Transcript Offentlige finanser: Strukturel saldo

Finansloven og dagpengesystemet
Oplæg på CEPOS’s
Vækstkonference 2014
John Smidt
Direktør for De Økonomiske Råds sekretariat
8. december 2014
I. Finanspolitikken
Offentlige finanser: Faktisk saldo
Pct. af BNP
6
Underskuddet knap 3 pct. af BNP med Finansministeriets skøn for virkning af ny pensionspakke
4
2
0
.
-2
-3
-4
-6
2000
Offentlig saldo, korr.
Offentlig saldo
2005
2010
Anm.: Den brune kurve viser den offentlige saldo korrigeret for
omlægningen af kapitalpensioner
2015
2020
Offentlige finanser: Strukturel saldo
Pct. af BNP
4
Finansministeriet
DØR
3
2
1
-0,4
-0,5
0
-½
-1
-2
2000
2005
2010
Anm.: Strukturel saldo beregnet efter Finansministeriets metode
2015
2020
Vurdering af finanspolitikken
• Opstramningen af finanspolitikken er begyndt
– Finanseffekt -¼ pct. i 2015 og finanspolitik forbedrer strukturel saldo
• Finanspolitikken ”går til grænsen”
– Underskud over 3-pct. i 2015 (dog ikke med pensionspakken)
– Strukturelt underskud nær ½ pct.grænsen i 2014-16
– Men samtidig: Udsigt til overskud i 2020 og langsigtet holdbarhed
• Vanskelig balancegang
– Konjunkturhensyn => overveje mindre stramning
– Formelle grænser og troværdighed => behov for større stramning?
• Pensionspakken fjerner stramningsbehov i 2015 - men ikke uproblematisk…
– Illustrerer problem ved være ”nær grænsen”
• Behov for større ”skarphed”, når der er mange mål
(Udgiftslofter, strukturel saldo, faktisk saldo …)
II. Analyser af dagpengesystemet
Dagpengereform virker: +15.000 i besk.
Pct.
6
Med reform, 2 års dagp.
Uden reform, 4 års dagp.
5
4
3
2
1
0
0
26
52
78
104
Uger efter ledighedsforløbets start
130
156
Anm.: Udgangspunktet er observerede afgangsrater til beskæftigelse for 25-50-årige ledige, der blev ledige i
1. halvår 2011 (2 års dagpengeret) vs. 1. halvår 2008 (4 år). Disse afgangsrater er korrigeret for forskelle i
konjunktursituationen og individuelle karakteristika.
Faktisk og strukturel ledighed
1.000 personer
350
300
Strukturel
250
200
150
100
50
0
1980
Faktisk
1985
1990
1995
2000
2005
2010
2015
2020
Dagpengenes kompensationsgrad er faldet
Pct.
70
Kompensation for løn inkl. pensionsbidrag
Kompensation for løn ekskl. pensionsbidrag
65
60
55
50
45
1980
1985
1990
1995
2000
2005
2010
2015
2020
Anm.: Kompensationsgrad beregnet som gennemsnitligt dagpengebeløb pr. år pr. fuldtidsdagpengeledig
divideret med den gennemsnitlige årsløn i industrien for fuldtidsansat.
Væsentlige aspekter ved dagpengesystemet
• Klassisk ”trade off”: Effektivitet vs. fordeling
– Lavere dagpenge/kortere periode => Lavere strukturledighed
– Politisk spørgsmål om basalt kompensationsniveau
• Hvor mange må falde ud af dagpengesystemet ?
• Klassiske forsikringsproblemstillinger
– Arbejdsløshed kan opfattes som en forsikringsbegivenhed
• Arbejdsløshedsforsikring er velfærdsforbedrende
– Gode argumenter for offentlig støtte og kontrol
• Eksempel på at ”markedet” ikke klarer ”alt” 
• Samspil med arbejdsmarkedets spilleregler i øvrigt
– ”Flexicurity” – et argument for (støtte til) dagpengene
Konjunkturafhængige dagpenge
• Forbedrer forsikringsfunktionen ved at give mere dækning
der, hvor der er størst behov for dækning
– Stiller ledige i forskellige konjunktursituationer mere lige
• Er sandsynligvis velfærdforbedrende – og kan reducere den
gennemsnitlige ledighed på tværs af konjunkturer
– Længere dagpengeperiode i lavkonj. ikke så mindre slemt, da antal
jobs er begrænset af efterspørgslen
– Kortere dagpengeperiode i højkonj. øger søgeaktiviteten, mindsker
lønpresset og øger beskæftigelsen (mere)
• Regelbaserede ændringer bedre end diskretionære
– Men måske politisk naivt…
Bedre forsikring for kernetropperne
• Generel forbedring af dagpengeforsikringen er dyrt
– 25 pct. højere dagpengemaks. for alle koster mekanisk 3 mia. kr.
(inkl. afledt effekt på ledigheden formentlig tættere på 10 mia.)
• Højere dagpenge i 3 måneder mindre dyrt
– Koster mekanisk ”kun” 830 mio.
– Adfærds- og fordelingseffekter afhænger af finansiering
• Fuldt finansieret omlægning ”inden for systemet” kan reducere strukturledighed
med 2.500-5.000 personer
• Højere dagpenge betinget på stærk beskæftigelseshistorik
– Billigere: Koster mekanisk kun 200 mio.
– Begrænser med stor sikkerhed de negative adfærdsvirkninger
– Giver bedre forsikring – mere aktuarisk fair
• Modvirker pres på flexicurity/finansieringen af systemet
• Og kan sænke strukturledigheden lidt (500-1.500 personer)