Transcript Pædagogisk forebyggelse

Pædagogisk forebyggelse og
sundhedsfremme
Lektor, ph.d. Karen Wistoft, DPU/AU
Pædagogisk forebyggelse og sundhedsfremme
• Hvordan arbejder man pædagogisk
sundhedsfremme med og
forebyggende?
• Hvad er forskellen på en
pædagogisk og en ikke-pædagogisk
tilgang?
• Giver det altid mening at have en
pædagogik tilgang?
• Er det lige så oplagt at arbejde
pædagogisk med voksnes sundhed
som med børns?
• Sundhedsfremme er måske ofte
grebet pædagogik an – er
forebyggelse også det?
Pædagogisk
sundhedsfremme
På den ene side at
leve et sundt liv
At leve
At lære
På den anden side at
deltage i
læreprocesser, der
fremme evne, vilje og
muligheder for at leve
sundt
Pædagogisk
forebyggelse
At beslutte
mht. risiko
At bruge
viden/oplysning
På den ene side at
kunne vurdere, hvad
der er risikabelt for én
selv (og andre)
På den anden at kunne
forholde sig til og
bruge viden og
sundhedsoplysning
Selvoplevet el. epidemiologisk?
• Man må først og fremmest skelne klart mellem
et selvoplevet og et epidemiologisk problem
• Problematisk – hvis man forsøger at overføre en
sundhedsproblematik til mennesker på
baggrund af en viden, de ikke selv anerkender
• Denne problematik kan man selvfølgelig se bort
fra hos dem, der selv oplever, at de har et
sundhedsmæssigt problem
To klassiske indsatstyper
Medicinsk (behandling)
Pædagogisk (læring)
• Individualiserende tilgang
• Opsporing og risikoafdækning
• Risikoorientering:
følgesygdomme/helbred
• Årsagssammenhæng:
uhensigtsmæssigt adfærd 
sygdomsrisiko
• Fokus: vaner, adfærd og
konsekvenser
• Evidens: størst sandsynlighed for
bedste virkning?
• Individuelle samtaler/aftaler
• Målgruppeorienteret tilgang
• Indkredsning af værdier,
opfattelser og handlepotentiale
• Nye erfaringer – ny erkendelse
• Grundlag: selvværd, trivsel,
livsbetingelser, muligheder
• Fokus: forandring, læring og
kompetenceudvikling
• Evidens: pædagogisk effekt
▫ hvad virker hvordan og i
hvilken omstændigheder 
brugbar viden
• Pædagogiske aktiviteter
To dominerende pædagogiske forestillinger
I. Sundhed udefra
II. Sundhed indefra
• Menneskets sundhed er noget
der kan reguleres og påvirkes
af andre end menneskets selv
• Menneskets sundhed kan kun
reguleres/ændres af
mennesket selv
Hvis vi kan motivere det enkelte menneske
tilstrækkeligt, kan vi ændre dets motiver, ønsker og
behov
Adfærdsmodificering
Mål sat af andre end mennesket selv
Problem: ”Det virker ikke”!
Vi ønsker at opdrage mennesket til selvbestemmelse
og autonomi
Individuelle handleerfaringer er det vigtigste
Mening oplevet af mennesket selv
Problem: ”Hvad så med sundheds- eller
forebyggelsesfolkenes viden”?
Den adfærdsbaserede tilgang (I)
• Ofte betegnet ’den motiverende tilgang’
• Kognitiv indlæringsteori: adfærdsmønstre læres
gennem direkte erfaringer eller imitation af
rollemodeller (Bandura, 1977)
• To former for tillæring af ny adfærd:
a) læring ved at respondere på konsekvenser
b) læring gennem imitation (gøre som andre)
• OBS: mennesker imiterer kun de personer, de rent
faktisk kan identificere sig med, ser op til eller
føler sig trygge sammen med.
Selvregulering (II)
• Principper fra reformpædagogikken: mennesket
regulerer sig selv via positive og negative
oplevelser og (handle-)erfaringer
• Menneskets evne til at modificere sine
handlinger er et resultat af tidligere erfaringer
og skal bygges op omkring selvbestemmelse
(Dewey, 2005)
• Handlekompetence er et dannelsesideal
(Schnack, 1998)
• Målene styres af den pædagogiske proces, og
sundheden styres og reguleres ’inde fra’
Konsekvenser af selvreguleringen
• Denne tilgang risikerer at gøre de
professionelle og for den sags skyld også
forældre og venner overflødige!
• For hvad skal personen bruge andres viden og
erfaringer til, når det primært handler om sine
egne?
• Og hvad stiller vi så op?
En tredje tilgang: refleksiv pædagogik
• Mennesket kun kan regulere sig selv, når det
trives socialt og lever i en meningsfuld
omverden, der kan ’forstyrre’ på en positiv
måde (Wistoft, 2009)
 en refleksiv pædagogisk forebyggelse og
sundhedsfremme implicerer, at mennesket kender
til andres begrundelser for det, de vil det!
Den refleksive vej
• Det drejer sig ikke kun om adfærdsmodificering,
men i lige så høj grad om:
a) At skabe åbenhed og afklare værdier
b) At muliggøre ny indsigt og nye færdigheder
c) At sikre udfordring og stimulering i forhold til
selvværd og tro på egne evner
• Målet er både læring og kompetenceudvikling, der
fører til forandring i en sundhedsfremmende
retning
De tre pædagogiske forestillinger
Sundhed udefra
• Adfærdsændring/
-modificering
Sundheds indefra
• Selvbestemmelse/
-regulering
Refeksiv sundhed
• Værdiafklaring
• Fælles refleksion
Tre typer pædagogiske mål
A. Adfærdsændringer (initiativet primært fra andre)
B. Autonomi (mennesket udvikler kompetence til
selv at beslutte og handle)
C. Lærende omverdensforhold (rammer/relationer)
 indbefatter de sundhedsprofessionelles involvering
og er utænkeligt uden stærk faglighed og
pædagogisk kompetence
 refleksiv pædagogik kræver overskud, gåpåmod,
gode rammer, refleksion og erfaringsudveksling.
Refleksiv sundhedspædagogik i praksis
• Nødvendigt, at udvikle metoder til at få
mennesker til at forholde sig til råd/oplysning
• Overvejelser om, hvordan man sikrer
menneskers værdier og viden om sundhed i en
forebyggende indsats
• Overvejelser om, hvordan man former en
pædagogisk tilgang, så deltagerne lærer at
forholde sig til sundhed og gribe forandrende
ind over for de ting, de rent faktisk kan ændre
Vigtigt!
På den ene side at afklare
den viden og de værdier,
man som fagperson el.
professionel trækker på
På den anden side at tage
menneskers viden og
værdier alvorligt 
interessere sig seriøst for,
hvad der betyder noget for
dem!
Den sundhedspædagogiske opgave
 Koble menneskets sundhed og læring til den
professionelles viden og faglighed
 Sammen åbne for ny indsigt i forhold, der har
betydning for mental og fysisk sundhed
 Skabe gensidige, meningsfulde og lærende
rammer
Hvordan viden bruges og virker
• At vide noget er betinget af, hvordan man ved
det (Ryle, 1963)
• Vi må forskyde vores vidensopfattelse:
▫ Fra viden som noget mennesker har
▫ Til viden som noget, de bruger og forholder sig til
De tre klassiske erkendelseselementer
At vide
(hvad)
At ville
At kunne
(hvorfor)
(hvordan)
Sundhed – pædagogisk set
• Mennesket skaber sin egen mening, forståelse
og lærer… (vide)
• Mennesket prøver at gøre tingene på nye
måder, udsætte sine øjebliksbehov, gøre noget i
fællesskab men andre… (kunne)
• Mennesket erkender sin vilje til at leve sund –
er bevidst om til det, han/hun gerne vil (ville)