Transcript Socialt arbejde

Morten Nissen
Interventionsformer og
fællesskabsformer
1.
2.
3.
4.
5.
Introduktion til dagens emne
Lidt film – Hjerter i Sovs – en vild case
Interventions- og fællesskabsformer
Socialt arbejde i velfærdsstaten
Grænseobjektivitet og kulturel pædagogik
Slides er på
http://www.psy.ku.dk/mnissen/Undervisning/SUI/SUI060309.PPT
Relevans
Tema: Social identitet



Identitetsskabende interventioner (på godt / ondt)
Er ”mod-stempling” mulig?
Fra patient over klient og bruger til …?
Interventionsformer


Fra fastlåsthed i givne former til fri variation
Meta-refleksivitet som kendetegn for SUI
Fællesskaber



Traditionelle fællesskaber (Gemeinschaft / community) eller
målrationelle selskaber / samfund (Gesellschaft / society)
…eller noget helt tredje?
Socialt arbejde

Udenfor murene, imellem sprækkerne
Hjerter i Sovs - en vild case
Projekt Gadebørn – 1993-6





De mest udsatte
Brobygning
Ungdomsperspektiv (identitetsskabende rum)
Frivilligt socialt arbejde
Partnerskaber
Sjakket
De Vilde Unge
Brugerperspektiver og selvhjælp
OBJEKT
MIDDEL
MÅL
AKTØR
INTERVENTIONENS LOGISKE STRUKTUR
Objekt / Kausalitet
Årsag
Virkning
Middel
Mål
Subjekt / Teleologi
Fra Højrup, T. (1995). Omkring livsformsanalysens udvikling. København: Museum
Tusculanum
Foucault: Seksualitetens historie,
bind 2, indledning
4 dimensioner i ”etik” (selvteknologier)




Objektformation: Etiske/styringsmæssige substans
Subjektformation: Underkastelsesform
Techne: Arbejdet og dets redskaber (midler)
Målet eller telos
Engeström’s activity system
www.edu.helsinki.fi/activity/pages/chatanddwr/activitysystem/
Konstruktioner
Effekter
Problemer
Årsager
Teknologier
Muligheder
OBJEKTER
MIDLER
.
Kvaliteter .
MÅL
AKTØRER
Forholdemåder
Kompetencer.
Positioner
Værdier
Hensyn .
.
OBJEKT
Patient:
krop / sygdom
MIDDEL
Medicin
Helbredelse.
Behandler
AKTØR
MÅL
OBJEKT
Selv
Egentilstand
MIDDEL
.
Stof
Trøst .
Mis-bruger
AKTØR
MÅL
Interventionstyper i socialt
arbejde udfra deres mål
Positivt
(opnå /
fastholde)
Negativt
(ophæve /
undgå)
÷ forandring
(fastholde /
undgå)
Omsorg
Forebyggelse
Pædagogik
Behandling
+ forandring
(opnå /
ophæve)
OBJEKT
Viden:
Symbolsystemer /.
Elevkompetencer
MIDDEL
Disciplin/
. Refleksion
.
Tilegnelse x 2.
Lærer / elev
AKTØR
MÅL
Hanne (lærer) opsummerer fra sidst: En bæredygtig udvikling er en
udvikling, der tilgodeser nutidens behov uden at forringe kommende
generationers muligheder for at tilgodese deres behov. (…). Og vi har
jo også allerede i denne time har talt om, at hvis vi efterlader verden
med store konflikter, med ændret klima, med opbrugte ressourcer, ja,
så vil det skabe problemer for de kommende generationer. Men - hvad
er så de grundlæggende behov for et godt liv?
John (elev) vil gerne vide, om man også skal skrive dette ned?
Hanne understreger, at man ikke skal skrive alt ned; man må vurdere,
hvad der er væsentligt.
John spørger: ”Kan du så ikke sige, hvad vi skal skrive ned?”
Jo, det kan Hanne godt
Observationsnoter fra undervisning i bæredygtighed i dansk
gymnasium, oktober 2004 (Liselotte Ingholt)
OBJEKT
Patient:
krop / sygdom
MIDDEL
Medicin
Helbredelse.
Behandler
AKTØR
MÅL
OBJEKT
Klient /
Problem  Selv
MIDDEL
Samtale /
Refleksion
(Rum)
Selvindsigt/
”det gode liv”
.
Terapeut
 Selv
AKTØR
MÅL
OBJEKT
Selv: Erfaringer
/ Stemmer
MIDDEL
Manual, mentale
teknikker
+ de andre
Vækst, .
”forandring”
MÅL
.
Følsomme
stemmehørere
AKTØR
OBJEKT
”Unge” og
Systemet
MIDDEL
Projekt:
Medier
Retfærdighed, .
Rekruttering
.
Unge
/ tdl. rødder
AKTØR
MÅL
Praksis
Ændrede subjekter
Subjekter
OBJEKT
MID.
MÅL
AKTØR
Betingelser
OBJEKT
MID.
MÅL
AKTØR
Ændrede betingelser
OBJEKT
OBJEKT
MID.
MÅL
AKTØR
MIDDEL
TEORI
.
REFLEKSIV
PRAKSIS?
“VI”
AKTØR
META-INTERVENTIONENS (~metodens)
LOGISKE STRUKTUR
MÅL
Ramme-analyse
Goffman, E. (1974). Frame Analysis. An Essay on the Organization
of Experience. Boston: Northeastern University Press
”I assume that when individuals attend to any situation,
they face the question: ’What is it that’s going on
here?’ ” (p. 8)




det er ikke enkelt, men komplekst
hvordan håndtere denne kompleksitet?
vi følger det som aktørernes problem
(~ etno-metode)
…og ser midlertidigt bort fra magt, disciplinering
Konkret  abstrakt  konkret
1. Konkret praksis  objektivering
2. Model af ”praksis” 
Abstrakt, fordi kun i bestemte aspekter
Til bestemte formål
3. Model for ”praksis”: ”Framing”


Bruges til regulering af ny konkret praksis
Præskriptiv / refleksiv
Modeller og refleksivitet
Konkret  abstrakt  konkret
1. Konkret praksis  objektivering
2. Model af ”praksis” 
Abstrakt, fordi kun i bestemte aspekter
Til bestemte formål
3. Model for ”praksis”: ”Framing”


Bruges til regulering af ny konkret praksis
Præskriptiv / refleksiv
Community
/ Practice
Form
Constitution
Recognition
Exchange
Objects
Means
Ends
Agents
TYPE OF
INTERVENTION
SITUATION
Participant
Participant premises
CONDITIONS
Participant
Participant premises
Hepburn, A. & Potter, J. (2003) “I’m a Bit Concerned”— Early Actions and
Psychological Constructions in a Child Protection Helpline
Research on Language and Social Interaction, 36(3), 197–240
1 A: oka:y?=
11 A: deci:de together wh[at the mo]st
2 B: =Um: (.) i-its d- really dif.cult
12 B:
3
to be honest I know of a (0.2) a e-
13 A: appropriate [course of] action
4
(.) a young child who- (0.6)
14 B:
5
h .hh I don’t have any solid
evidence.
15 A: might [ be. ]
6 A: Ri[: ght.]
7 B: [An’ I’]ve not seen any
evidence.=
16 B:
[o k a y .]
[ o k a y .]
[aha,]
17 (1.6)
18 A: So what you worried about.=
8 A: =Okay well let’s have a chat about
what
19 B: =Er:m (0.8) a- a f- a friend of
9
21 A:
your concerns are[: an then we] can
10 B:
[Ri:ght]
20 mi:ne [has two] children erm (0.5)
[M m : .]
OBJEKT
Concern
MIDDEL
Unpacking
.
Acceptabel .
beretning
Rådgiver
+ decent caller
AKTØR
MÅL
Hjerter
i sovs
Ministeren m.v.
“Unge” /syst.
Constitution
Konf.
MEDIEPROJEKT
Retfærd
Unge
Sjakket m.fl. 1996
konferencen
Jackson
Disko+ rødder +
familienetværk
“Det aktive
Samf”
Sami
Projektmager
uden udd.
Umiddelbar intersubjektivitet
Vi
Jeg
Spejling
Du
Kooperativ intersubjektivitet
Vi
Det fælles 3.
Jeg
Spejling
Arb.deling
Du
Formidlet intersubjektivitet
Vi / os
Det fælles 3.
Jeg / mig
Diskurs
Spejling
Arb.deling
Objektiveringer
Vi - det
Jeg – dig
Vi – dig
Jeg – os
Vi – mig
Du / dig Jeg – mig
Vi – os
+
…vi – dem
de – os
osv.
Interpellerende fællesskaber
Interpellation
Louis Althusser: Ideologier og ideologiske statsapparater






Ideologien (fællesskabet) taler til, påkalder subjektet
Prajning – at ”mellem-kalde”: An-svar
Navnet: Partikulær, unik
Altid-allerede subjekt - selvbevidsthedens NUZO
Interpellation er gensidig
Substantialisering - den selvopfyldende profetis logik
Vi’ets dynamik: Fællesskabet som subjekt



Deltagelse: Arbejdsdeling, LPD
Refleksivitet: Identitet / forskel og indeksikalitet
Objektivering: Konflikt og fremstilling
Community
Cultural
forms
Participant
Cultural
forms
Cultural
forms
Hjerter i Sovs
Identifikation


Fra spejling til samarbejde – jeg er med i Sjakket
Fra ”projekter der er noget” til medieformidlet og politisk selvhjælp
Fremstilling


Medieprojekter formidler selvforhold
Det symbolske som virkeligt
Interpellation som deltager i projektet



Navngivning som unik deltager i projektets billede
Altid-allerede ”vild ung”
Ideologien der ”rummer” såvel Karen Jespersen som Jackson
Substantialisering


Fake it till you make it
Ressourcepersonen, tillidsprincippet
Overskridelsen


Tilblivelsen af Vilde Læreprocesser og Københavnerteamet
Postmoderne socialt arbejde  evidensbasering?
Kasper Villadsen: Det sociale arbejdes genealogi. PhD afhandling, KU 2003
Arbejdet eller livet!
Input
To tilgange til organisation:


Opgaver:
Fordeling og
koordinering
Omverden
Funktionalisme: Opgavers fordeling og
koordinering, input-output (fx Mintzberg).
Lineær. Produktion. Udskiftelige deltagere
Interaktionisme: Symbolsk reguleret
system af vaner. (fx Mead, Luhmann):
Cirkulær. Reproduktion.
Organisation
Givne deltagere
Usikre omgivelser
Output
Hegels modernitetsbegreb
Polis
Stat
.
Alment
Oikos
Familie
Partikulært
.
Samfund
Særligt
Bernild, O. (2003). Om velfærdsstatens udvikling efter Hegel. 1. Teorihistoriske
dimensioner af statsbegrebet.
http://hum.ku.dk/iae/etnologi/asp/forskning/papirer/87-91366-01-1.pdf.
Magt og dannelse
DELTAGELSE
Vilje mod vilje  Selvforhold, dannelse
AFMAGT
(Ligegyldighed)
SUBJEKTIVERING
OBJEKTIVERING
VOLD
(Krænkelse)
Magt i distributionen
Socialt arbejde
Smeltediglen – det almene


Pseudofamilien og pseudofabrikken
Målgrupper, bifurkationer (Cohen)
Autentisk og uautentisk socialt arbejde



Genopfindelse af den dybe tallerken – nyskabelse af
gamle former
Indenfor og udenfor – frirummet og gadeplanet
To komplementære former udenfor institutionernes
struktur:
 Den frie rådgivning
 Det fritsvævende værested / aktivitetssted
Morten Nissen: Projekt Gadebørn
Hjerter i Sovs
Gadeplansarbejde



På neutral grund og i bevægelse
Subkulturel pædagogik
Ungdommens frirum?
Lokalkulturelle fællesskaber



Den kritiske påkaldelse af hverdagslivet
Vedvarende netværk
Forankres – får substans politisk
Magtudøvelse




”En hård linie på gadeplan”
Politisk mobilisering på alle niveauer
Brobygning
Opposition og institutionalisering
 specialisering?
Grænseobjektivitet
Omdefinering fra socialt arbejde til specifik
intervention i bestemt objekt
Grænseobjekt - formidler mellem praksis’er /
fællesskaber
Bowker, G. & Star, S.L. (1999). Sorting Things Out. Classification and its
Consequences, Cambridge, Mass./London:MIT Press
Norm-afledte grænseobjekter


Fx ”sygdom” eller ”kvalifikation / videnselement”
Normen som pseudo-naturlig
Georges Canguilheim: The Normal and the Pathological
Grænseobjektivitet:

At se bort fra det subjektive…
…for at subjektivere…
Per K Hilden: Risk and late modern health
Evidensbasering
Fra essentialistisk fundamentalisme til
evidensbasering
Uffe Juul Jensen: Sygdomsbegreber i praksis
Den ”postmoderne” drejning


Vildvækst af universelle standarder
Fragmenter af banal viden
Horheimer & Adorno: Oplysningens dialektik


Pragmatisk implementering – ”evidens light”
Hyperreelle tegn - referencen blegner
Hanson, F.A.: Testing testing. Social consequences of the
examined life.
Nyinstitutionalisme
Peter Dahler-Larsen: Den rituelle refleksion
Campbell oversigter


http://www.sfi.dk/sw1957.asp
”En Campbell-oversigt svarer på, om én
bestemt indsats virker overfor én bestemt
gruppe af mennesker målt på ét bestemt
succeskriterium – hverken mere eller
mindre”
Effektens fællesskabsformer
Fællesskabende



”Én effekt ad gangen” som frame
Afhængighedens verdensbillede?
Den objektive standard: The case of the real thing
Harold Garfinkel: Studies in ethnomethodology
Utopiske horisonter – fællesskabende forestillinger




om
om
om
om
den fjerne men sikre ekspertise
adskillelsen mellem værdier og instrumentalitet
homogenitet – alt andet lige
den rationelle praksis
”Cirkulære bestræbelsespraksis’er”

Hvis det ikke svarer til virkeligheden er det virkelighedens
problem
Irene Højlund: Gennem flere labyrinter
Hjerter i Sovs
Kulturpædagogik




Low tech
Lægbegreber
Bevægelige objektiviteter
Bevægelige institutioner
Anti-metode



Unikke personer og situationer
Sætten-sig-på-spil
At tåle kaos
Forankret kritisk erfaringsdannelse

”Logen” og www.vildelaereprocesser.dk
NO HOPE WITH DOPE
SKAL DINE VENNER ENDE SOM FLADE JUNKIER
ER DU HAMRENDE TRÆT AF AT SE FOLK GÅ NED PÅ SPRUT OG DOPE
ER DU TRÆT AF AT BLIVE TILBUDT DOPE HVER GANG DU GÅR NED AF
ISTEDGADE.
VIL DU BO I EN BY HVOR CRACK OG VOLD BARE BLIVER
HVERDAGSSTOF OG HVOR FOLK SKYDER HOVEDET AF HINANDEN
UDEN NOGEN REAGERER
VIL DU VÆRE MED TIL AT GØRE NOGET VED DET?
NU HAR DU CHANCEN
SJAKKET VIL LAVE FESTER , HAPPENINGS ,MØDER
SNAKKE MED DE UNGE OSV OSV MOD DOPE
VIL DU VÆRE MED SÅ AFLEVER DENNE BLANKET I KAFFEBAREN – SÅ
SKRIVER VI TIL DIG NÆSTE GANG VI LAVER NOGET
----------------------------------------------------------------------NAVN
ADRESSE:
POSTNUMMER:
Løbeseddel,
TELEFON:
Sjakket, januar
1995
Da jeg først startede i Sjakket røg jeg 7-8 gram om dagen...
7-8 gram om dagen!?!?
Ja (griner). Og så - folk fik selvfølgelig at vide i Sjakket at jeg røg
hash, ikke. Men de havde så bare ikke vidst hvor meget jeg røg. Og
så begyndte én person at køre på mig specielt, hver gang jeg havde
røget, så kom hun hen og skældte mig ud, ikke. Og kørte virkelig på
mig hele tiden på grund af at jeg røg hash, ikke. Problemet var
bare, at hun vidste ikke, at mit forbrug var blevet sat så meget ned,
vel, så det var noget med at vi kørte en strid mod hinanden, hvor vi
faktisk var to grupper mod hinanden, ikke. Altså dem der forsvarede
mig, ikke, og så dem der var imod at jeg røg hash, ikke. Men det
har vi så fået ordnet, - altså jeg må selv bestemme hvad jeg vil,
ikke, altså det er jo det der er meningen med Sjakket.
Linda, 17 år,
Sjakket, juni 1994
Altså, hun er så langt ude, så jeg vil skyde på, at om 14 dage, så
begynder hun at trække. Fordi hun er ved at være rimelig hooked
på det, ikke. Og det er nok, for hun er ikke mere end 16-17 år,
ikke, altså det er ikke særlig meget, vel, når man er på det dér, så
derfor bekymrer jeg mig lidt om det, ikke. Og så får Sjakket en
bondegård her på søndag, vi skal ud og kigge på. (…) Og der har
jeg så tænkt mig at sætte hende ud, og så selv flytte derud i det
stykke tid. Og så beskæftige mig med hende, ikke, lave en masse
sjove ting med hende derude. Fordi hun har bedt om min hjælp to
gange, ikke. Fordi hun så er en gammel veninde. Så det er så det
jeg har tænkt mig at gøre nu. (…) Øhm - det er sjovt, fordi jeg
har selv haft det samme i gang, da jeg gik inde i gaden, da var
der nogle andre der havde nogle projekter med mig, med at få
mig væk derinde fra, selvom jeg ikke tog stoffer. Og det samme
gør jeg nu.
Alexandra, 18 år,
Sjakket, juli 1994
18.05.2002
Om hash - nr 3. Erfaringer og holdninger i forhold til hash
Pige på 16 år
Første gang jeg selv prøvede at ryge hash, var jeg 12 år.
De første par gange, jeg røg, røg jeg sammen med nogle venner, som var vant til at
ryge.
I starten kunne jeg faktisk ikke lide at være skæv, så jeg ved ikke hvorfor jeg
fortsatte.
I dag ville jeg ønske, at jeg aldrig var startet, for nu kan jeg godt lide det, og ryger
det hver dag.
Jeg startede med at ryge hver dag, da jeg lige var fyldt 16. Det startede i
sommerferien, hvor vi begyndte at gå sammen med nogle drenge, som røg hver
dag.
Jeg giver ikke dem skylden, for at jeg ryger hver dag nu. Men det blev bare
almindeligt at ryge hver dag, når man var sammen med dem.
Jeg går ikke sammen med de drenge mere, men ryger stadigvæk hver dag.
På en måde vil jeg gerne stoppe med at ryge, på en anden måde vil jeg ikke. Jeg
vil gerne stoppe, fordi jeg selv føler, at jeg bliver dum af det og glemmer.
Grunden til at jeg ikke vil stoppe er, at jeg godt kan lide at ryge og være skæv.
(http://www.vildelaereprocesser.dk/drift/kronik/kroniktekst.php?id=95 pr. 8/3 2006)
En tur ud i det blå
"- ham den ene af dem, han råber og skriger
som en stukken gris, fordi det er ligesom sådan
hans stil, at han skal være sådan bred, lidt, og og hvor jeg får sagt til ham: "Slap nu af! For
helvede, du er ikke i Pusher Street, eller Costa
del Sol, eller et eller andet, prøv lige at slappe
af, og nyd, solen skinner, der er fred her i
havnen, slap af!" Og de synes det er dejligt og
hyggeligt, og vi sludrer om - om løst og fast og
Vesterbro og fælles bekendte, og…”
Peter, udegående
klubmedarbejder,
til Vilde Læreprocesser 2001
-Da der var gået de der 3 dage, da begyndte hendes abstinenser, hash abstinenser simpelthen,
at bryde ud i lys lue. Og det handlede om at ligeså snart hun var på gaden så prøvede hun at
spotte, hvem kan der være her der er i besiddelse af hash, eller hvem ryger hash. Dvs. at hun
kontaktede alle negre (griner) og folk som så målgruppeagtige ud. Dem forsøgte hun helt klart
kontakt med, og der kom det der ubehagelige stykke arbejde ind med at skulle rende ud i røven
på hende osv. osv. Når vi kom hjem så skulle man så tjekke hvilke nogle, eller så havde hun små
kort med alle mulige telefon numre, fordi så har hun så lige været rundt om hjørnet for at få et
telefon nummer af én, som hun så kunne ringe til når hun var rigtig trængende og skulle, så ville
han så komme med noget hash til hende. Og der var selvfølgelig en masse arbejde i det, med at
dels holde øje med hende og få hende til at forstå at det holdt ikke. Der var så igen Katrine meget
inde over, og det foregik igen så om aftenerne
-Hvordan kunne du have styr på hvad hun havde af små sedler i baglommen med telefonnumre
og sådan noget?
-Fordi hun er den kaliber pige, og det er de alle sammen som regel, de vil sgu gerne opdages.
Fordi de ved godt at de har et problem. Og de vil godt have konsekvenser og de vil godt have
hjælp. De vil godt, hun ville godt være ligeså tjekket som Katrine og ville godt blive ligeså dygtig
som os.
-Så der var små åbninger?
-Der var små åbninger. Rent faktisk så, også omkring det der tyveri, altså også mange gange
handler det også om at ville være midtpunkt. At hvis man laver noget lort så bliver man
automatisk midtpunkt. Og så har du mulighed for også at lave et drama. Hun er så lige startet på
et, så jo mere drama jo bedre, jo flere konflikter jo mere midtpunkt. Så det handlede om at hun
nogen gange direkte kunne finde på at lægge en seddel, og så skulle man så spørge: "Hvad er
det for et telefonnummer?" - (efterligner pigestemme:) "Det siger jeg da ikke!"
-Ja! (Griner)
-Og så kunne man så spørge ind til det, ikke. Men de der hash ting, de var sådan meget heftige
på 3. - 4. dagen