Transcript Onsdag: Leg, læring og læreplaner

Onsdag: Leg, læring og
læreplaner
v. Elisabeth Folker
Program Onsdag:
Vygotsky fortsat..
Virksomhedsteori
Pause
Videnskabsteori
Spørgsmål til ekskursion
Frokost
Ekskursion Børnehuset i Hjortågade,
kl. 12.30 – 14.00
Virksomhedsteori

Blev udviklet af tre-kløveret i 1920 og
30`erne. Af Lev S. Vygotsky, Alexander Luria
og Aleksej N. Leontjev.

Danner sammen en kulturhistorisk skole:
psykiske strukturer og de sociale og
samfundsmæssige forhold.

Hypotese: at det psykiske skal forstås i lyset
af de sociale, historiske forhold, - de
kulturhistoriske betingelser samt individets
egen virksomhed.

Sammenhæng ml. ændringer i samfundsforhold
og ændringer i det psykiske.
(diskurser, eks. finanskrisen)

Hvordan fortolker og forholder individerne sig
til disse ændringer?

Individet skaber selv ændringerne via egen
virksomhed… Dialektik
Grundantagelse: ”at menneskets opgave i livet
er at finde sig til rette i sin verden ved at forstå
den og handle aktivt i den på en sådan måde,
at man finder sin afbalancering mellem at
tilpasse sig og skabende forandre denne”(S.
Bröstrøm, 2004)
Barnet og virksomhedsteorien

Barnet skaber sin læring og udvikling
(psykologiske processer) via sin praktiske
virksomhed (ex leg, projektarbejde osv).

Pædagogens opgave at skabe kulturelle,
kulturhistoriske forudsætninger for og at
give støtte og vejledning til at barnet.
Barnet bruger symboler og tegn =
mediering
Når det taler
 Når det leger (roller, handling og
genstande symboliseres)
 Når det bruger gester, visuelle tegn, skrift
i luften.
 Når det tegner

Virksomhed, objektivering og
tilegnelse
Gennem barnets aktive virksomhed
etablerer det en forbindelse til sine
omgivelser.Vekselvirkning mellem barnet
og omgivelserne.
INDIVID…VIRKSOMHED….OMVERDEN
Dialektisk forbundne overgange: tilegnelse
og objektivering.


Objektivering: gøre det indre til noget ydre;
mulighed for at forstå sin læring; det lærer at
lære. Giv barnet tid til at lære at lære.
Hermed Tilegnelsen.

Vygotsky mener at det er vigtigere at lære at
tænke og lære at lære, end at ”tilegne” sig en
”korrekt” opfattelse af verden.

Det vigtigste er ikke at børn tænker rigtigt
men at de tænker. Tænkning under bestandig
konstruktion og genkonstruktion.
NUZO (nærmeste udviklings zone)
Periode eller parathed, hvor barnet viser
interesse for at ville mestre nye opgaver
og udfordringer, som det ikke kan klare på
egen hånd.
 Alt hvad det voksne siger og (måske især)
gør, har indflydelse på barnets dannelse,
da det lærer og skaber egen udvikling
igennem imitation.
 Pædagogik: tilpasning/frigørelse.

Imitation

Børns leg: legen bliver en lærende og
udviklende virksomhed.

Kreativ imitation: når et mindre udviklet
barn gør noget unikt, der overskrider dets
aktuelle udvikling.
”Zonen for den aktuelle udvikling er, hvad
barnet selv kan og allerede har lært, fx at trille
en bold. Den nærmeste udvikling er, hvad
barnet kan klare med støtte fra en voksen, fx
lære at kaste med en bold, og den potentielle
udvikling er barnets fremtidige udvikling, hvor
barnet når sin øvre grænse fx at få bolden i en
basketball-kurv” Bröstrøm, S. 2007.
opsummerende
Legen får udviklende karakter: når pædagogen indgår i
et aktivt forhold til barnet.
 Pædagogen skal indgå i en aktiv interaktion med
barnet for at barnet derved kan tilegne sig og
objektivere omverdenen.
 Virksomhedsteorien: aktiv pædagogrolle: dialektik:
Voksne som imitationsmodel og barnets individuelle
kreative deltagende tilegnelse = aktivt samspil med
barnet.

Walk and talk 10 min: hvad er pædagogens rolle ud
fra en virksomhedsteoretisk vinkel?
Videnskabsteori:
•
•
•
•
Kan vi overhoved vide noget?
Er der en sand virkelighed?
Eller er alle sandheder relative?
Videnskabsteori er tanker om tanker, teori
om teorier – og deres forhold til
virkeligheden.
Altså at al sandhed er
”sandheden”
• Videnskaben søger
sandheden
• Videnskaben bevæger sig
hele tiden fremad
• Videnskabelige sandheder er
altid provisoriske =
midlertidig
Videnskabsteori:
Positivismen: ”at sådan er det”: ensidige domme.
Fænomenologi: ”hvad er fænomenerne” Hvad er et
æbletræ?.
Lade undersøgelsen styre af det som faktisk foreligger.
Undgå eller blive bevidste om fordomme og forforståelser.
Fænomenologiske hovedpunkter:
-Til sagen selv
-Livsverden orienteret
-Fordomsfrit
Meleu-Ponty: at bevidstliggøre hændelse (hjerne og
bevidsthed) igennem den sansende krop.
Husserl m.m
”Forforståelse”
 Forforståelse påvirkes ofte af vore vurderinger
 Kan føre os på vildspor men uden kan vi slet ikke forstå.
 så er verden blot kaos som for den forudsætningsløse
nyfødte
 Man socialiseres (i ethvert samfund) til en bestemt
virkelighedsopfattelse.
 Der findes ingen ”rene fakta”.
 Alle i et samfund /kultur har til en vis grad samme
forforståelse
 Vi socialiseres fra barnsben til en mere eller mindre fælles
opfattelse
Observationer af børn:
• Hvilken forforståelse ligger bag?
• Kan der være tale om modoverføring?
• Ledeforeskelle (Åkerstrøm Andersen)?
• Er observatøren præget af sit samfund eller
en gruppe, han tilhører?
Generelle observations teknikker:

Foregår i feltet: (Vi studerer fænomenet i de sædvanelige
omgivelser)

Åbne eller skjulte: (undersøgelsepersonerne ved/ved ikke at de er
genstand for en undersøgelse)

Deltagende/ikke deltagende: (sætter vi en aktivitet i gang)

Strukturerede/ikke strukturerede: (vi vælger på forhånd hvilket
aktiviteter vi vil studere)

Direkte eller indirekte: (direkte finder sted når de udforskede ved,
at de bliver observeret og også er bekendt med formålet for
observationen. Indirekte når formålet ikke er kendt for de
observerede)
(Andersen ”den skinbarlige vikelighed”, 2009)
Deltagende observationer
Udbredt metode: muligt at beskrive: hvad
der foregår, hvem og hvad er involveret,
hvornår og hvor ting forekommer,
hvordan de forekommer og hvorfor.
 Velegnet til at studere processer.
 Velegnet til feltstudier
 Kigger på sammenhængen=konteksten
 Kritik: vi finder det som vi leder efter…

Opsummerende videnskabsteori
Hvad vi oplever er virkeligheden som den
tager sig ud for os, i den konkrete
situation (systemisk teori!)
 Ønske om et bestemt udfald kan præge
aflæsningen af virkeligheden.
 Vi kender jo kun virkeligheden som den
fremstår for os.
 Iagttagerens opmærksomhed kan være
mere eller mindre bevidst.

Observation Børnehuset
Hjortågade
Konteksten (hvor er vi? Hvem er tilstede?
Aldersgruppe o.a)
 Observation: LEG
 Hvilken slags leg (regel, rolle eller
rammeleg?)
 Observer voksen-barn relation/barn-barn
relation
 Barnets nærmeste udviklings zone
(imitation, objektivering, tilegnelse)
