af stress responsen. Bruce McEwen Kognitiv aktiverings teori (CATS) Hjernen som et filter: stress som alarm, psykologiske forsvar, coping, hopelessness, helplessness. Formelle definitioner. Holger Ursin og Hege Eriksen 2007 /7 [email protected] Kognitiv Aktiverings Teori (CATS) Bearbejdning/ filtrering af load Load - En alarm - En øget aktivering - En subjektiv oplevelse af load - En subjektiv oplevelse af stress responset Er Hjerne Input Stimuli Stress Stressor Stress respons Konsekvens Stimulus forventning Træning Kort tid Opbyggende (Fordrejning) Respons udfalds forventning 2007 /8 [email protected] Nedslidning langvarig Nedbrydende Hvad gør stressresponset (alarmen) for dig? • En generelt alarm som øger den fysiologiske aktivering fra et niveau til et andet • Starter når noget savnes, truer, eller når der findes en forskel mellem hvad som bør være der og det som faktisk findes • Typisk ubehagelig - motiv for handling • Livsnødvendig, basal, og kan lede til sygdom hvis den bliver kronisk • Det er dynamisk 2007 /9 [email protected] Psykologiske forhold og processer som modererer størrelsen på stressresponset Uafhængig Versus afhængig Fordrejning (forsvar) Forudsigelighed Commitment Intimitet Versus Isolering Nyheds værdi Udfalds forventning Timing Varighed Samarbejde Versus konkurrence Følelse af kontrol Impulser Versus moral Andre oplevede Mål/konflikter 2007 / 10 Udløb for Frustration (eg, social støtte) Mønster af aktivering Tidligere erfaring [email protected] STRESS Det adaptive fysiologiske stressrespons…og det ikke fuldt så adaptive stressrespons • Det hensigtsmæssige respons er dynamisk i størrelse og tid, i forhold til den grad af belastning en stressor inducerer. • Gentagen aktivering • Mangel på adaption ved gentagen aktivering • Kronisk aktivering • Manglende aktivering McEwen, 2006 2007 / 11 [email protected] Stressresponset og præstations kurven 2007 / 12 [email protected] Manglende præstation kan også bero på manglende motivation…. Kapacitet Arbejdspræstation Vilje Mulighed Blumberg & Pringle, 1982 2007 / 13 [email protected] Stressresponset tager ikke højde om du er på arbejde, hjemme eller på ferie….. Omgivningen -arbete -hemma -mm Livshändelser Trauma Missbruk Uppleved stress Beteende -flyr -blir arg -rökar Individuella skillnader -genetik -utveckling -erfarenhet Fysiologisk reaktion -adrenalin -kortisol -blodtryck Allostasis Anpassning (adaptation) Allostatisk belastning 2007 Ohälsa - sjukdom / 14 • Alle stressresponser er ikke arbejdsrelaterede • Samme systemer sættes under pres i fritiden • Vekselvirkninger mellem arbejde, fritid og søvnmønster • God søvn er vigtigt for at modvirke de dårlige effekterne af stressresponset [email protected] Individets plads i arbejdsmiljøet og mulige konsekvenser af stressresponset Kilder til stress Symptom på stress ’Sygdomme’ Arbejdets karakter Plads i organisationen Relationer på arbejde Individsymptomer •Forhøjet blodtryk •Depressivitet •Irritabel •Øget alkohol indtag •Brystsmerter •Hjerte-kar •Mentale Virksomhedssymptomer •Højt fravær •Høj udskiftning •Dårlig relation til andre virksomheder •Dårlig kvalitetskontrol • Strejker • Ulykker • Handlingslammet INDIVIDET Karriereudvikling Hjem-arbejde relation Organisationsstrukturog -klima Cooper & Marshall, 1976 2007 / 15 [email protected] Hvad stresser lærere –hvornår går stressreaktionen i gang i skolemiljøet? • Alarmen starter når noget savnes, truer, eller når der findes en forskel mellem hvad som bør være der og det som faktisk findes Husk: Alarmen har dynamisk Betydning 2007 / 16 Hvornår går alarmen i skolesituationen… • Arbejdsmængde • Rollekonflikter • Tidsmangel • Dårlige relationer til elever og forældre • Støj og dårlige lokaler • Manglede anerkendelse fra samfund og ledelse • Etc. [email protected] Betyder dette at al ARBEJDSSTRESS er individuel? • NEJ - bestemt ikke • Flere af de psykologiske processer, der forårsager, eller modererer, stressresponset kan med fordel forebygges på organisatorisk og ledelse niveau samt på arbejdsproces niveau. Hvordan man leder, fordeler og tilpasser arbejdet er af meget stor betydning. • Man kan ikke tage individet ud af sin sociale kontekst, eller se bort fra hvordan individet påvirkes af det omliggende samfund og hvordan dette påvirker arbejdsklima og gruppeprocesser. 2007 / 17 [email protected]