Transcript Slides
1.000 pers. 2600 Pct.point 6 Faktisk Strukturelt 4 2500 2 2400 0 2300 -2 2200 Output gap Beskæftigelsesgap Produktivitetsgap -4 2100 1990 1995 2000 2005 2010 2015 2020 -6 1990 1995 2000 2005 2010 2015 2020 Strukturelle niveauer 6.50 Pct. 8 Faktisk K/L-forhold Trendmæssigt K/L-forhold 6.40 6 4 6.30 2 6.20 0 -2 6.10 6.00 1990 1995 2000 2005 2010 2015 2020 -4 1968 1973 1978 1983 1988 1993 1998 2003 2008 2013 2018 TFP Trend i TFP Dorte Grinderslev & Jesper Linaa Strukturelle niveauer er relevant for: • Konjunkturvurdering – Overophedning eller krise? – Hvor meget vækst kommer de kommende år “af sig selv” ved konjunkturnormalisering? • Offentlige finanser – Strukturel saldo (bottom-up) – Finanspolitisk anbefaling • Holdbarhed – Beregnes i DØR med DREAM efter 2020 (strukturelt forløb) – Udviklingen i strukturel beskæftigelse er central for holdbarheden Beregning af strukturelt BNP i DØR • Realt BNP dekomponeres med nedenstående ligning – Strukturelt niveau for hver komponent bestemmes BNP BVT timer beskæftigelse BVT time besk . afgiftsandel timeproduktivitet gns. arbejdstid arbejdsstyrke 1 ledighedsr ate BNP HP-filter på faktisk Produktionsfunktionstilgang HP-filter Sammenvejer på faktisk private byerhverv og resten af økonomien med udglattede BVT-vægte HP- V 2 3 VPB 1 3 VR filter på faktisk Estimerer konj.Kalman-filter følsomhed på baseret på aldersfordelte lønrelation bestands- og erhvervsfrekvenser 1996-2011 Strukturel timeproduktivitet i private byerhverv • BVT i private byerhverv antages produceret med en CobbDouglas-produktionsfunktion med konstant lønkvote α = 0.65 • Fastlægger trendmæssig udvikling i TFP (A*) • Fastlægger trendmæssig udvikling i K/L-forhold Y A L K 1 • Potentiel produktion (Y*) baseres på faktisk K, trendmæssig TFP og strukturel beskæftigelse • Underliggende, trendmæssig produktion (YTR) baseres på trendmæssigt K/L-forhold, trendmæssig TFP og strukturel beskæftigelse 1 Y * K V * A * L L * * V TR 1 Y * K * A * L L TR TR Udviklingsarbejde: Strukturelle niveauer i SMEC • Strukturelle niveauer for (næsten…) alt indarbejdes i SMEC tilsat kortsigtsdynamik (konjunktur) og tilpasningsdynamik (fejlkorrektion) – Udbuddet (på lang sigt) er givet af strukturel beskæftigelse og produktivitet – Efterspørgselsniveauer for givne danske produktionspriser – Løn- og prisniveau skal sikre tilpasning til strukturelt produktionsniveau (reallønnen er bestemt af produktiviteten) • Giver os modelkonsistente mellemfristede sigtelinjer • Input i bottom-up beregning af strukturel saldo Produktionsfunktion • Pt. i SMEC fastlægges ønsket kapitalapparat K* ud fra produktion og faktorpriser i år – dvs. der skelnes ikke mellem midlertidige og strukturelle ændringer • Vi vil fremover kunne oplyse producenten (=modellen) om det langsigtede niveau for kapitalapparatet • Så mindskes tendensen til, at producenten (=modellen) “overinvesterer” ved en midlertidig stigning i efterspørgslen f Y , ... uc * K 1 Y 2 K 1 K 1 p K f Y , ... * pt. , K * * fremtidsdrøm Og hvad så nu? • Opstille langsigtssammenhænge for givne priser for alle efterspørgselskomponenter – Mindre strukturel model (som input til SMEC)? • Forskellig reaktion på midlertidige og permanente (strukturelle) ændringer – Kan forhåbentlig både dæmpe svingningerne og øge tilpasningshastigheden i modellen – Kan man (uden at indføre egentlig fremadskuende adfærd) give virksomhederne/forbrugerne i modellen besked om fremtidige strukturelle ændringer – så de kan starte tilpasningen tidligere?