Transcript Produktivitetsudviklingen – resultater fra den seneste vismandsrapport

Danmarks relative
produktivitetsudvikling
Oplæg i Nationaløkonomisk Forening
baseret på Dansk Økonomi, efterår 2010
Lars Haagen Pedersen,
9. december 2010
Velstand og produktivitet
• Velstand kan defineres som:
Værditilvæksten pr. person
= pris
*
timeproduktivitet
*
timer pr. beskæftiget
*
beskæftigelsesandel af befolkningen
BNP pr. arbejdstime
købekraftskorrigeret, 2008
Dollar
60
50
40
30
20
10
0
IRL FRA GER EU15 GBR DNK AUS CAN ISL PRT
NLD BEL USA SWE AUT CHE FIN ESP ITA GRC
Timeproduktiviteten
Realindkomst pr. indbygger frem mod
2020
2010-2020
2010-2020
1966-2009 1995-2009 timeproduktivitetsvækst som i 19952009
krav til vækst i
timeproduktivitet,
hvis indkomstfremgang fra 19952010 skal holdes
------------------------------- Årlig vækst i pct. ------------------------------[1] Timebeskæftigelse
pr. indbygger
-0,5
0,2
-0,4
-0,4
[2] Produktivitet pr.
arbejdstime
2,4
1,1
1,1
1,7
1,9
1,3
0,7
1,3
[1] + [2]:
Realindkomst pr.
indbygger
Danmark: Vækst i timeproduktivitet
1961-2009
Pct.
8
6
4
2
0
-2
-4
1960 1965 1970 1975 1980 1985 1990 1995 2000 2005 2010
Kilde: Groningen Growth and Development Centre
Euroland: Vækst i timeproduktivitet
1961-2009
Pct.
8
6
4
2
0
-2
-4
1960 1965 1970 1975 1980 1985 1990 1995 2000 2005 2010
Kilde: Groningen Growth and Development Centre
USA: Vækst i timeproduktivitet
1961-2009
Pct.
8
6
4
2
0
-2
-4
1960 1965 1970 1975 1980 1985 1990 1995 2000 2005 2010
Kilde: Groningen Growth and Development Centre
Realt BNP pr. time, dansk niveau relativt
til USA, Sverige, Storbritannien …
Pct.
140
130
120
USA
Sverige
Storbritannien
110
100
90
80
70
60
50
1970
1975
1980
1985
1990
1995
2000
2005
… Tyskland, Frankrig, Holland, Belgien
…
Pct.
140
130
120
Tyskland
Frankrig
Holland
Belgien
110
100
90
80
70
60
50
1970
1975
1980
1985
1990
1995
2000
2005
… og Italien og Spanien
Pct.
140
Italien
Spanien
130
120
110
100
90
80
70
60
50
1970
1975
1980
1985
1990
1995
2000
2005
Fra timeproduktivitet til
totalfaktorproduktivitet
Dekomponering af væksten i
timeproduktiviteten
• Vækst i timeproduktiviteten
Y 
K
   A     1   q 
L
L
• Væksten i timeproduktiviteten kan skyldes
– øget kapitalintensivering (K/L)
– ændringer i arbejdskraftens sammensætning, f.eks.
uddannelsesniveau, alder/erfaring og køn (q)
– “andre forhold”, f.eks. anvendelse af viden og teknologi,
også kaldet TFP (A).
Dekomponering af væksten i
timeproduktiviteten over tid
Dekomponering af væksten i
timeproduktiviteten på tværs af lande
Lav dansk udvikling i timeproduktiviteten
skyldes lav TFP-vækst
Vækst i timeproduktivitet, Danmark
• Lavere bidrag fra
kapitalintensivering
og TFP-vækst
forklarer vækstfald ...
• ... men tilbagegang i
forhold til udlandet
skyldes alene lavere
TFP-vækst
Pct.
50
40
K/L-intensivering
Arbejdskraftsammensætning
TFP
30
20
10
0
1995
2000
2005
Vækst i timeproduktivitet, Sverige
Pct.
50
40
K/L-intensivering
Arbejdskraftsammensætning
TFP
30
20
10
0
1995
2000
2005
Mulige bidrag til TFP-vækst
Mulige årsager til vækst i TFP
• Opbygning af videnkapital og teknologi (F&U)
• Uddannelse
– Forøget uddannelsesniveau
– Uddannelsesfordeling privat vs. offentlig sektor
• Reallokering af produktionsressourcer
– Mellem brancher
– Mellem virksomheder i samme branche
Pæn dansk vækst i videnkapital
Pct. af BVT
Pct.
30
25
Danmark
Tyskland
Sverige
USA
Holland
20
15
10
5
1980
1985
1990
1995
2000
Markant sammenhæng mellem TFP- og
uddannelsesniveau
• Virksomheder, som har høj TFP, har også høj
andel af uddannet arbejdskraft
– Virksomheder med en 1 pct. point højere andel af
personer med videregående uddannelse har i
gennemsnit et TFP-niveau, som er 0,3-0,4 pct. højere
• Sammenhængen kan både skyldes, at en høj
andel af personer med videregående
uddannelse giver høj TFP, og at virksomheder
med høj TFP har øget tilbøjelighed til at ansætte
personer med videregående uddannelse
Sammenhæng mellem
humankapital og TFP
Fremstilling
Antal beskæftigede
0,135 ***
(Logaritmisk)
(0,002)
Uddannnelse (Andel af beskæftigede):
Teknisk- og sund
hedsfaglig
Humanistisk
Samfundsfaglig
Faglærte
0,179 ***
(0,030)
0,334 ***
(0,059)
0,715 ***
(0,077)
0,179 ***
(0,022)
Bygge og anlæg
privat service
0,168 ***
(0,002)
0,412 ***
(0,018)
0,445 ***
(0,042)
1,087 ***
(0,028)
0,007
(0,017)
Dansk uddannelsesniveau i privat sektor
lavere end i den offentlige sektor
50 pct. højere
uddannelsesniveau i
den offentlige sektor
end i private
byerhverv, målt som
gennemsnitlig længde
af uddannelse og ikke
tendens til udligning
af forskellen …
Andel beskæftigede med en videregående
uddannelse i den private sektor i 2008
År
4.5
4.0
Private byerhverv
Offentlig service
Danmark i alt
Beskæftigede i alt
3.5
3.0
2.5
2.0
1988 1990 1992 1994 1996 1998 2000 2002 2004 2006
Dansk uddannelsesniveau i privat sektor
i europæisk midterfelt
… og andelen af
beskæftigede med
videregående
uddannelse i den
private sektor ikke i
den europæiske top
Andel beskæftigede med en videregående
uddannelse i den private sektor i 2008
Pct.
40
30
20
10
0
BEL
ESP
FRA
GBR
NLD
DNK
DEU
ITA
Reallokering
• Der kan godt være vækst i TFP for hele
økonomien, selvom der ikke er vækst
inden for eneste branche
– TFP-niveauet i branche A: 10
– TFP-niveauet i branche B: 20
• Der opstår vækst for hele økonomien, hvis
der flyttes ressourcer fra branche A til
branche B
Høj dansk TFP-gevinst ved
reallokering mellem brancher
1993=100
104
103
Danmark
USA
Tyskland
Storbritannien
Sverige
Holland
102
101
100
99
98
1994
1996
1998
2000
2002
2004
2006
Sammensætningseffekter mellem
virksomheder i samme branche
Stor forskel i TFP-niveau mellem
virksomheder i samme branche
• Den halvdel af
virksomhederne, som har
størst TFP, står for langt den
største del af værditilvæksten
• De 50 pct. med lavest TFP
bidrager stort set ikke til det
samlede TFP-niveau.
• Heriblandt er der mange små
og nystartede virksomheder.
• Selvom de kun står for en
meget lille andel af
værditilvæksten, binder de en
betydelig del af branchens
ressourcer
Værditilvækst i videnservice fordelt efter
TFP, 2007
TFP > 99 percentil
95 < TFP < 99
90 < TFP < 95
75 < TFP < 90
50 < TFP < 75
25 < TFP < 50
10 < TFP < 25
5 < TFP <10
1 < TFP < 5
TFP < 1 percentil
0
0,1
0,2
0,3
0,4
Tre – hypotetiske – scenarier,
der udløser højere TFP
1. De 5 pct. mest produktive virksomheder øger TFPniveauet med yderligere 10 pct.
2. De efterfølgende 45 pct. mest produktive øger
produktiviteten med 10 pct.
3. De 50 pct. mindst produktive lukkes, og ressourcerne
overflyttes til de tilbageværende virksomheder
Tre scenarier, der udløser højere TFP
Pct.
10
8
Jern- & Metalindustri
Engroshandel
Videnservice
6
4
2
0
Lukke svage
Forbedre gode
Forbedre bedste
Virksomhedsdynamikken
•
Små og mellemstore, lavproduktive, virksomheder kan
vokse sig store og højproduktive
•
Derfor er det muligt, at den negative betydning for TFP
af virksomheder med lav produktivitet overvurderes
•
… men …
Lavproduktive forbliver lavproduktive …
eller lukker
Placeringen i 2007 af virksomheder med TFP i den lavest halvdel i 2006
Pct.
100
80
60
40
20
0
Jern og metal
TFP < 50 percentil
Engroshandel
50 < TFP < 95
Videnservice
95 < TFP
Lukket
Høj virksomhedsdynamik i Danmark
Fremstillingsvirksomhed
Pct.
16
14
Opstart
Lukning
12
10
8
6
4
2
0
DNK
SWE
GBR
USA
Politikovervejelser
• Uddannelse formentlig vigtig for produktiviteten. Øget
støtte imidlertid ikke oplagt, da der allerede støttes meget
• Støtte til små, nystartede virksomheder er ikke en oplagt
vej til at øge produktiviteten
• Støtte til bestemte brancher – “picking the winners” –
risikerer at fastholde ressourcer i lavproduktiv anvendelse
• Øget konkurrence kan forbedre produktiviteten
• Den nemme:
Gode rammebetingelser. Fokus på områder, hvor
markeder ikke giver tilstrækkelig tilskyndelse (uddannelse,
forskning, infrastruktur)
Ekstra slide
Gennemsnitligt årligt antal arbejdstimer
Timer
2100
2000
Euroland
1900
1800
USA
1700
1600
Danmark
1500
1400
1970
1975
1980
Kilde: OECD Economic Outlook
1985
1990
1995
2000
2005
Beskæftigelsen fordelt på arbejdstid
Andel
0.60
0.50
0.40
0.30
0.20
0.10
0.00
1995
2000
2005
Under 15 timer
15-36 timer
37 timer
38-48 timer
49 timer og derover
Kilde: Danmarks Statistik (AKU)
Anm: Kategorien ”uoplyst” er udeladt – derfor summer
andelen ikke præcist til 1.
Bytteforholdsudviklingen
Dansk bytteforholdsudvikling
1993=100
115
1993=100
115
110
USA
Euroland
Sverige
Frankrig
Italien
110
105
105
100
100
95
95
90
1990
1995
2000
Tyskland
Storbritannien
Holland
Spanien
90
1990 2005
1995
2000